viviansen

My kan også

Ja, to tæver med hormonerne susende rundt i kroppen giver altså grund til megen undren! My (Yorkshire terrier på 18 mdr) er i sin første løbetid og er lige nu højløbsk. Nikka (Flatcoat på 6 år) er falsk drægtig. My gnider sig opad Nikka og forsøger gerne, at humpe hende:shock: og er i det hele taget meget opsøgende i forhold til hende, meget mere end normalt. Nikka opfører sig, som en hvalp og er total legesyg og vil lege med My hele tiden. Hun er så voldsom i sin adfærd, at det faktisk bliver lidt farligt for My, som kun vejer 2 kg. Nikka har ellers altid været SÅ forsigtig med My. Aldrig løbet efter hende (My bliver rigtig bange hvis andre hunde løber efter hende, medmindre de har samme størrelse,som hende)eller lagt poten på ryggen af hende. Nikka plejer altid at ligge ned når de leger. Nu er hun helt anderledes og kan være så voldsom at My bliver bange og nærmest "skriger" af hende. Det hjælper for en stund, men er aldrig noget vi har oplevet før. Nikka er på ingen måde dominerende i sin adfærd, halen går som en propel og hun slikker hende meget i mundvigene. Hun er ligeledes meget mere opsøgende og social i forhold til os. Jeg har læst en del om løbetid og falsk drægtighed men synes ikke deres adfærd passer med det jeg læser. Så hvad er det der sker? nogen der har ligende erfaringer? Det er ikke fordi jeg opfatter det, som problematisk, tværtimod er det jo super dejligt, at de enes så fint, på trods af, at hormonerne suser rundt i kroppen. Så vi er bare lidt mere på dupperne og dæmper Nikka når hun bliver for voldsom. Jeg tænker mere om det er en måde for to tæver, at skabe "bånd" så de begge er klar til at passe/amme eventuelle hvalpe?

Der er nogen tilsalg på DBA lige nu http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=58065090 Jeg har selv en yorki og tror den på flere områder minder meget om Chi hua huaen. I skal dog være opmærksom på at de små selskabshunde kræver en del af deres ejere. De trives ikke med at være for meget alene og kan have et følsomt temperement i kombination med et stort ego men super dejlige når de bliver passet, aktiveret og opdraget korrekt. Jeg synes ikke man skal anskaffe sig en hund af den type hvis man ikke ønsker hund i møbler og soveværelse for de har et kæmpe behov for at være tæt. Held og lykke med at finde den rette hund for jer!

Nej hvor blev jeg ked af det da jeg læste din signatur i en anden tråd! Jeg har med stor fornøjelse læst dine tråde om lille Toffi, hun har altid mindet mig om min egen My. Hun var en speciel lille hund med specielle behov pga sin sammensatte natur en rigtig lille ener! Så hvis alt det her overhovedet skal give mening, må det være at Toffi endte i jeres familie hvor i havde tid, kærlighed og indsigt til at give hende en rigt liv både før og efter hun blev syg! I har min dybeste medfølelse :ae:

Jeg er jo selv den lykkelige ejer af et stk vidunderlig Flat coat:hjerte: så jeg kan om nogen forstå din store kærlighed til racen! bedre hund findes ikke!! Jeg synes det er rigtig flot at du gør dig så mange overvejelser, som du gør:5up: Jeg ved også med mig selv, at jeg nok aldrig får en Flatter igen. Det har noget med størrelse at gøre, vi rejser nemlig meget og det er for upraktisk med så stor en hund, desværre..... men sådan er livet man må priotere og jeg kan ikke leve med en hund i pension og vores forældre er også ved at være oppe i årene, så når Nikka ikke er mere vil de ikke kunne håndtere en kåd unghund. Nå men det er jo dig det handler om;-) og du skal da ha`en Flatter....... Nikka er super god til at være alene hjemme og 8,5 time et par gange om ugen betyder da ingenting for en velstimuleret flatter. Hun er den hund jeg har haft der har været nemmeste at lære at være alene hjemme og hun var "midter" hund i sit kuld. Nu har jeg jo også en selskabs hund og de er IKKE glade for at være alene! Nok er en flatter en selskablig hund men det er på en helt anden måde end den lille. Nikka render ikke i hælene af mig og kan sagtens ligge sig til at sove i et andet rum end der hvor jeg er, det kunne den lille aldrig finde på! Ud fra hvad jeg har læst fra fra/om dig herinde så er du for mig og se det perfekte flatter menneske, den vil få alle sine behov dækket hos dig og du vil elske at arbejde med den. Jeg kan godt se problemet med din mor men det må du kunne finde en løsning på. En rigtig stor fordel ved en flatter er jo at den kan med alt og alle og det vil jo gøre det noget nemmere og finde en hundesitter.

