Hopsa

Hvorfor så ikke bruge en 15 meter lang sporline?

Halsbånd... Seler er i min verden noget slæde- spor- og IPO-hunde har brug for.

Hest, ørred og knogler :5up: Men når jeg bruger tørfoder prioriterer jeg et foder der er baseret på fisk og som kun har en enkelt form for stivelse.

Nu var det faktisk ikke en kritik af producenten men en oplysning til dem der står og føler sig lidt fortabte i foderjunglen... Anbefalingen lyder ofte "vælg et foder der har kød som første ingrediens" - men ved at vælge et foder som ovenstående hvor man tror man gør som anbefalet, kan man altså meget nemt gøre præcis det modsatte uden at være bevidst om det. At kunne stille sig tilfreds med en ingrediensliste kræver at man er i stand til at læse den og det er altså langt fra alle der overvejer nuancerne.

Og så kan det godt betale sig at kigge lidt grundigere på indholdet end bare sådan lige F.eks er det fint at man ikke ønsker korn som første ingrediens men det ved producenterne selvfølgelig og derfor kan tingene manipuleres sprogligt så man kommer frem til et "pænere" resultat. Regals large puppy lamb ser sådan her ud: Lammekød, Brune ris, Perlebyg, Ris mel (Brune ris), Havre, Lammefedt (naturligt konserveret med tokoferoler), Kartoffel, Hele æg, Renset naturligt ølgær, Naturlige smagsstoffer (bouillon)...osv Hvis nu de havde lagt kornsorterne ind under samme betegnelse, så havde der nok stået korn som første ingrediens. Længere nede finder man endnu en kulhydrat/stivelse variant, så mit gæt er at dette foder har en "pænere" ingrediensliste end hvad der faktisk er virkelighed

Øhm - hunden burde kunne lære at der er forskel på cykeltur og snuse/tisse tur. Mine hund får besked på at tisse af inden vi cykler og de ved udemærket at de ikke er ude for at snuse når vi cykler. Og så er det jo ellers tilladt at holde øje med sin hund så man opdager hvis den lægger an til at lave nummer to.

Eller osse havde du bare højere tanker om dine hundevenner ;o)

Underbid? Har hun kunne blive avlsgodkendt med det? Ift. skrækhistorier har jeg ikke noget at bidrage med der og har aldrig oplevet en negativ effekt ved at sterilisere mine tæver. Jeg mener derimod at der er mest at vinde ved at hive motoren ud, både mentalt og fysisk.

Ja jeg tror da bestemt osse at hunde med genetisk stabil/stærk genpulje kan splittes ad ved at lande i et uhensigtsmæssigt miljø, men i den forbindelse er jeg overbevist om at hunden der har noget at "falde tilbage på" har en bedre chance for at blive hjulpet videre i livet siden hen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at opdrættere generelt fik et større fokus på avlsmaterialet fremfor at skemalægge sig ud af en noget svag psyke. Forstået sådan at det udadtil ser flot og fint ud når det fremlægges hvor mange ting de små hvalpe når at opleve hos opdrætteren, og at det måske derfor kommer i baggrunden at grunden til at den prægning er så nødvendig er at hvalpene er bygget på et svagt fundament.

Naaah ikke et stort hit her, jeg kan bedre li' en lang tynd line der giver frihed og sikkerhed, men ikke giver det konstante træk som flexlinen gør.. Men det kan sagtens ske at det mere er mig end hunden det er et hensyn til.

Jeg kunne måske spørge anderledes.... (og i øvrigt, tak for et par ret interessante overvejelser ind til videre!) Kan en grundig, målrettet og omfangsrig prægning og socialisering opveje for en svag genpulje?

Øhm ok - nu var det egentlig bare et interessant emne som mange af os sikkert har erfaringer med eller holdninger til

Hvordan det? Hvor kommer hundens psyke fra?

Hvorfor er det så sikkert? Og hvis det ER sikkert hvorfor bruges manglende socialisering så i så høj grad som forklaring på/undskyldning for en dårligt fungerende hund? Lissom det osse bruges som argument for ikke at stemple visse racer som skarpe eller driftige i en bestemt retning. Ganske ofte hører man jo at det i høj grad er ejeren af en hund der bestemmer hvad den skal blive til.

