viviansen

Det har vi prøvet men det er aldrig til at vide om My gider og spise og i såfald hvor meget og bagefter kommer støvsugeren Nikka, som ALTID er sulten. Faktisk er det lidt problematisk med en altspisende hund og en der er kræsen. Efter vi har fået My er Nikka blevet for tyk for hun spiser alle My`s rester og My, som er en tynd "kræsenpind" spiser gerne Nikka`s diætmad:shock: Den del har vi dog fået rimelig styr på ved, at Nikka får alt sin mad, som fodersøg i haven imens My bliver kræset for med madrester i tørfoderet. Nikka har tabt sig en del og My taget lidt på. Prisen er så ingen fodersøg til My i haven men hun får dog ofte noget tid til at gå, med at spise rester efter Nikka når hun bliver lukket ud efter hun selv har spist. Jeg tror det er konkurrencen der gør hun vil spise Nikkas mad frem for sit eget.

Tak for et hurtigt og brugbart svar:5up:Jo, de er tæver begge to og My forsøger uden tvivl at dominere Nikka hvis hun kan komme afsted med det. Eks. kan hun finde på at gø og snappe efter Nikka når vi kommer hjem og der skal siges goddag eller hvis Nikka kommer ind fra haven mens My har griseøre eller andet godt. Nikka har et helt anden temperement og virker for det meste ligeglad men det kan jo ændre sig når My kommer i løbetid. My og jeg har gået til klikker træning hos Pia og vi klikker stadig herhjemme det er My meget glad for. Hun vil gerne apportere sine tøjdyr indenfor, så det gør vi også en del. Ellers er det nok miljø træningen jeg gør mest i med My fordi hun er en lidt forsigtig hund. Hun er flere gange om ugen med på gåtur nye steder, uden Nikka. Hun er med nede i byen, i stalden, i butikker, ude at køre bus o.sv. Ellers får de deres 3 daglige gåture og bruger haven meget. My får kun foder søg indenfor og det gider hun nærmest ikke. Men da hundene ikke får det samme foder(Nikka får diæt foder) kan de ikke begge få maden på græsset for så bliver Nikka for tyk af alt det My levner. Jeg skal lige forstå dig ret - kan vi forsætte med de aktivitet vi laver med Nikka hvis vi laver noget andet med My imens? eller skal vi droppe det når My er der?

Jeg har det lidt, som om nogen har ombyttet min dejlige lille selskabshund med en døv lille energisk jagthund:skraek: My er lige fyldt et år og har altid været meget opmærksom på mig når vi gik tur. Hun gik ofte lige i hælene af mig, søgte øjenkontakt og indkaldet fungerede også rigtig fint. Det har desværre ændret sig fuldstændig i løbet af bare 14 dage:shock: Hun er nærmeste blevet "besat" af at jage fugle. Hun løber længere væk og er fuldstændig ligeglad med at jeg kalder, faktisk holder hun sig lige uden for rækkevidde så jeg ikke kan få fat i hende:evil: Hun er fuldstændig overgearet og der er ingen kontakt, hun har præsteret at løbe rundt i en kornmark efter et rådyr i 20 min uden vi overhovedet kunne få nogen form for kontakt med hende. Hun har også en enkelt gang været ved at løbe ud på vejen(vejen lå et godt stykke fra hvor vi gik) for mig og så er det altså ikke sjovt længere:( Det betyder selvfølgelig, at hun nu kun går fri på indhegnede områder. Det synes jeg bare er så trist:( før kunne hun være løs alle steder hvor der ikke var trafik for hun holdt sig altid i nærheden og løb ikke hen til andre hunde eller mennesker. Jeg har virkelig gransket min hjerne for at finde ud af om noget i hendes hverdag er andreledes end før. Vi har været afsted på 4 dages camping hvor vi bl.a var ude at sejle og meget på stranden. Det tog hun bare i "stiv arm". Hun møder de nye ting med nysgerrighed og tillid og det er bare super for hun er jo en lidt forsigtig hund, så på den måder er hun blevet meget mere modig og selvstændig. Desværre oplever jeg også hun stresser over nogle ting, i forbindelse med Nikka, som hun ikke har gjort før. Eks. når Nikka er oppe i "gear" og løber. På nogle gårture kaster vi bold eller pind til Nikka. Vi kaster bolden i noget højt græs hvor Nikka ikke ser hvor den lander. Nikka løber så rundt og søger efter bolden og der kan godt gå flere minutter inden hun finder den. I al den tid hun søger løber My lige i hælene af hende og gøer, som besat. Det samme gentager sig når vi er ved stranden. Nikka er en vandhund ud og alle grænser og det er My IKKE så mens Nikka løber rundt ude i vandet eller svømmer så løber My frem og til bage inde på stranden og gøer og hyler og er fuldstændig tabt for omverden. Dette er ikke en ny adfærd det har hun også gjort før men kun i kort tid, så har hun givet sig til noget andet, når hun fandt ud af hun ikke kunne fange Nikka`s opmærksomhed. Det med med at jage fugle er heller ikke en ny adfærd men før gjorde hun det kun i en bestemt af byens parker og kun i kort tid så blev hun træt af det. Lige nu har jeg en hyperaktiv jagthund der løber rundt, som en spændt fjeder så snart hun høre eller ser en fugl og de er overalt. Hun reagere overhovdet ikke når der bliver kaldt og hun stresser fuldstændig når Nikka løber - hjælp mig! hvad pokker sker der med min dejlig lille hund? Til info My er en Yorkshire terrier på 2kg og 12 mdr og Nikka er en Flat coat.

