Jeg dør en lille smule, hver gang jeg skal sige farvel til vovse. Hun ser SÅ sølle ud hver eneste gang vi skal af sted, og jeg er sikker på hun gør det med vilje, bare for at give mig dårlig samvittighed.
Kaya er ikke særligt meget alene hjemme. Vi er begge to lærere på den samme lille skole, så vores skemaer overlapper ofte hinandens. Vi har så en del møder (lærer = mødehelvede), og der er vi tit af sted begge to.
F.eks. i dag, har Kaya kun været alene hjemme i 3 timer sammenlagt. Men vi har sagt farvel til hende 4-5 gange sammenlagt, fordi vi har møder både om eftermiddagen og om aftenen.
Jeg har hørt om andre hundeejere, der sørger for at tilrettelægge deres dag, så de som regel kun siger farvel til hunden én gang dagligt. Det kan vi også gøre, men det ville betyde at hun ville være alene hjemme i meget længere tid.
Hvad er at foretrække? Mere alenetid, men færre farveller. Mange farveller, men lidt alenetid?