Hej alle sammen!
Jeg får en lille berner hvalp hjem her om 10 dage, og vil gerne forberede mig så godt som muligt på alt omkring at have en hvalp i hjemmet! 😁
Jeg er single, så jeg står for det hele selv. Jeg har ikke taget ferie som sådan. Men jeg har taget fri alle hverdage den første halvanden måned, også kommer min veninde hver weekend og passer hunden. De første 2 weekender arbejder jeg kun 7-13 lørdag og søndag, og når jeg har haft den i 3 uger begynder jeg så at arbejde 7-23 i weekenderne hvor min veninde er der. (Jeg er så priviligeret at jeg arbejder i vikar bureau, så jeg selv vælger hvornår jeg vil arbejde og hvor meget)
Jeg vil selvfølgelig øve alene hjemme træning, selvom der er nogle ved den i døgndrift den første halvanden måned. Men hvornår vil hvalpen kunne være alene en hel arbejdsdag? Jeg er også meget i tvivl om jeg skal øve det med den i gangen, eller om den skal have stuen. Gangen er ca 5m2 + toilet 5 m2. Stuen/soveværelse er 25 m2, hvor jeg kan lukke til gang og køkken. Ulempen jeg tænker ved gangen er, at der ingen vinduer er hvor den kan kigge ud og det ligger lige ud til gangen hvor der er mange der går frem og tilbage. Måske hvalpen bliver forvirret eller tror jeg kommer hjem heletiden?
Jeg bor i et lidt atypisk lejligheds kompleks. Det er et gammelt plejehjem der er lavet om til stuelejligheder/rækkehuse med have. Så der bor folk ved siden af hinanden på én lang gang. Ulempen ved at have hvalpen i stuen, er måske at det er for stort for ham, jeg skal fjerne mange ledninger hver gang og han kan ødelægge mange ting. Tilgengæld er der stor havedør han kan kigge ud af, og måske er han mere tryg fordi det jo er her han skal opholde sig når vi er hjemme? Hvad synes I?
Mht til renlighedstræning: Jeg har 17 m2 træteresse omringet af hæk ind til naboen. For at undgå at skulle helt udenfor hver gang, havde jeg overvejet at lave et lille toilet til hvalpen, hvor den kan besørge om natten? Jeg tror heller ikke jeg ville kunne nå helt udenfor, da gangene er meget lange ud til hoveddøren. Hvad tænker I om det? - Jeg har ikke noget imod at han lærer at tisse på teressen, så længe han gør det et bestemt sted jeg laver til ham. Så når han er blevet mere voksen, kan han jo holde sig til gå-turene eller tisse op ad hækken når han har lært det. Nogle der har erfaringer med det?
Udover det, ønsker jeg bare tips, tricks og erfaringer med hvalp generelt! 😁 På forhånd tak!