Lille blandingshvalp på ca 4 mdr søger hjem.
Hun er hvalp af en opsamlet gadehund i Rumænien. Køber sprang fra i sidste øjeblik, og plejefamilie var svær at få med kort varsel (hvalp var ankommet i lufthavnen), så min veninde tog hende ind i pleje, da hun hentede sin egen hund.
Hun kom til DK i fredags (4/1-2013) og er vaccineret, chippet, har pas m.m. Hun har været i behandling for ringorm og har stadig lidt bare pletter.
Hun hedder Sue og er en virkelig sød og glad lille hvalp. Hun elsker at kæle.
Hun er lidt nervøs ved nye ting og er bestemt ikke tryg ved fremmede hunde (endnu) Men på den korte tid hun har været ved min veninde, har hun rykket sig kilometer allerede.
Det vil dog være bedst for Sue snart at få sin helt egen familie. Gerne et hjem uden mindre børn. Sue har mødt mine børn og reagerer som sådan ikke på dem, men hun er mere stille og tilbageholdende, når der er små børn i nærheden.
Sue er en lille lækkermås, der elsker mad. Hun er meget nem at motivere med mad, selv når der er noget, der er lidt farligt. Jeg havde fornøjelsen af at tage hende på tissetur den anden dag, og da hun fik viklet sig om en lygtepæl, var hun meget nem at "lokke tilbage" med godbidder, så hun viklede sig selv ud.
Hun vejer ca 3 kg og bliver ikke særligt stor. Hun er lidt længere, end hun er høj og så har hun de største parabolører.
Her følger nogle mobilbilleder. Bedre billeder følger.
Såfremt du kender nogen, der kan give Sue et godt hjem, så skriv en pb til mig, så formidler jeg kontakten til min veninde.
Sue sover
I en kattetransportkasse (Atlas 30, så ikke den mindste, men hun er altså lille)
Video af leg
Og så et virkelig dårligt vinklet billede, men her kan ører ses :hjerte: