Louisen

De ældre kan jo også få anskaffet sig enten en mindre hundegård til indendørs brug, burtræne deres hund eller købe et børnegitter. Det kan købes over nettet og man kan få folk fra Ældresagen til at hjælpe sig, hvis man søger om det (som regel, det er jo frivilligt arbejde meget af det - og ellers har de fleste jo familie, som kan hjælpe). Problemet er altså, hvad man gør det til - og det er da træls at reglerne skal være så strikse, men come on. Der står i artiklen, at hjemmehjælperne kan vælge at blive væk, men ville de dét, hvis hunden er så rolig som det siges? Jeg tror, at problemet i artikel er et teoretisk ikke-problem, hvor hjemmehjælperne ikke ville nægte at komme i hjemmet, hvis hunden var fredelig og rolig, og ikke gik i vejen.

Nej. Hvis borgeren ikke selv kan komme op fra wc'et, så vil jeg gerne kunne udbede mig, at der opsættes et håndtag som hjælpemiddel, så jeg ikke skal brække ryggen af led og så borgeren ikke risikerer at skulle ringe på nødalarmen, fordi vedkommende falder af tønden med bukserne om anklerne. Hvis borgeren ikke selv kan løfte sig fra seng til kørestol eller lignende, så vil jeg gerne kunne benytte en stå-lift eller bedre, en drejeplade, så vi begge to kan have succes med det uden risiko for fald eller arbejdsskade (man skal være to personaler om en stå-lift). Jeg var ikke en svag hjemmehjælper, men jeg ville ikke slides op som mange af mine kollegaer, ud fra en eller anden idé om at man død og pine skulle komme i hjemmet på de ældres præmisser. Så jeg sagde det altså højt nogle gange, hvis jeg fandt vilkårene for dårlige, at der var behov for hjælpemidler - af hensyn til alle, også borgeren, ikke kun mig. Hjemmeplejen er en service for de borgere, som er for svage til at klare sig selv, men som enten ikke er svage nok eller ikke ønsker, at komme på ældrecenter. Hvis den ældre ikke kan lide de vilkår, de tilbydes af den kommunale hjemmepleje, kan de frit vælge et privat tilbud med andre vilkår. Mit svar er nok, alt med måde. Jeg synes at de ældre skal have lov til at beholde deres hunde, hvis de magter at passe dem ordentligt - men det betyder ikke, at folk der kommer i hjemmet for at gøre et stykke arbejde, og yde en service for borgeren, skal finde sig i hunde, der måske ikke er velopdragne eller som "blander sig" i arbejdet, er i vejen eller andet. At man bliver bedt om at have styr på sin hund eller lukke den ind i et andet værelse, mens hjemmehjælperen er der, kan jeg slet ikke se det urimelige i. Det skal bare ikke blive noget med, at rolige hunde der ikke er i vejen, død og pine skal slæbes ind i soveværelset 10 minutter før hjemmehjælperen kommer, eller deslige.

Jeg kan ærlig talt ikke se problemet. Der bliver bedt om, at hunden er under kontrol, mens en person kommer for at yde en service for borgeren. Og ærlig talt gad jeg ikke tørre røv på ældre borgere, med en hund stående med snotten oppe i borgerens eller min numse og snuse, eller en hund der går i vejen når jeg hurtigt skal støvsuge. Jeg er tidl. hjemmehjælper og de fleste hunde var intet problem - eller også kaldte borgeren den bare op til sig i sofaen mens jeg ordnede praktiske ting, så den ikke var i vejen. Men det skete en gang eller to, at jeg "forviste" hunden fra badeværelset eller soveværelset, fordi den simpelthen gik i vejen og var generende, og til sidste endte det da også med, at damen som havde den hund, af sig selv bad om at få den ud af soveværelset, mens hun fik hjælp til det ene eller andet. Hun sørgede så også for, at den kunne få et ben at gnave på imens, så den ikke blev træls ved det. Fint nok, så var der styr på det. Hvis hunden ikke er et problem, bliver der jo ikke bedt om at den lukkes væk. Og det er jo ærlig talt ikke værre end at den lukkes ud igen, når arbejdet er gjort. Det er ærlig talt for ulækkert, at den f.eks. roder i en pose med tisse-underbukser der skal vaskes, fordi borgeren lige sagde at der lå et ekstra par i soveværelset som skulle med, eller hvis den kommer ind og snuser intime steder på både borgeren og en selv, når man er i gang med personlig pleje og ikke kan smide alt hvad man har i hænderne (det kunne bl.a. være borgeren selv!) fordi der kommer en hundesnude op forkerte steder. Det er ikke en del af min arbejdsbeskrivelse som hjemmehjælper og nej, det er ikke en krænkelse af den personlige frihed, at jeg frabeder mig dette. Ligesom at jeg frabeder mig borgere der onanerer mens jeg er der, eller borgere hvor vi har fået besked på at vi ikke må gøre rent hos dem, fordi der skal special-personale til, med dragter og maske, fordi det er sundhedsskadelig at rippe op i det lort (bogstaveligt talt), der ligger alle vegne. Folk er jo velkomne til at vælge privat hjemmehjælp, hvis de har et problem med kommunens regler.

