NickiA

Aya har sit navn fordi jeg bor sammen med min søster,hun gik med til at siden det var mig der skulle have hund, så stod jeg 100 pct. for race og valg af hvalp. Men på det kompromis at hun ville have noget at skulle have sagt i forhold til navnet. Jeg ville have en Noomi, Luka eller Hailey, men de var ikke godkendt hos min søster. Så vi gennemgik mange navne indtil vi faldt over Aya. Jeg var ikke stor fan af Aya men min søster var hooked. Så fik to dage til at finde et bedre navn ellers var det, det der røg på stamtavlen. Det gjorde jeg så ikke, så på stamtavlen hedder hun Cabellos Black-Aya. Black er fordi hun er fra et B kuld og overtegnet i sin sorte farve. Men næste hund bestemmer jeg heeelt selv. Og det bliver altså en Noomi

Det lyder lidt som om at han har misforstået konceptet. Ligesom luckeyluna siger, så er et afgrænset område bestemt en fordel når hvalpen skal lære at være alene hjemme. Og et bur er super godt at have til at hvalpen kan lærer at være i ro i. Jeg har selv en hund der tilbringer størstedelen af sin dag herhjemme i sit bur. Men det er af egen fri vilje og uden en lukket låge. Kender dog flere hvis hunde sover i bur om natten, det er dog ikke noget jeg selv bruger. Men det tror jeg bestemt ikke er unormalt. Helt forkert er det at den lille pus allerede er alene hjemme. Alene hjemme træning er jo en længere process, hvor man tager museskridt af gangen. Så at en 8 uger hvalp skal være alene en arbejdsdag er rystende.

Det er jo lidt en forældet kategori, og synes det kan være en ærgerlig kategori at smide over en race. Nu har jeg en cavalier og det er jo en udpræget selskabshund. Men oplever at nogle bruger det som undskyldning for ikke at træne/bruge deres hund, andet end en tur i haven. Det er jo enormt ærgeligt, da cavalieren elsker at blive arbejdet med. Den er måske ikke den race der kører højest men de elsker at arbejde og klarer sig ofte glimrende i de forskellige hundesporte og det gælder jo flere af racerne på listen

Kender dilemmaet, jeg havde jo lidt en drøm om at hund nr. 2 skulle være en mynde. Salukien er jo drømmen, men en Whippet ville heller ikke være af vejen. Det blev jeg også advaret imod fordi jeg har kat og lille hund. Men kender flere der har mynder med små hunde og katte uden problemer. Nu er drømmen sat i bero da jeg helst vil have racer jeg kan bruge til agility, men engang i fremtiden vil jeg ikke udelukke det.

Det lyder spændende tillykke med forfatterskabet

Opdragelse gælder både for større og små hunde, som vi nok alle kan blive enige om. Aya er blevet overfaldet fem gange, fire af de fem var af hunde der var væsentligt større end hende. Den sidste var en hysterisk lille terrier, og det var også den eneste hund, Aya turde at sige fra overfor. Fordi jeg bor så tæt på en hundeskov, så er der mange der mener at de kan slippe deres hunde så snart de kommer fra parkeringspladsen, det er også fint, jeg har også min hund løs i skoven (vi går ikke ind i hundeskoven) men der er dem der mener at de allerede er i hundeskoven og derfor ikke er nødt til at kalde deres hund til sig når der kommer andre hunde. Det kan blive møg frustrerende, og her er det især folk med labbe typer som virkelig ikke fatter at jeg ikke ønsker at deres hund 20+ kg. hund skal trampe rundt ovenpå min 7 kg hund. En dag da jeg var ude og gå med min kusine og Aya snakkede vi om at der var nogle typer i området der ikke fattede at ikke alle ville hilses på af deres hunde. Der gik også kun 10 min fra jeg overlod hende Aya for lige at gå ind og handle til at jeg kom ud til en rødglødende kusine der mere eller mindre var blevet overfaldet af en lab i en flexline, med en pivende Aya der gemte sig bag hende og en mand der ikke forstod at han skulle kalde sin hund til sig. :damn: I min boligforening har vi lidt af hvert, der er sådan en rigtig "dulle" pige som altid har travlt på telefonen når hun er ude med sin chi i flexline, den hyler og skriger af alt og alle, og det er sku sjældent hun flytter øjnene fra den skide telefon for at se hvad hendes hund gøer af. Vi har også en dame med to beagler, de knurrer og laver udfald overfor alle hunde de ser. Mit største problem med dem er at hun om aftenen gerne går med dem laaangt ude for enden af flexlinen uden lys eller reflekser på, så det er sket mere end en gang at jeg er kommet tættere på dem end jeg gerne så. Der er en ellers virkelig sød familie der har den mest belastende lille blanding. Den er så overstadig, og kan godt være lidt strid, dog har den nogenlunde respekt for Aya, der heldigvis formår at sige skrid til den uden at den svarer igen. Men ejeren har den idé om at den bare SKAL lege med andre hunde. Så ser hun mig ude på marken så slipper hun gerne sin hund som jo bare flyver mod os med 100 km. i timen. Hun kan jo så ikke fange den hund igen, det er der sådan set ikke mange der kan. Så nogle gange har vi den rendende i røven en halv tur, og det er umådelig belastende da det tydeligvis frustrerer Aya og jeg synes også den er drøn irriterende. Synes når jeg har en lille hund, så ser jeg mest problemerne ved de store, for der ved jeg at Aya ikke har den mindste chance for at forsvare sig hvis de angriber. Hvorimod hun nok skal sige fra overfor en mindre hund der ikke forstår et nej. Men når jeg går med mine forældres golden, så er jeg mindst lige så opmærksom på små hunde som store. Han er generelt ikke strid ved små hunde, men han er ikke så glad for andre hanhunde der skal puste sig op, så hvis en lille møghund besluttede sig for at gå i flæsket på ham er jeg ikke i tvivl om at han ville blive tosset, og så har vi bare ikke loven på vores side.

