Retrieveren

Min gamle hund vaks var ekspert i mus, og tømte af og til en museredde! Adr! Igår da barney og jeg var på tur, kom en mus pilene hen over marken. Barney var heldigvis foran og så den ikke. Jeg bryder mig ikke om at han tager noget som helst levende. Han har en gang taget en mus men det er nu længe siden. Kan jeg nå at opdage det før den ender i hans mund så stopper jeg ham. Hvis ikke så lader jeg ham gøre arbejdet færdigt. Engang var jeg ude og gå med vaks da jeg så at han havde 3 pinde stillende ud a munden. Jeg bukkede mig ned for at ville tage dem ud og lige idet jeg skal til at tage fat opdager jeg at det er to fødder og en hale. Det var bare ulækkert! Og så kunne det være en fordel at have lært vaks slip når først noget var i hans mund så sad det fast derinde. Han var en lille hund på 16 kg. Men for pokker - man kunne bare ikke åbne hans mund om så man prøvede med alle sine kræfter. Så det fik alle de andre hunde lært

Åhh det kære nytår. Min gamle hund var altid død bange :-( prøvede at træne ham til det men han var simpelthen så lydfølsom at jeg i hvert fald ikke kunne, desværre. Han var også bange for klikkeren, printeren og sådan nogle lyde. Det var rigtig synd for ham og hele ugen op til nytår ville han ikke med ud om aftenen. Det bedste for ham var hvis han måtte ligge ved vores fødder, under sofa bordet og så var han nogenlunde. Men kl. 12 tissede han altid på gulvet :-( Så kan kun opfordre til at man virkelig får det trænet! Det var rigtig hårdt for vaks med nytåret, hver gang det tordnede eller når der var jagt et sted og de skød af. Og vi vidste altid at torden var på vej, længe før vi selv kunne høre det, da vaks begyndte at reagere. Det skal nok lige nævnes at vaks var internat hund så der var nogle ting vi ikke kunne socialiserer ham til. Men får man en hvalp så gør mig både sig selv om ikke mindst hunden, en kæmpe tjeneste ved at lærer dem at det ikke er farligt. Det sidste år vaks var hos os, var en god nytårs aften - men han havde også nedsat hørelse på det tidspunkt da han var blevet 12 år gammel. Med de efterfølgende hunde har jeg udnyttet ugen op til nytåret - godbidder i massevis når det brager. Eller måske et lækkert store kødben i haven en af dagene. Jeg synes det er fedt at der bliver skudt lidt af i løbet af ugen så dyrene kan nå at vænne sig til det.

Skal måske lige forklare at de 5-7 sekunder blev kortere og kortere hen over lidt tid. Når han kom promte på indkald, så gjorde jeg langsomt tiden kortere og kortere. Og snoren var min sikkerhed for at han ikke smuttede mens han stod og kiggede. På den måde nåede jeg hen over den der "jeg skal liiiiige se hvad der sker...."

Hej Anne. Barney gjorde det samme med at kiiiiiige lææææænge inden han kom. Jeg gjorde ganske simpelt det at når vi fik øje på en anden hund, så lod jeg ham kigge (han havde så snor på). Når han havde kigget 5-7 sekunder kaldte jeg og så kom han promte, fordi han ligesom kunne få "kigget af" inden. Jeg vil nemlig have at min hund kommer NU når jeg har kaldt så derfor valgte jeg denne metode. Idag kan jeg kalde ham og han kommer promte. Samme fremgangsmåde har jeg gjort med katte og dem løber han ikke længere efter. Og igår fløjtede jeg mens han stod med hovedet dybt begravet i et musehul og var ved at grave. Han sprang nærmest op i luften og kom så det var bare super! Og så har jeg brugt super belønning HVER gang! Jeg har ALTID noget ekstra lækkert med KUN til indkald. Det kan være at han får en halv frikadelle, et stykke pålæg, en skefuld snaskekattemad, et stykke ost, eller noget i den dur. Det har altså haft en rigtig god effekt Det eneste tidspunkt jeg er i tvivl om han kommer er hvis han snuser til en tæveplet - så skynder han sig lige og tisse og så kommer han. Men det får han ikke belønning for, for man må ikke liiiige skulle gøre sig færdig først når der er lavet indkald (jo hvis man skal stort så må man gerne ). Og ja, jeg har gjort det meget i snor i starten og med lang line. Og når jeg går i byen nu, så belønner jeg hver gang han ser et andet menneske eller en hund eller en kat. Håber jeg kan hjernevaske ham så han vender snuden lige imod mig for at få læææækker belønning hver gang han ser noget som rør sig og ja - som du nok har regnet ud bor jeg i en lille by hvor man faktisk kan gå ret langt uden at møde nogen Igår gik han fri hvor der kom en kat løbende. Han kiggede interesseret efter den, men overvejede ikke engang at løbe efter den. Jeg havde ham ikke under kommando, og havde ikke kaldt eller noget, men da den kom løbende og han blev ved mig (frivilligt) kunne jeg klikke og belønne stort. Så noget må jo være trængt ind