Og jeg må lige tilføje, at jeg også er bevidst om, at en del af grunden til, at han nok reagerer mere med mig end når min kæreste går med ham, er fordi jeg selv bliver lidt stram i betrækket ved løse hunde. Den ene gang hvor Taiki blev overfaldet, blev jeg bidt så grundigt i gummistøvlen (hvor tænderne heldigvis ikke gik igennem), at jeg fik en let forstuvning af min fod (jeg havde formastet mig til at tage Taiki op, da den anden hund kom fræsende - og så stod jeg for skud). Det sætter sig i én, for mit værste mareridt er at min hund skambides. Og det var da også tæt på anden gang, hvor han fik blodansamlinger under huden pga. bid, men jeg nåede lige at snuppe ham op i mine arme inden den anden hund fik rigtig fat. Ja, vi har været uheldige, men jeg føler bare at vi er kommet så langt og jeg kan ikke umiddelbart sætte ovenstående i forbindelse med Taikis nuv. opførsel. Det er i øvrigt primært hanhunde, han reagerer sådan på, uanset om de er intakte eller kastrerede - men også dominerende eller ekstremt usikre tæver, bryder han sig ikke om (der er han dog mere afvisende og knurre lidt, uden større ballade, hvor han altså ruller det store "show" ud, når det er hanner. Øv). Og som sagt, har han altså intakte hanhunde som han leger med og hygger med, så det er ikke ALLE hanhunde. Jeg forstår det ikke rigtig.

Bølgerne går lidt højt herhjemme for tiden. Taiki har stadig nogle issues med (nogle) andre hunde, især løse hunde. Et eksempel er fra aftenturen, hvor en hund løber tværs over vejen og stopper 2 meter fra os. Da Taiki begynder at knurre og gø vildt af den, og gøre udfald (jeg holder ham selvf. tilbage, så det foregår ud i luften og ikke i hovedet på den anden hund), opfører hunden sig neutralt, begynder at snuse til jorden og gå lidt frem og tilbage, og ignorere Taiki lidt. Alligevel er Taiki stadig sur, selv da ejeren får snor på hunden og går lidt væk. Men her lykkes det mig så, at få ham i plads og gå videre med ham, hvor han forholder sig anspændt/stresset, men ikke længere knurrer/"skælder ud" eller gør udfald. Jeg bliver ked af det og irriteret over episoden, da dagen ellers har været god, hvor Taiki bl.a. har leget med nogle nye, gode hundevenner han har fået, af samme race og type som han selv (shiba, samojed, japansk spids), fordelt på begge køn og spredt over 7 år, ca., med den ene hanhund på Taikis alder, uden problemer! Jeg kan simpelthen ikke lure, hvad problemet er. Er det snoren? Det kan vi ikke rigtig gøre noget ved, da han ellers er over alle bjerge efter damer i løbetid. Og vi bor jo i den mest trafikerede del af København, det ville være aldeles uansvarligt ikke at bruge snoren. Har han smerter? Dr. Dyr siger nej, jeg overvejer at tage Taiki til kiropraktor, men umiddelbart ser alting fint ud. Jeg aner ikke, om det er dominans, aggression eller angst/usikkerhed. Han opfører sig også sådan med min kæreste, men min kæreste er meget direkte over for hundeejere som ikke har styr på deres hunde, hvor jeg nok er mere afventende i håbet om, at det *kunne* være en tæve eller det *kunne* være en af de få hanhunde, som Taiki er okay med. Min kæreste mener ikke, at Taiki har et problem. Han mener, at problemet er alle [indsæt grimt ord om hundeejere] som ikke har styr på deres (løse) hunde og ikke forstår, at det er normalt for intakte hanner, at være lidt konkurrenceprægede når der er så mange tæver i løbetid, på lidt plads. Og det er da sandt, at når vi møder hanhunde i snor som Taiki ikke gider, så er problemet meget mindre, fordi vi kan se på hans gang og hans pels, at han ikke gider den, og så drejer vi af eller afviser at hilse meget tidligt, og så når Taiki slet ikke at blive så ophidset, at han gør, knurrer eller gør udfald. Og han er rolig straks vi er gået forbi, modsat i scenariet med de løse hunde, hvor han er stresset og ophidset et stykke tid efter, og det bedste er at vi hjælper ham med at få det ud af kroppen igennem fysiske aktiviteter. Nå, men jeg får vel svar på disse spørgsmål her i marts, hvor adfærdsterapeuten kommer ud. Vi har jo arbejdet med problemet og det er blevet MEGET bedre, men vi er altså lidt uenige herhjemme om, hvad det sidste her skyldes. Jeg ville gerne høre lidt om, hvad I tænker. Taiki er i øvrigt en intakt shiba-han på 1 år og 3 måneder, og han har været overfaldet af løse (han)hunde to gange, hvor det var slemt og han reagerede på det. Det er det, vi har kæmpet med indtil nu, men det sidste, der nu er tale om, er vi altså ikke enige om herhjemme, hvad skyldes.

