Louisen

Taiki knurrer meget ofte for at signalere, når han synes at noget er skod. Det kommer an på hvordan han knurrer, om jeg tolker det som en grænseoverskridelse fra min side. Og der er også grænser for, hvad jeg gider tage hensyn til. F.eks. er det uanset godbidder eller tilvænning stadig en grænseoverskridelse når jeg vasker ham med sæbe, selvom han er trænet fra hvalp og den shiba jeg kender, som tager det absolut pænest. Han kan finde på at knurre, men stopper når jeg beder ham venligt om det. Det kan da godt være, at han synes bad er træls, men lugter han af lort, må det bare ske.

Jeg forstår ikke, at det er en skidt ting, at ens hund bliver opkørt og opgearet, så længe det er konstruktivt og med glæde, og ikke fører til frustrationer. Taiki er bestemt ingen agility-hund, men engang imellem tumler vi så vildt og så længe ude i græsset eller i mosen, at vi begge to er helt opkørte bagefter. Så løber vi hele vejen hjem og strækker benene, og falder døde om i hinandens arme når han har spist en tyggepind og jeg har fået lidt te derhjemme. Er der en eller anden regel om, at en hund skal leve et "mellow" liv hvor den altid er harmonisk og i balance. For det har jeg i hvert fald ikke opdaget, og jeg nyder at give den 200% max gas med min hund engang imellem og presse ham, og mig selv, til den yderste grænse. Jeg kan sagtens mærke, hvornår han stresser negativt og det begrænser jeg, men er det fordi vi jager mosegrise og har det skide skægt, hvad er så problemet. - Det samme med dig og dine hunde på agility-banen, de er måske oppe i det røde felt og opkørte, men hvis det er på den sunde, raske "Juhuu mega gang i den vov vov vov vov!" -agtige måde, hvad er så problemet? ER der et problem? Hvorfor må hunden ikke det, egentlig? Hvis den trives.

Mange selskabshunde er nogle arrige sataner, fordi de ikke aktiveres nok og nærmest kun luftes i haver.

Jeg ved ikke hvad de skide seler hedder. Når Y-selen ligner et Y foran, giver det mening at selen som ligner et H, hedder H-sele. Men den hedder vist så en T-sele, hvilket er helt sort IMO.

Lige pt. har vi pause fra ALLE andre hunde. Så han er helt afskåret. Men planen er dels nogle gå-turs venner her i området, dels træning hvor andre hunde er til stede men "uden relevans" og dels nogle aftaler med andre shiba-ejere. Udfordringen er så at finde nogen, der gider gå tur sammen, men hvor man holder hundene helt adskilt. Taiki skal gå ved siden af en anden hund MANGE gange, før han accepterer den.

Insp. af en anden tråd. Hvornår må din hund så knurre af dig, hvornår tager du det seriøst og hvad tænker du generelt om det? Taiki knurrer tit af mig når jeg tørrer hans poter efter tur, og er jeg langsom og nulrer hans tæer for meget kan han godt finde på at hvalpe-gumle på min arm eller min fod, mens han knurrer. Så griner jeg af ham og kalder ham for en terrorist, og selvom jeg stadig er i gang med poterne, begynder han at logre og slikke mig i ansigtet, fordi han hører på mit toneleje at jeg synes, han er fjollet men dejlig. :hjerte: Folk som ser det og ikke kender vores relation, bliver tit lidt chokerede over hans opførsel i starten, men når jeg så griner og snakker til ham, og han begynder at logre og slikke mig - og nogle gange lægger sig på ryggen med benene i vejret, så man efter poteaftørring kan give lidt mavenus - så synes de, at det er ret morsomt og meget charmerende. :blink: Min hund må gerne knurre - hos os er det bare en kommunikationsform - men jeg ville selvf. ikke acceptere decideret aggression eller bid.

