forklarede min træner om det jeg pt træner på.
Den ene hvalp ligger jeg fx. en død due ud og får ham til at søge og finde den, han har via maden fundet ud af hvad jeg mener med søgefløjtet og han går villigt til værks, finder den apportere den og kommer villigt til mig og viser den frem.
Den anden hvalp (problemet) ved også nu hvad søgefløjtet er. samme øvelse, han går lige forbi, ænser den kort og løber videre. Tager jeg duen/bolden/dummien (samme reaktion) og lader den blive levende, så fanger den interessen, løber efter meget interesseret, indtil den står stille! Tager han fat, får han selvfølgelig ros ros ros, han er stolt, men løber den anden vej end mig med genstanden. Det har gjort at jeg har taget en sele på ham og snor, så jeg kan hale ham ind.
går tur på stubmarkerne omkring, de andre hunde følger trop og er i nærheden af mig, men lillemanden her, ser en fugl i himlen og løber. Ingen indkald/fløjte hjælper, han er gået på jagt for sig selv! Og det duer ikke.
Så den næste måned er det stop, sit og indkald, få gange og så ikke en pind mere, ikke ud på opleveren. Det er hvad jeg fik at vide.