En lille bamse!! :hjerte:

Du skal være forberedt på, at der ikke avles så mange korthårede collier herhjemme mere. En jeg kender fra et andet forum har lige fået en hvalp hjem, det var vist første kuld i DK i et par år, mindes jeg. Men jeg kan tage fejl. :hmm: Så du skal forberede dig på, at kigge mod udlandet, hvis du vil have en korthåret collie og ikke vil vente.

Taiki elsker klove, så dem får han. Han kan slet ikke tygge igennem dem, og efter et par dage gider ham dem ikke mere. Til gengæld er jeg meget kræsen med ægte "gnaveben"/knogler fra slagteren, da jeg har oplevet at han har slugt større stykker som han har tygget af, og senere har brækket dem op igen (heldigvis).

Jeg er nervøs for, at rævene uddør hvis ulvene kommer herop. De kæmper i forvejen for overlevelse pga. skab og at mennesket (og deres hunde) invaderer deres leveområder.

Det er meget sjældent at jeg synes, min hund er pinlig - faktisk aldrig. Men når vi går på gaden og han finder en sut, som et barn har tabt, synes jeg det er pinlgit at han simpelthen elsker at tage den i munden og gå og gumle, på gummi-delen. Folk kigger på mig som om jeg er tosset og behandler min hund som et barn - tror de virkelig, at jeg selv har givet min hund en sut??? Vi forsøger at slå ned på tendensen, ellers bliver det et helvede når vi engang får børn.

Jeg tror måske, at jeg hundens alder taget i betragtning, ville betale for en tandrensning hvor de oftest lægges i bedøvelse, og så kan dyrlægen også fint se om der er noget, der skal ordnes.

Jeg er enig med jer begge to. Man kan også se sådan på det, at hvis jeg kommer udefra og ikke kender hunden, kan jeg tolke en masse ind i dens opførsel, ud fra hvad jeg kender fra min egen hund. Mens dens ejer, som kender den langt bedre, måske bedre kan skelne og sige, "Ej, det er jo bare pjat med ham, han har det slet ikke så slemt som det virker til." Det samme gør sig gældende med Taiki ved negleklip. Han lyder nogle gange som om, at han skal dø, men jeg kender ham så godt at jeg sagtens kan se, at det bare er pjat og hysteri med ham; mens folk, der ikke kender ham så godt, synes at det virker MEGET voldsomt. Han har altid haft talent for dramaet når det kom til de klør, nu har vi heldigvis fundet et kompromis med en slikke-godbids-ting og at dyrlægen gør det, fordi hun er meget hurtigere, og det accepterer han så. Og jeg tænker, at det samme kan gøre sig gældende hos hunde, f.eks. schæfere der snakker meget og sætter lyd på hele tiden, kunne måske godt lyde som om det var Jordens undergang, uden at det reelt betød, at de havde det rigtig skidt. Man må jo vurdere, hvad man som hundeejer kan stå inde for. Jeg vil bare påpege, at jeg synes det virker ret strengt, ligefrem at bringe en intakt tæve ind i en gruppe med to intakte hanner, uden at have en plan for hvad man gør, hvis hannerne slet ikke kan have det, når hun er i løbetid og hvis de bliver sure på hinanden, så frustrerede at de splitter alting ad osv. I tilfældet med at købe en tæve, er det jo meget nemt at komme uden om disse problemer, ved simpelthen at lade være.

