Hopsa

Jeg har to hunde der har fået fjernet kirtlerne. De har ingen som helst brug for dem, den form for kommunikation er efter min overbevisning overflødig hos den domesticerede hund. Det er en velkendt skrækhistorie at hunde der har gennemgået operationen pr. definition får ødelagt lukkemusklen, men det er nok mest dét - en skrækhistorie. Selvfølgelig foreligger der en risiko, men den er altså efterhånden minimal. Dyrlægerne blir jo osse dygtigere At have fyldte eller betændte analkirtler er rigtig ubehageligt for hunden, det kommer f.eks. til udtryk ved halthed og karperyg. Hvis det er et tilbagevendende problem der ikke lader sig løse på andre måder, så mener jeg så afgjort man skal hjælpe sin hund ved at få dem fjernet. I den sammenhæng vil jeg faktisk anbefale ikke at vente for længe, jo flere gange kirtlerne har været overfyldt eller betændte, jo mere blir der rodet deromme for at få dem ud. Jeg har ikke oplevet at der er nogle der vokser sig fra problemet i øvrigt, det er kun blevet værre med tiden.

Så håber jeg da at det er den samme hund du har mødt flere gange, for ellers kunne noget tyde på at et eller andet er helt galt.. Det skulle gerne være en medfødt evne at et handyr er i stand til at vurdere hvornår et hundyr er besværet værd at befrugte. Findes der racer der ikke formår at skelne skulle man måske overveje at revurdere det generelle opdræt af dem. Nu har jeg haft hunde i 15 år, både alenehunde og flokhunde. Jeg kommer på et hav af udstillinger, ses med mange hundeejere og er på træningsbanen hver uge. Det er sikkert sket et par gange jeg ikke husker, men jeg husker kun en enkelt episode med en hanhund der opførte sig som beskrevet. Det var (sjovt nok) en brun labrador i Bernstorffparken der nærmest var ved at voldtage en steril tæve (som aldrig havde haft en løbetid). Siden har jeg talt med en håndfuld hundeejere til netop den model og kan høre at det er ganske velkendt at de opfører sig på den måde. Jeg har nu aldrig beskæftiget mig med at træne den situation, men situationen findes så heller ikke. Når mine tæver enten er ude af løb eller steriliseret, så er de legekammerater på lige fod med hanhundene, der er ingen der render rundt med næbet oppe i rumpen på andre.

Det der er jo heller ikke normalt... Så skal det da være en brun labrador, jeg har sgu aldrig oplevet så oversexede pis-hunde som dem :stupid: En normalt fungerende hanhund behøver ikke at have parret for at kunne dufte forskel på hvornår en tæve er værd at bruge tid på eller ej. Og som oftest er det først når en hanhund begynder at parre at han kører sig selv op når der er løbske tæver i nærheden. Lige nu har jeg tre intakte hanhunde og to tæver, hvoraf den ene er højløbsk lige nu.. De er i hver sin ende af huset med et par børnegitter imellem, det eneste der er at mærke på drengene er at den af dem der har parret skal fodres noget hårdere for ikke at tabe sig. Dermed har jeg osse svært ved at se parring som du gør "Især hvis man ved med sikkerhed at de aldrig vil få afløb for denne frustration?" At en hanhund indgår i avl gør bestemt ikke livet lettere for ham.

Aaarh det ene udelukker vel næppe det andet.... Mon dog ikke der findes dygtige brugsfolk der bruger langt tid på at udvælge opdrætter, linier, kombination osv. og alligevel vælger at beholde deres hund selv om den ikke lever 100% op til hvad man håbede eller regnede med?

Ja selvfølgelig er hun god Jeg tror ikke hun har hjemmeside eller noget, men hvis du beslutter dig for at kontakte hende kan du bare skrive til mig, så skal jeg sende nummeret til dig.

