Louisen

Mit HEMMELIGE indkald som kun jeg træner, så det ikke bliver spoleret ved forkert brug, virker 100% perfekt. Også når han er løs i hundegården. Vi træner stille og roligt forstyrrelser, men det virker som om, at dette indkald (et særligt fløjt) bare sidder i skabet. Så var vi i hundegården, der kom en mand med 3 hunde og ville gerne derind. Taiki fés hen til hegnet for at se hundene an. Jeg fløjtede indkald og han kom med det samme. Måske i forventningen om, at vi gik ud af indhegningen for at hilse på hundene. Han fik det næstbedste, nemlig at vi gik ud og de gik ind, og så snuste hundene til hinanden gennem hegnet. Det er hunde, han har leget med før, men det blev lidt for meget for ham til sidst, så han og en af unghundene bøllede hinanden. I går havde Taiki været lidt "meh" hele dagen, så hundene nøjedes med at hoppe lidt og løbe langs hegnet (med hegnet imellem sig), og Taiki syntes det var fint nok at gå videre. Her til morgen mødte vi (de - kæresten og Taiki) Cosmo, som jeg tror er en tibetansk mastiff - en KÆMPE hvid isbjørn af en hund, som over ryggen går mig til navlen. Taiki er så glad og rolig, at han gerne løber rundt under maven og imellem benene på ham, hvis han kan komme til det. Så har man altså ikke problemer med andre hanner, udover de farlige fremmede. :blink: Og det træner vi. Jeg ved bare, at en eller anden dag, så ender vi et sted hvor Taiki bare går væk, hvis der står en tosset hanhund. Det er ikke lige nu, men det er på vej.

En møghund eller bare en helt almindelig hvalp.

En dobbeltpost. Taiki bruger Hurtta T-seler og har gjort det hele livet. Så forsøgte jeg mig med en Hurtta Y-sele. Han lagde sig til at dø af skam ude på vejen foran gadedøren og nægtede pure at gå nogen steder. Ikke alverdens godbidder kunne rokke ham. Jeg måtte bære ham (!!!) indenfor igen, straks han fik selen af var han okay. Jeg har dog måtte pakke den helt væk, fordi han går og knurrer af den hvis den bare ligger på bordet, og den skal altså byttes, så han må ikke angribe den. Jeg tror bare, Taiki går i Hurtta T-seler indtil han dør. Gud være mig nådig, hvis firmaet en dag stopper med at producere dem.

Nå. Hvis vi skal bruge Y-seler her i huset, lader det til, at jeg selv må tage den på. Herren ikke bare nægtede, han lagde sig faktisk til at dø af skam midt ude på vejen foran vores gadedør. :stupid: Så tilbage til butikken og bytte den, til en splinter ny T-sele, og så snakker vi aldrig mere om andre seler.

Vi er begyndt på adfærdsbehandlerens plan for at rette op på Taikis usikkerhed over for andre hanhunde og han klarer det så godt. Så jeg er meget stolt for tiden.

At få klippet negle. Så dyrlægen må gøre det.

Det er også det, jeg tænker. Nytårsaften og evt. 1-2 dage efter, så man kan fyre det krudt af, man evt. mangler. Jeg kan virkelig ikke se, hvad det andet skal til for - vi fyrer jo af, for at fejre det nye år, ikke bare for at larme og te os tossede med krudt.

Min erfaring er, at det med tog/bus mest handler om gradvis træning/tilvænning og så at være SKRAP over for de andre passagerer. Mange af dem forstår ikke lige, at mange hunde ikke kan lide at blive rørt af fremmede, når de er på begrænset plads som der jo oftest er, i busser og toge. Så man skal øve sig i, at sige bestemt nej tak til fremmede hænder og nogle skal have det at vide MEGET bestemt, før de forstår en hårfin hentydning! Jeg har i ramme alvor engang sagt til en ældre dame, som ikke forstod hvad der blev sagt de første 4 gange, at hvis hun forsøgte at røre min hund een gang til, så ville hun få et dask over fingrene! Taiki var sød hvalp og vi var ved at træne, så derfor var jeg meget obs på, at det skulle blive en god oplevelse for ham og derfor måtte fremmede ikke røre ved ham, for det kunne gøre ham urolig og få ham til at føle sine grænser overtrådt = bus-turen blev ikke en god oplevelse = så var træningen jo modstridende det, jeg ville opnå. I øvrigt, hvis man vælger stille perioder hvor der ikke er så mange med bussen, så har en del buschauffører ikke noget imod, at man f.eks. stiger ind og siger "Jeg går bare lige igennem og ud af bagdøren med det samme" og så går lidt hurtigt igennem. Så i starten lærer man bare hunden at gå igennem bussen, uden at køre med. Og så kan man efterhånden øge gradvist med at køre ét enkelt stop.

