Hopsa

Kan du evt. bare pille det frem der er relevant og skrive det på dansk her? Jeg indrømmer blankt at motivationen for at gennemlæse en lang engelsk tekst ikke er overvældende Mmmmnej....? Det er da helt rigtigt. Har jeg skrevet det? For så har jeg da formuleret mig klodset, for jeg hverken taler med labradorfolk eller om deres hunde. ---------------------------- Jeg er ikke sikker på hvad I egentlig vil diskutere, men at sige "den hund er doven, for den er nemlig gul", eller "den hund er vild, for den er nemlig plettet" tjah.... det var egentlig bare det jeg ikke var enig i. Temperament bestemmes ikke af farve men af genetik. I kan være lisså uenige som I har lyst til

Jamen det er der da ingen uenighed om, men at sige at temperamentet på hvalpene i et kuld er bestemt af hvalpenes farve er måske at tage den et skridt for langt. Farven bestemmer ikke noget, det er genetikken der bestemmer. Og ja, farven er lissom alt det andet osse genetisk bestemt, og man vil derfor i de race hvor man ikke blander alle farver sammen i en pærevælling, opleve at nogle farver generelt fremstår med et ensartet temperament. Men mine hunde er gule, de er ikke blevet rolige eller dovne af den grund. De er mindst lisså aktive som de harlekin, og det er de altså ikke fordi de er fejlfarvede harlekin, men fordi jeg målrettet har valgt at bruge gule hunde i mit opdræt, som har noget mere drive end gennemsnittet. Jeg kunne vælge at parre en driftig harlekin med en doven gul, der ville ret sikkert komme nogle dovne harlekin ud af det. Nå men ind til benet.... farven på hunden er bestemt af genetikken ja. Hvordan bliver det til at temperamentet er bestemt af farven?

Men holder alle jeres crazy fordomme stik - hva, hva, hva?? Ninjamor - mener du at en hunds karakter og temperament er som det er fordi hunden har en bestemt farve? Hvordan?

Kom et smut forbi GD ringen en dag, jeg tror ikke de overvægtige er i flertal. Egentlig tror jeg fordelingen af brede og smalle er som i resten af samfundet Det sørgelige er hvad, præcist? Denne racegruppe kan jo netop det man ønsker, vil man have en driftig hund kigger man vel som udgangspunkt ikke efter den i gruppe 9?

OMG :klap:

Det her er sjovt Jeg havde for et par uger siden en lille debat med en opdrætter af harlekin og sort grand danois. Hans påstand var at de harlekin er dem med mest gang i. Det er en ret overordnet opfattelse af vores race, at de gule og stribede er mere nede på jorden og de sorte og harlekin har mere krudt i røven, men denne opdrætter mente altså at i et kuld med harlekin og sorte hvalpe, der var det altså de harlekin der toppede i energi. Jeg kan jo i grunden ikke modargumentere, eftersom jeg aldrig har opdrættet sådan et kuld, men min påstand er nu stadig at temperamentet ikke sidder i pelsen, men i genetikken/linjen

Klogt? Aner det ikke, men sjovt er det da at læse hvad andre går og tænker Jeg faldt over en samtale et andet sted hvor en inkarneret brugshundeejer udtale at hunde IKKE bør vaskes, punktum!! Det lykkedes mig ikke at finde ud af hvorfor, men lod mig i stedet inspirere Jeg ser og oplever begge sider, da jeg befinder mig i en udstillingsrace som hører under gruppe 2. Der er klart problemer med at forstå hvad det er jeg har gang i, når jeg arbejder lidt alternativt med mine og andres hunde, for hvad skal det dog bruges til når hunden skal udstilles? Set gennem brugshundebriller virker det for nogle lidt fjollet at jeg har fokus på evnen til at arbejde, når nu det alligevel er en doven og smådum udstillingsrace jeg har

Brugshundefolk med liden sympati og respekt for at en hund godt kan være langpelset, få et bad, blive udstillet og stadig, muuuligvis osse kan være en "rigtig" hund. Chi-ejere der ser IPO-træning som noget for folk med behov for potensforlænger..... Har DU fordomme om dem der har hund og race, på en anden måde eller med et andet mål end dig selv? - og vigtigt nok, holder de stik tror du

Jeg har osse tidligere set hvide hunde som med alderen fik pigmentpletter i huden. Ikke nok til at pelsen blev farvet, der har været hvid pels ud over, men altså sorte/brune pletter i huden.

Men hvordan konstaterede dyrlægen at det var kræft og ikke bare fyldte kirtler? Jeg har aldrig hørt om det, så jeg synes det er relevant at få noget information på området.

Skære op? Jeg ved de kan tømmes og jeg ved de kan fjernes, men har aldrig hørt om at man skærer en kirtel op for at tæmme den. Hvordan foregår det? Kræft i analkirtlerne? Hvordan blev det konstateret og hvordan kom det til udtryk så det blev opdaget?