Fundet!!

Jeg havde ikke lige tænkt på det med træk eller træning, men det er selvfølgelig også et vigtigt element. Her må man vurdere for og imod, for det giver jo hunden en masse livskvalitet at træne og trække, og hvad den ellers holder af i form af træning. Hvis den får så meget godt ud af dette, kan det jo sagtens opveje selv meget slem løbetids-depression m.m. Det må være en vurderingssag. Men for at komme tilbage til trådens emne, så synes jeg, at hvis man i forvejen har to intakte hanhunde og ikke har intentioner om, at kastrere dem - og de reagerer en del på løbske tæver uden for matriklen, så virker det ikke særlig hensynsfuldt, at bringe en intakt tæve ind i familien. Det er jo noget, man kan fravælge meget nemmere end lige at flytte ud på det fjerneste land, hvor der slet ingen andre hunde er (og dermed heller ingen intakte tæver i nabolaget). Med andre ord: Løbske tæver i kvarteret, kan man blive nødt til at leve med. Men jeg synes, det er synd, hvis man har hanhunde som ikke er ligeglade med løbetider og man så vælger at købe en tæve, og på forhånd udelukke at hun eller hanhundene, steriliseres/kastreres. For måske er det kun rimeligt, at man kastrerer eller steriliserer, alt efter hvordan hundene reagerer.

Jeg vil bare minde om, at vi også har en injurielovgivning. Dvs. at skriver man noget groft og negativt om andre, skal man kunne bevise sine påstande, for ellers kan vedkommende beskylde én for injurier (i gamle dage kaldet for bl.a. "smæde skrivelse") og man kan få bøde for det. Det vil altså sige, at man skal tænke sig om ift. sine formuleringer. Man må gerne skrive "Jeg oplevede, at.." eller "Jeg synes, at...", men man må ikke skrive, at folk f.eks. er dyremishandlere eller andre grove beskyldninger eller tilsvining. Det er i sidste ende den samme forskel der gør sig gældende, ift. om man kalder Pia Kjærsgaard for racist eller om man siger, at man selv synes, at hendes udtalelser er racistiske. Det sidste har man lov til at synes, det er en individuel holdning. Det første ér folk allerede blevet dømt via injurieparagraffen for at sige/skrive offentligt.

Jeg tænker, at det er rigtig svært at sige noget generelt om. For jeg oplever, at udover at der kan være raceforskelle, så er der også store individuelle forskelle. Min egen hund har været vant til løbetidsdufte fra hvalp af, da vi bor i et kvarter med MANGE hunde, så han ignorerer gerne 1-2 løbske tæver, selvom der da bliver sniffet grundigt på deres tispletter og han så skal markere ekstra meget, for at reklamere lidt for sig selv. Men i november måned, var der løbetidsboom, og jeg tror at jeg talte 6-8 tæver i kvarteret, som var i løbetid. Dét var lige en tand for skrapt for den lille teenage-herre, så der var lidt piv nogle gange, noget kradsen på døren og en del forvirring/kuller, hver gang vi forlod matriklen. Jeg trøstede mig dog med, at det så ville være overstået efter nogle uger og der så ville komme nogle måneder, hvor han (og vi mennesker også) ville få lidt fred. Jeg er altså enig med dig i det, du skriver, men med forbehold. Og hvis man tilfældigvis får en hanhund, der ikke kan træne sig ud af det eller vokse fra det, og han ikke skal bruges til avl. Så synes jeg, at det er synd, ikke at lette hans stress når man kan.

