lilleraev

Nåååh.. Jamen jeg troede de sådan lige stødte hovederne sammen - lidt ala måden de læner sig op ad deres mennesker. Kender nemlig en GD der gør det med de andre hunde Men så har jeg bare set forkert

Det er altså sjovt med det der hovedstøderi - det tror jeg ikke umiddelbart man ser hos særlig mange andre racer. Men det ser da bestemt ud til at de synes hinanden er hyggeligt, og jeg vil som Marie sige, at den gamle ser meget rolig og 'overskuds-agtig' ud i sit kropssprog, hvor den unge han på et af billederne slikker - tydeligt tegn på underlegenhed og venskab.

Nu er der jo kun 3 uger til jeg får ham den lille hjem, og så er det jeg er begyndt at spekulere lidt...<br>Vores situation er vel lidt speciel, eftersom vi er to veninder der bor sammen og kommer til at have hver vores hund. <br>Når vi henter hvalpen hjem, hvordan gør vi så? Vi har snakket om at tage Emma, min bofælles hund (2 1/2 år), med ned at hente og evt. også at møde hvalpen én gang før. Så vil det blive nemmest for Emma, tror vi. Men på den anden side tænker jeg, at Emma jo ikke kommer til at være i hans liv for evigt, så jeg ville egentlig også gerne at han kunne fungere uden hende, og overvejede lidt om hun måske burde sove ude de første par dage, så han kunne få ro til at falde til og at det derfor ikke ville være en ny situation for ham, når Emma og hende tager væk i weekender mm.? <br>Men hvad synes I?

Jeg synes det ser rigtig godt ud på videoen. De første to gange er det helt perfekt. så kommer der lige to gange, hvor jeg synes du klikker liiiiidt for let - hun sidder ikke ordentligt, og jeg tror, med det fokus hun har på dig, at det er et spørgsmål om tid før hun lige rykker måsen ind. Hvis altså du bliver ved med at være konsekvent og 'kræve' at hun skal side med numsen inde ved dit ben. Man kan se, at hun ved godt hvad hun skal gøre, så jeg tror bare du skal være lidt mere tålmodig. Og for at svare på dine spørgsmål, 1) Hvis hun ikke sidder perfekt, skal jeg så selv stille mig rigtigt i forhold til hende? (Problemet er at hun så tit flytter sig, fordi hun er bange for mine store sko ) Nej, du skal ikke rykke dig - det er hende, der laver øvelsen, så HUN skal sætte sig rigtigt i forhold til dig - ellers er der intet klik og ingen guf. 2) Jeg klikker primært for at hun drejer sig ind på plads (altså bevægelsen) ikke så meget, når hun først sidder der (nogenlunde). Er det korrekt? Jeg vil sige både ja og nej. I første omgang skal det være for bevægelsen. Når hun har den 100% på plads, kan du kræve lidt mere - f.eks. at hun sætter sig. Når hun så sætter sig, og gør det HVER gang, kan du tage den skridtet videre og kun klikke når hun sidder perfekt. Så det skal altså være delt op i små portioner og alt efter hvor sikker hun er i lige præcis den kommando du vil have hende til at udføre, kan du rykke videre. 3) For mig er det lidt lige meget om hun sidder eller står på ''plads'' (det forvirrer hende vel ikke for meget, vel?) Jeg ville nok sige, at konsekvens er det vigtigste. Så hvis hun skal på plads, så sætter hun sig. Bum. Tror det bliver alt for forvirrende - og desuden kan man jo lave det til en øvelse at skulle stå i plads også - endnu mere hjernegymnastik 5) Hvornår skal der signal på? Der skal signal på når hun sidder perfekt HVER gang. Og signalet skal siges idet hun er ved at dreje og lige ved at sætte sig Spørgsmål 4 ved jeg ikke lige noget om.. Jeg bruger Honey og hendes ejer som rettesnor i forhold til træningssituationer.. Hun er god til at forklare de enkelte trin i øvelsen. Teaching a dog to go to its bed (using clicker training) - YouTube Jeg ved godt at det ikke lige er plads hun øver, men det kan du måske finde på youtube selv