Ved ikke om alle hunderacer kan acceptere det... tror det handler mere om individer end racer, selvom der selvfølgelig er nogle med mere udpræget jagtinstinkt end andre. Men tænker at de fleste hunde kan lære at acceptere at bo sammen med en kat, hvis de har kendt katten siden hunden var hvalp. Aya knuselsker Kayla, det er dog ikke altid at den kærlighed bliver gengældt. Men de fungerer fint sammen i hverdagen. Tog meget lang tid for Kayla at lære at acceptere en hund i huset, men da de først havde fundet rytmen gik det fint, og Kayla accepterer fint fremmede hunde i hjemmet så længe det er rolige omkring hende. Kayla lægger ofte op til leg med Aya, som gladeligt vil være med, dog finder Kayla hurtigt ud af at Aya er stærkere og så bliver hun sur. Jeg skiller dem ad, men fem minutter efter lægger Kayla op til leg igen Aya elsker alle katte,men hun vil også gerne jage fremmede katte, det er dog tydeligt at hun ikke ved hvad hun skal gøre med dem hvis de stopper op eller ignorerer hende, så står hun bare og logrer og opfordrer til leg. Aya ville sikkert blive lykkelig hvis der kom en lille ny killing i familien. Men for Kaylas skyld må jeg nok vente til hun ikke er her længere, tror hun bliver sur nok på mig når jeg slæber endnu en hundehvalp med hjem

Jeg elsker ved min dyrlæge at man føler sig velkommen når man kommer, der er altid en veterinærsygeplejeske i skranken som meget gerne vil snakke med og forkæle Aya. Desuden giver de sig også tid til at snakke med mig mens de arbejder, det hjælper hvis jeg er lidt bekymret for min hund. Det er desuden vigtigt for mig at der er god plads mellem stolene i venteværelset, der er ikke noget værre end at skulle side og føle at man sidder på skødet af hinanden, især ikke når man har dyr med. Jeg oplevede på Anicura i Århus og Ringe at vi fik drikkelse. I Ringe blev vi tilbudt kaffe/te og chokolade mens vi ventede mellem undersøgelser, det var super god service, og det hjalp også på nerverne. I Århus stod der en kaffemaskine, hvilket i sig selv også var hyggeligt. Men slet ikke så personligt som i Ringe, hvor man virkelig følte at der blev nusset om en selvom der var travlt på klinikken. Det er også vigtigt for mig at jeg ved hvor længe jeg kan forvente at skulle vente, og at jeg bliver informeret hvis der er noget der trækker ud eller der opstår en akut situation så min tid bliver udskudt. Min hund er ikke voldsomt begejstret for dyrlægen og især ikke hvis der er for mange andre dyr. Så vil hellere kunne gå en lille tur med hende hvis det trækker ud. Det sidste er at jeg elsker hvis min dyreklinik har brochure og læsning der er relevant for mig som dyre ejer. Ikke de der kedelig kataloger med produkter de sælger. Men hvad der er af muligheder for træning og aktiviteter i omegnen, hvad dyreklinikken eventuelt selv tilbyder samt gode dyre relaterede artikler og magasiner. Synes det er møg kedeligt at min dyrlæge kun har brochure og foderkataloger liggende. Hvorimod min sidste dyrlæge havde alt muligt spændende som man kunne bruge sin tid på mens man ventede.

Hvor er de smukke alle sammen! Tillykke med Birla

piv piv @korvis mobber Aya til agility træning i dag.

Godt nok ikke et billede, men nogle små klip af Aya på musejagt.

