Det er sjovt at man synes tingene er vildt pinlige mens man er i det, men bagefter bliver de heldigvis så man kan grine af dem..
Vi lånte jo på et tidspunkt en Cocker spaniel..HAn var så kær, men dum som et brædt..
HAn skull udstilles i Hedensted.. Selvfølglig endte det med at han og løverne skulle ind samtidige. Så jeg var nødt il at gå i ringen med ham..
Al gik fint mens jeg stod og ventede med ham.Og kun en anden hund i ringen samtidig - selvfølgelig bag mig.. Vi begynder at løbe og pludselig (i løb) skider hunden den værste gang tyndskid lige ud på gulvtæppet. Fordelt over flere meter.. Den anden løber udenom og snerrer "du er død hvis min hund også får parvo virus" Jeg var så flov og ked af det Og ingen køkkenrulle til at tørre op med..Men en elelr anden kom med en rulle og sagde "løb videre, så ordner jeg det" Aner ikke hvem hun var, men hvis hun læser det Så skal hun have tusind tak for hjælpen
Derefter blev Eskil og jeg enige om at jeg aldrig igen udstillede ham Det holdt vi :klap:Isabella hang på ham:slem: