Vi har lige klippet Kayas i dag. Hun bryder sig bestemt ikke om det, og jeg har været ude i alle mulige forsøg med bestikkelse osv. for at få lov. I guder hvor har hun skabt sig!
Det er så åbenbart blevet for meget for manden i huset, han bestemte sig for at nu må nok være nok! Så befalede han den pylrede hundemor (læs. moi) til at back off, og klippe når han sagde til. Han holdte hende, bestemt men kærligt, og da han sagde "klip" fik jeg lov at klippe uden så meget som et pip fra "donnaen". Og dyret gik derfra som om at der aldrig havde været et problem wtf? Alle mine bekymringer er gjort til skamme!
Så mit forslag, ud fra denne erfaring, er bare prøv at gøre det, uden en hel masse virak. Kaya skulle i hvert fald bare have fortalt hvor skabet står
Held og lykke med det