Louisen

Taiki bamsen med feber, han er blevet vaccineret i dag. Dog ved godt mod efter dejligt ben, rester af leverpostej og lidt ost - meget forbudt ift. slankekuren, som dog i dagens anledning er "glemt". :hjerte:

Taiki har nogle dage, hvor han ikke magter andre hunde. Han viser det allerede ved synet af den første hund vi møder på den tidlige morgentur og så ved jeg bare fra erfaringen, at hele den dag, er andre hunde bare no-go. Selv vennerne. Vi er nu kommet til det punkt, hvor vi bare accepterer det, for det er bedst for alle parter. Næste dag er Taiki som regel fin nok igen, men som sagt kan han have de her dage, hvor andre hunde bare skal skride. Det er ofte sammenfaldende med hans mor-dage, hvor det næsten kun er mig som er god nok og han er meget puttesyg. Han er tjekket for smerter og andet, men der er intet. Dog oplever jeg ofte, at disse dage kommer dagen efter at jeg har været længe ude af hjemmet, f.eks. lange dage på skolen da jeg skrev eksamensopgave. Selvom han er hjemme sammen med sin far/min kæreste, så følger der altså en hel dag, hvor han hænger i mine skørter og ikke gider andre hunde. Og kan jeg efterkomme hans behov, hvilket ikke er så vanskeligt, er der ingen problemer.

I øvrigt var jeg som barn med min onkel til agility konkurrencer, da han dyrkede det meget. Der deltog altid denne her lille chihuahua med en stor rød sløjfe. Hun løb alle forhindringerne perfekt, havde super kontakt med sin ejer og var faktisk ret hurtig. Jeg ved ikke om hun vandt noget, men hun trak fulde huse når hun skulle på. ALLE skulle se hunden der var mere sløjfe end hund, der løb den bane. Og de deltog i mange konkurrencer, for jeg så dem altid.

Taiki skal til sporprøver i 2013, han er mægtig god så jeg regner bestemt med, at det kan gå i hvert fald tilforladeligt. Men i 2012 var der en shiba der vandt en del sporprøver, så jeg tror ikke det er helt ukendt at shibaer har en god næse. Til gengæld var jeg på en åben wannabe agilitybane med ham. Han sad først i 20 minutter og bare gloede på hunde, der gik banen. Lige pludselig tog fanden ved ham, og han løb selv banen igennem næsten fejlfrit. Jeg stod bare og holdt hans snor, måtte give slip da han gik igennem tunnellen, men fangede snoren igen på den anden side (der var en del tæver der og han er tæveglad, så tager ingen chancer). Den eneste han ikke gik rigtigt var vippen, hvor han hoppede ned inden den var vippet helt ned. Han lagde sig så ned igen på det spot vi havde siddet ved før og jeg satte mig ved siden af, og kløede mig lidt i nakken. Der kom så en mand hen med en boxer og spurgte, hvor ofte vi trænede, for han havde aldrig set en shiba løbe agility før. Der måtte jeg jo så sige, at det var første gang på en agilitybane, udover de fem pæle og den lille forhindring, der står på Guldbergs Plads. Han måbede noget. (Da jeg prøvede at løbe banen med Taiki igen senere, nægtede han pure. Ikke engang tørret lammepølse fik ham i drev. Så måske var det bare dét? At vise at han kunne, og så gad han ikke mere da han først havde gjort dét. Det kunne godt ligne ham, vi havde samme problem til træning, hvor han kun gad lave kommandoen én gang, for så havde man vel for helvede set at han kunne, så resten var jo bare pjat.)

Når Taiki kommer i bad med shampoo, er det fordi han lugter. Er det bare mudder eller snavs, som ikke kan tørres af med et håndklæde eller rystes af, når det er indtørret, bliver han bare skyllet. Til gengæld oplever jeg altså, at hvis der går for længe imellem hans bade, så begynder han at klø sig. Dyrlægen har kigget på det og han har ikke problemer med huden. Hendes bud er, at der måske samler sig skidt i hans tykke underuld som så generer ham. Og der er det kun shampoo'en der hjælper. Da der er forskel på hunde og menneskers pH værdi i huden, vil jeg kun bruge hundeshampoo til ham, og hvalpeshampoo'en er så den eneste han gider. Dyrlægen sagde, at når det ikke var kraftige midler vi brugte og hans hud er fin, så skal vi bare gøre det som virker for vores hund. Ligesom de hundeejere, hvis hunde kun får et årligt bad, også bare skal gøre det, som DE synes virker bedst for deres hund, så længe hunden trives og er sund. Så det korte af det lange af denne tråd er vel, at vi fortsætter vores bade og hvis det nogensinde virker som om, at det er for meget for ham/hans hud/hans pels, drosler vi ned igen.