Jeg synes, at en måned er alt for meget. Især når det handler om sjov og ballade, og ikke er nødvendigt. Her i KBH er det virkelig en plage. Det er hele december måned, at der er bulder og brag, også på hverdagsaftener og -nætter. Selv hvis vi ikke havde hund, ville vi blive generet. Taiki er ikke bange for fyrværkeri, så det er ikke pga. en angst hund, at jeg hader det. Det er farligt, det er generende og det er noget svineri. Jeg ville hellere ikke acceptere, at folk spillede højt musik i en hel måned - og herinde i byen kan det efterhånden være det samme, om det er musik eller fyrværkeri! Dagene op til nytårsaften, og en uge efter, er de værste. Især efter nytåret, for så skal folk jo lige fyre alt det krudt af, de eventuelt ikke fik brugt på selve aftenen. Samtidig er jeg generelt imod det, fordi folk leger med sprængstoffer og krudt, uden at vide noget som helst om det. At det overhovedet er lovligt, forstår jeg ikke. I USA er de faktisk strengere med deres fyrværkerilovgivning i mange stater og selvom de ikke sparer på det, f.eks. når de fejrer 4. juli, så foregår det generelt under mere ordnede forhold - især i deres større byer, hvor det ville være katastrofalt hvis folk selv rendte og fyrede af imellem højhusene. Og vi snakker altså et land med en ellers liberal våbenlovgivning, så det synes jeg giver stof til eftertanke. En uge op til nytårsaften og frem til den 4. januar - synes jeg, må være al rigeligt. Hellere så jeg, at man kun måtte fyre af mellem jul og den 2.-3. januar. Jeg kan ikke se, hvad det fejrer eller hvad det skal til for, at man står i starten af december og fyrer af? Og kan det reducere bare en anelse i antallet af skudskader, sparer vi da også en del penge på det i det offentlige. Hvem kom på den idé, at blande fulde folk og fyrværkeri?? Det er jo dumt.

Jeg er en af dem på SU, der ikke har råd til at have hund, hvis jeg ikke handler hans foder i udlandet og sparer de penge. Jeg går ind for økologi og at købe produkter der er produceret lokalt (så man sparer på CO2), men jeg går også ind for ikke at få gæld og risikere ikke at have råd til Taiki, og det sidste vejer altså tungere når pengene ikke rækker til det hele.

Hundeejere, forén jer! Fra DKKs medlemsblad "Hunden": "På foranledning af DKK har Dennis Flydtkjær (DF) fremsat beslutningsforslag i Folketinget om en ændring af fyrværkerilovgivningen, så affyringsperioden forkortes. Fyrværkeriområdet sorterer under Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. [...] Vi opleverm at problemstillingen med hunde/fyrværkeri ikke fylder ret meget i de to ministres (hhv. den føromtalte samt fødevareministeren, der er ansvarlig for dyreværn og dyrevelfærd, red.) bevidsthed. Hvis man har personlige oplevelser med konsekvenserne af den nuværende lovgivning, kan det derfor måske være en god idé at ytre sig over for politikerne." Der står ydermere, at der er igangsat undersøgelses- og forberedelsesarbejde i Sikkerhedsstyrelsen, men DKK frygter at sagen syltes. Så det er nu, at vi skal skrive ind til Annette Vilhelmsen og beskrive vores problemer! Hendes mail: [email protected] Skriv, skriv, skriv!! Fortæl om jeres oplevelser hvis I har lyst, men bare en kort sætning om at I støtter en forkortelse af perioden fordi det gavner alle dyr (kæledyr, tamdyr og vilde dyr) samt også mennesker (det kan da næsten kun reducere antallet af skudskader!) vil også være en hjælp. Lad os nu få sat fokus på dette - det er SÅ LIDT der skal til, men det vil gøre en KÆMPE forskel for mange hunde...