Buddha: ja du har ret i at man ikke helt kan sammenligne det. Hehe barney har skam en vogn - men øhh - han er ikke så stor fan af den ikke endnu i hvert fald, men det skal nok komme. Har ventet på at han blev mere udvokset inden han skulle trække den Men lige nu ligger han bare krøllet sammen på sofaen og er lidt skidt :-( stakkels vovse... Nu må han gerne snart blive frisk så vi kan komme ud på vores sædvanlige gåture igen

Han har en tid i morgen eftermiddag. Tænkte faktisk på om du bor i nærheden, for så kunne jeg måske tage dit dækken med til dig? Og nu har han en tid fredag ved Lise inde fra århus som er hømopat og kan behandle ud fra de symptomer han har, og på den måde ikke behøver en diagnose, selvom hun selvfølgelig helst vil have det. Jeg synes snart ikke at jeg kan gøre mere for ham. Åhh havde lige sådan fået håb fordi han var bedre her i weekenden. Nu håber jeg at Christian og Lise kan hjælpe ham så han bliver frisk og klar igen. 2 måneders sygdom er jo lang tid i et hundeliv. Lige nu har han krøllet sig sammen på sofaen og hviler.

Øv øv øv. Synes barney var blevet bedre er hen over weekenden men igår aftes var han igen meget øm og trak en smule på forskellige ben. Ville bare ønske at de kunne finde ud af hvad der går sådan i hans led og plaget ham :-( Kunne virkelig godt bruge at han bare snart blev frisk eller fik en diagnose.

Kan desværre ikke lige citere da jeg sidder med telefonen. Luckyluna: jeg har haft min egen højtelskede hund som måtte aflives grundet adfærd. Han blev kun 3 år gammel og kunne det sidste af hans liv ikke gå fri fordi jeg ikke stolede på ham overhovedet. Og det synes jeg faktisk ikke var et værdigt liv. Der var kæmpet med ham i 3 år (jep han var et problem allerede som hvalp) men en medfødt hjerneskade kan man ikke træne sig ud af. Da først jeg ikke turde gå med ham løs mere (til trods for at han i 2 år aldrig havde ignoreret et indkald selvom der kom andre) så turde jeg bare ikke. Så jeg har selv stået i situationen og jeg handlede deraf. Det skal så lige siges at det jo ikk kun var fordi han ikke kunne gå uden snor men mest fordi jeg ikke stolede på ham og man aldrig vidste hvad, hvem eller hvornår han reagerede. Men jeg synes faktisk det var synd for ham at jeg ikke længere turde have han løs. Buddha: jeg har lige haft 3 uger med en 1,5 år retriever i snor (han måtte endda gå i flexline). Og så måtte han løbe alt det han gad i haven. Så jeg har lige prøvet det Han opførte sig pænt og han gik ikke på væggene herhjemme men han var tydeligt rastløs. Jeg trænede med ham hver dag for at stimulerer ham men det hjalp ikke nok, selvom det var "brug hovedet opgaver". Det var tydeligt at hverken han eller jeg trives med det. Han har tabt sig næsten et kg. I muskler. Det synes jeg er meget sigende. Til dagligt får han lov at løbe frit i kuperet terræn og svømme i søen hvilket havde givet ham super gode muskler! (vi fik stor ros af massøren). Så hans daglige løben frit er med til at holde ham rigtig godt fysisk kørende. JEG ville være meget ked af at have en hund som ikke kunne løbe frit for jeg elsker at se min hund nyde sin frihed, og det er helt klart mit afstresningspubkt at skal ud på en lang gåtur med hunden minimum en gang om dagen, hvo han får lov til at løbe, søge efter genstande eller bold og svømme. For mig er det et optimalt retriever liv. Og jeg synes det er et yderst værdigt liv. Jeg siger ikke at jeg ikke ville tilpasse mg hvis en anden situation opstod, men det at min hund kan løbe frit og hygge sig er en stor del af min glæde ved at have hund. Så det vil gøre mig ked af det at måtte opgive det. Og jeg ved at min hund vil være ked af sin fritaget frihed. Og ja selvfølgelig kan han vænne sig til det, men det håber jeg virkelig aldrig at han skal. Hans gener er jo skabt til at løe stærkt og han gør det hver eneste dag når jeg slipper ham fri. Det er så naturligt for ham. Så hvis han en dag ville være nød til at komme i snor så kan jeg kun håbe at jeg er kreativ nok til at finde en anden løsning så han kan komme til at løbe frit med jævne mellemrum. Jeg siger ikk hvordan andre skal gøre eller hvad der er muligt og ikke muligt. Jeg kan jo kun sige hvordan det er her hos mig. Og jeg ville være rigtig ked af at have en hund der kun blev luftet i snor. Men det er også fordi jeg vælger hunde med meget power da jeg gerne vil i konkurrence og der har jeg brug for power. Så måske jeg ville have det abderledes hvis det var en anden type hund. Men vi er jo heldigvis forskelige og har lov til at have forskelige meninger Og jeg siger ikke at snor- hunde ikke kan have et godt liv. Jeg siger at det betyder noget for MIG at MINE hunde kan løbe frit