Ingen problemer. Han var endda ude at tisse og skide kl. 21.30. Vi bor på Nørrebro, så her var en del larm. En meget modig lille hund.

I dag blev jeg så spurgt, om hans hale var blevet brækket og gipset som spæd, for at give den krøllen. Jeg så sådan her ud: ved tanken. Hvem kommer på sådan en idé???

Lige da vi havde fået Taiki og han skulle i bad en af de første gange, satte han i et klassisk shiba-skrig som er meget racetypisk. Der kom så en nabo, genbo, et-eller-andet og bankede på, for han syntes godt nok at det barn skreg meget inderligt. Vi har ikke børn... Heldigvis troede han på mig, da jeg sagde at det var hunden - måske fordi at vores badeværelse kan ses fra døren, hvor der var sjaskvådt med pladdervåde håndklæder, og jeg var også selv helt våd, og Taiki var skide sur og angreb shampoo-flasken for 20. gang. Så bare rolig, i det mindste er du ikke blevet anklaget for børnemishandling - det er ellers kønt, nu hvor jeg skal være pædagog...

Jeg tjekker også Taiki ofte, men min indre Maude har behov for tilfredsstillelsen ved, at nogen iført en hvid kittel og titlen "... læge" også gør det.

Taiki har let OCD. Det ved alle som kender ham. Engang havde jeg lagt en pakke toiletpapir på sofabordet, mens jeg pakkede indkøbsvognen ud. Taiki gøede af den, og stoppede først da den var på sin plads i slagbænken i køkkenet. Hvis folk parkerer biler eller lastbiler på fortovet, flipper han også ud. Jeg er ret sikker på, at hans måde med at cope med den store kulturforskel der var på her og så ved opdrætter, var ved at nærstudere altings plads her i verden. Og fordi det er hans måde at deale med omverdenen på, kan han ikke "tåle", når noget er forkert. Selv det faste postbuds vikar under ferien tog det ham længe at acceptere - for det var jo DET FALSKE POSTBUD! Og den var heller ikke god, da overboens søn havde fået ny hue.

Problemet er lidt, tror jeg, at man ikke altid kan give hunden det liv som den har brug for, for at være stress- og angstfri. F.eks. hvis man får en hund der stresser over meget trafik og andre hunde - har man råd til at flytte pga. det? Og har man modet til at anerkende, at den behøver et nyt hjem. Der tror jeg, at mange medicinerer sig ud af problemet. Jeg blev selv anbefalet kastration som metode til at behandle aggression over for andre hanhunde. Det synes jeg er i lidt samme boldgade. Jeg valgte den hårde vej og det har været slemt, især fordi vi ikke har været forskånet for dårlige oplevelser sideløbende med den gode træning, så det har været to skridt frem og halvanden tilbage. Men vi er godt på vej. Og jeg ved, at træningen vil fortsætte de næste par år, evt. hele hans liv? Jeg gad da godt kunne gå en tur med ham i løs 8 meter flexline uden nogen bekymringer overhovedet, men det er bare ikke sådan en hund jeg har. Så vi træner og træner, kastration er ikke udelukket endnu, men det er aller, aller ALLER AAAAAAAAAAAAAALLER sidste udvej og problemet skal være MEGET værre end det er nu.

Tak for svar! Det med bedøvelsen går jeg mindre op i, for jeg regner med at han skal have sin første tandrensning samtidig, og så skal han jo gerne drugges lidt. Det ved jeg, at min dyrlæge har helt styr på og det vigtigste for mig er, at han enten er ligeglad fordi han er høj - eller ikke ved bevidsthed. Jeg har hørt rædselshistorier, godt nok fra udlandet, hvor de bare "lammer" hunden men den er ved fuld bevidsthed osv., og det skal min Taiki IKKE.

Taiki er kun 14 mdr., derfor skal han allerede igen. Og jeg tror at jeg vil have at han skal vacc. en gang årligt for at være helt dækket. Mht. hofter osv. skyldes det mest, at jeg for det første vil have vished. For det andet vil jeg støtte min opdrætters avlsarbejde, og slutteligt ved jeg stadig ikke om vi skal udstille osv. mhp. avl. Mest af alt vil jeg bare tjekke det. Han har det fint.

Hej alle, når jeres hunde skal til årligt sundhedstjek og vaccination, betaler I så bare for en konsultation og vaccination, eller kommer der et gebyr oven i prisen? Jeg spørger af nysgerrighed, der ikke kan vente til efter ferien hvor dyrlægen åbner igen. Det er nemlig tid for den lille i januar. Et andet spørgsmål er den ideelle alder for tjek af hoftestatus, albuer, øjne og tænder. Jeg overvejer at vente til han er 2 år, er det for tidligt eller sent? Han skal ikke bruges i avl og slet ikke inden for det næste år, og jeg ville gerne vente pga. andre udgifter i 2013. Omvendt vil jeg heller ikke vente alt for længe. Og så trækker jeg vel også tiden lidt, fordi jeg ikke kan lide tanken om bedøvelse osv.