Jeg ser nu ikke en lang line som en enormt ødelæggende faktor, men ellers så aaaabsolut Kunne man være sikker på at alle andre kendte deres hunde og handlede samvittighedsfuldt derefter, så havde hundeskovene været det gode koncept de var ment som :5up:

Men hvad er problemet med den snor? En 15-20 meter line giver rigelige muligheder for at hunden kan gå og snuse og hygge sig. Under alle omstændigheder må det klart vare at foretrække at have en snor på slæb end at få læsset dårlige oplevelser fra en hundeskov i rygsækken. Perspektiv kan i reglen være ret godt

Fuldstændig enig i et par indlæg i tråden - og vil bare tilføje at hvis dit mål er at give din hvalp en oplevelse af at kunne hygge sig med næsen i jorden, så er der mange andre muligheder for det, en hundeskov er ikke påkrævet. At der sidder en lang line i selen får ikke næsen til at holde op med at fungere

Hun behøver ikke at have gjort noget aktivt, det kan være udstråling, kropsholdning, duft o.l. der gør forskellen. Som jeg skrev, så kan jeg se på mine hunde om mine kammerater er mere eller mindre testosteron-producerende Men igen, helt typisk er det ikke et hit at være fedtende, smigrende eller påtrængende, det har modsatte effekt end den ønskede og hunde opfatter bare den slags meget tydeligere end os enfoldige mennesker.

Så må man jo besøge en ekspert, dem er der en del af og jeg har aldrig oplevet at en hund ikke har været ude og gå og trave frem og tilbage inden den blev fysisk gennemgået. Hvad er en knoglevrider? Argumentet om at det er billigere at besøge sådan en end det er at gå til vet og at der derfor intet forgjort er i det, den holder jo kun hvis vedkommende er dygtig nok.

Ville du ta' en hund der knurrer op på armen?

Jeg blir nysgerrig Bruger du ikke anden form for forstærkning i din træning end dig selv? Bold, guffer eller lignende?

Hov, jeg havde glemt denne tråd.... Hun hedder Vibeke Elbrønd.

Nej nej, jeg mener bestemt heller ikke man ikke skal have gæster Men nogle kommer måske oftere end andre og der er sikkert nogle hvor det ikke betyder noget om hunden bryder sig om dem og andre (familie f.eks.) hvor det vil være rigtig besværligt at hunden ikke magter dem. Indimellem kan det osse hjælpe at komme ud af huset så ikke hunden gentagne gange oplever at den bliver presset eller føler sig usikker i dens hjem. Har du prøvet at tage ud og gå en tur i selskab med svigermor? Ikke at hun skal foretage sig noget, men bare være med så hunden måske oplever et mere afslappet samvær.

Når jeg har oplevet hunde der reagerer som du beskriver, så har det ikke altid været det rigtige at presse på. Selvom det ikke virker som pres så opleves det sådan når der gøres en aktiv indsats for at få hunden til at være i nærheden af noget den helst selv vælger fra. Personligt har jeg det sådan lidt at man skal vælge sine kampe.... altså overveje hvad der er nødvendigt at justere på for at hunden kan have en fornuftig hverdag og hvad det er man mener skal rettes til for ens egen skyld. Min holdning er i grunden, at kan jeg ikke sikre min hund en god oplevelse så undlader jeg at inddrage den i den sammenhæng. Hvis der kommer mennesker i huset indimellem som du ved hunden vil have det anstrengt med, så lad ham være et andet sted, eller lad ihvertfald være. Jeg bor osse alene og mine tæver kan godt være tilbageholdende overfor bestemte mænd, det er ikke fordi de har haft dårlige oplevelser med mænd, men sikkert bare fordi testosteron er uvant for dem. Når mine mest 'maskuline' kammerater kommer forbi, så lader jeg bare trunterne være og de må selv beslutte sig for om de vil være sammen med os eller ikke. Men kammeraterne beskæftiger sig heller ikke med dem, de er ikke indladende eller fedter for dem, de går bare ind og smider sig i sofaen. Når ikke der lægges værdi i deres reaktion så beslutter de sig for at komme og hilse. Beklager hvis indlægget er rodet, jeg håber du kan finde hoved og hale i det

