Hopsa

Ulvekloen, nej, den bruges ikke til noget. Vildtkloen bruges. Men altså, man må heller ikke kupere ørerne på hunden, selvom de lange ører jo faktisk ikke bruges til noget.

Dyrlægerne må slet ikke fjerne hverken vildt- eller ulvekløer med mindre der foreligger en skade der gør det nødvendigt. Man kan ikke gå til dyrlægen med sin rottweiler som har dobbelt ulveklo som bare sidder og dingler og beder om problemer, og få denne fjernet. Dyrlægen må kun fjerne kloen hvis den allerede er revet i smadder... Efter min mening helt tåbeligt, men det er der jo en del regler der er Ift. vildtkløerne, så er det jo helt normalt at de fjernes i en del lande. Jeg har set en del amerikanske hunde der er kommet til landet med ar efter fjernelse af disse. Disse hører under samme regelsæt som de kuperede ører og haler når der er tale om DKK. Selvfølgelig kan der snydes med tingene, men mon ikke signalværdien er det vigtigste i regelsættet?

Jamen jeg tror da at mine tidligere svar er ganske brugbare ift. det du ønsker

Jeg er heller ikke i tvivl om at det giver ro at blive mæt. Og at blive mæt eller ikke at være (særlig) sulten mener jeg ikke er det samme. Småspiseriet og de mange små måltider gør at hunden aldrig er rigtig sulten men den er heller aldrig rigtig mæt.

Sådan skulle det osse MEGET gerne være! Du skal sørge for at få indberettet forløbet til DKK - måske ligger der andre henvendelser på samme opdrætter. Jo flere der fortæller om deres oplevelser jo bedre, på den måde vil der være grundlag for at sanktionere overfor vedkommende. Jeg vil osse anbefale at du henvender dig til opdrætteren pr. mail fremover, sådan at du har dokumentation for at du har forsøgt at komme i kontakt med vedkommende. Få osse skiftligt tilsagn fra den første "dyrlæge" at gardia er konstateret så tidligt at det antages at opdrætter er smittekilden og ikke din egen husstand. Har du i øvrigt læst her netdyredoktor - Giardia hos hund

Jeg hæfter mig ved at hensynet lader til at ligge hos hundenes ejere.... hvor er hensynet til hunden henne? Her taler jeg ikke om hunden som individ men som rovdyr med dennes anatomi. Det er ikke noget jeg opfinder til lejligheden eller for at være påståelig når jeg skriver som jeg gjorde i mit første indlæg, men jeg kan i stedet indsætte hvad andre har formuleret: "Mæthedsfornemmelse En stor voksen hund kan spise rigtig meget før den bliver mæt, helt op til 7-8 % af dens kropsvægt. Det er meget naturligt for en hund at spise sig mæt, da ulve ude i naturen ”fester”, når de har fanget et stort byttedyr og så kan der sagtens gå nogle dage før de går på jagt igen. Fordelen ved at mætte sin hund er, at maven bliver renset igennem for enzymer. En rovdyr mave er foldet sammen og hvis man skærer den igennem og ser den fra siden af, så ligner den en blomst. Hvis ikke maven “blomsten” får lov til at blive fyldt ud, så den ligner en stor bold, så kan man risikere at enzymerne ætser mavemuskulaturen de steder hvor maven ikke er fyldt ud med mad. Koncentrationen er næsten ligeså stærk som almindeligt saltsyre. Det at hunden får lov til at fylde sin mave, det påvirker hundens psyke på den måde, at den bliver en meget mere rolig og veltilpas hund, som ikke konstant kører i sine drifter om at få fat på føde. Det kan være en fordel, hvis man er træt af sin hund tigger ved spisebordet. Mange mennesker holder deres hund konstant sulten. Føden bliver grundigt blandet ved hjælp af maven som bevæger sig i rytmiske bevægelser ligesom en vaskemaskine. Fra mavesækken passerer føden videre ud i tyndtarmen, hvor der dannes flere enzymer fra tarmen, samt fra bugspytkirtlen." kilde: Hundens fordøjelse og anatomi - Hundeeksperten.dk

Jeg er ikke helt sikker på hvilken forskel det gør Men til det kan jeg da så tilføje at er der en race der er kendt for at have perioder helt uden naturlig spiselyst, så er det grand danois. Nogle lever et helt liv uden at interessere sig for mad, andre har perioder hvor de går fra foderet og så er der heldigvis osse mange der spiser fint. Men det er absolut et af de mest omdiskuterede emner inden for racen.