Altså det er lige før jeg overvejer at tage med bare for det sociale Jeg skal ikke være medlem af DKK, og jeg skal ikke træne nogen af dagene - han er jo kun knap 5 mdr på det tidspunkt, så jeg tror ikke vi vil få specielt meget glæde af alle de sjove aktiviteter.. Ville det mon gøre noget, hvis man bookede sig ind på campingpladsen i weekenden i samme uge, bare mig, min veninde/roomie og vores to hunde? Eller er det ikke vel set?

Hahahahhahahaha Hvor er du sød! Så det var sådan at Kennel-Lövchen startede op? Jamen det kan være at løver bare er super gode sammen... Eller også er du bare rigtig god til løver..

Jeg tror måske også, at I måske er heldige at I introducerer dem for hinanden inden en af dem er kønsmodne - så når de at blive vant til hinanden inden, og så kan de måske finde ud af det på den måde. For nu jeg tænker over det, har dem jeg kender måske et halvt år til et år imellem dem, hvilket vil sige at de stadig er for unge til at være respektindgydende for den lille nye hvalp, og det måske er derfor konflikterne opstod i første omgang. Så måske er det faktisk en fordel - også at Ayo allerede er knyttet til jer, så kan hun også 'vise' den anden hund hvordan alting fungerer hjemme hos jer. Uanset hvad, så synes jeg det er nogle rigtig smukke hunde du har valgt dig - så alt krydset for, at det bare kommer til at være helt smertefrit for jer Nårh jo, andre gode tæve navne: Caya, Hekla, Molly, Smilla (hun ligner sådan et lille snedyr) Fiffi, Tiyo, Figa osv

Jeps.. De piber fordi de på den måde får dig til at kigge på sig

Jeg vil også godt (dog af frygt for at ødelægge jeres glæde, sorry) råde jer fra at købe en tæve der er ligeså gammel som Ayo.. Jeg har kun dårlige erfaringer med jævnaldrende tæver Og en løve er vel lidt større end Ayo er, så hvis der bliver slagsmål er det ikke ligeværdigt! Det er ikke altid sikkert at de vil få det godt sammen... Men når det så er sagt, så ser hun EDDERNAME sød ud! Virkelig fint ansigt!! Synes der er SÅ mange søde tæve navne.. Hva med Ayla?

klip dem når han sover.. Det plejede at virke for mig

Ej æv! Jeg havde slet ikke tænkt i de baner.. Kan godt være jeg bare skal glemme det igen..... suk!

Efter at have ledt nettet tyndt for foder der passer lige præcis til min ideologi om den perfekte tørkost, er jeg kommet frem til at hverken Tyskland eller Danmark - eller England for den sags skyld - kan dække mine ønsker. Til gengæld er jeg faldet over noget amerikansk tørfoder - to mærker, faktisk - som er kornfri produkter, med lige den perfekte mængde protein (selvom det ikke har den betydning jeg troede det havde for gigant-racer), den perfekte mængde fedt, det perfekte forhold mellem calcium og fosfor OG SÅ VIDERE (bortset lige fra sildeolie!, men skidt nu pyt) :blink: Og for det så ikke skal være løgn, så er priserne også mindre end de er herhjemme, skulle man kunne finde noget tilsvarende foder. Jeg har bestemt mig for at købe et par sække eller tre, men tænkte at der måske var andre, som kunne have lyst til at prøve? I behøver jo ikke at ville have det samme foder som mig, men bare fra samme side, for så kan vi splejse om fragtbeløbet :slem: De to mærker jeg er faldet for hedder BLUE Buffalo Wilderness og Innova - og det er sidstnævnte jeg vil starte min lille vaps op på, da man kan få noget racespecifikt, hvor det lyder til, at de har styr på sammensætningen. Men giv det et kig på Greenies, Orijen, Acana, Wellness, Flossies, Natural & Organic Dog Food - DoggieFood.com og meld tilbage til mig, så kan vi jo bestille sammen P.S. de har også legetøj, loppekure og andet tilbehør :klap:

