For alle retrieverne gælder det, at man først skal bestå en brugsprøve, for senere at kunne komme på markprøve. Prøven er egentlig meget simpel - blot må man huske, at der bliver skudt for hunden - det er jo en jagthund
Regler for alle prøver kan ses på Dansk Retriever Klubs hjemmeside.
Der findes, foruden B- ( som er en tilrettelagt prøve ) og A-prøver ( som er en rigtig jagt ) også C-prøver. De er uofficielle og kan mest sammenlignes med skuer (udstilling). Det er altid et godt sted at starte, fordi man kan få al den hjælp undervejs, man har brug for.
Derudover kan jeg kun anbefale dig at tage ud og se på prøverne. Der er med garanti også noget at se på i Region Nordjylland.
Der skal både apporteres vildt, hunden ser blive kastet (B- og C-prøver), og der skal apporteres fra et frit søg, hvor hunden ikke har set noget i forvejen. Lydighedsmomenterne er ikke svære for en LP-hund - der er jo tale om praktisk anvendelse - om end dirigeringerne i de højere klasser kan være særdeles imponerende.