Mine forældre golden gør det når han bliver ekstra glad

Altså den er jo enormt svær at svare på, for nogle vil være gode hundeejere som unge, mens andre har brug for at lige at modnes først. Og så er der jo andre der aldrig bliver "gamle nok" til at tage ansvaret for et levende væsen. Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17 år. Fik Aya da jeg var 22 år. Jeg synes personligt det var et godt tidspunkt for mig. Ikke at jeg ikke kunne have engageret mig i en hund da jeg flyttede hjemmefra, men jeg havde personligt lige brug for at få en smule økonomisk sans og stabilitet i mit liv. Jeg var rimelig planlagt med Aya, men jeg kommer også fra en familie hvor man er 200% sikker på en beslutning før man tager den, især når det gælder dyr. Så at jeg i så ung en alder fik hund, uden at være færdig med en uddannelse, gift og med børn var jo fuldstændig ude i hampen. Må stadig overbevise mine forældre om at jeg ikke er gået glip af noget. Jeg har haft mine "party" år, og mener egentlig heller ikke at Aya begrænser mig overhovedet, jeg kan da sagtens tage i byen, tage på ferier osv. Tror også det handler meget om hvordan man ser det. Mine forældre ser det som en kæmpe "byrde" at skulle finde pasning og være bundet af deres hund. Men jeg har aldrig tænkt det som et problem, eller noget som skulle besværliggøre min hverdag. Men på den anden side har jeg også en del veninder der fik hund nærmest samtidig med at de flyttede ud. Jeg ser desværre oftere at det går skidt end godt. Ikke fordi de ikke var engagerede i deres hunde, men fordi det at flytte hjemmefra var så stort et skift for dem, og de ikke var vant til at tage ansvar for sig selv. Så derfor vil jeg til enhver tid anbefale folk lige at finde fodfæstet først inden man begynder at tage ansvar for et andet levende væsen. Nej det er ikke en videnskab at få hund, men det kan være en videnskab for nogen at flytte hjemmefra, og det tager længere tid for nogle end andre at falde ind i sin nye hverdag.

Denne her :banan:fik den allerede i onsdags, men betalte i dag, så den er officielt min woop woop

Hvor kært

Som de andre siger, og så bare væbn dig med tålmodighed. Jeg var personlig ikke den bedste hundeejer når det kom til renlighed af min hund, og var nogle gange tydelige i mine frustrationer med et hårdt nej, og en mindre skideballe. Det kombineret med at jeg har en meget sensitiv og pleasende hund. Gjorde at min hund først lærte at blive renlig da jeg tog mig sammen og lærte at trække vejret, og fokusere på det positive. Masser af ros når hun var renlig. Tæl til ti og se hvad jeg kunne gøre anderledes når hun var urenlig. Det tog 10 måneder før vi sammen knækkede koden, men så gik det også stærkt. Men super fedt at høre at du roser hende når hun er ude og gøre det godt. Det er så super. Jeg ville eventuelt også smide en kommando på. Når du kan se hun skal til at tisse så sig tis (som eksempel) og bagefter roooos hende fordi hun er så sej. Det er virkelig noget der kan betale sig i den lange ende. Desuden som de andre siger så bliv derude med hende, indtil hun har gjort sit. De fleste hvalpe søger ind i det trygge når de skal besørge, så du skal lære hende at det er endnu sjovere at gøre det ude i haven.

Velkommen til fedt du er ude i så god tid :5up:

Sikke nogle skønne billeder hvor er de bare et dejligt par

Det er åbenbart meget hårdt at være hund... synes godt nok Aya er god til at se ynkelig ud hihi

Altså jeg var 22 da jeg fik Aya, og jeg fik hende bevidst mens jeg stadig studerede. Det kommer i min verden an på hvor meget engagement man lægger i hunden. Men jeg hopper samtidig også lidt på sortseer vognen, for jeg mener man skal have haft noget erfaring med at bo ude og klare sig selv og se hvor meget personligt og økonomisk overskud man har i hverdagen inden man anskaffer sig et ekstra ansvar. Jeg var godt nok 22 da jeg fik hund, men jeg flyttede hjemmefra som 17 årig, så det var ikke direkte fra mor og far og så ud og være hundejer.

Ellers god agility træning, i går aftes Indendørstræningen er begyndt så nu løber vi i ridehus, og havde lidt forventet at hun gik i snude mode Men hun klarede det ganske glimrende. Udover at hun driller mig meget med balancen lige nu, hun vil meget gerne springe det felt. Så det skal vi arbejde lidt mere med.

Hvor er hun bare smuk tillykke med hende

Aya fælder mest på de sorte områder.

Kursus hos Ann-Britt i active dog hallen i dag. Hvor jeg var i selskab med blandt andet skønne @korvis Aya var bare awesome. Hun kørte et godt tempo og holdt det under hele kurset. Men hvad den pokkers kontraarm laver på halvdelen af filmen aner jeg virkelig ikke, jeg er meget hurtig til at smide den på og tænker slet ikke over det, før jeg ser optagelserne.

Planen er at begynde med rally næste år. Vi er stille og roligt gået i gang med forskellige øvelser. Men det er ikke planen at stoppe med agility. Jeg er så heldig at jeg har en træner hvis gamle agilityhund kun havde et øje, så får god hjælp der. Skulle det mod forventning blive for stor en udfordring for hende, så stopper vi selvfølgelig, men det regner jeg ikke med sker.