Jeg har set rigtig mange rigtig pisse dårlige billeder, alle taget med spejlrefleks Den eneste forskel det gør at bruge et spejlrefleks kontra et kompakt kamera er at det tager billedet med det samme du trykker på knappen. Så hvis man tror man vil få enormt gode billeder, udelukkende ved at købe et spejlreflekskamera, så kan man godt blive noget skuffet. Men har man lyst til at blive god til at tage gode billeder, så er et spejlrefleks absolut vejen frem og så vil jeg faktisk anbefale at man tilmelder sig et kursus så man kan udnytte de muligheder der følger med sådan et stykke legetøj Kig evt her Tosafoto - Kamerakurser i hele landet

Jeg er enig - frifodring havde jeg sgu heller ikke hørt om før, men det er selvfølgelig hurtigere at skrive end "hos os står maden fremme og hunden spiser når den vil" og så får det samtidig en lyd af at man har truffet et aktivt valg inden for fodringsmetoder Ift. det her med at hunden ikke spiser og man derfor ender med bare at lade maden stå, så er den jo helt klassisk. Det er helt almindeligt, specielt for nyere hundeejere, at blive frustreret og nervøs når hunden på et tidspunkt ikke udviser ret meget interesse for sin mad. Og jo mere man selv stresser over det jo mindre gider hunden spise.

Hvis du skal have et nyt spejlrefleks og der skal være råd til et rimeligt objektiv, så tror jeg du skal kigge på Canon 1100D Et godt begynderkamera som både kan indstilles til automatisk og manuel fotografering. Husk at der ikke er den store forskel på billeder taget på auto med et spejlreflekskamera og billeder taget med et kompakt digital kamera. Det kan i øvrigt ikke betale sig at bruge penge på et spejlrefleks hus hvis man så sætter et halvdårligt objektiv på. Men for 4000 kr. kan du sikkert få et 1100-hus + et udemærket zoom-objektiv fra eks. Sigma. Alternativt skal du købe brugt, man kan sagtens få rigtig godt udstyr til billige penge, så vil du sikkert kunne få et 500 eller 550D og stadig have råd til et objektiv med mindre du finder et hus hvor det følger med.

Er det svar på hvorfor du vil fodre med hvalpefoder? Hvis du bare vil sørge for at din hund ikke taber sig, så vælger du selvfølgelig den wolfsblut variant med højest kalorieindhold

Det kan du være sikker på, for som sagt har disse kirtler ikke en funktion hunden har brug for.

Nu kunne jeg ikke drømme om at sætte flexline på min hund, men din beskrivelse af "gå pænt" deler jeg så i øvrigt ikke. Hvordan undlader en hund at trække i snoren når den har flex på, sådan en snor er jo konstant stram, med mindre den låses og bruges som en alm. line. For mig er det at gå pænt, en hund der befinder sig på min venstre side (altså i rabatten) uden dog at gå på plads, en hund der ikke trækker og trasker ind foran mig. Den kan stikke næsen i jorden alt det den gider og må markere eller besørge.

Ingen "frifodring" her - jeg mener faktisk det er en jævnt dårlig ide. Dels grundet det fremhævede, dels fordi nedbrydelsen af foderet i en hundemave ikke er optimal når mavesækken aldrig fyldes. Samtidig er det en klar fordel at holde mavesækken smidig så den er i stand til at udvide sig og trække sig sammen. Hvis aldrig sækken fyldes udvides den ikke og skal derfor heller ikke trække sig sammen. En usmidig mavesæk vil i højere grad give anledning til bekymring for mavedrejning og "opgasning", lissom en konstant småfyldt mavesæk vil gøre det. Mine hunde fodres en eller to gange dagligt, det afhænger lidt af om jeg fodrer råt eller tørt og af mængden de skal indtage. Tæverne som skal have mindst får mad om aftenen, drengene får både morgen og aften når de er på tørt, når de er på råt er der intet problem i at servere ret store måltider een gang i døgnet. Dette er selvfølgelig om aftenen så de kan bruge hele natten på at fordøje i fred og ro. En sidste detalje er at det er praktisk at have en madmotiveret hund når man træner med den.

