Hej til alle på HF. Nu har jeg luret rundt herinde i et godt stykke tid og suget til mig i de forskellige kategorier. Nu er en nærmere præsentation vist på plads.
Jeg, Annette, bor i Slagelse sammen med min mand og vores datter på snart 12 år. Om ca. 8-9 uger skal vi have vores første hund. En Golden Retriever. Vi ved ikke endnu om vi skal have en hanhund eller en tæve. Det får opdrætteren bestemme. Hun udvælger den hund hun syntes passer bedst til os.
Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet ca. 14 år i forskellige børnehaver, men valgte for snart 5 år siden at arbejder hjemme som dagplejer da jeg gerne ville give min datter det samme som jeg havde som barn, nemlig en mor der var hjemme når skolen sluttede. Min mand pendler til København hver dag og har gjort det de sidste 12 år.
Vi, min datter og jeg, har i ca. 8 år opdrættet marsvin med stamtale (yep den er go nok) og har et stort hjerte når det gælder dyr. Vi har ventet på det rette tidspunkt hvor vi kunne/kan byde et nyt familiemedlem velkommen. Det skal ikke være en hemmelighed at vores datter har villet have hund for lang tid siden. Men vi har slået koldt vand i blodet og har ventet til nu, hvor hele familien er klar.
Vi har valgt Golden Retrieveren (efter at have læst og læst og læst om alverdens hunderacer) da vi syntes det er den hund vi passer bedst til. Vi er enormt spændte da det er første gang. Vi har så valgt at tage det store "arbejde" og anskaffe os en hvalp. Vi har besøgt en del opdrættere, set deres hunde og fået fortalt en masse om racen og selv fået stillet de først 100 spørgsmål. Og vi har stadig spørgsmål. Og mange af de spørgsmål falder sikkert af herinde. Syntes at disse forum er en enorm stor vidensbank.
Ja, det var så lidt om mig og min familie.