Ninjamor tak for dit svar!! det var lige præcis hvad jeg søgte - en metode, opskrift til at træne efter:5up: vi går straks i gang og så ser vi hvor langt det bringer os:-D Lige som en sidebemærkning så finder jeg det dybt underligt, at man ikke har forsøgt, at avle noget af det stærke jagtinstinkt ud af racen. En så lille hund, som My vil jo aldrig få mulighed for at udleve det. Jeg har uden held forsøgt, at gøre hende lidt interesseret i mus ved, at vise hende musehuller. Det har jeg læst Anne-maries terriers har stor fornøjelse af. Det burde vel også falde hende mere naturligt da racen jo oprindeligt var rottefangere i minegangene. Måske har det en sammenhæng med, at dem der avler Yorkier primært går efter skønhed og pels og før i tiden blev mange jo holdt i bur for ikke at ødelægge pelsen:( og så var det jo ikke væsentligt om hunden havde et stærkt jagtinstinkt for den kom jo aldrig ud:shock:

Ok så forsætter vi den linie, måske blive hun en dag lige så dygtig, som din hund så hun kan være i samme rum, som fuglen mens den flyver frit:engel:

Tak for alle jeres svar! Must love dogs hvordan greb du det an rent praktisk? det er jo svært at forhindre My i, at kigge på fuglen da den jo står inde i stuen hvor vi jo alle opholder os en del. Når hun står, dirrende og helt stiv i blikket, foran buret siger jeg nej og tager hende væk gerne op i sofaen til mig. Men så snart der ikke er 100% opmærksomhed på hende sniger hun sig derhen igen. Skal jeg måske aflede istedet for nej? hvornår skal jeg rose osv? Jeg skal dog tilføje, at det er blevet noget bedre idag hvor hun er langt mere afslappet. Metoden har været et bestemt nej og så ikke tillade hende, at stå foran buret med mord i øjene. Hun har dog fået lov til, at stå der når jeg har snakket og nusset fuglen for, at vise hende at den høre med til "familien". Det sidste er det der virker i forhold til Nikka. Når jeg taler så sødt til den, så ER den sød og hun vil også gerne nusse den:hjerte:

Al aktivitet fra fuglens side er selvfølgelig rigtig spændende! og engang imellem udløser det et eksalteret bæf men træningen hænger ved og hun stopper med det samme hun får nej men hun er stadig helt oppe at køre:( Jeg tror ikke det stresser fuglen, My er en lille hund på bare 2 kg og buret står højt så den bliver næppe generet af hvis My står ned på gulvet og glor:mrgreen: Det er også meningen at den lille fugl skal have en kæreste men nu skal den lille falde til og blive tam først. Jeg er ikke sikker på at din model med kattene helt dur til My. Hun bliver nødt til at lære, at den lille blå "lækkerbidsken" er strengt forbudt på samme måde, som det er forbudt at stjæle mad fra bordet. Vi er bare over i noget helt andet her, jeg tror vi køre på ren instinkt. Faktisk har jeg aldrig mødt en hund med så meget jagtinstinkt, som My hun løber efter alt. Det skal dog siges, at vores gamle marsvin, som vi havde da vi fik My, gjorde hun ikke noget når den var ude men her kunne hun også bruge lang tid foran buret.

Det har vi gennem meget træning fået styr på og hun ved nu, at det er forbudt. Ind imellem kan det stadig "løbe af" med hende og så kommer der et enkelt vov hun får så nej og det tager det, som regel i opløbet. Sker det igen tager vi hende indenfor men det er efterhånden sjældent det bliver nødvendigt. Nu er der så sket det, at min datter har fået en undulat. Den lille fyr har, som alle andre dyr, selvfølgelig krav på et godt liv og derfor skal den bo i stuen hvor resten af familien opholder sig. Men ak og ve:( My er fuldstændig elektrisk og kunne, hvis hun fik lov, tilbringe timer foran buret. Hun er spændt som en fjeder og helt klar til jagt:shock: Hvordan griber jeg det an? jeg er godt klar over at My aldrig kommer til "ligge i arm" med fuglen;-) men hun skulle gerne kunne acceptere fuglen uden at være i konstant jagt mood d.v.s. stress og alarm. Som det er nu står hun foran buret alle døgnets 24 timer hvis hun fik lov:( Undskyld jeg kom til at skrive ind i dit indlæg. Ninjamor