Jeg ville prøve med hende her: Alternativ behandling af dyr hun har hjulpet flere hunde i vores klub med ørerproblemer. Du kan også prøve med aloe vera first (dog ikke hvis ørene har sår for så svier det). ::: Aloe First ::: Det kan også fåes i danmark. Min faster bruger det selv til sine ører og det virker bare super godt! Det skal så bare sprøjtes ind jævnligt og forebygge svampen. Ran naturprodukt og ganske ufarligt at bruge. du kan også prøve at lade ørene få luft. Evt. sæt en eleastik i dem (hvis du kan komme til det), sådan at der kommer luft ind i ørene. Det kan også hjælpe - men det er nu lettest med en hund med pelsede ører, da man så bare kan samle ørene i en lille spænde ovenpå hovedet, i pelsen. Det var vist de eneste råd jeg lige har. Det er så synd for hundene og meget frustrende! Synes det er flot at I gør så meget for at komme problemet til livs.

Jeg forstår godt din tankegang for studerende skal formentlig skifte bolig på et tidspunkt og mange studerende er unge og man tænker selvfølgelig gå i byen og sådan noget. Men der findes udtagelser - mig eksempelvis Og så skal man lige tænke på at de fleste studerende jo bliver til familier

Barney er i teenage alderen (1,5 år) så jeg stoler egentlig ikk helt på ham pt. Men jeg ved at han ikk render efter fugle, da de færdes ganske ofte her hvor vi er. Og de gange vi har mødt en hare (han har været i snor) er han vendt idet jeg har kaldt, Så tror ikk vi får problemer på det område. Andre hunde og mennesker ved jeg ikke. Jo mennesker skal han nok komme og tror også han kommet selvom det er hund, men da jeg ikk er sikker kan jeg ikke hoppe i en situation og teste det, da han ikk skal løbe til andre folk. Han er kun fri hvor der er godt udsyn og kaldes jævnligt ind for at træne indkald. Tror vores største problem bliver fært, men det synes jeg måske alligevel han er vokset lidt fra. Katte kigger han på men det er også det. Så alt i alt skal vi nok få et rigtig fint indkald når hovedet modnes lidt. Han har aldrig løbet hen til nogen, men han har heller aldrig haft muligheden. Mit største problem er at hans radius er ca. 50 meter væk fra mig, men det er nok bare en vanesag egentlig er det jo lige meget. Steder uden god udsigt holdes han stadig i snor da han endnu er så ung og jeg er en smule i tvivl. Tror dog snart han må være så hjernevasket at han kommer lige gyldig hvad

Har så ikke lige læst alle trådene men jeg HAR altså kendt flere spidshunde (og slædehunde) som kunne gå løs uden snor og kom på indkald. Den ene var en Alaska malemute. Jeg siger ikk at det gælder alle slædehunde, men nogle kan altså godt lære det men inden for den enkle race er der jo også forskellige individer, så man kan ikke skære alle over en kam

Tak ninjamor for at formulere det jeg ikke formåede men er særdeles enig med dig Men igen kan jeg ikke lade være at tænke at det jo må komme an på hunden - de er jo meget forskellige og har forskellig behov

