Hop til indhold

Louisen

Members
  • Antal indlæg

    1.654
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Louisen

  1. Louisen

    Hund til lejlighed

    Der er også mange hunde med alene-hjemme problemer og min egen tanke er, at meget af det skyldes at hunden mangler en god tur om morgenen - og så hvis ejeren går straks efter turen er gået, så vedkommende efterlader en rastløs, halv-opkørt hund.
  2. Ud fra hvad du skriver i dit første indlæg, er shibaen IKKE det, du søger. De færreste spidshunde også.
  3. Louisen

    Hund til lejlighed

    ½ time synes jeg ikke er meget om morgenen, når hunden skal være alene 8 timer. Min hund skal have min. 1 time, med både gå-tur, træning og fysisk aktivitet.
  4. En mindre update. Taiki er nu 2½ år, 49-50 cm. over skulderen og vejer næsten 15 kg., som den nye dyrlæge ligesom den tidligere også insisterer på, er idealvægten for ham. Så han er en stor basse. Det morsomme er, at mit indtryk (som er meget løst, jeg har ikke megen kontakt) er, at hans kuldsøskende er helt almindelige, flotte, søde shibaer inden for standarden, så det er vist bare Taiki som faldt i gryden med trylledrik som spæd. Her er lige et billede, så han kan blive set ift. et menneske (mig), hvor man godt kan se, at han er lidt større for racen - og billedet er endda et år gammelt. :blink:
  5. Milleleths telefonnummer er videregivet ... Cocio savner stadig et hjem.
  6. Jeg har gået til en særlig type kampsport, som var baseret på de naturlige reflekser ud fra devisen om, at de så var nemmere at indlære og huske i krisesituationer. Derfor kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om din skønne hund måske har nemmere ved at lære at løbe udenom folk fremfor slet ikke at løbe eller at stoppe helt op, som også kræver en del. Her tænker jeg faktisk decideret på at lære ham, at løbe i fuld fart, sænke farten en anelse, for at lave en u-vending bag ved folk og sætte sig i plads-position ved din venstre side. Det ville måske ikke fikse problemet helt som du havde tænkt, men det er trods alt en start? Og det er kun en mindre ændring ift. det, han gør nu med at tonse ind i folk, så det giver et for ham naturligt flow. Jeg tænker, at det kan læres, ved at holde f.eks. noget legetøj eller andet meget synligt, i højre hånd og så række hånden ud til siden i hundens hovedhøjde. Og når han så kommer tonsende, drejer man selv med rundt, så hunden bliver "ført" rundt i sin u-vending, når den har fokus på legetøjet. Og når den så kommer hen på ens venstre side, fordi man har drejet hele vejen rundt om sig selv med legetøjet, kan man belønne dette med ros, godbidder og leg.
  7. Der står i hundeloven, at man skal have styr på sin hund. Der står også, hvad straffen er, hvis man ikke har det (bøde). Problemet er ikke dårlig lovgivning, problemet er bevisbyrde. Jeg kan påstå herfra og til månen, at min nabos hund ofte er løs og farer balstyrisk rundt. Men når politiet snakker med naboen siger han nej - hunden er aldrig løs, han har den altid i snor (han lyver). Politiet kan ikke udskikke bøder til folk, fordi andre har set sig sure på dem og deres hunde. Spørgsmålet er så, hvad man så stiller op. På den ene side er det irriterende med løse hunde som der ikke er styr på. På den anden side skal folk ikke kunne rotte sig sammen og anklage en uskyldig, uden at de har beviser til at bakke deres anklager op. Mit bedste bud er, at forsøge at filme ejer og hund som er et problem - det er vanskeligt og næsten umuligt, men det er eneste bevisbyrde, der måske (og det er et stort måske!) kunne accepteres af politiet.
  8. Nogen har været så elskværdig at stille en solstol frem, fordi de vidste at Taiki kom forbi. Der kan ingen anden forklaring være, når nu solen drejer sig omkring hans akse og i øvrigt står op, fordi han synes det er en god idé. Det er ikke storhedsvanvid, hvis det er sandt... Her er et billede af hans majestæt på udsigts-plateau, hvor man kan se hans mosegrise-jagtmarker. En sjælden gang imellem fanger vi også en universitets-studerende, der er kommet væk fra flokken. Dem er der bare ikke så meget kød på, så vi plejer at slippe dem fri i naturen igen.
  9. Louisen

    Hvor bor jeg?

    Jeg flyttede by og studiested, fordi det var her at jeg kunne finde en betalelig ungdomsbolig i et område, der var godt og hundevenligt. Men jeg havde jo Taiki i forvejen. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, omkring det kvarter jeg boede i, da vi anskaffede ham, havde jeg nok ikke fået hund.
  10. Taiki har tabt sig, med lidt løs hud til følge. Håber, at det snart retter sig!! Det er Essential Contour, der har hjulpet.
  11. Jeg glemmer aldrig den tidligere jægersoldat jeg engang mødte i Jylland, der havde to broholmere og to mastiffer. De gik løs, men der var styr på geledderne og de blev ofte kaldt ind, bare sådan for god ordens skyld, da det var svært for ham at se alle 4, hvis de rendte for langt. Han fortalte, at han hver dag havde én af dem på en alene-tur, hvor de så skiftedes, og det betød at denne hund kunne få lov til at løbe mere frit uden at blive kaldt ind hele tiden, fordi han jo sagtens kunne holde øje med den ene hund. Hvis konen var med på tur, havde de to hunde med, og hver holdt øje med sin.
  12. Jeg ville ikke hønse på prisen, men jeg ville hønse på kontrakten. Nu har hun denne ene skavank, men jeg ville gerne have indskrevet noget i kontrakten, hvis det viser sig, at der også er andet.
  13. Jeg troede, at den oprindelige pris var 10K, så jeg synes at 8K er en god og fair pris. Det kan godt ske, at man ikke får hende "fra ny" (8 ugers), til gengæld har hun basis med i renlighedstræning (som dog måske skal genopfriskes ved flytning), basal lydighed, socialisering og tilvænning. Det er en smagssag, men som jeg ser det, er der en masse fordele ved den hund, som du beskriver hende, samt sunde linjer. Og så er 8K en ganske fin pris.
  14. Jeg synes, det er synd, at du har fået dårlige oplevelser. Når det er sagt, så er det super vigtigt at man ikke tolker for meget på andres opførsel og rent mentalt, bliver på sin egen banehalvdel. Folk som løfter deres små hunde, er måske ikke nødvendigvis bange for din hund. Måske kender de bare deres egen hunds skrøbelighed og ved, at hvis din hund under leg kommer til at tumle ind i deres - uheldigvis og uden nogen onde intentioner derved - så kan deres små pinde-hunde forvride deres ben eller andre ting, der ikke er heldige. Måske er deres hund den aggressive og "farlige" hund, og de ønsker ikke at skræmme din hund eller at deres egen hund starter en konflikt. Derfor er det rigtig vigtigt, at du trækker på skuldrene og ikke mentalt går ind i det, når folk handler sådan. For du ved jo ikke med sikkerhed, om det skyldes fordomme eller frygt over for de større racer. Jeg har selv en hund, hvor vi undgår alle andre hunde, fordi han er angst og stresset i mødet med fremmede hunde. Det har jeg et par gange fået kommentarer for, af ejere til store hunde, hvor de ytrer "Min hund er ikke farlig". Nej, det tror jeg heller ikke at den er, men det er MIN hund - fordi han er stresset og ikke magter kontakten, og i en "fight or flight" situation altid vælger at slås. Det irriterer mig, at blive påduttet fordomme og holdninger jeg ikke har, fordi folk har fordomme om MIG og tolker mine handlinger forkert.
  15. Jeg synes, at hvis der ikke er andet i vejen end de to tænder, så alt efter om linjerne /forældredyrene og forfædrene er af sunde, gode aner, så er 8K en fin pris.
  16. Hvor længe skal de gå med kraven?