Rigtig gode billeder af nogle super smukke hunde:5up: Jeg kan da se, at jeg skal have gang i saksen for de hunde der, har da ingen hår:shock: men det kunne være jeg skulle investere i noget andet end Fiskars det bedste:mrgreen: Hvilket udstyr skal man have til klipning/trimning af en Flat coat?

Lyder ikke rart:( med hende JF.

Hvem er JF?

Det har jeg faktisk ikke hørt at der gør:roll: Der findes hvalpemotivations hold men der er hundene ikke opdelt efter størrelse, så det var ikke en mulighed. My vejede kun lige knap 900 gr da hun var 10 uger og var desuden en meget forsigtig hund så det forsøgte jeg slet ikke. Istedet startede vi hos Pia på et miniature hold da My var 9 mdr. Jeg ville godt nok ønske jeg havde kendt til Pia da My var lille hvalp! selvom det betyder en køretur på små 50 km hver vej.

Dejlige billeder! og hvor er i heldige at have sådan en hvalpelegestue:5up:

Som altid fantastiske dejlige billeder fra dig! man får en hel uimodståelig trang til at kysse og kramme dine smuksakker:hjerte:

Lige en lille opdatering af sele problematikken:-D Idag kom posten så med My`s nye Trixie sele. Jeg valge den sorte, som Vivi har sat billed ind af, længere oppe i tråden. Den passer hende perfekt! så nu mangler vi bare, at My godkender den på gåturen. Jeg købte desuden en dressur line på 2 m, sådan en ønsker Pia nemlig vi bruger til træning. Jeg har bare ikke kunne opdrive en der var lille/let nok men nu er det endelig lykkedes:-D Tak til alle for jeres input:5up:

Tak for de rosende ord om Myslingen(og mig:oops:). Faktisk ser hun slet ikke sådan ud nu, hun er nemlig blevet klippet kort:-D Det er meget rarer for hende og så ser hun mere fræk ud. Desværrer er mit kamera i stykker så ingen billeder af My med hendes nye look.

Tak for roserne til min smukke hund! og ja de har bare et eller andet over sig de flattere. Jeg tror ikke det bare er fordi de er smukke, det er udstråling eller noget...... Kennel huntlovers hjemmeside kunne da i aller højste grad trænge til en opdatering, den er vist ikke opdateret siden 2003 men dengang vi fik Nikka havde Bente rigeligt, at se til med børn og alle hundene. Hils hende fra Nikka og familie i Randers. Vi har ikke haft kontakt til hende længe men hun passede Nikka, da hun var et år, mens vi var på ferie. Det der med udstilling er helt droppet, Nikka ville slet ikke gøre sig i udstillingsringen. Hun ville "overfalde" dommeren med kærlighed, bide ham i ærmet og kunne hun komme afsted med det, ville han også få et bette nøs:mrgreen:

Hun er fra kennel huntlovers:-)

Glæder mig til det kommer på! herhjemme klipper jeg selv Nikka med en køkkensaks:mrgreen: og ja resultatet kunne sagtens værre bedre. Det var egentlig meningen vi ville have haft Nikka udstillet og avlsgodkendt. Vi fik bare aldrig snøvlede os sammen, så en hvalpeklasse da hun var 3 mdr. er det eneste det er blevet til.