Jeg er helt enig med det, du skriver her, så jeg skal forsøge at uddybe det, jeg mener. Én ting er, at man lærer sin hund ikke at hyle og te sig. Det er altid fint og godt, og også noget vi praktiserer herhjemme. Men det betyder jo ikke, at man fjerner den eventuelle stress, som hunden føler ved, at få trigget sine hormoner. Taiki har lært, ikke at skrabe på dørene eller pive. Men han kan stadig finde på at være lidt elendig, virke deprimeret og hyperventilere lidt, når der er lækre damer i omløb. Og det kan jeg simpelthen ikke acceptere, fordi det er symptomer på, at han faktisk ikke har det særlig godt eller afbalanceret, selvom han ikke er det på en måde, der generer os mennesker. For mig er det springende punkt altså den vurderede sindsstemning som ens hund har. Og her gælder det jo også om, at holde tungen lige i munden og ikke tolke en masse ind i opførsel, der måske ikke er knyttet til løbske tæver. Men Taiki har vist meget tydeligt, at det var rigtig svært for ham, dengang en håndfuld tæver var i løbetid samtidig lige her, hvor vi bor - og blev han sådan HVER gang én tæve var løbsk, ville jeg få ham kastreret. Ikke fordi han generer nogen - men fordi han ikke har det godt. Hans hormoner kører stadig rundt i kroppen på ham og han bliver deprimeret, og har svært ved at være i sin egen krop. Og det vil jeg ikke acceptere som hundeejer, selvom han er stille omkring det. Jeg sammenligner det nok lidt med at have smerter, uden at vise at man har dem. Det ville jeg heller aldrig acceptere at min hund havde, selvom jeg kunne ignorere det, fordi den ikke "brokkede" sig. Og de hunde, som er meget hårdt ramte af løbske tæver, har lidt ondt i sindet. Men det er jo også de slemme tilfælde og ikke alle hanhunde har det sådan. Taiki har det heldigvis okay med én eller to løbske tæver ad gangen i kvarteret (med mange hunde), men mere end dette, så bliver han lidt elendig og deprimeret. Det er heldigvis kun sket én gang i hans voksentid og jeg ser det fra den lyse side, at så skal de tæver ikke være løbske de næste par måneder, så man slipper for det et stykke tid, når det er overstået. Men selvom han godt ved, at han ikke skal larme eller destruere ting pga. løbske tæver, så kan jeg stadig mærke det på ham, når vi har sådan et løbetidsboom. Han har det ikke godt inden i, og det synes jeg er synd. Men heldigvis kan han jo så godt tackle det, når der bare er én eller to, hvad der ofte er. Så lige nu er kastration overhovedet ikke på tale.

Efterlysning: Felix forsvundet i Glamsbjerg - fyens.dk - Assens Øv!

Jeg synes, at man er nødt til at vurdere det ud fra, hvordan ens hanhund normalt reagerer på tæver i løbetid. Og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg finder det en smule forkert og synd for hanhunden(e), hvis man synes at alt er fjong, bare hunden lærer at lide i stilhed. For mig har det springende punkt ift. Taikis manddom da aldrig været, hvor meget han larmede eller generede os mennesker, når der var løbetidsboom i kvarteret, men en vurdering af, hvor slemt han rent faktisk havde det. Men måske misforstår jeg det skrevne, og I gør som mig? Han bliver da kulret, men ikke værre end at vi kan nøjes med at lufte ud igennem vinduerne til gården fremfor gaden, og at vi skal have ekstra fokus på at få ham ned i gear efter en gåtur. Men var han helt udsplattet og ekset, og kunne hverken koncentrere sig om at søge spor eller træne, og var tydeligt frustreret og splittede ting ad, gik rastløs rundt m.m. - så ville jeg få ham kastreret, for det er da synd. Så jeg synes altså, at man i første omgang skal vurdere de hunde man allerede har og hvis de er typerne, der slår baglæns kolbøtter ved tævers løbetid, bør man måske genoverveje det smarte i, at anskaffe sig en tæve lige nu.

Jeg er enig i alt det, du skriver. For du skriver ikke noget, som går imod det jeg mener eller det, diskussionen går på. Jeg snakker om, at man køber legetøj der sælges som egnet til den type og størrelse hund man har, som så går i stykker inden for urimeligt kort tid, hvor legetøjet bruges som tilsigtet (dvs. ikke bruges som tyggelegetøj hvis det ikke er beregnet til dette, osv.). Desværre findes der ingen minimumskrav for hundelegetøj, så du kan købe noget som ved korrekt brug til korrekt type hund, går i stykker med det samme, og du har ikke krav på at få dine penge refunderet. Nogle butikker gør det dog alligevel, men det er ikke noget du kan kræve.