De argument forstår jeg så (som studerende) ikke. Jeg er afsted maks 4 dage i ugen (6 timer pr. Dag). Tit er jeg kun afsted 2-3 dage i ugen. Det giver meget lidt alene hjemme tid til vovsen. Jeg bruger en stor del af min fritid på hunden. Minimum en 2timers gåtur/aktiveringstur om dagen. Indlagt søge arbejde, svømning og lidt træning samt indkald. (passer til en retriever). Jeg er i hundeklubben 2-4 gange i ugen og træne med barney. Derudover træner jeg også med ham hjemme. Jeg tager ham til dyrlæge når han er syg. Med en familie risikerer du jo alene tid 10 timer dagligt, børn der skal passes så mindre tid til hunden, mindre overskud osv. (siger ikk det nødvendigvis er sådan - det er jp meget forskelligt fra familie til familie. ) Men kan ikke se hvorfor jeg skulle vælges fra ud fra det grundlag at jeg er studerende? Synes nærmere det giver mig en række fordele. Må vi hører hvad dit argument for at en studerende er dårligere stillet end en familie?

Jeg tror du henviser til mit indlæg i den anden tråd men jeg mener ikke at din hund har et dårligt hundeliv og som du skriver, sørger du jo også for at finde steder din hund kam være løs. Men som Karinao nævner så findes der folk som ikk gør en indsats med deres hunde og som er ligeglad. Det synes jeg er synd. Specielt det ældre ægtepar som har anskaffet sig en labrador med en masse energi. Selvfølgelig kan man sætte hunden i en lang Line, cykle med den eller andet. Og det kan også tilfredsstille dens behov. Kan så lige afsløre at jeg selv har en jagt Golden som har været i snor i et par uger grundet sygdom. Hold op hvor var det synd for ham! Han var virkelig ved at gå ud af sit gode skind! Nu må han heldigvis løbe frit igen. Barnety løber frit hver dag men kaldes selvfølgelg ind ved mødet med andre. Han vil ikke trives i en lang Line da hans radius er ca 50 meter væk fra mig og så lang en Line kan jeg vist ikke styre. Jeg tror ikke på at HAN ville trives med et liv som lang Line hund. Han ELSKER at få snoren af og tage en spurte tur! Dermed ikke sagt at det gælder alle hunde!! Nogen bliver jo meget tættere på ejeren og kan fint trives i en lang Line. Og nogle hunde har ikk på samme måde behov for at løbe frit. Men hunde som kun ser haven eller som aldrig får lov at strække ud - det synes jeg er synd. Så alt i alt kommer det jo an på hunden synes jeg. Men ligegyldig hvilken en hund det er så synes JEG at den skal have mulighed for at strække ud jævnligt. Om det så er i en have eller i en lang Line, det er jeg sådan set ligeglad med. Men den skal have muligheden Og hunde der kun ser haven, ikke aktiveres osv, det er en helt anden sag, men nej det synes eg heller ikk er i orden.

Det kan godt være at man kan holde en aggressiv hund i snor altid. Men er det så et værdigt hundeliv? nej det synes jeg ikke... Skal lige påpege at jeg heller ikke synes man bare skal slippe hunden løs, men et evigt hundeliv i snor - det mener jeg ikke at nogen hund er tjent med.

Ja jeg har været der før. jamen han er ved godt mod. Sover stadig mere end han plejer og drikker mere, men er ok frisk på gåture. Stadig stiv og synes hans bagpart er ikke helt optimal. Men han er ikke rigtig halt så det er positivt. Hehe ja ja - de lærer hurtigt hvor det er godt at holde sig til

Som fattig su studerende må jeg lige byde ind. Jeg har sat budget af til hund men da han nu er syg dækker det jo ikke. Jeg var for kort tid siden parat til at betale 13.000 kr for en operation jeg troede kunne hjælpe barney. (han slap heldigvis for operation). Og lige nu har jeg dyrlægeregninger til den store guldmedalje (på trods af sygforsikring) og har alligevel lige bestilt tid til en kiropraktor selvom jeg ved det kun er symptombehandling. Jeg har fundet en måde at klare mig på og det vil andre sikkert også gøre. (og nej jeg har hverken en rig onkel eller rige forældre). Så hvis jeg var jer ville jeg ikke dømme ud fra økonomi. Der er så mange andre forhold der er meget vigtigere

