Hop til indhold

Louisen

Members
  • Antal indlæg

    1.654
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Louisen

  1. Ehrm. Er den af sundhedstjekkede forældre? Ellers kan det blive svinedyrt i dyrlægeregninger... Og hvad ved I om sælger, er hvalpen blevet socialiseret/tilvænnet. Med andre ord - jeg forstår din begejstring og hader at være hende den sure. Men er det her helt gennemtænkt? Har I undersøgt, at sælger har rent mel i posen og hvad med købskontrakt? Har I besøgt sælger og set, hvordan og hvorledes?
  2. Ja, er der nogen som ved, hvor man kan skaffe en hal til ringtræning - evt. leje for en billig penge. Der er tale om måske 5 mindre hunde (shiba) og der er selvf. en ansvarlig for arrangementet. Alle gældende love og regler overholdes, hundene er i snor osv.
  3. Taiki er tidligere blevet meget forskrækket af mennesker. Så løber han væk. Han har aldrig nogensinde gjort sådan noget. Og så sent som på morgenturen blev vi overrasket af en lydløs løber, der kom rundt om et hjørne meget pludseligt. Igen løb Taiki bare lidt væk og kiggede. Så jeg vælger at sige, at min hund ikke er aggressiv. Overhovedet.
  4. Casino er virkelig sød og dejlig. Men jeg SMEEEEEEELTER over Ozzie!! :hjerte:
  5. Jeg blev jo ikke rigtig overfaldet, men det ved man da ikke lige i situationen.
  6. Jeg har lige klippet i det oprindelige indlæg, men essensen er den samme. Jeg aner ikke, hvordan og hvorledes med hundeloven, men jeg kan da godt blive nervøs for, hvordan det var blevet tacklet af politiet. Og tænk hvis knægtene havde valgt at skræmme en af drengene nede fra Blågårds Plads - uden at overdrive kunne det sagtens være endt med en kniv i maven på en af dem. Det er uretfærdigt, hvis Taiki havde risikeret hundeloven, fordi han forsvarer mig. Jeg ville jo f.eks. aldrig få en bøde eller straf, fordi jeg giver manden et knæ i skridtet.
  7. Nogle gutter skulle være sjove og forsøge at skræmme mig, da jeg gik aftentur med hunden på kirkegården. Det resulterede i, at jeg gav den ene et knæ i skridtet og Taiki var 30 cm. fra at bide ham i benet. Jeg har aldrig set min hund sådan før og selvom han er lille (40-45 cm. ved skulderen og ca. 15 kilo), så har han hjørnetænder som en schæfer. Taiki blottede tænderne i både over- og undermund, ørerne var tilbage, øjnene var opspilede, pelsen strittede ud til alle sider og halen, som normalt krøller henover ryggen, stod lige tilbage ud i luften og lignede en toiletbørste. Jeg har set min hund sur og gal før, men aldrig sådan der, og selvom han både knurrede og gjorde udfald, kunne jeg stadig høre "klak klak" fra hans tænder. Han var dog heldigvis i snor, så selvom den ikke "spolede" op (flexline) fordi han løb så hurtigt, nåede jeg lige akkurat at vikle den omkring min håndledsvarmer. Pyh. Jeg er meget stolt af min hund, men også lidt skræmt - jeg er dog sikker på, at hans reaktion også skyldtes at jeg skreg op OG gik i klinch med fyren, ellers reagerer han aldrig sådan, selv hvis han bliver forskrækket over nogen som overrasker os på turen (han bjæffer lidt af dem, kigger så på mig og går så en stor bue uden om dem, uden at sige mere til dem).
  8. Det er ikke altid hundeejernes eget valg om der anmeldes eller ej. Eksempel: Hunden Sofus bider hunden Randi. Randis ejer sender dyrlægeregningen til sit forsikringsselskab. Forsikringsselskabet sender regningen videre til Sofus' forsikringsselskab. Sofus' forsikringsselskab ser det ikke for bevist, at Sofus har påført Randi skaden - for det er der ingen dokumentation på. Randis forsikringsselskab politianmelder derfor episoden, så episoden dokumenteres/efterforskes, så de kan gøre deres erstatningskrav gældende. Sofus aflives og Randis ejer har ikke rigtig noget med det at gøre.