Ja, det er til tider ret hårdt med en teenager i huset:shock: Jeg har selv en yorki tæve på 15 mdr og hun er til tider også en udfordring! Min personlig erfaring med My er, at hun kan gå utrolig langt og hun elsker det. Vi har også en Flatcoat og vi har endnu ikke oplevet at My ikke kan gå lige så langt, som hende. Når vi kommer over de 4 km på samme tur er vi selvfølgelig meget opmærksomme på om My bliver træt og hun bliver også tilbudt, at komme på arm hvilket hun kun vil i ganske få minuter af gangen. Nu er hun selvfølgelig ældre end jeres og fuldt udvokset men jeg synes umiddelbart at 3 km fordelt på en hel dag er lige i underkanten. I behøves jo ikke gå hurtigt og i kan jo også indlægge små træningspas eller hyggestunder undervejs. My gøer når hun vogter og hun tolerer ikke andre skabninger i vores have så vi bruger meget tid på, at hente hende ind når hun gøer af fuglene:evil: hun gøer også af folk og hunde der går på vores fortov. Hun gør kun sjældent af andre når vi går tur men det skyldes i høj grad nok at hun, for det meste, følges med Nikka. Nikka er "fører hunden" og hilser alle med stor begejstring:mrgreen: Jeg oplever, at My gøer mere de dage hvor hun ikke bliver aktiveret optimalt. Det er hele tiden en balance gang mellem for meget og for lidt/forkert aktivering. En Yorki er en hengiven, intelligent og aktiv lille hund som indeholder meget vagt og jagt og som relativt nemt køre op i stress gear, det gør min i hvert tilfælde. Gøen kan nok ikke helt undgåes tror det ligger lidt til terrier racerne men selvfølgelig kan det trænes så det ikke tager overhånd. Hvordan i får jeres til, at slappe af på gåture ved jeg ikke men der er rigtig mange dygtige hundefolk herinde, som sikkert har et par guldkorn til jer:-D

Hvor synd for lille Karla og hendes mor:ae: men godt at hun er i bedring:-D Jeg har personligt stor "respekt" for hvad der kan ske når store hunde leger - for to år siden brækkede min dengang 8 årige datter lårbenet da Nikka tonsede ind i hende under leg. Jeg er derfor meget opmærksom og tager ofte My på armen når Nikka leger med "vennerne" for det er bare for farligt for hende!

Åh hvor er han skøn:hjerte: han ligner min gammel lab, som havde et hjerte af guld og intet højere ønske end at være elsket af sin familie!!

Glædelig hvalp:klap2:jeg er sikker på alt nok skal forløbe helt efter "bogen":-D Og så glæder jeg mig selvfølgelig til MANGE billeder!!

Ved ikke hvad jeg skal skrive til dig!! sidder bare her og:megaked::megaked:og tænker på hvordan jeg skulle overlever hvis det var en af mine!! håber bare på jeg ville være istand til at træffe den rigtig beslutning, som du og Kimbas mor har gjort det:megaked: Mange triste og varme tanker til dig:ae::ae::ae::ae::ae:

Hvor er det forfærdelig, at i så tidligt skal sige farvel til så smuk og dejlig en hund:megaked: I har min dybeste medfølelse og sympati for jeres tunge beslutning:ae:

Rigtig dejligt, at høre nyt for jer! selvom nyhederne selvfølgelig ikke er de allerbedste:megaked: Rigtig god bedring til lille Toffi og mange varme tanker til jer, hendes menneske familie:ae:

Jeg undlod også, at købe. Kan godt være jeg er lidt sart men fortrækker de sorte poser selv om de er lidt dyrere.

Har lige været en tur i Kvickly og kom lige i tanke om denne tråd så kiggede lige efter bleposer. De kostede 24 kr for 300 stk laksefarvede halv gennemsigtige poser:mrgreen:

Sikke en forfærdelig sygdom:megaked:men godt, at det går fremad med lille Toffi!!! Så holder vi vejret og krydser fingre for at i ikke skal mere igennem. God bedring og mange varme tanker herfra:ae::ae:

Tak for dit svar:5up:jeg er egentlig ikke i tvivl om at mange tæver, især de meget store racer, først kommer i løb efter de er fyldt et år. Jeg synes bare at det jeg høre og læser mig til er, at de små tæver ofte kommer i løb mellem 6 og 9 mdr. derfor min undren.