Helt enig - halvdelen af et godt billede ligger i beskæringen.... ja 'give or take' Ihvertfald er det personligt hvordan man vælger at beskære og hvilket udtryk man ønsker billedet skal have. Fine billeder, Sandra Det er en dejlig fotogen hund du har, og jeg ser det at have hund som den direkte vej til at blive dygtigere til at fotografere, for man har altid et motiv at øve sig på

Jeg blir forvirret nu.... ble? Det er en hund vi snakker om, ikke? Lidt hjælp her

Mener du at sterile tæver ikke bliver lisså gamle som intakte tæver, eller misforstår jeg dig? Jeg har ikke kendskab til disse statistikker, men kan bare konstatere at en steril tæve ihvertfald ikke risikerer at dø af livmoderbetændelse og andre modbydeligheder.

Jeg har aldrig forstået behovet for at rykke juvelerne af hanhunde, med mindre der foreligger en helt konkret helbredsmæssig årsag til grund. Tæverne derimod mener jeg vinder ved en neutralisering, da det afskærer hende fra diverse sygdomme i underlivet. Jeg kender tæver der er steriliseret på forskellige stadier i deres liv og har ikke oplevet mentale forskelligheder ift. tidspunktet og ift. intakte tæver er de sterile generelt bare mere ligevægtige

Selvfølgelig præger tæven sine hvalpe mens de er hos hende, men genetik er nu engang genetik og begge hunde der indgår i en kombination nedarver deres "kvaliteter" til afkommet. Så nej, en sky hanhund bruges selvfølgelig ikke i avl, men mindre man med sikkerhed kan vurdere at hunden har været udsat for noget traumatisk der har ændret ham radikalt. Og så bør man i øvrigt stadig overveje det ret grundigt...

Jeg bruger kiropraktor til mine hunde, både når jeg kan se de har brug for det og når jeg ikke kan. Det startede med en af hundene der bevægede sig en del i pasgang, og jeg har efterfølgende valgt at mine hunde, specielt dem i vækst, kommer til kiropraktor ca. 4 gange om året. Der findes en håndfuld rigtig dygtige kiropraktorer i landet, men desværre er der osse en del der kan noget massage og halløj som ikke har en specielt dybdegående uddannelse. Derfor skal man være lidt vågen og kritisk når man bevæger sig ud på dette marked. Jeg vil klart anbefale at bruge en kiropraktor med veterinær uddannelse som ligger til grund for deres videre uddannelse. Jeg bruger en der er forlæser på KVL, specialist i knogler og led og altså osse uddannet i kiropraktik. Knald dygtig dame der konstant udvider sin kunnen og opsøger ny viden.

Jamen den form for produktion har jeg skam heller ikke den mindste forståelse for....

Ja 1/4 havde nok været mere rimeligt - men som andre har skrevet, de ta'r vel hvad folk er villige til at betale..

Aha... jamen så tror jeg da jeg skal ha' sat prisen gevaldigt op her hjemme Jeg er ikke helt enig med dig dog - jeg mener ikke mine hvalpekunder skal betale for mine ambitioner og valg. Når jeg vælger at importere en tæve er det fordi jeg mener netop denne tæve kan give mig hvad jeg skal bruge. Når jeg kører til udlandet og parrer er det fordi jeg mener disse hanhunde er af bedre kvalitet end hvad jeg kan finde her hjemme. Når jeg kører til udlandet og stiller mine hunde, så er det for at pleje netværk og for at lave titler og resultater på mine hunde, hundens kvalitet er jo den samme, jeg vælger bare at få det på skrift, så at sige. Alt dette skulle gerne have betydning for mit opdræt, og jeg laver opdræt for min egen skyld. Jeg ved godt at mange opdrættere har kuld uden at beholde hvalpe selv, det giver sig selv når det kan lade sig gøre at producere helt op til 10-15 kuld om året for nogles vedkommende. Det er bare ikke min fremgangsmåde.

Ville du osse finde det rimeligt at en stambogsført hvalp kostede en halv gang mere, hvis dens mor var importeret eller dens far var "importeret sæd"?