Jeg har brugt det. Hvis det ikke er akut, har de hver gang sagt at de kommer inden for en time. Den ene gang kom de efter 20 min., det var da vi skulle afsted på skadestuen så vi blev prioriteret. Den anden gang skulle vi bare hjem og der ventede vi 3 kvarter. Men det var okay, for så kunne Taiki lige tisse af. Vi sagde, at det ikke var akut som sådan, det var en benskade efter at han trådte forkert. En af mine bekendte oplevede, at hendes hund var skambidt og de så sagde, at bilen kom inden for en time. Så blev hun sur og sagde, at så var hunden jo død af blodtab og så måtte de sende en taxi på Falcks egen regning, hvis de ikke kunne imødekomme hendes akutte behov. Manden ville så ringe tilbage, og efter 2 minutter fik de beskeden at bilen var på vej. Der gik så 10 minutter, så var de afsted - det var i KBH. Så man skal være klar i mæglet med hvad behovet er, om det så er en stor bil eller hurtig kørsel. Men det er ikke anderledes end hvis man ringer 112 efter en ambulance til mennesker. I øvrigt var "vores" Falckmand rigtig sød, han tilbød at vente på os udenfor skadestuen, hvis besøget kun tog 10-15 minutter, da han så ville holde sin pause der. Men vi vidste ikke hvor længe det ville tage. Og han spurgte ved ankomsten, om han skulle hjælpe med at bære hunden ud i bilen, da han troede at det var en akita han skulle have med og de vejer jo rask væk 40 kilo.

Jeg ved ikke, hvordan det hænger sammen med hunde. Jeg er vist naiv og stoler på, at dyrlægen har hundenes tarv for øje. Jeg må bare lige kommentere at mennesker farer til lægen og får medicin: Man tager ikke anti-depressiver med mindre det er meget nødvendigt. Bivirkningerne er nemlig så ubehagelige, at man simpelthen ikke ville finde sig i dem, hvis ikke man rent faktisk havde brug for den positive effekt, de havde på ens sindsstemning. Og man bliver ikke lykkelig af lykkepiller. Man holder bare op med at ville dø - sådan groft sagt. Tingene bliver grå fremfor sorte, men det er ikke ligefrem nogen fest. Jeg mener i stedet at det er interessant at spørge, HVORFOR flere mennesker får piller. Er det fordi lægerne bare udskriver dem for nemt --- eller er der noget i vores nuv. samfundsform, der gør flere mennesker deprimerede? F.eks. er kernefamilierne i opbrud, identiteten skal vi skabe selv og arves ikke fra familiens traditioner, der er øgede krav fra arbejdsmarkedet, kombineret med et normskifte ift. hvordan man "bedst" er en mor eller far for sine børn. Og så har vi finanskrise, og bor i et meget mørkt land med lang vinter. Ja, der er meget galt og jeg forstår godt, at flere måske bukker under for presset.

Han har det godt og der skete ingenting. Vi er nu gået over til clementiner, de skulle ikke gøre nogen skade og så synes han, at de er klamme. Han stjal en for at bruge den som bold (vi holdt øje for at se, hvad han ville gøre), men den smattede ud under hans pote som han er så sart med, så han blev meget sur på den og gøede vildt, og jeg tror at han ville tisse på den, hvis jeg ikke havde skyndt mig at tage den (han tisser meget på ting, han synes er dumme, for tiden. Også knægte der fyrer krudt af midt på gaden, haha).

