Åh, hvor er det sørgeligt @Umulia
tinkatossen sov ind på samme måde hjemme i min stedfars stue, hun blev puttet ind i hendes yndlingstæppe og lagt i fyrrummet og næste morgen begravede vi hende i haven..
Det er en mærkelig følelse man sidder tilbage med og jeg synes jeg havde den i lang tid efter og samtidig savnede jeg hende noget så frygteligt, jeg har ikke sagt hendes navn ret mange gange siden, for flips savner hende nok mere end os to-benede, han var slet ikke sig selv, derfor kom Nellie hjem til os - og hun var som en lille engel på rette tid sted, hun er ikke Tinka, men en ny fortrolig og de holder også rigtig meget af hinanden..
morgenen da jeg havde flips med ude og sige farvel glemmer jeg aldrig, vi ankom og flips gik med ud og så at hun lå der på gulvet, han gik forsigtigt hen og snuste og da han snuste på hendes snude gav det et sæt i ham og han trak sig..
han kom ud i bilen mens vi begravede Tinka og så kørte jeg ud på diget med ham, som minde om Tinka, vi havde gået et par hundrede meter også "frøs" og krøb helt sammen og bad om at vi vente om...
vi var helt tætte og puttede sammen i sofaen resten af dagen.
men efter den dag blev han mere og mere mut og mere og mere stresset, så jeg gik og blev virkelig bekymret for ham, men så dukkede Nellie op også vendte det hele for os begge :hjerte: