NickiA

Ihh det bliver spændende er i kommet nærmere et navn? har i valgt hvalpen?

Puha, nogen kan se enormt uskyldig ud :engel:

Hahaha er det nogle dyre bisser du har derhjemme synes også det er svært at bedømme, for jeg holder egentlig kun styr på mine faste hunde regninger som foder, forsikring og træning. Resten er sådan nogenlunde gæt. Køber sjældent nyt legetøj, men har altid et lager af godbidder og tyggeting. Og der bliver konstant fyldt op. Hun skal jo nødig sulte den lille

Sad lidt og tænkte woaw i bruger alle mange penge på jeres hunde, men så kiggede jeg lige mine faste regninger igennem og jeg bruger i gennemsnit 600-700 kr. på min 7 kg. hund om måneden. Og det er ikke inkluderet stævner, kurser osv. Udover det kommer der jo diverse dyrlæge regninger. Jeg har generelt været heldig med min men det kan jo sagtens løbe op. Sorry off topic.

Min hund havde ressourceforsvar da jeg fik hende. Så vi lavede bytteleg, hvor jeg havde noget virkelig lækkert som hun fik i bytte for at jeg lånte hendes skål, legetøj osv. I starten viste jeg hvad hun fik og når hun havde fokus på godbidden så tog jeg skålen samtidig med at hun fik godbidden. Derefter fik hun godbidden senere og senere, og til sidst kunne jeg tage skålen og sætte den igen og derefter give godbidden. Det med at rive fat i hunden fremmer kun den negative adfærd. Så jeg ville ikke anbefale at du gjorde det igen.

Jeg så en dokumentar omkring det for et års tid siden, og uden at træde nogen over tæerne så synes jeg det er enormt bizart at have sine dyr stående udstoppet. At nogle giver dem til skoler osv. som udstoppede det er fair nok, ville jeg ikke kunne selv men synes det er fedt at man har overskuddet til at give sine dyr til undervisning. Men at have dem stående herhjemme, det ville give marerit.

Puha det er godt nok en hård tråd at læse, skal virkelig oppe mig for ikke at sætte mig til at græde lidt. På den anden side kunne jeg selvfølgelig også bare lade være med at læse hf indlæg når jeg er i skole En planlagt aflivning ville her foregå hjemme, ingen af mine dyr er glade for at være hos dyrlægen så det skal de ikke udsættes for. Det gælder også mine kaniner, der vil jeg helst selv gøre det, eller få en hjem og gøre det (de bliver ikke aflivet af en dyrlæge) End at de skulle stresses af turen til dyrlægen. Men synes det er meget svært at forholde sig til når jeg ikke har mistet en hund før hvad jeg mest har behov for bagefter. Kaninerne har været rimelig ligetil og der har jeg mistet så mange at selvom det er hårdt så sidder det på rygraden hvad der skal ske. Men jeg har heller aldrig haft i nærheden af det forhold til mine kaniner som jeg har til min kat og hund.

Tusind tak

Tusind tak er så stolt af hende og de fremskridt jeg ser dag for dag. I dag har jeg for første gang kunnet få hende til at lægge sig på en kommando. Det har virkelig været fantastisk.

Tak Anna!!!

Tusind tak. Det var præcis det konsulenten sagde, at Aya havde påtaget en rolle som den der skulle holde vagt, og når hun samtidig var så sensitiv som hun var betød det at hun aldrig havde ro. Men nu lærer jeg hende at hun ikke behøver at beskytte mig, for jeg har styr på det. Og ja det betyder så meget at man kan se hvor meget det hjælper på hunden. Den lille sejr at hun hver dag går et skridt fremad, det er ubeskriveligt.

kæft jeg elsker det her fjæs :lun::lun:

Jeg vil bare lige dele min glæde. Først vil jeg vende tilbage til starten. Aya var en svær hvalp. Sværere end jeg havde forventet, hun begyndte allerede forholdsvis tidligt at reagerer voldsomt på "lyde" som vi andre ikke hørte, desuden kunne hun ikke finde ro, især ikke når hun blev passet ude. Opdrætter slog det hen med at det var en fase og at det var naturligt, og ville stoppe ved en 2 års alder. Så naiv som jeg var valgte jeg at stole på det og ikke arbejde yderligere med det. Noget jeg i dag virkelig kan ryste på hovedet af fordi jeg har lært hvor vigtigt det er at lære ro. Med tiden blev det værre og værre. Jeg fandt samtidig ud af at det ikke kun var Aya der så "spøgelser", det var åbenbart noget der lå til familien. Opdrætter benægtede det, og benægter det stadig til den dag. Men facts er at Aya har hel og halvsøskende der døjer med stress problemer. Desuden er jeg blevet informeret om at opdrætter blev advaret mod at avle på Ayas mor pga. stress. Det var sjovt for ude blandt andre så viste hun ingen tegn på stress men i hjemmesituationer var det noget helt andet, hun kunne heller ikke passes ude. Set i dag er det jo en selvfølge, for ude var jeg opmærksom på vigtigheden af at hun skulle være tryg, så det trænede vi fra starten, men i hjemmesituationer troede jeg som sagt på at det bare var en fase der skulle overståes. Her det sidste år, eskalerede hendes adfærd. Nogle aftener kunne hun ligge og konstant knurre ud i luften og fare op uden grund. Mens hun gik hvileløst rundt. Det blev kun værre når vi fik gæster eller var ude. Det var hårdt, for det første er det jo hamrende synd for Aya, men jeg kunne mærke at frustrationerne begyndte at tage overhånd. For jeg havde allerede der prøvet at arbejde stressen væk, men det var som om at jeg ikke kunne knække koden til hvordan jeg skulle gøre hende tryg, selvom jeg havde prøvet en masse ekspertråd, og havde løbende samtaler med en hunde konsulent. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at frygte at hun skulle begynde at knurre og gø, for jeg vidste ærlig talt ikke hvordan jeg skulle reagere. Det gik virkelig op for mig da jeg var på ferie her i sommers hvor meget den konstante spænding hendes knurren og gøen, skabte hos mig. Aya var ikke med på ferien, men når vi sad om aftenen og slappede af, så fik jeg et lille spjæt og chok hver evig eneste gang jeg hørte bare en lille lyd. Kunne simpelthen mærke at nok skulle være nok, så bad hunde konsulenten om at komme hjem til mig så hun kunne se Aya live. Jeg havde det sådan at jeg skal nok få styr på det her problem men jeg havde brug for andre øjne på min hund, for jeg var nået til det punkt hvor jeg var løbet tør for ideer. Desuden var min energi jo slet ikke afslappet selv da jeg var blevet så påvirket af situationen at jeg godt vidste at min anspændthed ikke gjorde noget godt for hendes stress men i stedet bekræftede hende i at verden var farlig. Og det har simpelthen været guld værd.!!!!! Første gang fik jeg en masse redskaber og en guide til hvordan jeg skulle reagerer i situationerne. Og det at jeg vidste hvordan jeg skulle reagerer gav mig så meget ro på. Jeg holdt op næsten fra den ene dag til den anden at blive påvirket af hendes knurren og gøen, for jeg vidste præcis hvad jeg skulle gøre. Vi arbejdede rigtig meget med ro, vi bruger buret og Aya har lært at når hun knurrer så lyder kommandoen stille, forstår hun den ikke så hedder den slut. Og reagerer hun ikke på det så får hun en time out hvor hun kommer ind i buret. Med tiden er hun begyndt at reagerer på at når jeg siger slut så går hun direkte ind i buret, og det bliver hun selvfølgelig belønnet for. Desuden bruger vi rigtig meget tid på kontaktøvelser, mental stimulering, og selvfølgelig en masse ros og fysisk kontakt. Lige nu arbejder vi med at når man er i buret så skal man ligge sig og blive liggende, for den unge dame vil virkelig gerne holde sig vågen, og det er nemmere når man sidder op. Men på lidt over en måned er jeg gået fra en hund der på en dårlig dag knurrede hele tiden til en hund der på en dårlig dag knurrer 3-4 gange på en dag. Det er helt vildt så meget det har ændret energien. Jeg havde en veninde med to hunde på besøg i onsdags. Lige de to hunde plejer at være virkelig stress buffere for Aya, men vi hørte hende sige et vov i løbet af aftenen og det samme da vi var på besøg hos hende i lørdags. Hun lå og sov det meste af aftenen. Min veninde kan også mærke at hendes energi er helt anderledes. Det samme kunne konsulenten da hun var på besøg i weekenden. og jeg må jo give dem begge ret :hjerte: selvom vi har noget vej endnu så har jeg fået en hund der på kort tid er blevet meget mere tryg og glad.

Jeg er meget i tvivl, for jeg er ikke stor fan af at have mine dyrs urner stående, jeg overvejer i stedet sådanne askesmykker, ikke til at have på men til at have liggende sammen med billeder, halsbånd, osv. Jeg er nemlig heller ikke stor fan af at skulle begrave dem i haven da jeg gerne vil have dem med mig hvis jeg eventuelt flytter. Dette gælder kun min hund og kat. kaninerne bliver smidt i en pose og i skraldespanden, men havde jeg have ville de blive begravet der.

