Æv altså
Jeg har ikke fået tilråb eller skideballer. Men der er et hus, jeg skal passere, når jeg skal ud til min mor. 2 gange har ejer af huset været ude ved postkassen eller hækken, når vi er kommet forbi.
Han sagde lidt surt den ene gang, at jeg skulle samle op efter min hund, og jeg kunne så fortælle ham, at jeg altid samler op efter min hund, og at det ikke var min hund, der satte sig der (min hund sætter sig aldrig på asfalt) og anden gang, var der en hund, der havde skidt i hans forhave.. Jeg har bare været den, der er kommet forbi, mens han har været ude og har derfor fået "skideballen".
Men jeg har det som Anja skriver.. Jeg bliver mere eller mindre mundlam, fordi det kommer som et komplet chok, når man bliver skældt ud. Og så har jeg en masse gode svar, når jeg er kommet hjem (eller videre på turen)
Jeg tror det er meget med at kigge indad, som der også bliver sagt. Og prøve at virke mindre sårbar (tro mig, jeg ved hvor svært det er)
De mennesker, der skælder dig ud, har en dårlig dag, og så er du tilfældigvis bare på stedet på det forkerte tidspunkt.
Det er let nok for mig at sige, at du ikke skal tage det personligt. Men det er egentlig kernen i bund og grund. For det er ikke DIG personligt, de er efter..
Har du mulighed for at slå følge med andre hunde-luftere indimellem? Og se om der er samme reaktion, når I er flere?