Jeg læser til pædagog og en del af mit (kommende) arbejde handler om, at se de store linjer og det større billede, fremfor at fokusere på detaljerne. F.eks. hvis en enlig mor til tre ikke lige får tjekket sit børnehavebarn for lus, fordi hun er spændt hårdt for i hverdagen, så tænker man ikke ringere om hende når man må hjælpe med det, fordi børnene trives, er pæne i tøjet og laver en masse dejlige aktiviteter sammen med deres mor i weekenderne. Jeg har det på samme måde med hundeejere. Jeg kan sagtens have en idé om, hvad det ideelle hundehold for mig indebærer. Jeg kan også have mere sympati med nogens måde at have hund på, end andres. Og jeg kan også sagtens forarges i det skjulte. Men der skal mere og mere til, fordi det handler om de store linjer. Der bor en del mennesker her på Nørrebro, som er hvad jeg vil kalde ressourcesvage. De fodrer med Aldi's billigste, deres hunde kunne godt trænge til en børste (men ikke i en grad, så det er vanrøgt) og nogle gange råber de af hunden, så jeg har lyst til at sige "Hold kæft" til dem. --- Men de samme mennesker lever på tørt rugbrød hvis hunden skal til dyrlægen, de tager hunden med sig OVERALT, de overøser den med kærlighed og venskab, og i nogle tilfælde er hunden nok det tætteste på et partner eller et barn, de nogensinde kommer. I de tilfælde vil jeg ikke gøre mig til dommer over, om hundene har et godt eller dårligt hundeliv. For helt ærligt tror jeg, at de trives bedre end hunde, der bor i store villaer, men hvor de er hjemme 8-10 timer dagligt, og også nogle gange i weekenderne, når familien har travlt med job og skole, og fritidsaktiviteter. Hunde, der kun luftes en gang daglig, men ellers bor i haven. Og igen - disse hundeejere vil jeg HELLER ikke dømme. Men jeg tror, at med mindre allergi spiller ind, så foretrækker de fleste hunde menneskers selskab frem for god hundemad. Og hvad betyder en frokost bestående af to-tre røde pølser, når man samtidig er sammen med sin menneskefar eller -mor hele dagen, får opmærksomhed og nusses, og alle ens basale behov tilgodeses også. Min pointe er ikke så meget, at stille det ene op imod det andet. Det er for at illustrere, at ingen er perfekte. Og så længe tingene giver mening i det store billede og hunden er glad det meste af tiden, og får sine behov opfyldt, så betyder det måske ikke så meget, hvis deres ejer kunne bruge at læse en bog om at have hund. Forstå mig ret, jeg synes det er svært og jeg vil helst, at alle hunde har det gode, "perfekte" hundeliv. Men det er en utopi og så går jeg mere op i, om hundene har livskvalitet og behandles med kærlighed, i en grad så det betyder mindre med dit eller dat.

I øvrigt meget praktisk med den Frolic, som var meget tydelig at se i blandt alt det andet opkastede maveindhold, så jeg vidste, at han havde kastet mad op for de sidste mange timer og der derfor ikke er nogen særlig risiko for, at der er vindrue tilbage i mavesækken. :hmm:

- når hunden spiser en hel bakke vindruer, som kan give nyresvigt. Heldigvis kastede han det hele op igen + sin aftensmad, som han fik for flere timer siden, samt den Frolic han fik af en hjemmehjælper på sin aftentur. Så hans mave er helt tømt ud nu. Ringede til dyrehospitalet, som fortalte at de ville have givet ham opkastmiddel, men nu hvor han har tømt sin mave selv, skal jeg bare holde øje med, hvor meget han drikker og om han udvikler symptomer. :damn: <--- mig, men i det mindste kastede han op igen.

Jeg synes, at kommunen burde have hjulpet med at finde den alternative løsning og ikke bare melde ud, "Så må du jo aflive den". Det er trods alt dem selv, der har skabt problemet, da de i sin tid tillod hundeluftning og nu trækker det tilbud tilbage.

Jeg vil gerne være på tværs og sige, at jeg er uenig med de fleste af jer. Kvinden har anskaffet sig hunden og man må formode, at hun har gjort det baseret på en række forudsætninger. En af disse forudsætninger har åbenbart været, at hun fik hundeluftning til den. Det kan hun ikke få mere og så skal den aflives? Jeg synes ikke, at statskassen skal betale for hundeluftning. Til gengæld synes jeg, at det er lige groft nok at stille det op, som her. Hvis kvinden ikke har pengene til at betale for privat hundeluftning, så har hun jo ikke mange muligheder - og hvem vil overtage så gammel en hund? For mig at se, er det i samme boldgade som hvis den andelsboligforening vi bor i, pludselig afskaffede retten til at have en hund. Men udover, at man ikke måtte anskaffe sig nye hunde, så skulle de eksisterende hunde i diverse hjem, som var købt under de gamle regler om hundehold, bortskaffes eller aflives. Det ville jeg blive vred over, for vi anskaffede os jo Taiki ud fra den forudsætning, at vi må have hund her. Så jeg ville forvente, at jeg kunne få dispensation til ham (og de andre, allerede herboende hunde i ejendommen), så vi ikke var tvunget til at flytte eller aflive ham.

Har man sat hundefælder ud?

Det er i forbindelse med denne sag: Røde Kors vil lufte handicappet kvindes hund - TV 2 Nyhederne Tre har meldt sig, fire mangler gerne. Håber at det kan lade sig gøre.

Hej alle sammen, Taiki elsker frosne ærter og haricot verdes (stavningen er måske forkert). Han har forsøgsvis fået lidt hist og pist, og hans mave tager det fint. Jeg overvejer at give ham lidt i foderet for mere fylde. Det skal være frossent, ellers gider han det ikke. Han er også glad for rucola i sit foder. .. Nu forgifter jeg ikke min hund, vel?