  9. Nej, jeg går tilbage til mine rødder og kaster med brosten. Spøg til side - jeg kan også bare lade være med at stemme.
  10. Jeg brækker mig over Karen Hækkerup og hendes principper. Jeg har fået nok. Jeg kan ikke stemme på denne regering ved næste valg, for det er fuldstændig sindssygt, det som foregår lige nu.
  11. 10 minutter med hundecykel, ½ time på gå-ben (med snuse- og tissetid inkl.). På cykel har vi 20 min. til nærmeste hospital. Taiki hader at være der, for der foregår hundetortur aka negleklip, men han finder sig i det fordi han skal. Alt i tilvænning og bestikkelse er afprøvet af både mig selv og dyrlægen, men nej. Er man først faldet i Kong Taikis unåde, er der nærmest ingen vej tilbage.
  12. Altså, selvom Taiki aldrig er hoppet ud, har jeg ham stadig i snor. For det skal kun gå galt én gang og så er han færdig.
  13. "Hvorfor spiser du kanelgifler uden mig, mor? Har jeg ikke været en god hund? Elsker du mig ikke mere?" (han fik et meget lille stykke giffel. Meget lille. Slet ikke noget at tale om! For ja, jeg er for blød... De øjne dér... Jeg smelter jo. )
  14. Han har sin almindelige sele på, hvor der er sat en line på (alm. line, ikke Flex). Denne line har jeg så op til styret og rundt om håndleddet. Hvis han gør anledning til at ville hoppe ud, fjerner jeg hånden fra styret og holder ordentligt fast i linen. Jeg kører ikke så hurtigt og man får hurtigt rutinen med det, så man kan gøre det uden at fjerne øjnene fra trafikken. Og man har jo 3 hjul, så balancen er intet problem. Men han har ikke gjort det siden han var hvalp. Han kan godt finde på at "hænge" med forpoterne over kanten, for bedre at kunne se, men han hopper ikke ud. Det ved han godt er forbudt.
  15. Man må IKKE have hund med ind i Botanisk Have. Der var et stort skilt. Så vi gik i Kongens Have i stedet.
  16. Taiki i sin "taxi" (se skiltet, som siger "Shiba Inu Taxi Service" ). Både da han var frisk til at posere, og da han var trætte-bammis på vej hjem fra tur. Derudover også et lækkerhedsbillede fra Kongens Have. Har man set magen til lækker hund? ER han ikke bare fantastisk? Jo han er.
  17. Jeg skal nok fortælle om det i morgen. Jeg sov middagslur med hunden, og da alarmen ringede begravede han uret i sin kurv, og kom ind og sov videre sammen med mig. Så jeg vågnede alt for sent til den lille udflugt og det blev kæresten, der gik tur med ham i stedet, her i kvarteret. Vi tager revanche i morgen. Nu har jeg trods alt også fundet vækkeuret. :blink:
  18. Nu har jeg fået at vide fra en anden hundeejer på Facebook, at man gerne må - bare hunden er i snor. Jeg tror, vi tager derind. Worst case scenario, må jeg cykle de meter længere over til Kongens Have.
  19. Jeg er enig med dig i din definition af kvalitetstid, men der er mange der bruger udtrykket om, at lave noget sammen f.eks. spille et spil osv. (med børn). Mens jeg oplever, at det også bare kan være, at være sammen og have nærvær/nærhed, selvom man ikke er aktiv.
  20. Jeg kan ikke finde noget på deres hjemmeside, eller nogen andre hjemmesider for den sags skyld. Jeg ved, at der ligger et fritløbsområde ved Sølvgade, men jeg snakker om inde i selve haven.