Her kommer så lidt billeder af min dejlige hund Nikka. Hun er en snart 6 år gammel flatter tæve med det dejligste temperement. Hun er her på sine "ældre" dage blevet meget roliger og desværre også tykkere:( men det arbejder vi på, at ændre! Hun er altid glad og med en engels tålmodighed. Hvor tålmodig hun egentlig er, er første rigtig gået op for mig efter vi har fået My. Trods sin liden størrelse fornægter Terrieren sig ikke:mrgreen: hun flipper fuldstændig ud hvis Nikka formaster sig til, at gå forbi hende mens hun spiser ben eller andet godt. Hun kan sagtens finde på, at bide hende også Nikka gør intet andet end, at ingnorere hende og gå et andet sted hen. My derimod kan sagten finde på at gå hen og spise af Nikkas mad mens hun spiser - og Nikka hun rykker sig bare lidt, så der er plads til dem begge:shock:

Tak for hjælpen:5up:nu prøver jeg så lige om det virker. Sørme det virker:mrgreen: så her er Myslingen 10 mdr. gammel og liiiidt træt.

Tak for dit tilbud!! har fået hjælp af Anne-Marie så håber jeg ender med, at finde ud af det:-D

Anne marie mange tak for din hjælp:5up: nu har jeg fået gjort billedet mindre(tror jeg nok)men hvordan får jeg det så ind i indlægget?

Suk der er ikke noget jeg hellere ville end, at vise et billede af min dejlige flatter Nikka! desværre er jeg ikke særlig god til det der med computer og kan derfor ikke få det til, at du` Men det skal ikke forhindre mig i, at nyde billeder af dine gudesmukke hunde!!! de er simpelthen så skønne, livsglæden bare lyser ud af dem:-D så kom endelige med mange flere:5up:

Hvor er de fine!!! men hvem er hvem? Jeg ville også gerne sætte billed ind af My men det er aldrig lykkedes for mig, at få et eneste billed her ind på hundeforum. Det er noget med, at billederne er for store:confused: og mine evner rækker desværre ikke til at få gjort dem mindre:oops: Glæder mig til at se flere billeder af herlige små selskabs hunde.

Nej har ingen erfaring med TTouch, men fik en lille introduktion, idag da vi var til træning hos Pia. Det lyder rigtig spændende! meeen tror lige My skal vænne sig lidt til det, hun er ikke udelt begejstret, så små skridt ad gangen.

Mine øjne er ved, at falde ud:shock: en labrador der ikke tør springe ud og hente en bold, det har jeg godt nok aldrig set før:mrgreen: Alle de retriever jeg kender inklusiv min egen, kan ikke tåle, at se en vandpyt uden der skal bades:blink:

Jeg har to tævehunde, den ene en Flat coat på snart 6 år og den anden en Yorkshire terrier på 10 mdr. Jeg ville gerne have haft et kuld hvalpe på min Yorkshire men da hun ikke har fået sine hjørnetænder i undermunden (og derfor ikke kan avlsgodkendes) og ikke er blevet så stor, som jeg forventede har jeg droppet ideen. Jeg går nu og overvejer om jeg skal sterilisere hende. Hovedårsagen er, at undgå alle de "grimme" sygedomme som tævehunde kan få. Min Flat coat har jeg ikke de overvejelser omkring da jeg tænker hun er for "gammel" til, at vi opnår nogen gevinst i forhold til sygdomme. Desuden er hun meget vel afbalanceret når hun er i løb, det eneste vi mærker til det er, at hun bløder, ellers er hun helt, som hun plejer både over for mennesker og andre hunde. Jeg føler dog jeg har brug for lidt "input" inden jeg træffer beslutningen. Hvad er fordele og hvad er ulemper? skal det gøres før eller efter første løbetid o.s.v. Håber i har lidt erfaringer til mig:-D Hilsen Gitte