Jeg tror du har ret, jeg har hørt om et dyrehospital her i østjylland hvor der findes både massør og kiropraktor så dem aflægger vi et besøg.

Nej, kattelort er vist ikke på menuen:badr: jeg tror nok det skal hjælpe når hun bliver sat op i foder så tror jeg sagtens vi kan styrer det. Jeg plejer ikke gøre noget særligt ved ørerne, tørre dem igang imellem hvis jeg kan se der sidder noget "snask". Men idag fik vi noget ørerens med fra dyrlægen, som vi skal rense med en halv time før vi drypper så håber det hjælper. Jeg fik selv lov, at kigge ned i øret og det vat var fyldt med sort snask, så det er svært for dråberne at komme til at virke ordentligt! Så vidt jeg husker er Silke samme alder som Nikka, er hun ikke blevet roligere med alderen eller kører hun stadig i ungdommens gear? Det med at lære at massere selv er en rigtig god ide:5up:jeg har hørt om et dyrehospital hvor der både er kiropraktor og massør det skal jeg lige have undersøgt lidt nærmere.

Ja, så har vi idag været til kontrol hos dyrlægen og desværre var ørerne ikke blevet spor bedre:( ved dyrkning af "snask" blev igen påvist alt for mange gærceller! Dyrlægen var en anden end hende der har undersøgt Nikka de sidste to gange men han tog også et på kig på hende sidst, som second opion. Han var utrolig grundig vi var der i halvanden time, hvor Nikka blev undersøgt og jeg fik så mange informationer, at jeg blev helt rundtosset;-) Blodprøver ved foderallergi er behæftet med en fejlprocent på 50 så det er ikke en mulighed! Ved brug af allergifoder igennem længere tid kommer fejlprocenten ned på 20 men det er jo stadig for meget til at man egentlig kan bruge det til noget:confused: Så der er stadig kraftig mistanke om allergi fordi overproduktion af gærceller typisk ses ved allergiske reaktioner i huden. Og fordi øreinfektionen/eksemen er i begge øregange og ikke kun i den ene side, som det ofte er tilfældet ved bakteriel infektion. Hun er desuden stadig rød bagi. Vi kan første forvente, at den fulde effekt af foderet slår igennem når hun har fået det 8 til 10 uger. Desuden har Nikka været så sulten mens hun har været på foderet, at hun har spist nedfaldsæbler, kattelort ja hun har været, som en støvsuger, at gå tur med:( Det ser heldigvis ud, som om jeg har fundet årsagen til dette - hun har nemlig tabt sig 1,5 kg på de 14 dage:shock: så hun skal altså have en hel del mere foder end det der er anbefalet på pakken. Desværre var det ikke den eneste dårlige nyhed:megaked:dyrlægen mener også hun har spondylose en lidelse i ryggen der tit rammer Flat coats. Han synes, at hun bevæger sig lidt stift og er for muskelfattig langs ryggen, desuden gav hun sig når han trykkede hende bestemte steder. Sammenholdt med, at hun inden for det sidste år er blevet langt mere rolig, hvilket jeg har troet skyldes hun er blevet ældre og mere "fornuftigt" lyder det desværre nok meget sandsynlig:( Han synes ikke det var nødvendig med et røngtenbilled fordi man alligevel ikke kan gøre så meget ved det udover, at smertebehandle og da hun ikke halter eller lignende er det ikke aktuelt endnu. Hun skal istedet have noget naturmedicin, som hedder Chorella. Det hjælper med at smører ledene og kan forhåbentlig, være med til at, afhjælpe kalkdannelser på rygsøjlen. Hun må dog ikke starte på det endnu for vi skal lige have allergifoderet til, at virke 100% så vi kan se om hun reagere allergisk overfor midlet. Derudover skal hun have massage og gerne varme og kolde omslag på det ømme sted. Så måske er det ikke en kiropraktor men en hundemassør vi skal til? Puha det blev en lang smører! Det er temmelig trist at tænke på, at Nikka har gået rundt med det igennem længere tid og vi fuldstændig har overset det:( det har jeg det godt nok skidt med:megaked:

Jeg står også og skal af sted med Nikka men ved ikke helt hvilken kiropraktor jeg skal vælger:confused: har du besluttet dig for hvem der skal behandle din lille guldklump?