Jeg har prøvet at vælge efter udelukkende mine præferencer og jeg har prøvet at vælge efter den hund, der var i hjemmet. Nu gik det første temmelig godt, da min daværende hund var ret god - så længe den anden var en tæve. Trods sin ringe størrelse, legede han fint med den store race jeg valgte. Ak ja, jeg var meget ung dengang.
Senere valgte jeg, i forbindelse med andre hunde, at kigge 100% på den hund vi havde. Han var meget speciel og havde et virkelig dårligt hundesprog. De fleste hunde anså ham vist for at være sprogmongol og ofte kom der dumme konflikter (grundet han usikkerhed, smerter i hans ben (som vi senere fandt ud af))
Efter hans bensmerter var behandlet, var han en langt bedre hund i forhold til andre hunde, men han havde stadig svært ved alle hunde. Vi var ikke i tvivl om, at hund nr 2 også skulle være "støttepædagog" og have klare signaler. Det var vigtigt, at hun var mild, nem og overbærende (ikke at hun skulle tromles på nogen måde) Det skulle være en voksen hund.
Jeg kiggede på mange hundeannoncer og var forbi flere internater, men kunne godt sige nej tak. Det skulle være den rigtige, eller også ingen.
Vi fandt en annonce, der lød helt rigtig. Intet billede, men jeg var også ligeglad (blandingens racer stod der, så jeg havde en ide om størrelse) Vores hund var med ude, da vi mødte hund nr 2 første gang. For hvis kemien ikke havde været der mellem dem, så havde vi aldrig fået hende. Der var den bedste kemi helt fra starten og indtil vores hanhund desværre ikke kunne mere (benene igen), så var de de bedste venner, der aldrig havde en konflikt (ooooog nu skal jeg så åbenbart have "jeg savner"-tårer igen)
Lang smøre for at sige, at jeg altid vil vælge ud fra den hund, der allerede er der (men så indenfor de racer, jeg selv kan lide/der kan det, jeg gerne vil)