Jeg er også rigtig glad for at min Flat coat bor hos mig, for den har nemlig bidt min datter 3 gange og trods det lever den i bedste velgående og er verdens sødeste og rareste hund. Min yngste datter var 4 år da vi fik Nikka, som 8 ugers hvalp. Min datter er en stor dyr elsker men hende og Nikka fik ret hurtigt en lidt anstrengt forhold til hinanden eller d.v.s min datter blev bange for Nikka. Hver gang hun bevægede sig lidt hurtigt var Nikka lige i hælene på hende og bed i fødder, ankler og tøj, alle ynglings sommerkjolerne røg på den konto. Og når man kun er 4 er det bestemt svært, at huske at man skal gå og ikke løbe:confused: Men Nikka blev større, skiftede tænder og lærte ikke at bide i alt der bevæger sig og min datter blev tryg ved hende igen. Faktisk blev hun alt for tryg ved hende. Hun krammede hende dagen lang, gik til hende i kurven når hun sov lavede sit øvelser med hende i en uendelighed o.s.v. Det blev alt for meget for Nikka og hun signalerede på alle måder når det blev for meget. Min datter kunne bare slet ikke læse hendes signaler og forstod ikke at hun gang på gang overskred Nikkas grænser, selvom Nikka gik så fulgte hun bare efter. Vi greb selvfølgelig ind og snakkede meget om hundesprog o.s.v. men min datter havde meget svært ved at aflæse Nikka. Det er faktisk først her i en alder af 10 og efter vi har fået My, at jeg synes hun begynder at blive okay til det. Nå men for at komme til sagen så sagde Nikka 3 gange fra ved, at bide min datter i armen. Det forgik føste gang da min datter var 6 og sidste gang da hun var 8,5. Alle 3 gange havde hun blå mærker på armen men der var ikke hul. Første gange blev jeg utrolig bange for, at min søde rare og mega tålmodige hund var ved at ændre adfærd og så blev jeg selvfølgelig også rigtig bange for, at hun skulle bide min datter eller andre børn alvorligt! Vi var obs på Nikka hele tiden og hun fik ikke lov til, at være alene med nogen børn. Men vi kunne hurtig se at hun var, som hun plejede og det bare var fordi hun havde fået nok! Næste gang det skete var 6 mdr. senere og min datter var da selv klar over det var hendes egen skyld og hvad der ikke kunne lykkedes for os som forældre, nemlig at få min datter til at respekter Nikkas grænser, det kunne Nikka selv. Efter den episode fik min datter nemlig en sund respekt for, at Nikka er et levende væsen og ikke et stykke legetøj. Og hun blev ikke på noget tidspunkt bange for Nikka. Den sidste episode skete for 1,5 år siden og det var et uheld, min datter faldt ned oven i Nikka, som lå på gulvet og sov og hun snappede ud p.g.a smerte og forskrækkelse. Hver eneste dag myldre det ud og ind af dørene af børn i forskellige aldre og Nikka elsker dem alle sammen og nyder, at lege og kæle med dem hun er simpelt hen god, som dagen er lang. Jeg ved jeg har en hund der kan finde på, at sige fra hvis hun bliver presset hårdt men det ser jeg faktisk, som et sundhedstegn. Nikka kan nemlig selv sige fra inden hun bliver presset til, at skulle forsvare sig selv ved at bide alvorligt hun behandler ungerne, som hun ville gøre det med en uvorn hundehvalp, masser af tålmodighed og så en markering, knur og snap, når alt andet ikke virker. Men jeg kender mange andre familier, som aldrig ville acceptere det og ville have aflivet hunden.

Jeg synes det kunne være rigtig dejligt hvis der kunne komme debat og erfaringsudveksling i dette forum:-D Jeg fik min første selskabshund, en dejlig lille Yorki, i august 07 og det har været en stor fornøjelse! Det har også været en udfordring, som har krævet, at jeg har skulle lære mange ting påny. Der er altså KÆMPE forskel på, at leve med en Flat coat på over 30 kg, der temperements mæssigt er "lige ud af landevejen" og så en lille selvstændig og lidt forsigtig Yorki på 2 kg. Begge er, på hver deres måde, super dejlige hunde, som er højt elsket af både børn og voksne i vores familie og så fungere de rigtig godt sammen.