Jeg har ikke læst alle indlæggene, men skriver bare mine egne overvejelser dengang Herr Flick flyttede ind og det var;
"kan jeg ringe til dyrlægen den dag situationen eller hans helbred kræver det?"
Og det kom jeg frem til at jeg godt ville kunne!
Herr Flick skal ikke lide overlast og derfor er jeg nok "hård" hvad angår kriterierne for aflivning, men jeg sætter hundens værdighed og livskvalitet over alt andet, det vil sige kroniske sygdomme der vil kræve medicinering resten af livet for at hunden måske kun kan få et tåleligt liv, massive problemer med at være alene, med andre mennesker og hunde osv. Altså ting der gør at hunden er begrænset i at være hund...
Herr Flick havde jo selv skeletter i skabet, som jeg ikke kendte til da jeg fik ham, men som har krævet en anden måde at være sammen med ham på...
Jeg har aldrig trænet noget specifikt med ham, andet end "sit" og "værsgo". Han passer meget sig selv og kommer selv og be'r om aktivitet eller nærvær når han har lyst til det, jeg opfordre ham kun til noget når vi skal ud og gå :blink:
Hvis ikke han kunne leve det liv vi lever sammen, så tror jeg at jeg ville gå rundt med konstant mavepine over at min hund ikke fungere - og det vil jo være tragisk for os begge to... :blink:
Heldivis hygger vi os gevaldigt med at gå og være landsbytosser sammen