Missing

Så vil jeg sige, at jeg endnu har til gode at opleve sådan teenageoprør. Jeg har oplevet, at de kan være mere interesserede i dufte grundet hormonerne, men ikke afprøvning af grænser.

Forhindre at hun overhovedet får muligheden. Desto større succesrate, desto sværere er det at stoppe igen. Hun får jo en stor gevinst, når hun får maden. Så enten ikke have noget på bordet, som hun får glæde af, eller selv være i nærheden hele tiden.

Man kan undres over, hvordan hovedet er kommet igennem

Benny :sjov: Det er så sjovt, at han altid er nem lure, når han er træt

Det er tydeligt, at den her mand er ret ligeglad. Så længe hunden ikke trækker. Det er en ældre hund og han er nok jæger (han går i jægertøj) Selvfølgelig er det fint at have en hund, der går pænt (især set i forhold til modsætningen jeg også ser om morgenen), men man går vel også for hundens skyld.

Jeg kører tit forbi en mand, når han lufter sin hund. Den er SÅ fokuseret på at gå plads og kun kigge op på sin ejer, at jeg ofte tænker, den ikke får meget ud af sin tur. Ja den bliver da motioneret, men den får intet snust. Omvendt har jeg de sidste morgener set en mand med sin golden, hvor han nærmest løber efter den, fordi han bliver trukket af sted (men ok, det var ikke det, tråden handlede om, det er bare begge goldens jeg ser stort set hver morgen)

Skidegodt Egon :klap: Stort tillykke med fødselsdagen min lille mus - MUS!

Jeg tror faktisk, at Egon sætter pris på de ikke røg

En pige efter mit hovede :hjerte: Torsdag! :banan: Bernstorfsparken? Jeg er absolut ikke stedkendt, så jeg skal have hjælp til hvor vi skal mødes Også mit - jeg har sendt det til min mand også, så han kunne grine med

Flere billeder :klap:

Jeg har en klar svaghed for "caravan"-scenen

Noomi :banan: Skal vi på tur i dagtimerne i uge 42? Man-tirs-ons-tors?

Store Inca

Jeg så Percy Jackson & lyntyven...gaaaaaab Gik i gang med Engle og Dæmoner. Sov virkelig godt

ELSKER den film :hjerte:

Tænker...ikke særlig dækkende

Dullerne ville skamme sig over mig i dag. Jeg cyklede på arbejde. I stramme løbebukseting - og en træningsbluse, som er alt alt alt for lille. Havde dog løbejakke over. Kom frem på arbejdet...og har glemt mit skiftetøj :stupid: Så jeg har alm bukser på (dem havde jeg da husket) Men stadig alt for lille bluse Har fundet en poncho i skabet, som lige kan dække det værste. Jo jo, og alle er festklædte på arbejdet i dag *suk*

Med de støvler, der revner, så husk, at de løbende skal passes og smøres. Så holder støvlerne bedre.

Det gør I også. Therese nævner så noget om en hundeskov ved Randers - nok mere til den generelle debat om hundeskove er + eller -

Det gør du. Men samfundet generelt accepterer langt bedre, at en far forlader sin familie end en mor gør. Jeg er ikke imponeret af synderligt mange mødre. Ikke mere, end af andre. Man gør det bedste man kan, med hvad man har. For at tæske på en kliché, så tror jeg, at man skal have været der. Ligesom man siger, at man skal være forælder for at forstå det bånd, der (kan være) mellem forældre og barn, så er det virkeilg svært at sætte sig ind i, at det kan blive så sort, at man ikke ser andre muligheder end at gå. Rationelt, nej. Ansvarligt, nej. Jeg kan stadig se en artikel for mig. Jeg så kun forsiden af bladet. Der stod noget i stil med: "Far alene med trillinger. Mor gik, da børnene havde kolik" Jeg kom gående med en veninde - som blev rasende og skældte og smælte over, hvor klam en person denne mor måtte være. Jeg kunne derimod forstå hende. Jeg siger ikke, at jeg ville gøre det samme, men jeg forstår det godt. At man kan blive drevet dertil, hvor man reagerer med flugt. Enig i at mange af de unge mødre ikke burde have været mødre i den alder. Men nu er børnene der, og så gør de, det de kan, med den hjælp, de kan få.

Jeg tænker bare, at der er ret mange fædre, der fravælger deres børn, uden det afføder samme reaktion, som når det er en mor. Han bliver omtalt som en røv, men så er den ikke rigtigt længere. Hvor moderen "til evig tid skal bøde" :hmm:

Han kan nu gøre temmelig meget, når barnet stadig er så lille. Det er meget normalt med kun lidt samvær - og normalt med overvåget, hvis der er eks depression inde over. Jeg er ikke enig i hendes beslutninger. Men jeg forstår godt, at man kan komme dertil. Især når hun så aldrig har fået bondet med ham grundet depressionen og at hun så godt som aldrig har set ham. I stedet for at kæmpe MOD barnets far, så vælger hun at fokusere på det barn, hun har. Give slip på et barn, der så kan finde hende engang, når han er gammel nok til selv at vælge til - såfremt det er det, han ønsker. Tanke: Der er da mange, der bliver fravalgt af en forælder, uden at det svigt ødelægger. Men er det fordi, det er moderen og ikke faderen, der gør det, det er så slemt?