Ja, Taiki har jo siden sine overfald for snart 1 år 3 mdr. siden ikke brudt sig om andre hunde. Vi har jo trænet og trænet, men fordi vi boede et sted hvor folk havde løse hunde uden kontrol, og ingen respekt, var det op ad bakke. Nu er vi flyttet til Roskilde. Og de få hunde som er her, føres i snor og folk har meget bedre styr på dem. :banan:Vi har boet her 14 dage og i den tid har der INGEN problemer eller ballade været. Normalt sker der noget "dumt" med andre hunde hver-hveranden dag. Så vi har virkelig fået stresset ned og Taiki er en helt anden hund! Han galoperer rundt og er helt hvalpet på turene, SÅ GLAD og livlig, og vi har det skønt. Han er livet helt op efter flytningen, selvom vi bor på meget mindre plads... Udearealerne er større og federe, vi går lange ture hver dag ved sø og mose, skov og eng. Så fedt. :blink: Han gør ikke udfald eller gør/knurrer af andre hunde vi passerer. Men kommer de for tæt på viser han tænderne og jeg er ikke i tvivl om, at kom de helt hen til ham, så ville han forsøge at give dem bøllebank. Som han jo har haft tendens til siden overfaldene. Jeg har tænkt mig, at vi skal begynde til træning igen når vi er faldet mere til og jeg fortsætter den behandling/træning, vi allerede har modtaget. Men det store spørgsmål er også, hvornår accepterer man, at hunden bare er som den er? Jeg tror godt, at det kan blive bedre med Taiki - men jeg tror aldrig at han kan smide opførslen helt. Og hvis ikke han lærer hunden at kende henover lang tid, så de bliver "venner", så tror jeg at han altid vil være en bølle over for fremmede hunde. Hvornår siger man "Fint, så holder vi afstand til fremmede hunde og så er det bare sådan, han er?" - Jeg kan godt mærke, at jeg selv er ved at gå lidt surt i adfærdstræningen og hellere vil træne lidt lydighedsrally, tricks, SPOR osv. Taiki er jo kun 2 år nu, måske vokser han lidt fra det, nu hvor han får fred fra dårlige hundemøder? Som sagt kan jeg allerede se en STOR positiv forandring. Hvad er jeres tanker? Som sagt fortsætter jeg på den plan, vi allerede har fået lagt. Men næste gang jeg skal smide penge efter træning, bliver det nok af den mere almindelige slags. :hmm:

Taiki er meget reserveret over for fremmede og hopper et par gange bagud, hvis de forsøger at klappe ham. Det har jeg valgt at respektere og ikke "opdrage" ham væk fra. I stedet går jeg straks imellem verbalt og fortæller folk, at min hund er reserveret og ikke hilser på fremmede (men snuser gerne og er nysgerrig).

Dette her var Taikis reaktion, da jeg formastede mig til at putte ham i en Hurtta Y-sele. Jeg havde nemlig også læst, at Y-seler er mere smarte rent ergonomisk end H-selerne. Taiki var ikke enig i min vurdering. Han lagde sig ned midt på vejen og nægtede at gå. Efter at have sendt mig "Mener du det her seriøst?" -fjæset. Det skal nævnes, at jeg havde taget freakin' pølse med som lokkemiddel. Herren var IKKE til at bestikke. Så... Vi holder os bare til H-selen de næste 12-16 år, tænker jeg. :stupid: :hjerte: Edit/Tilføjelse: Damn, han er chubby på billederne. Han har tabt sig nu og er en rigtig lækkerbamse.

Taiki bruger Hurtta H-sele. Derudover et rundtsyet halsbånd i kernelæder til hundetegnet. På billedet er hundetegnet hjerteformet, men det er i dag skiftet ud med en vandtæt ampul i krom med en seddel, hvor adresser, telefonnumre osv. står. Da Taiki er "skilsmissehund" og derfor har brug for at bære oplysninger på både bolig i Roskilde samt Nørrebro.

Der er slet ikke nok hunde i området til at lave diverse aktiviteter. Så jeg tror bare, folk skal have en nøgle så de kan låse sig ind ved behov. Det er bestyrelsen som sikrer at reglerne overholdes. Folk er ret flinke til det, faktisk. Måske fordi boligselskabet ingen skrupler har ved at smide folk ud /give advarsler, hvis de f.eks. heller ikke respekterer snor-påbuddet på området osv. (hvilket er totalt awesome, vi har ingen nederen oplevelser haft med andre hunde, siden vi flyttede).

Fordi racen har samme sindelag som mig selv. På godt og skidt. Ha!

Sådan som jeg oplever at klausulen bruges i praksis, handler det om at sikre sig imod, at hvalpen/hunden ender som runde-hund på dba eller guloggratis. Hvilket jeg synes er yderst sympatisk, at opdrætter vil (have mulighed for at) forhindre. Jeg tænker, at hvis man finder et godt hjem som opdrætter også kan godkende, så vil vedkommende ikke stille sig på bagbenene over en videreformidling, med mindre vedkommende selv vil have hunden. Og det tænker jeg, at man ikke ville have noget imod, hvis stedet er så godt og fint, at man vælger at købe en hund derfra.

Den klausul var i Taikis kontrakt og jeg synes, det er godt og fint. Jeg regner med, at skulle jeg nogensinde af med ham (never!) og selv fandt et godt hjem, så ville det i praksis betyde at opdrætter skulle godkende det nye hjem først. Da jeg ikke tror, de er interesserede i endnu en ikke-avlsegnet hanhund. For mig var det en af de ting, jeg kiggede efter ved valg af opdrætter, da jeg sætter meget pris på en engageret og involveret opdrætter, også efter overdragelsen af hvalpen.

Men ejer og fører er jo ikke altid den samme. Det er måske lige meget?