  17. Da vi havde boet en uge det nye sted, var der en mand som i mørket ikke havde set os og hans gravhund for i flæsket på Taiki. Den var løs et sted, hvor der med skiltning er påbudt snor på hunden. Jeg var så glad og lettet over at være flyttet ud af byen, at jeg blev så ked af det, da det skete. For nu havde jeg jo tænkt, at vi endelig kunne få et "break" fra dårlige hundemøder, og det kunne vi bare ikke alligevel eller hvad? Det er mere følelser end tanker, der farer igennem mig, mens hunden tonser imod Taiki. Og lige inden den sætter tænderne i ham, tager jeg den i nakkeskindet og kyler den hen ad jorden. Den kom ikke til skade, men den blev chokeret og skreg op, og løb tilbage til sin ejer. Ejeren fik snor på og mumlede noget med, at han da godt vidste at han havde lavet en fejl, men jeg behøvede ikke være grov. Og da blev jeg så kold af raseri - ikke over ham, men over at drømmen om FRED på gåturene var krakkeleret - at jeg bare sagde til ham: "Hvis jeg kan sparke en rottweiler på Nørrebro i fjæset, så kan jeg også trampe på din lille møgkøter, så du skal være glad for, at jeg bare valgte at smide den af Hækkenfeldt til." Han skyndte sig væk og når jeg en sjælden gang ser ham nu, går han altid i en KÆMPE bue udenom mig, eller vender simpelthen om. Jeg ville jo aldrig være så psyko, men man bliver så frustreret og arrig. Heldigvis har der på intet tidspunkt været lignende episoder her - modsat hvor vi boede før, hvor det skete med jævne mellemrum - så drømmen er genopbygget og nu baseret på noget mere konkret erfaring. Så heldigvis var den episode ikke sigende, og det må man jo trøste sig med, også i din situation. Hvad sker der for, at man har hunde, man ikke kan styre? Det forstår jeg nok ikke helt.
  18. Hvis ens hund har smerter, og man undlader at tage den til dyrlæge, så er det vanrøgt, om så hunden bor i et palads og spiser kaviar hver dag.
  19. Når han er tilbageleveret, kan du så ikke kontakte en hunde-myndighed, Dyrenes Beskyttelse, og indgive en klage over at de har hund med smerter, de ikke får til dyrlæge? Det er jo vanrøgt?
  20. Hvis det er meget besværligt, kan du også sende en mail på [email protected]
  21. Du kan i øvrigt godt lave din egen, uofficielle stamtavle. Få din hund scannet for HD og albuer, undersøgt øjne og andre sundhedsmæssige ting, de anbefaler for racen. Få det dokumenteret og skriv det ned. Hvis du så gerne vil avle med ham, så beder du tæve-ejeren om, også at få sin hund undersøgt på samme vis. Når de så får hvalpe, kan I skrive, at de har en uofficiel tavle, hvor forældrehundene har dokumentation på, at være i god form. Hvis der så avles videre på en hvalp fra kuldet, kan vedkommende jo også bede den anden hundeejer om at tjekke sin hund, ligesom vedkommende også får sin egen undersøgt. Og disse hvalpe vil jo så kunne fremvise stamtavle fra både forældre og bedsteforældre, med deres sundhedsresultater. Hvis du alligevel ikke gider udstille, og det handler avl og sundhed. Så er der jo intet til hinder for, at du gør disse ting, selvom det ikke anerkendes af Dansk Kennel Klub. Du kan selvfølgelig ikke bestemme, om hvalpekøberne følger trop. Men jeg vil da mene, blanding eller ej, at man har et ansvar for kun at avle på en hund som beviseligt er sund (inkl. scanninger/røntgen og ikke bare dyrlægen der lytter på hjertet og sådan mere overfladisk) - og skal man tænke økonomi, så kan du tage mere for dine tavleløse hvalpe, hvis du samtidig kan fremvise gode sundhedspapirer på både din egen hund og moderen, da de fleste jo gerne vil have en hund fra sunde forældredyr.
  22. Mange jeg kender med blandinger, har også flere besøg hos dyrlægen end de ejere jeg kender, hvor der er en god stamtavle på hunden, dvs. den er af sunde linjer (stamtavlen i sig selv gør jo intet for sundheden, det er jo hvordan den er brugt som værktøj i avlen som betyder noget). Jeg er en pyllerrøv, så at få en hund der ikke umiddelbart er disponeret for noget som helst, er meget rart.
  23. "Jeg sidder fast. Hallooooo. Hallo? Jeg sidder fast, sagde jeg. Er der nogen? ... Ellers en interessant udsigt heroppe fra potten... ... ... JEG SIDDER FAST SAGDE JEG!!!"
  24. Det lyder skønt. Hvis du sender dit telefonnummer privat, sender jeg det straks videre. :5up:
×
×
  • Tilføj...