Ja den korte version - hvad er vigtigst? Den lidt længere To hvalpe vokser op, den ene har et noget svagt genetisk ophav, altså har forældre/familie med svag psykisk karakter. Denne hvalp modtager en målrettet og omfangsrig prægning hos opdrætteren samt ditto socialisering de første måneder hos ny ejer. Den anden hvalp har et genetisk stærkt ophav, altså stabile hunde i den nærmeste familie. Denne hvalp oplever det nødvendige hos opdrætter, altså den er i hænder dagligt og har adgang til køkken og hundegård, men ikke mere end det. Hos den nye familie indgår den i familien med en gåtur på stranden indimellem, men modtager ikke den målrettede socialisering på trafik, børn, gamle, forskellige hunde osv osv. Hvilken af disse hvalpe vil have størst sandsynlighed for at ende ud som en problemfri voksen hund?

Jeg ville sterilisere sådan en tæve, med mindre du selvfølgelig står med en avlshund der formodes at kunne bidrage med noget betydeligt til racen.

Hør lige, jeg beskæftiger mig slet ikke størrelsen eller bredden på kæben, jeg udtaler blot at det som oftest har større skade til følge at blive bidt/angrebet af en race med næse og tangbid. Jeg har en opdrætterkollega der osse har franske så ja, jeg har kigget ind i munden på sådan en mere end en gang.

Jo med flere, men den franske skal nu osse ha' underbid..... i standarden står "underkæbens fortænder må aldrig være bag overkæbens fortænder".

Jojo men den har stadig underbid hvilket i sig selv som oftest sætter nogle begrænsninger for skaden..

Der jeg vil hen er at hvis en hundeejer ikke har socialiseret sin hund på hunde er det vel ikke ens betydende med at den hund vil finde det naturligt at æde et barn? Selvfølgelig er det glimrende at hunde og børn lærer at omgås hinanden, men som hundeejer uden børn er det ikke mine hunde der kommer til at være "dummies" i den sammenhæng, hvorfor jeg heller ikke som udgangspunkt lader børn hilsen på mine hunde. Jeg bruger egentlig mest tid på at lære dem at ignorere hvad vi møder på vores tur.

Hvilken relevans har det i forhold til at et barn er blevet bidt? I betragtning af det tandsæt der sidder i en fansk bulldog, så ville jeg tro der skulle mere end alm. uheld til før et barn ligefrem kunne miste et øje. Jeg kender intet til den konkrete historie, men vil bare sige at jeg generelt syns der ligger alt for meget ansvarsfraskrivelse i samværet med hunde, både fra hundeejernes og omgivelsernes side. Det ville være klædeligt om enhver hundeejer var sit ansvar bevidst, lissom det ville være rart om ikke enhver tog det som en menneskeret at eje en hund, men i stedet så det som et privilegium at have gjort sig fortjent til at dele livet med et så fantastisk dyr. Samtidig ville det være en fin detalje om folk med deres unger havde den fornødne respekt for andres ejendom og ikke anså hunde i gadebilledet som en del af "føl og lær" processen i et barns opvækst.

Hæh :blink:

Nej det er nu ikke helt forkert, det er bare tolkningen af en undersøgelse (baseret på forholdsvist få individer) der er forskellig alt efter hvem der læser og forstår Der er lavet en lille undersøgelse af den danske GD-klub for en del år siden som viste at de harlekin/sorte havde en højere gennemsnitsalder og maxalder end de gule/tigrede. Men det er jo i virkeligheden hverken brugbart eller nuanceret, for i alle farvevarianter er der linier som bliver gamle og linier som ikke bliver gamle. Måske har dem der opdrætter harlekin været bedre til at bruge gamle hunde i avlen end dem der opdrætter de gule, måske er det et tilfælde at netop en bestemt matador i harlekinvarianten har været af sund afstamning og at der derfor er blevet spredt høj levealder med arvemassen på den måde. I virkeligheden kan sådan en undersøgelse ikke bruges til ret meget hvis ikke racens opdrættere er villige til at se konstruktivt på resultatet. Som altid vil jeg bare opfordre fremtidige hvalpekøbere til at se grundigt på arvemassen i et hvalpekuld hvis en forventet levealder har nogen betydning.

Jo men det er nu ikke farven på skindet der bestemmer alderen, det er igen et spørgsmål om at være målrettet i sit valg af linier.

Det er to forskellige ting, for når den lave gennemsnitlige levealder trækkes ned fordi der er unge hunde der dør grundet mavedrejning, kræft og hjertefejl, så betyder det jo ikke at racen dermed er gammel når den rammer denne gennemsnitlige levealder. Det betyder at der er et arbejde at gøre rent genetisk i udvælgelsen af avlsmateriale. Maxalder og gennemsnitsalder er langt fra det samme - gennemsnitsalderen ligger måske på omkring 6-7 år men maxalderen er jo i nogle linier næsten det dobbelte.