F.eks. hvalpelegetøj som lover, at det kan holde til hvalpetænder - og efter 2 sekunder i selskab med en hvalp af lille størrelse (dvs. små tænder), er splittet i atomer; og dette sker gentagende gange. Så kan det altså ikke holde til hvalpetænder = falsk markedsføring. Det oplevede jeg selv med en foderbold, og jeg fandt senere ud af, at andre havde haft samme problem, inkl. ejeren af en chihuahua hvalp. Jeg forsøgte at få mine penge refunderet, men det havde jeg ikke ret til, for der eksisterer ingen krav om, hvad en foderbold regnet til hvalpe, skal kunne holde til som minimum. Damen med chihuahua-hvalpen prøvede også at få sine penge retur, men fik samme besked.

Jeg ved ikke, hvad din pointe er. For mig betyder det ikke noget, at tilfældene er sjældne. For mig betyder det noget, at jeg ingen rettigheder har, hvis det er min hund som ender som et tilfælde. Og rent principielt pisser det mig af, at jeg skal fratages rettigheder jeg har i andre forbindelser, fordi det handler om min hund. Det er jo stadig mig, som bruger pengene på skidtet.

Men det er jo slet ikke det samme. Jeg snakker om, at købe et konkret produkt, som lister en masse fine kvaliteter op på sin indpakning, etiket osv. Produktet bruges som foreskrevet af producenten, men går alligevel i stykker alt for hurtigt. Jeg har INGEN mulighed for at klage og bede om mine penge retur, for jeg har ikke nogen forbrugerrettigheder i denne forbindelse. Hvorfor må jeg ikke bare have mine rettigheder? Jeg skal da stadig tænke mig om og købe legetøj, der passer til min hund. Forskellen er bare, at hvis producenten forsøger at snyde mig eller lover en masse, der ikke passer, så vil jeg kunne tvinge dem til enten at ændre deres etiket/markedsføring, ændre deres produkt så det lever op til det lovede eller helt få det fjernet fra markedet. Præcis som det sker med klapvogne, cykler og børnelegetøj. Men nå ja, hvis de fleste hundeejere har det fint med at have absolut INGEN forbrugerrettigheder, så kan vi da også bare blive ved med at have alt det l... legetøj, som overhovedet ikke duer til noget som helst.

Jeg køber også kun kvalitetslegetøj specielt lavet til hunde. Men derfor sælges der stadig andet legetøj. Jeg har heller aldrig købt legetøj med parfume eller ftalater til mine fætre og kusiner, men det er fjernet fra markedet helt, fordi det simpelthen er for skadeligt. Men det er vel også noget pjat, når forældre og venner bare kunne gå uden om disse produkter? Man kan jo bruge det argument om alting. Men som forbruger i Danmark har jeg på alle andre områder nogle rettigheder om kvalitet og sikkerhed, som skal være i orden. Det ENESTE jeg ønsker, er at dette også bliver gældende hundelegetøj. Det ER ikke raketvidenskab og det ER ikke at pylre. Det handler om, at hvis jeg bruger mange penge på legetøj, som ikke lever op til det lovede (!), så vil jeg kunne bytte det og brokke mig over det, hvilket jeg ikke kan nu (igennem de officielle instanser), fordi der ikke ER nogen krav om kvalitet eller sikkerhed når det gælder hundelegetøj. Det er da for dårligt? Hvorfor skal jeg som forbruger stilles ringere, fordi jeg køber noget til min hund, når jeg kan købe alt mulig andet og stadig have mine rettigheder?

Og hvor læser du, at børn eller hunde skal pakkes ind i vat? Hvor ser du, at jeg ser ulykker og farer over alt, fordi jeg påpeger at der findes hundelegetøj, hvor kvaliteten og sikkerheden er så ringe, at det er decideret farligt? Hvis vi skal diskutere det her emne, er du simpelthen nødt til at tage en dyb vejrtrækning og holde op med, at tillægge mig holdninger eller en personlighed, som jeg ikke har. Jeg er faktisk MEGET afslappet anlagt, BÅDE når det kommer til hunde og børn, men jeg vil stadig gerne have nogle rettigheder som forbruger, også selvom det er produkter jeg køber til min hund. Ikke noget vildt, bare de samme som jeg har i alle andre forbindelser. Der har også været en artikel om det i "Hunden", så jeg er jo ikke den eneste som har oplevet det som problem.