Jeg tror faktisk TS har bestemt sig for, at han gerne vil have en schæfer, men han er usikker på, om det nu vil gå, når han er førstegangsejer... Jeg tænker, at hvis du sætter dig rigtigt godt ind i racen, Bassemand - læser bøger om racen, møder folk med racen, snakker med dem og beder dem komme med de VÆRSTE ting hundene kan gøre - og hvis du beslutter dig for et regelsæt der skal gælde for når du får schæferen - og overholder det, så tror jeg at stort set hvilken som helst hund ville egne sig som førstegangs hund (måske på nær bullterriere og lignende stædigheder). Det gode ved en Schæfer er, at de er meget opmærksomme på deres ejere. Det er en brugshund, som har brug for at blive stimuleret ud over det sædvanlige - i hvert fald i forhold til hvis du skulle have dig en selskabshund. Så hvis du nu beslutter dig for, at du skal ud med ham/hende i min. halvanden time hver dag - hvor turene skal være varierede, han/hun skal have mulighed for at snuse, lege, kravle og ellers bare blive godt og grundligt brugt, så tror jeg du får en ligeså god følgesvend, som købte du en labrador. Ligeledes tror jeg at både du og hunden vil have kæmpe glæde af at gå til noget hundetræning/brugstræning (jeg er ikke så kendt på dette område, men i hvert fald noget, hvor I får opbygget et godt forhold). Vi havde en anden pige herinde på et tidspunkt, som også var faldet pladask for schæferen, og hun viste sig at kunne klare opgaven og blev et fantastisk hjem for en fantastisk hund... Så hvis du føler dig moden til opgaven, og du kan sige, at du VIRKELIG har gjort alt hvad du kan for at være på forkant, kan jeg ikke sige andet end GO FOR IT!

Endelig fandt jeg ud af hvordan man uploader billeder, så her kommer der lige lidt billedspam af min kommende lille mand. På de første 2 billeder, er de kun lige nyfødte. Lillemanden er den grå(merle). Her er han 12 dage gammel og har lige fået øjne. Han lignede sådan en lille sælunge, at jeg troede han skulle hedde Luffe Her er han 4 uger og træt fordi han er ude at lege med de store hunde Jeg har også videoer af ham, men dem kan jeg simpelthen ikke lige greje.. Hvalpene blev taget ved kejsersnit - moderens ene æggestok havde fordrejet sig, hvilket resulterede i manglende presseveer og fødeevne. 2 hvalpe overlevede desværre ikke dette, den ene var dødfødt, den anden overlevede kun til om aftenen, hvor hun også måtte kapitulere. Men 3 lækre hvalpebasser var tilbage - og 1 i mit yndlingskøn og yndlingsfarve - hvor heldig kan man være?! Jeg kender parret som har moderen, og havde egentlig ikke tænkt at jeg skulle have hvalp fra dem, men siden jeg har haft så meget kontakt med dem, og siden hvalpene og moderen er så lækre, så besluttede jeg mig for, at dette var stedet jeg skulle have ham fra. Og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt. De bor 20 minutter fra hvor jeg bor, de vil til enhver tid passe ham, hvis jeg skal et eller andet, og vi har aftalt træf en gang årligt med alle 3 hvalpe. På lørdag skal jeg passe hele hundeflokken mens parret tager på udstilling med deres samojede han, så jeg glæder mig til at have dem lidt for mig selv. Lillemanden kender mig allerede godt, og kommer når jeg kalder på ham til trods for, at han kun er 4 uger. På lørdag er han 5 uger, og så er der kun 3 uger til han kan komme med hjem. Der er købt sækkestol i str. XXXL, halsbånd, mad- og vandskåle, godbidder, ben, men jeg mangler stadig legetøj og endeligt valg af foder - så pt. bruger jeg al min tid på at læse videnskabelige artikler om hundefoder og gigant racer - det er spændende, og man får rykket lidt ved sine holdninger i forhold til bl.a. frifodring og proteininhold. Ellers går tiden bare med at læse div. hvalpebøger - er lidt skuffet over bibliotekets udvalg, for samtlige bøger er fra 80'erne, så der er negativ straf en naturlig del af opdragelsen. På lørdag skal jeg nok smække lidt mere op. Evt. også et billede hvor han rent faktisk er vågen

