Louisen

Jeg havde fandeme givet sådan en træner et hårdt nap inden jeg slap ham, for aldrig at sætte mine ben hos ham igen!!

Min Taiki er på Royal Canin Satiety Support, han har tabt sig 1 kilo på en måned. Så det går stærkt. Jeg har dog ikke kunne lade være med at give ham et lille ben fra slagteren ved siden af, en gulerod og en sjælden gang imellem verdens mindste hjørne af min leverpostejsmad. Alligevel har han tabt sig. Så det er værd at overveje det foder.

Hvad er det? Rettet og den slags. Skal man det?

Taiki hader alle sko. Så vi må bare rense grundigt efter hver tur og undgå det værste. Jeg er meget glad for denne potekop-vasker, selv min pote-sarte shiba synes den er acceptabel fordi det går hurtigt med at få renset. Jeg tror dog det kilder lidt, for han får nyseanfald bagefter næsten hver gang og det gør han også, når jeg træner pote-handling og kilder ham lidt. Paw Plunger (Potevasker) Medium

Man kan se at huden rundt om læbekanten er betændt og nærmest åbne sår. Jeg ville helt sikkert miste al tillid til en dyrlæge, der ikke kunne se dét og tage den derfra.

Taiki fælder som en sindssyg for tiden, men får tykkere og tykkere pels. Jeg troede bare, at vinterpels = MERE pels, men åbenbart skal den gamle pels af, så den tykke vinterpels kan komme frem. Jeg så i et program om nogle damer, der spandt garn af folks kattes hår og syede tasker af det, som folk så kunne købe (altså en taske lavet af deres egen kats hår). Jeg overvejer, om man burde lave en sweater af Taikis hår, så hvis han fryser når det bliver rigtig koldt, kan han få sig selv på.

Ift. hvordan de skal gå eller stå. Det er jo ikke lydighed I skal op i. Derfor skal du tænke på, hvordan han står aller smukkest. Gerne så man ser musklerne i de stærke bagben, brystet skudt flot frem og en rank, stolt holdning... Det er i hvert fald ofte nogle af de ting, de kigger efter hos de fleste hunde. Så kan der være individuelle ting de kigger på, for racen, f.eks. om ørerne er vakte, om halen hænger eller krøller som den skal osv. Et rigtig godt tip er, at få nogen til at tage billeder af hunden fra siden (hvor dommeren vil se ham) hvor han står i forskellige positioner. Ud fra dem kan du så vurdere, hvordan han ser smukkest ud. Kig gerne i racebeskrivelsen for at se, hvad der lægges vægt på i fremtoningen og find den position, hvor dette kommer bedst til udtryk. Et andet godt tip er, at få nogen til at filme (bare på mobil eller digital kamera) mens I løber rundt i ringen. Det gælder om at løbe lige præcis sådan, at hunden tager sig bedst ud. Et rask trav hvor hunden er i et godt flow, er oftest flottest. Det er klart, at har man en stor hund i ringen, skal man som menneske løbe mere end hvis det er en lille hund. Så det er en vurderingssag. Hvis du er heldig, skal du ikke gå forrest og så kan du bare følge tempoet på den som går foran. I min allerførste udstilling i hvalpeklasse, endte jeg forrest, og da var jeg rigtig glad for at jeg vidste, hvilket tempo var bedst for min lille bølle (det var han altså dengang.. han slap endda ud af linen og gik hen til sin bror, som var den anden i ringen med os, men heldigvis skete der intet udover at hans bror fik nogle gode point, fordi han holdt fokus og var sej, hvor Taiki bare ville lege, hehe). Som menneske synes jeg klart, at det sværeste er at holde kontakten med hunden og samtidig holde øje med, at man ikke knalder ind i deltageren foran. Det andet sværeste er at få hunden til at stå - og blive stående - imens dommeren kigger og dikterer til sekretæren. Det kan godt tage nogle minutter og det er lang tid for hunden at koncentrere sig om bare at stå, og ikke blive distraheret af lydene og de andre hunde.

Der var en herinde der nævnte sygdomme som kan overføres via dommerne. Er der nogen der egentlig ved, hvor hyppigt det sker? Jeg er jo ekstrem sart med min hund. Og jeg tror ikke, at jeg vinder noget i popularitet hvis jeg beder ham spritte hænderne af, inden han rører ved min hund - hverken hos dommerne eller de hundeejere, hvis hunde er i ring med min...

Du kan gå i en genbrugsforretning og købe en sweater. Og så klippe ærmerne af, klippe til i længde, med huller til benene. Det gør mange her på Nørrebro med deres mindre hunde og man kan ofte finde ret neutrale sweatre at gøre det med, så det ikke ser alt for mærkeligt ud. Det er også billigt, så når sweater-trøjen efter nogle vaske er grim og slidt, kan den med god samvittighed smides ud. En del køber sådan en sweater, som på ærmerne går lidt ind ved håndleddet. Det smallere stykke bruger de så som "hoved-ende" til hundetrøjen og så laver de huller til benene lidt længere nede. På den måde får hundetrøjen en lille hals, uden at det decideret ligner en rullekrave. Og så det slutter til ved halsen på dyret (uden at stramme selvf.).