Raspuntina. Det var en mops. Så var der Psykopaten, der blev kaldt for Palle. En sankt bernhards hund, som bare altid var glad, fjollet og lidt dum. "Hejhejhejhej savle savle savle savle mad mad mad mad dame dame dame - hov en fugl!! hejhejhejhej savle" var sådan cirka det, man kunne se at hunden tænkte. Og så selvfølgelig labradoren ved navn "Kat".

Vi mødte en engelsk bulldog og snakkede lidt med ejeren. Så kommer en mor med sine to børn. De vil gerne hilse på hundene, men moderen hvisker højt, at bulldoggen er en kamphund. Det fik dens ejer til at grine og sige, at ja! De kæmpede tit om den bedste plads i sofaen, så det var jo helt korrekt. Haha.

Jeg tager bare stikprøver for at sikre mig, at jeg ikke pludselig står med et problem jeg ikke anede var under opsejling. Pt. er der lidt uroligt her i dagtimerne, da naboen er ved at flytte og lejligheden ved siden af, har været fremvist osv. Så det holder jeg lige øje med.

Ift. hundehold i "gamle dage", var det ikke ualmindeligt at aflive hunde pga. diverse adfærdsvanskeligheder. Så det giver lidt sig selv, hvorfor man kan få en følelse af, at der måske ikke var så mange.

Taiki er af en lille race og har aldrig haft problemer. Men er også af en ret selvstændig race. Jeg tænker, at hunde som er specielt avlet til menneskeligt selskab (selskabshunde) nok har sværere ved det. Ligesom hvis Taiki skulle lade være med at næsedutte musehuller.

Gulvskånere. Det er bordskånere fra Søstrene Grene, som jeg i stedet har 'degraderet' til gulvskånere. Jeg synes, at de er meget søde og fine under vand- og madskålene, og til en stykpris på 4,98 (en femmer) har man råd til et par stykker, så de kan udskiftes ved behov. Taiki er modellos.

Nu er jeg så skide bange for heste og de er både dumme og grimme, så kan vi snakke om seler til hunde i stedet for til heste? (ok jeg lyver, heste er faktisk ret søde og flotte, men de er stadig meget farlige) Jeg tror, vi prøver Y-selen, jeg får penge tilbage i Skat, så det bliver til den tid. Der ligger en fysisk forhandler inde ved Trianglen på Østerbro (KBH), det gør det nemmere hvis den skal byttes pga. størrelsen. De koster lidt mere end over nettet, men man sparer jo portoen og den kan hurtig blive dyr, hvis skidtet skal byttes til større eller mindre. Jeg skal have en sele som kan kogevaskes og det kan læder da vist ikke. Hurtta kan godt, men den mister farven som falmer. Det kan jeg dog leve med fremfor stanken af død (Taiki mener, at man bedst scorer damer ved at finde døde ting og rulle sig i dem).

Hos os findes der tre grader: Nej - det er en anvisning om min vilje, ikke skæld-ud eller strengt ment, bare som i "Nej (vi skal den anden vej hjem) .... Kom!". Ah ah - Det er en kommando om, at dét han er i gang med eller skal til at gøre, det kan han godt droppe NU. Det betyder det samme som stop. Neeeejha - det er skæld-ud. Jeg skælder næsten kun ud, hvis det er fordi han forsøger at hapse noget mad fra gaden selvom han UDMÆRKET godt ved, at han ikke må og at det er meget forbudt. For siger jeg det mere flinkt, hører han det ikke. Og jeg roser altid, når han gør som anvist. Også når jeg slår ud med armene og siger "Hvor skal vi hen, du?" eller trækker skuldrene op til ørerne og siger "ahva've'då?" (Hvad vil du) og han så viser mig det. Selvom det, at han får lov til at bestemme, egentlig er en belønning og fedt i sig selv. Okay, ovenstående virker måske forvirrende, men det fungerer for os, det fungerer faktisk rigtig godt. Det er oftest den sene aftentur, hvor Taiki bestemmer hvor vi går hen. Andre gange kan han sætte sig stædigt ned, fordi han vil et eller andet. Mange gange vil han bare over og gå, på det modsatte fortov, fordi der er en spændende snus derovre. Så viser han det når jeg siger ahvavedå og trække på skuldrene, ved at gå hen og sætte sig på kantstenen og se meget intenst i den retning, han gerne vil. Andre gange kan han næsedutte min godbidslomme eller legetøjslommen. En sjælden gang imellem når vi er herhjemme, næsedutter han min hånd og lægger sig med lårbenet i vejret. Så kan jeg godt allernådigst få lov til at nusse hans vingeben. :blink:

Nej, men han spiser alt andet indmad med glæde, så jeg havde slet ikke forudset den reaktion.