Indhegningen er pt. aflåst og så vidt vides, har INGEN adgang. Jeg har heller ikke set nogen derinde. Antal nøgler i omløb, ved jeg ikke før bestyrelsesmøde d. 29.1 ... Der er ikke mange hunde i denne del af boligområdet, vi snakker måske maks 10-12 hunde, som vil benytte sig af hundeindhegningen. Efter sigende er der 2 indhegninger, en mindre og en større, men jeg har endnu ikke lokaliseret den større og skal lige finde ud af det. Den mindre indhegning vil jeg mene, godt kan rumme 5 hunde i leg, men ikke mere. Jeg ved ikke om der findes hunde, som har fået dispensation for størrelsen, jeg tror det ikke - men det forhindrer ikke folk i, at have et par større hunde alligevel. :damn: Jeg har dog kun set 1 som jeg tror bor her fast, og så en toller som er weekend-gæst (måske en beboers kærestes hund eller sådan noget). Det er derfor, at jeg vil understrege, at indhegningen kun er for herboende hunde (og ikke gæste-hunde) og det med størrelsen på hundene. - Det er nemlig fint med 5 mindre hunde inden for reglerne i indhegningen (den mindste indhegning), men ikke 5 tollere eller labber. Den lille indhegning ligger lige ved siden af min bloks fællesbygning med køkken, vaskeri osv. så jeg kan godt sørge for, at indhegningen er pæn og afvandet for tis, hvis det skal komme an på det. Der er ikke en vandpost derude. Jeg finder på noget ift. tidsbegrænsning og bøllehunde. :hmm: --- Shii, det er ikke mig som synes at der skal være regler, det er bestyrelsen for området som mener det - og indtil nogen tager initiativ til et regelsæt som de godkender, så er der bare låst ind til indhegningen og ingen benytter den. Det er ærgerligt.

Hundeloven skal respekteres! Læs den her: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=145381 Kontinuerlig larm, gøen og bjæffen skal begrænses så vidt muligt i dagtimerne inden for rimelighedens grænser – enkelte lyde eller bjæf må anses som naturligt grundet hundens natur. Ingen larm efter kl. 19 (jf. den almindelige husorden). Graven i plænen, oprykning af træer og anden ødelæggelse af naturmaterialerne i indhegningen er forbudt og hunde som udviser denne adfærd skal straks stoppes. Ejer kan pålægges krav om at reetablere skadede naturmaterialer. DET ER STRENGT FORBUDT AT EFTERLADE SIN HUND I INDHEGNINGEN ALENE, UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER! Efterlades hunden i selskab med et andet menneske end ejeren/føreren, skal denne person være i fuld kontrol med hunden jf. Hundeloven samt være i besiddelse af snor samt i stand til at iføre hunden denne ved behov. Maks 5 hunde i indhegningen ad gangen. Hensyn og venlighed er nøgleord. Giv dig selv til kende over for de andre hundeførere og henstil venligt om adgang til hundeindhegningen, så de allerede tilkomne hundeførere har mulighed for at have kontrol med deres hunde, når du og din hund entrerer indhegningen. Dette skaber god stemning og gode hundemøder for alle, og reducerer risikoen for ballade hundene imellem. Hundeindhegningen er kun til brug for herboende hunde, som ligger inden for den tilladte maksgrænse for størrelse jf. den almindelige husorden. For at undgå spredningen af sygdomme, samt af almindelige hygiejnehensyn, SKAL MAN ALTID SAMLE SIN HUNDS EFTERLADENSKABER OP. Posen skal smides i skraldespand eller affaldscontainer.

Hej alle, jeg er flyttet og i boligforeningen har vi en hundeindhegning, som der pt. ikke kan bruges, fordi der ikke er fastsat regler for brugen af denne og folk har været for sløve. Det vil jeg selvf. gøre noget ved. Derfor har jeg brug for jeres hjælp og inspiration, til regler for brug af indhegningen. Jeg har selv overvejet følgende: Depositum for nøgle Oprydning efter hundelort Ingen graveri Engangsbeløb ved udl. af nøgle, som går til vedligeholdelse Kun til brug for herboende hunde Alle hunde skal ligge inden for reglerne for herboende hunde (maks 20 kg og 45 cm højde) Hundeloven skal overholdes (selvf.) Man giver sig til kende /siger hej, inden man går ind (det er en mindre hundeindhegning) Hvad tænker I? Forslag modtages meget gerne.

Jeg er godt nok københavner, men ikke københavnerSNOB. Så jeg kan godt synes, at andre byer end København og måske Århus/Aalborg, er store

Den gamle "hvalpe-hule" i køkkenet, kan man da godt liiiiige glemme sig ind i og tage en lur.

Man siger, at hunde kan finde på at spejle deres ejers sindstilstand. Jeg læser til eksamen og jeg synes, at Taiki er et meget fint eksempel på det...

Sikke en farve! :hjerte:

Det findes i flere større byer, men hvilke er lidt tilfældigt, alt efter om der har været initiativtagere.

Hvis Taiki ikke ved, hvad det er vi spiser, tigger han gerne - bare for en sikkerheds skyld. Her er det müsli, der er målet for hans evner. :blink:

Jeg er syg, Taiki passer godt på mig.