Hej
Som nogle måske ved, mistede jeg min gamle, skønne, dejlige og helt igennem fantastiske labrador sidst i januar. Jeg kom i kontakt med kennel löwchen allerede et par dage efter, jeg havde sagt farvel til Molly og weekenden efter var jeg på besøg med mine forældre i Nordjylland. Janni havde sendt nogle mail omkring de hunde, der var til salg og ud fra det, var det Elvis jeg gerne ville besøge. Jeg har sommetider lange arbejdsdage, så mine forældre med, da de er hundesittere, når jeg er på arbejde.
Jeg var lidt nervøs for, hvordan han ville tage det at få ikke bare 1, men 2 nye hjem på én gang, men han har klaret det så fint. Jeg har måtte udskifte sele og snor mm til en mindre størrelse, men han er vild med Molly's gamle kurv selvom hun var 7 gange så stor
Elvis har iøvrigt fået nyt navn og hedder nu Viktor.