Nix - de skrider heller ikke ned fra sofaen hvis andre beder om det, de kommer sjældent når andre kalder, de hopper op selvom andre beder dem lade være osv osv. Og - det er helt og aldeles min skyld, for jeg er egentlig fuldstændig ligeglad Jeg bor alene og hundene er vant til at rette ind efter mine anvisninger....

Er det meget vigtigt for dig at bruge en specifikt hvalpefoder? Jeg har brugt fish4dogs og har en hvalpekunde der har fodret med det i flere år, ingen negative erfaringer at melde om herfra

Du behøver ikke "undskylde" eller forklare med dyrlæge og halløj Jeg er bare nysgerrig efter om en fuld ormekur er den obligatoriske milbemax som vi alle giver hvis vi skal til Sverige eller som du skriver, har en tæve der skal have hvalpe. Eller om fuld ormekur er en ormebehandling som den der benyttes når der ER konstateret orm hos hunden. Jeg har talt meget med min dyrlæge om emnet og netop det med at behandler "forud" ved at give ormekur halvårligt er noget at det der er ret meget uenighed om. Som jeg ser det vil en sådan kur ikke være nok til at slå et ormeangreb effektivt ned og risikoen for resistente orm er derfor forhøjet.

Hvad er "en 'fuld' ormekur"? Giver du ormekur uden at vide om hunden er smittet? Får du den efterfølgende tjekket om den er ormefri?

Og når nu emnet er oppe, så vil jeg da endnu engang holde "dunner-tale" for at OPSAMLE ALLE PØLLER! Rigtig mange mener det ikke nødvendigt at samle op efter hunden når den skider steder der ikke umiddelbart er til gene for fodgængere. Der er bare det at netop de steder (bevoksning, skov, strand, grøftekant) er der hvor mange hunde får lov at gå i fred og ro og snuse. Eftersom det kun er behandlede hunde, der er konstateret raske og som herefter en gang om måneden behandles med advocate, der kan sige sig fri for at bære rundt på smitte, så bør alle acceptere at deres hund er potentiel smittekilde og derfor samle op hver gang.

Var det behandlingen? Hvor i udviklingsstadiet var hans snyltere? Jeg troede kun advocate sørgede for at stoppe udviklingen for de orm der blev indtaget, og ikke kunne slå dem ihjel der allerede var i systemet? Det er jo en anden ting der er så pisse frustrerende med denne smitte, at det er umuligt at få et entydigt svar på hvilken behandling der skal til for at hunden bliver rask!

Er den hund ude og bruge hovedet, bliver der trænet med den? Når en GD modnes begynder den at vogte hus og bil, det gør den ved at larme. Respekteres den ikke har den to muligheder, den smutter om bag "mor" eller markerer det der truer den. Derfor blir man altså nødt til at kunne vise lederskab og lære hunden at den ikke er ansvarlig for huset og beboerne, sådan at den ikke behøver at tage affære når der kommer gæster. Det er lidt en rodebutik af en blanding du bor sammen med og der kan sagtens være ting der ligger naturligt i en terrier som er ganske modsat for mollosserne - og pekingeser kender jeg ikke noget til. Situationen hos jer tror jeg ikke på bliver anderledes hvis ikke I gør noget aktivt, der skal arbejdes med hunden så den får afløb for hvad den indeholder og så jer der bor sammen med den får forståelse for den og får nogle redskaber der gør at I kan ændre på situationen som den er nu.

Drastisk? To små snit, et par syninger og en uges tid hvor afføringen skal holdes blød så det er nemt for hunden at besørge. Alternativt - kontinuerlige penicillin-kure, manuel tømning, smerter der påvirker bevægeapparatet. Jeg er faktisk ikke i tvivl om hvilken af de to løsninger jeg anser for mest rimelig overfor for hunden

Man kunne osse vælge at skrige på sine egne hunde, så ikke de løb over og forskrækkede hunden der er i snor...

Jojo hunde snuser i hinandens rumper om der er kirtler eller ej, det var ikke det jeg mente Men den signalværdi der er i at efterlade en markering på sin egen afføring mener jeg ikke ligefrem er livsvigtig for vores hunde. Jeg oplever heller ikke at mine hunde opfører sig eller bliver behandlet forskelligt, alt efter om de har deres kirtler eller ej.