Det er da logisk nok - sæd kan overleve inden i kroppen i op til 8 dage, så jo før hun er ude, jo større chancer for gevinst :slem:

Du kan vist ikke rigtigt gøre andet end at modsige dig forslaget og forsøge at være så aktiv som muligt i form af at samle underskrifter imod denne lov - eller få din hund nr. 2 inden vedtægterne bliver vedtaget. Surt show, men sådan er reglerne

Jeg passede hunde i sidste uge - 4 stk's, som hurtigt fandt ud af at hvis de begyndte at gø ude i haven, så skulle de komme ind igen - og når de kom ind fik de en godbid - Der gik ikke lang tid før de to drenge for direkte over til hegnet, kom med et enkelt bjæf - kom hen til døren før jeg nåede at kalde dem ind, kom ind, fik godbid og smuttede så ud igen. Sådan kunne vi så stå i 15 minutter indtil tante Helene her fandt på at det kun var når GD'en gøede jeg behøvede at kalde dem ind Men de fik nu alligevel godbidderne for at være så søde! Damerne fangede ikke helt pointen, men havde de gjort det, havde jeg nok ikke set det smarte trick!

Og det du siger med at være rigtig nervøs, at få kolde fødder, at tvivle på sine egne evner osv - det går jeg også igennem.. Tror bare det er fordi man ved der er mange ting man nu kommer til at skulle vælge fra og at man får et kæmpe ansvar på sine skuldre - det er jo et helt andet liv man skal passe på - men som Shii også sagde, så er det jo godt at du kan føle dette, for det sikrer dig at du rent faktisk vil din hund det bedste.