Jeg har selv aflivet en ung hund fordi han var utilregnelig. Han blev kun 3 år. Han reagerede lige pludselig og ud af ingenting. Han kunne løbe og lege med sin bedste ven og pludselig slog det bare klik for ham og han angreb (bed dog aldrig hul på nogen, men det var slemt nok alligevel). Han nåede at overfaldet min gamle hund på 12 år, 2 eller 3 gange. Den ene gang stod gammel hunden endda med ryggen til og det kom helt bag på os begge! Adgærdsbehandlere og trænere undrede sig og kunne ikke forklare det. Da han blev 3 år var det til sidst så slemt så jeg begyndte at takke nej til hunde leg selvom det var med hunde han kendte. Jeg turde have ham mindre og mindre fri og til sidst fik han fred - jeg turde simpelthen ikke løbe an med sådan en hund. Og ja - jeg var faktisk bekymret for min kærestes nevøer og niecer når de var på besøg. Barney var altid bundet af og børnene informeret om at holde afstand. Stolede ikke på ham. Efter en lang snak med dyrlægen, blev det mere og mere klart for mig. Dyrlægen sagde at de indimellem oplever hunde som har ledninger sat forkert sammen i hovedet - altså en medfødt hjerneskade, præcis som børn kan have det. Og zaki havde virkelig været en udfordring siden han var 8 uger! En meget atypisk hvalp som fik nogle sibdsyge flip indimellem. Det det gjorde det endelige udfald var da en med-træner bad mig kigge ned på min hund og fortælle hende om jeg virkelig synes han lignede en hund der havde det godt. Og nej det gjorde han faktisk ikke. Zaki fejlede også nogle andre fysiske ting som man ikke rigtig kunne forklare og hvor end jeg gerne ville, havde de ikke sammenhæng med den måde han reagerede på. Så der gik min grænse. Jeg turde ikke have en hund jeg ikk stolede på. Jeg er idag stadig mege glad for min beslutning. Zaki var aldrig en nem hund, heller ikke til dagligt og at bo sammen med. Og han fik fred. Heldigvis nåede han aldrig at bide nogen men hvor et jeg bare ked af de ting han nåede at gøre. Jeg tror ikk eg havde kunnet tilgive mig selv hvis han havde bidt noget, når jeg vidste hvordan han var.

Så fik vi svar på de nye blodprøver - også negative :-/ føler mig lidt magtesløs. Jeg har nu bestilt tid ved christian hembo (magtor) så barney i det mindste kan blive hjulpet med at løsne lidt op igen. Mandag ringer jeg og snakker med Lise i Århus som er homøpat for at hører om hun tror hun kan hjælpe os. Og så er jeg så småt gået igang igen med at lufte lidt mere almindelige ture. Stadig korte og stadig en masse begrænsninger, men det er da trods alt bedre. Skal have lidt mere gang i svømningen så han kan få sine muskler lidt igang igen. Så desværre ikk noget mirakel herfra :-( kan nu snart kun håbe at det er noget som går over af sig selv.

Mange tak.. engang i morgen håber jeg.. ellers først mandag :-(

Da barney skar en trædepude i sommers hang der også en flap løs trædepude som kun hang på et lille sted. Dyrlægen klippede det bare af, på trods af at såret var ret så nyt. Hun sagde at det var dødt. Barney var ligeglad da hun klippede - det var kun ejeren der var ved at skide grønne grise Jeg ville nok ikke turde selv at klippe det af...

Puha :-( sikke en grim oplevelse! Tænk at hunden lige frem skulle opereres! Ja jeg tør stadig kun gå i de store åbne hundeskoven UDEN hegn som besøges af andre end hundefolket. Der slipper de færreste nemlig vovse uden at have styr på den. Og så forstår jeg slet slet ikke at man ladet to store hunde løbe ind til en enkelt tydelig utryg lille hund. Det begriber jeg simpelthen ikke! Da jeg havde to hunde fik de altid kun lov at hilse en af gangen. Håber ejer træder frem og i det mindste betaler dyrlæge regningen, selvom det er det mindste af det. Stakkels lille hund og ejer med evige ar på sjælen.

Så er der igen igen taget blodprøver men De regner ikke med at finde noget :-( og de sagde idag at de ikk ved hvad de så skal gøre :-( så faktisk er vi lidt på bar bund igen. Øv øv øv. Håber virkelig hun tager fejl og blodprøverne viser et eller andet. Barney har tabt sig næsten et kg og det er tydeligt at han taber muskeler har brugt så lang tid på at bygge ham op og holde ham i rigtig fin form ang. Hans muskler og nu svinder de bare bort. Modet er lidt nede lige nu. Ville bare gerne have min raske hund tilbage.

Barney er tjekket for anaplasma, og der var prøven negativ. Men det er stadig det dyrlægerne tror mest på, så han skal have taget nye blodprøver idag. Hans lymfekirtler er nemlig hævet og dermed igang med at bekæmpe et eller andet, så den her gang skulle den meget gerne blive positiv den der blodprøve. Men vi må vente til sidst på ugen og se hvad de nye prøver siger.