RunaDalby

Målet er at hun ikke er så angst og ikke stresser så let. Hun tror ikke at der kommer til at gå 2 år, men hun siger hun heller vil give os en succes med at det for eksempel tager 6 mdr. end at vi står og er frustreret over ikke at været nået i mål på 6-12 mdr. Hun mener også at der vil være forbedringer inden de 3 måneder

Dejligt at læse Det var simpelthen dejligt for jer:klap: Men må jeg indskyde - to år - Det lyder godt nok som lang tid. Tror du ikke, at du har misforstået det eller misforstår jeg dit indlæg? Det afhænger naturligvis af, hvor meget og hvordan timing osv sidder i skabet hos træner, men forbedringer skal gerne indtræffe ret hurtigt efter de rette redskaber tilføres. Ellers skal noget tilpasses eller man kan have taget fejl omkring hundens behov og andre redskaber skal til. At en fuldstændig helbredelse kan have lange udsigter er korrekt (og nogle gange sker det aldrig), men forbedringer i den rigtige retning skal helst vise sig næsten med det samme, så måske dette kan gøre dig endnu mere glad at læse Jeg mener at vi måske først er helt i mål efter 2 år. Hvis der absolut intet sker med hende, så må vi se på andre muligheder. Men skal snakke med adfærdsbehandleren igen om 3 mdr.

Vil i hvert fald huske på det

Har det ret stramt med medicin, både til mig selv eller min familie (her er hundene en del af familien), så vil helst undgå sådan noget. Adfærdsbehandleren mente heller ikke at det var nødvendigt, så tænker at vi prøver uden i første omgang. Men vil da klart have det i baghovedet. Tak for rådet

Lige en lille opdatering. Vi havde besøg af adfærdsbehandleren i fredags og hun mente bestemt ikke at en aflivning var nødvendigt. Hun kunne godt se at hun var stresset og angst, men hun var overbevist om at der kan rettes op på det. Hun lavede en liste med 7 punkter som vi skal følge. Det kommer til at kræve en masse træning og tålmodighed, plus at hun siger; Lige så længe det har stået på, lige så længe kan det tage om at rette op på det. Det vil sige at vi måske først har en "almindelig" hund om 2 år. Men hvis det er det det kræver, så er det sådan vi må gøre. Er bare glad for at hun ikke har det så dårligt som jeg først var bange for

Lyder godt Amocca Tak Ninjamor, håber på det bedste og at det bare er mig der har været en skovl

Det lyder til at være en god idé! Har godt nok ikke kørekort, men hvis du har mulighed for at komme til Horsens, så er jeg helt klar på det. Tænker at en bustur er for meget for hende at kapere

Der kommer en adfærdsbehandler på fredag. Vi har ikke gået til træning, fordi hun altid har været bange for andre hunde. Har gjort nøjagtigt som med Bono, vores anden hund (Karas far) og han har ingen problemer. Han kan med stort set alle hunde og kan også sagtens med fremmede mennesker.

Har min lille prazsky Kara, som lige er fyldt 2 år. Hun er virkelig angst og vi er begyndt at snakke om hun måske skal have "fred". Vores genboer har fransk bulldog hvalpe lige nu og lånte en med over for at hilse på. Hvalpen var næsten 7 uger og sad bare lige så stille og kiggede. Kara blev så bange for den, at hun rejste børster, krøb sammen og tissede på gulvet. Det var ligesom dér det gik op for mig hvor slemt det egentlig er. Hun har altid været angst og har gjort alt jeg kender til for at hjælpe hende. Selv som hvalp var hun angst for andre hunde/hvalpe, også dem på hendes egen alder og størrelse. Vi går ikke rigtig ture mere, fordi hun bliver bange hver gang vi møder andre mennesker, hunde osv. Har snakket med dyrlægen, som siger at psykiske problemer kan være lige så slemme som fysiske og at en aflivning nogle gange er det bedste. Har prøvet at ringe til Lone Greva, men kunne ikke komme igennem, så prøver igen senere. Er virkelig knust over situationen, men tænker også at hvis hun ikke kan hjælpes, så må jeg jo se ud over mine behov og gøre hvad der er bedst for hende. Synes bare det er en rigtig svær situation.

Har læst lidt om dem og det er faktisk langt fra alle der har de sygdomme. Generelt er den en sund hund (ikke lige hvad jeg havde troet). Men det er derfor man skal undersøge opdrættere og deres hunde rigtig godt, inden eventuelt købt Desværre synes Rasmus ikke at vi skal have en hund mere. Forstår jeg slet ikke, med barn, 2 hunde, kat, et hus der skal sættes i stand, arbejde og studie (fjernstudie) så er der da masser af tid og overskud til ny hund!

Hvis vi skulle af med Bono og Kara blev de aflivet. De er begge så afhængige af mig og hinanden, at de slet ikke ville kunne omstille sig og det vil jeg ikke byde dem. Bare de bliver passet ved min mor, hvor de er trygge og elsker at være, så er de ikke som de plejer. Om det er i orden at aflive unge, raske hunde, synes jeg som udgangspunkt ikke, men synes det er mere synd, at de bliver decideret deprimerede af at skifte hjem

Kender I det med at man lige har forelsket sig i en race? Min mor har en fransk bulldog og hun er bare så sød, dejlig og så god til Thyra (datter). Nå men altså, jeg sidder og kigger på engelske bulldogs og er så smaskforelsket og synes bestemt at vi skal have en NU! Har mine små rotter og det er måske ikke lige tiden til en hund mere, men iiih altså! Kara er dum som en dør, Bono er en "gammel" gnaven herre, som helst vil sove eller slappe af Så det kunne da være sjovt med sådan en lille delle buller. Ville egentlig bare lige sige, at jeg synes det er virkelig unfair at der ikke render en lille buller rundt på stuegulvet lige nu

Har også sat mig på mine hunde, trådt på dem og nogle gange render de lige ind foran mine ben mens jeg går og så får de et "spark" i siden. Og hver gang kaster jeg mig ned på gulvet til dem og undskylder helt vildt. Hvad man ikke må finde sig i, som hund

Kunne jeg dæleme godt tænke mig, men mine vejer kun 2,5 og 4 kg og kunne godt trænge til noget træning

Der er mange jeg aldrig kommer til at eje! Men en border collie. De kræver langt mere end jeg gider. De fleste terrier! For stædige og har haft nogle lidt øv oplevelser med terrier