Jeg synes, at mange gode ting allerede er sagt. Dog må jeg indrømme, at jeg synes det er synd, at der er så meget vægt på selskabsdelen i selskabsracerne. For bare fordi det er en hund som er avlet med selskab for øje, så betyder det jo ikke at de ikke har andre behov eller drives. Det ved jeg jo godt, at I ved - men jeg synes at mange almindelige danskere ikke tænker over, at små selskabshunde også kan have brug for lydighedstræning, mentalt stimuli, at løbe rundt, lidt let sporarbejde osv. Og jeg tror, at mange af de mere hysteriske selskabshunde måske er blevet lidt kuk-kuk af, ikke at blive set som den hund, de er - men det er nok en fordom. Jeg var på et tidspunkt til noget frivilligt sportræning med en gruppe, der bare havde samlet sig fra området. Med i gruppen var en fransk bulldog, der var den aller langsommeligste af hundene og han gik meget sjovt, med hovedet fladt mod jorden for at næsen kom HELT ned - men han arbejdede intenst og længe, og fik da også fuldført det nemmeste spor til sidst og var MEGET glad. Det er jo nok nemt at overse, hvis man har en FB som er snuseglad, fordi den jo altid grynter rundt og man så måske ikke opdager, HVOR meget den egentlig forsøger at snuse både det ene og det andet (og hvornår den bare sådan, øh, trækker vejret ).

I do! Man må blære sig, når man endelig kan, haha. Ej, det kan da godt være at de bare skal bo midt i det hele, men jeg ville ikke umiddelbart anbefale det, pga. faren for kidnapninger osv. De er jo et udsat mål, fordi manden har et godt firma (penge!) og det er nemt at kidnappe en gravid kone og et barn, modsat nogle af de andre europæere dernede som måske ikke har så mange penge til at udbetale løsesum eller som kan blive mere vanskelige at kidnappe pga. modstand osv. At snuppe et barn eller holde en pistol imod barnet for at gøre moderen mere medgørlig, er jo ingen sag. Så jeg håber da for familien, at de skal bo i et compound.

Han gør det kun lidt og kort, når han har pisset et sted, hvor en anden hanhund også har pisset. Pisser han på tævetis, tisser han gerne ekstra meget hvis han kan, for at dække HELE tispletten. Og nogle gange går han lige en runde og tisser på begge sider af den, bare for at være på den sikre side.

Vi gik aftentur og jeg var stålsat på, at vi ikke gik hjem før han havde skidt. Han gik og holdt det inde, kunne jeg se - men efter 45 minutter kunne han ikke mere. 3 gange gjorde han stort, den første gange var det lind, de to andre gange var det totalt flydende og stod i en stråle ud af røven på ham. Det havde samme farve og stank som okselever. Første gang peb han da han sked, de to andre gange gjorde han det bare og efter sidste gang virkede han helt lettet og glad, og pjattede lidt rundt med mig inden han selv begyndte at gå hjemad. Nu ligger han på puden i køkkenet og sover - han har jo ikke sovet hele eftermiddagen pga. mavesmerter. Så tørret okselever er hermed dømt ude for good - det her gider jeg godt nok ikke igen. Han har aldrig haft det sådan her før. Han har i hvert fald haft mange og vedvarende smerter, det var helt så han trak vejret i små stød og jeg kunne SE, selv igennem hans vinterpels, hvordan han krampede i maven. Stakkels lille fyr. Aldrig, aldrig mere okselever!

PS. I så varme klimaer, som det kan blive i Irak, foregår hundehold lidt omvendt af herhjemme. Der er hundene oftest dovne kartofler ude pga. varmen, men aktive indendørs hvor de nyder aircondition. Det samme gælder en del mennesker. Dog er strandture ikke en tosset idé, fordi den køligere havluft giver et afbræk.