Åha Isabell, jeg ved lige nøjagtigt hvordan du har det. Står selv i nøjagtig samme position - dog farvet af at jeg har en omplacering i baggagen for 3 år siden. Det er skide hårdt når ens familie ikke bare støtter op omkring ens tanker og ens glæde. For 3 år siden, da jeg startede på medicin studiet, måtte jeg sande, at min hverdag var blevet lavet SÅ meget om, at mine to fantastisk hunde ikke længere havde nogen glæde af at bo hos mig.. Jeg havde haft dem i hhv. 3 og 4 år, og de var mit et og alt. Jeg havde gerne beholdt dem, selvom de ikke måtte være hos mig på mit 7 kvm værelse i Odense (det eneste sted jeg kunne finde at bo i). Og jeg syntes selv det fungerede fint at de enten var alene hjemme mens jeg var i skole, eller med mig i skole de dage hvor jeg så skulle ud om aftenen i rusforløbet, men efter 2 måneder var gnisten i deres øjne totalt væk. De gad ikke med på gåtur når jeg kom hjem fra skole, de var bare så ulykkelige - og jeg var DYBT ulykkelig, for det var jo mine hunde, og jeg kunne da ikke fejle så meget! Omplacering var slet ikke et ord jeg kendte til - eller dvs. jeg syntes at folk som omplacerede deres hunde var DYBT unasvarlige hundeejere - men da lyset blev slukket i mine hundes øjne, gik jeg i stykker indeni. Jeg talte meget med min familie, og blev enig med mig selv om, at det måske ikke var en helt dårlig idé alligevel. Jeg gik på Gul og gratis og kiggede om der skulle være nogen der lige havde mistet en hund, som boede på et dejligt landsted, som havde tid og overskud - og som helst gik hjemme hver dag. Og sørme om jeg ikke fandt det - og at hun faktisk var indlagt på OUH, så vi tog på besøg, og mine hunde ELSKEDE hende. Så de kom på prøve der i en måned - hvori jeg led! - men hvor de genfandt gnisten og livsglæden, og vi var så enige om, at det var der de skulle bo fra nu af. Vi har haft kontakt lige siden, og jeg holder faktisk sommerferie deroppe hver sommer og besøger dem når jeg har mulighed for det. Så selvom det endte lykkeligt, så gnaver det stadig i mig at livet pludselig kunne tage en drejning man ikke havde regnet med. Uanset, er jeg dog kommet frem til - efter 3 år med hundesavn - at mit liv igen er stabilt - der er ikke mere rusforløb, vi har ikke lange skoledage, jeg bor nu i hus med have, har lige afleveret bachelor - har 3,5 år tilbage af studiet, hvor min hverdag vil være rigtig fin og rolig - jeg har masser af tid til hund, går sjældent i byen, så er faktisk bare hjemme det meste af tiden. Min mor er flyttet til udlandet, så det er egentlig kun min far jeg kommer på besøg hos ca. 1 gang hver halvanden måned. Efter det, er det turnus og så en introstilling - som nok bliver i Norge, så alt er ligesom planlagt ned i mindste detalje, så nu har jeg svært ved at sætte en finger på, hvorfor det skulle være uansvarligt at få mig den hund jeg altid har drømt om. Alligevel står ens familie bare hårdt fast på at det er en dum idé. Dum idé fordi man jo så ikke bare lige kan rejse jorden rundt, eller fordi man ikke længere bare kan gå i byen osv. osv. Heldigvis har min far og mor nogenlunde givet sig efter 9 måneder hvor jeg har snakket om det non-stop, men jeg ved, at min mor synes det er en dum idé, for så kan jeg ikke bare lige besøge hende i Qatar når jeg har lyst. Og mine bedsteforældre stamper også i jorden og siger at DET skal jeg ikke. Men så er det alligevel rart at være snart 26 år og dermed kunne sige, at man er moden nok til selv at lave disse overvejelser og handle på dem - og det er du også som 24-årig Isabell. Og som både Shii og Louise86 siger, så er tingene noget helt andet når hunden bliver en del af din hverdag - jeg ved det fra tidligere, og jeg glæder mig til at opleve det igen når jeg får min lille hvalp hjem. Om ikke andet, så er vi rigtig mange medlemmer her på HF der tror at du sagtens kan klare det! (og jeg har lige skrevet bachelor - så jeg ved hvor dejlig nemt du får det med hvalpen! ) Rigtig meget held og lykke!

HAHAHHAHAHAHAHHAHAH! :sjov: Det har jeg aldrig hørt om før!

Jamen selvfølgelig. Har selv stået i det med mine gamle hunde, og det er et helvede!! Hanhunde bliver åndssvage af den duft, de spiser ingenting, piver og gør ALT for at komme på tæven. Tæver derimod er nogle sure mokker som kan skælde enormt meget ud - men når så de er villige kan de kaste sig mod døren i det største skrigeri hvis der går en hanhund nede på gaden - hvis jeg ikke havde fået passet min hanhund i de perioder, havde jeg ikke kunne samle mig selv op igen Jeg sender dig lige en pm med mit telefonnummer, så skriver eller ringer du bare.

Ved du hvad hun er en blanding af? Min far og hans kæreste vil enormt gerne have en lille hund der minder om en retriever, som passer til et lille hus, er børnevenlig og kan komme med ud at lunte lidt. Kunne da godt ligne sådan en lille én.

I Odense SØ

Coda, jeg vil gerne passe ham hvis det er? Vi har en steriliseret tæve hos os, så der vil også være masser af leg

Og så er der Netdoktor der fortæller om symptomer hos mennesker som kan indebære eksem i ansigt, epileptiske anfald, nyreproblemer osv. Så måske hun ikke er helt gal på den?