  21. Jeg er lidt ambivalent ved begrebet "kvalitetstid". For den tid, hvor jeg ikke laver en skid med Taiki, men hvor vi bare er sammen, synes jeg også har en vis kvalitet. Bare at "hænge ud". Når det så er sagt, så må man også være realistisk. Der skal jo tjenes penge og den slags. Jeg synes bare, at man skal have i mente, at hunden ikke selv har valgt livet med én og at hunden har nogle behov osv. Det er sådan noget, hvor jeg tænker, at der inden for normalområdet ikke rigtig findes rigtigt eller forkert. Det kommer rigtig meget an på hunden, familien, hvad der ellers foregår af aktiviteter osv. Ikke to situationer er ens, derfor er det svært at sige noget generelt om.
  22. Skal han være alene er den gerne på min. 1 times tid, +/-. Skal han ikke være alene, er det mere hvad jeg orker /gider og hvad han signalerer, at han har brug for. Et bud er 45 min. Skal han være alene, hedder den træning og leg/motion, let sporarbejde og søgning af morgenmaden i græsset. Så han får krudtet af på alle fronter. Skal han ikke være alene, hedder den let træning og leg/motion, og morgenmaden søges stadig. Men det gør ikke noget, hvis der er lidt krudt til overs når vi kommer hjem, hvor vi så kan lege lidt eller lave et puslespil, og hygge inden Taiki lægger sig til at sove sin formiddagslur. Som du kan læse, får Taiki sin mad på selve turen. Han får gerne en foderpille som belønning under træning af hverdagslydighed (ved den rigtige træning har jeg gerne noget, som er lidt mere lækkert - og som selvf. er modregnet i hans øvrige foderindtag). Og inden vi går hjem, søger han sin morgenmad på en plet græs, jeg finder til formålet. Havde vi haft en have, ville turen være blevet de 10-15 minutter kortere, fordi fodersøgningen ville foregå dér.
  23. Gamle husråd til børn siger asparges... evt. en lille vattot med lidt leverpostej. Fibrene i begge dele vikler sig rundt om den skarpe genstand, når maven arbejder, og pakker dem derfor ind. Men så skal det gives straks efter indtagelsen af den skarpe genstand. Jeg er selv som barn blevet fodret med vat og det virkede faktisk. Det var en skarp sten jeg havde slugt som baby, og den kom ud igen med vattet rundt om. Jeg vil dog sige, at Taiki har spist et par kyllingeben i sin tid, uden at der skete noget. Så se tingene an.
  24. Ja, Taiki har periodevis fået Royal Canin og det har været okay. Problemet er bare, at han hurtigt afviser det fordi det er kedeligt. Det kunne jeg leve med, hvis det ikke var fordi vi bor i Kebabland og han så bliver forfærdelig ift. at kaste sig efter kebabrester i vildskab. Så det er vigtigt, at han rent faktisk spiser sin mad. Han havde mindre afføring på Royal Canin end på Acana, men konsistensen var den samme. Og han har altid haft det med at afbryde sig - bortset fra på avisen da han var hvalp. Han plejer dog at møve sig ind i en busk og det fungerer udmærket efter hensigten, så det var mest for at forklare, at jeg ikke bliver afskrækket af lort. Jeg vil trods alt være vuggestuepædagog, fnis. (dog er det vigtigt, at den øgede mængde afføring ikke giver Taiki gener i maven eller tarmen) Jeg har svært ved at finde en forhandler af Franks Pro Gold? :hmm: Jeg er jo ikke som sådan kornforskrækket, men efter Taikis kontaktallergi (nikkel) er jeg obs på det. Jeg vil hellere give ham lækker mad uden de normale allergisyndere end at risikere at stå med problemet senere. Også selvom det måske aldrig bliver et problem. Man kan i det mindste prøve og vi skal under alle omstændigheder finde noget nyt foder til ham.
  25. Kingsmoor ser lovende ud, har nogen erfaring med det? De har et lightprodukt som kunne være relevant, fundet til 439 kroner for 12 kg.
×
×
  • Tilføj...