Puha så faldt der lige en tåre midt i undervisningen. hvil i fred Vinnie stort kram til dig Umulia :ae:

Åhh gud ved ikke om jeg skal synes det er tragisk....eller komisk.... højst sandsynligt en kombi

Her står mad og vandskål på gulvet, men nu har jeg jo heller ikke jordens højeste hund. Det er straks værre når mit gamle skrog skal ned for at skifte/fylde mad og vand

Desværre et møg sløret billede men måtte lige dele det alligevel Aya og jeg var i går på besøg hos Michelle som har været medlem herinde, og hendes to hunde Nellie og Chili Nellie og Aya er vokset op sammen og har gået til hvalpetræning sammen, men Nellie har aldrig rigtig været den store fan af Aya, og har yndet at give hende nogle tæv fra tid til anden. Så da Nellie i går lagde sig hen til Aya, var jeg lidt mistænksom, men nope, de skulle åbenbart putte Aya virkede lige så paf over situationen som os andre, men de endte med at sove en god halv time ved siden af hinanden :lun:

Åhr små klumper, der er simpelthen intet mere nuttet en beagle hvalpe <3 <3

Det er selvfølgelig aldrig sjovt at nogen taler dårligt om sin hund. Har selv haft mange pasnings problemer med Aya. Som hvalp regnede jeg med at jeg kunne få hende passet hos min hunde omgangskreds. Men hun blev urenlig og rastløs x 10 hos alle, inklusiv opdrætter. Noget jeg senere har fundet ud af er knyttet til hendes usikkerhed og stress. Det betød ikke at min hund var uopdragen men at hun havde nogle problemer som jeg på det tidspunkt endnu ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere. Det gav hende et lidt dårligt ry, som jeg til den dag, i dag bliver konfronteret med fra tid til anden. Især af dem der ikke forstår det arbejde jeg har lagt i hende, og stadig ligger i hende for at få en nogenlunde velfungerende og tryg hund, der kan have tillid til andre end mig. Nu bliver Aya kun passet hos enkelte venner, nemlig nogle der har kendt hendes problemer siden hvalpestadie og som ved hvordan de skal håndtere hende når hun bliver utryg og rastløs. Planen er desuden at begynde at få folk herhjem og passe hende da hun bedst kan overskue de hjemmelige rammer. At min hund er blevet omtalt som blandt andet uopdragen pga. hendes problemer har da gjort ondt, især da jeg stod som første gangs hundeejer, og gjorde alt efter bogen, men alligevel stod med en hund der tydeligvis mistrivedes på nogle punkter. I dag ved jeg heldigvis bedre, og kan nemmere ryste dem af mig, jeg ved hvor fantastisk min hund er og jeg ved hvor meget hun har rykket sig. Min omgangskreds ved det også, og alle andre de kan egentlig hoppe og danse.

Så vil jeg hoppe på med et par billeder fra morgentur med Aya, en af nabolagets katte har set sig meget forelsket på hende, så når vi møder den skal den hen og nusse og gnubbe sig op af hende. Aya er jo forelsket, hun elsker katte :hjerte: især de katte der også elsker hende

Ville da ikke være foruden at træne med hvalpen, så længe det er sjov, leg og positive metoder samt øvelser hvalpen kan kaperer så er det jo netop en måde at få knyttet nogle bånd til det lille vidunder og få lagt en god bund til hvad der skal blive et godt samarbejde. Ville da af samme grund heller aldrig undvære hvalpetræning, har da haft folk der himler med øjnene og siger at vi kan sagtens lære vores hund at sitte og dække. Men hvalpetræningen er jo så meget mere end det.

Han er bare bedårende!!!! Hvordan går det med ham og Iso

Prøv at tage fat i politiet, det kan være som Sitto siger at du er heldig. Men når den ikke har bidt voldsomt ville jeg ikke være for håbefuld, igen min hund røg til dyrlægen med begge sider bidt op, efter at en hund havde rusket hende rundt i kæften. Men siden at det var en hundeskov, og begge hunde var løse, så var det ejernes ansvar at holde styr på deres hunde, ikke politiets.

En dag går det galt, tror jeg ikke du kan bruge til noget overfor politiet, det nævnte jeg men så fik jeg af vide at de ikke kunne dømme folk på forskud.