Jeg har fået nogle af mine hunde scannet, de blev barberet på siden af brystet, blev lagt op på bordet, scannet, vendt, scannet og ned. Ingen beroligende, jeg stod ved dem og de lå fredeligt og blev undersøgt. Så fik de udstyr på så de kunne få målt hjerterytmen hen over et døgn. Bortset fra årsagen er det rigtig spændende at se scanningen. Jeg håber du snart kan komme videre fra det her, det er rædsomt at gå og være så bekymret hele tiden. Folk der ikke har haft hjerte- eller lungeorm tæt inde på livet kan næppe forestille sig hvor ulykkeligt og frustrerende det er :ae:

Men noget der naturligt ligger dybt i en hund, forsvinder vel ikke fordi der indlæres en kommando. Jeg tror det naturlige beskyttergen slår til og skubber en tillært adfærd væk, det øjeblik beslutningstageren i familien sættes ud af spil. Jeg ved ikke hvordan man kan omgå situationen, jeg forstår godt det er et problem og selvfølgelig bør der arbejdes på det i det omfang det er muligt.... men ærligt, så tror jeg ikke det tillærte står mål med genetikken i en presset situation. Jeg har en hanhund der minder om Oluf i din beskrivelse, han har bare over en lang periode følt dette behov for at beskytte fordi jeg har været syg, hvilket har gjort at han slet ikke accepterede fremmede i huset. Min løsning (ud over at blive rask) har været at sætte ham på ignorer, han har ikke fået opmærksomhed fra folk der er kommet og gået i mit hjem, men måtte finde sig i at se mig tage i mod besøgende fra den anden side af en børnelåge. Da jeg oplevede at han begyndte at acceptere disse besøg og ikke forventede at blive taget med på råd, fik folk lov til at gå over og stikke ham et par godbidder hvis han forholdt sig i ro, hvor efter de gik tilbage til mig og ikke beskæftigede sig mere med ham. Det har været en temmelig lang proces men enden på det er at han i dag ikke forventer at skulle tage stilling til hvem der kommer og går her. Dog har jeg ingen tiltro til at han vil lade en falckmand komme ind og pille ved mig, hvis det en dag skulle blive nødvendigt.

Hvis ikke økonomien tillader at I får tæven steriliseret inden for et par uger, så giv hende de abortsprøjter. Der er overhovedet ingen grund til at kaste penge efter en scanning, den er efter min mening kun til gavn for dyrlægens pengepung. Ud over det, så er det forfriskende at kunne læse om hundeejere der rent faktisk ikke bare lader stå til når uheldet er ude og i øvrigt modtager rådgivning positivt :5up:

Når det en gang har været muligt at købe sig til en helt fantastisk og perfekt hund, hvorfor så ikke tro på at det kan lade sig gøre igen? Selvfølgelig er det nemmere at blive lidt mopset og smække med døren, men at overveje hvorfor responsen er som den er, vil givet vis gavne mere generelt.

Ja jeg tænkte godt det måtte bunde i den generelle forskrækkelse for allergi, men samtidig er der jo ingen der skriger op i samme grad når vi tobenede indtager soya (..eller er det egentlig ikke bare soja på dansk). Jeg kan huske for 8 års tid siden da jeg skiftede foder til Franks Pro Gold, det var første gang stødte på mærkatet "soyafri" ifm. hundefoder. Er der nogle her der kender til mennesker der har udviklet allergi grundet indtag af soyaprodukter?

Der sidder sikker et par stykker der ved noget her inde Hvad er det egentlig med det soya som vi ikke vil ha' i hundefoderet, men som roses for dets værdier i menneskelig konsum?

Husk at holde det du mener er lært, ved lige. Hvis det virker som om hunden har glemt det den kunne for en måned siden, så træn videre. Hundene kan sagtens have perioder i deres vækst og udvikling som kan gøre os hundeejere frustrerede, det hjælper bare ikke rigtig på noget, så man kan lisså godt acceptere at hundens uddannelse ikke nødvendigvis kan afsluttes, bare fordi den i langt tid har "opført sig pænt"

..?

Pro-Kolin

Hvis ikke hunden æder benet kommer det jo ikke til at gøre en forskel på returvarens konsistens... Jeg synes godt nok du oplever mange problemstillinger ifm. dine hunde og kan egentlig godt forstå at du "ser lidt spøgelser", men jeg blir altså nødt til at sige at det behøver ikke at være så dramatisk at fodre hund, hvis ellers hunden er normalt fungerende og ikke kræver specielle hensyn. Trådstarter - du kan evt. vælge nøgleben for dem kan hunden ret nemt kvase og derfor få det bedste udbytte af. Prøv dig lidt frem, find ud af hvor meget der skal til for at lige netop din hund får så tilpas hård afføring at kirtlerne tømmes naturligt. Skulle du havne i en situation hvor afføringe bliver for tør og derfor svær for hunden at komme af med, så giv den en god gang olie over maden nogle gange, så glider det hele lidt lettere.

Annette, hvordan foregår træningen helt konkret? Skal hunden kunne øvelserne hjemmefra og have dem sat i system til træningen, eller får man osse instruktion i de enkelte elementer? Er der løse hunde til træningen eller er de i line på begynderholdet? Jeg skal nemlig ikke have en løs hund op i hovedet påå min hanhund, det gider han absolut ikke, slet ikke når vi arbejder.

Ikke rigtigt, mine hunde er ihf. rimelig store og 3 ud af 10 har problemer.

Jeg er osse heldig med min dyrlæge, han er knald dygtig til at stille diagnose og helbrede

En dyrlæge kender hundens sygdomshistorik og adfærd omkring mennesker i pressede situationer. En dyrlæge kan umuligt vide noget om hundens adfærd over for andre hunde og slet ikke i dens eget hjem, her kan dyrlægen kun vide det man selv har givet udtryk for.