Sociopater får et kick ud af at skade dyr. Mange seriemordere starter med dyr og går senere over til mennesker. Der er heldigvis en del, som ikke tør, fordi de er bange for at komme i fænglset. Vi må håbe det samme gælder hende her, når hun forhåbentlig får en fængselsstraf. For de har jo ingen empati, så det er frygten for straffen som holder dem tilbage.

Jeg gav førstehjælp på en grim ulykke, hvor der var en del som hjalp. Dem der ikke gjorde, stod bare og gloede. Så gå dog videre, mennesker!

Og så må jeg indrømme, at jeg er så stærkt knyttet til Taiki, at jeg hellere ville blive og dø sammen med ham, end at forlade ham under en krise. Hvilket jeg synes er ret vildt at tænke på. Jeg havde aldrig drømt om, at få SÅ stærke følelser for en hund.

Efter jordskælvet og tsunamien i Japan, opgav redningsmandskabet at sige nej til, at nødstedte japanere ikke måtte tage deres shibaer med i f.eks. bådene og redningshelikopterne. For så skulle de fandeme ikke reddes nogen steder hen, hvis hunden ikke kom med. Et af de mere rørende eksempler var en gammel mand hvis tæve-shiba havde 3 hvalpe. De var strandet på taget af deres hus, der var vand overalt - redningsmanden måtte først fragte hvalpene op i helikopteren inde i sin jakke, dernæst tæven (også i sin jakke) og SÅ den gamle mand. For ellers ville han, efter egne ord "hellere blive og sulte" med sine hunde. Han fortalte senere til japansk TV, at det var hunden som havde advaret ham om tsunamien ved at gø og gø imod horisonten og fragte sine hvalpe op på loftet, og ville ikke stoppe med at gø af ham før han var gået med. Og så kom vandet. Puuuha.

"I am ze king Taiki, I has conquered new carpetmonster, bow before my almightynessness!!"

Hvis det bare er det, så er det sgu fint nok med mig. Jeg var bange for, at der måske var noget dominans over det, da han godt kan være lidt bøllet ved nogle hvalpe.

Og når man nu siger, at den slags adfærd gerne er indlært, hvad pokker har jeg så gjort som har lært ham, at det er sådan man kringler den? Og hvad gør man lige, vækker man ham og skælder ham ud eller hvordan? Jeg har allerede bestilt børnelås til skabene, så det må være første skridt.

Ja og ja. Jeg ville næsten hellere have en dum hund. Er du klar over hvor svært det er at lære ham, at noget er forbudt, når han laver det stunt? Han tiggede, da jeg spiste lidt kanelkage og jeg sagde nej. Han ved godt, at han ikke må tage sko og støvler i entreen. Så han går ind i stuen, åbner (!!) døren ind til soveværelset, åbner (!!) klædeskabet, finder mine støvler fra foråret dérinde og gumler i dem. Da jeg så kommer ind i soveværelset, fiser han ud med det samme. Da jeg så ser støvlen ligge gennemgnavet, går jeg ud for at finde ham... Men ak, jeg var for langsom, han var allerede "faldet i søvn" på puden i køkkenet.

... er dette: (se især halen som krøller fint - når han sover slapper den af. Så han er altså vågen!)

Hejsa, i dag mødte vi så en tæve-hvalp på 9 uger. Taiki var helt med på, at det var en hvalp. På et tidspunkt stoppede hvalpen op og tissede sådan lidt "Uha" agtig. Men bagefter var Taiki straks henne og slikke hende ren, ikke bare snuse og sådan, men virkelig renlighedsagtigt, som jeg kun har set ham gøre på sig selv. Det var lige så hun trimlede omkuld, men det var nu ikke meningen tror jeg, og han vaskede hende over det hele. Ejeren til hvalpen syntes bare at det var meget sødt og det syntes jeg også. Hvalpen var ligeglad og lod Taiki gøre det og bagefter tumlede den lidt rundt og snuste til ham og var lidt legesyg. :hjerte: Er det normalt for hanhunde eller er det bare Taiki der charmer damen så hun kan blive en af hans mange kærester engang?

Once you go shiba, you never go back...

:blink: Jeg griner kun fordi han siden nedenstående billede har tabt 1½ kilo (med 1 kilo igen). Nu er forskellen også stor, fordi Eris er meget slank og Taiki er meget, ehm, buttet.

Afhændet = nyt hjem, Dyrenes Beskyttelse osv.

Jeg har længe ledt efter sådan en hundeseng, som har en tynd bund og en rund kant/"doughnut" rundt om til at lægge hovedet på. Taiki havde en som hvalp som han var glad for, men den døde. Tror jeg fandt en til 179, den passer ind i et bur som vi altså ikke har, men den har udformningen. Det skal være hans nye seng inde i soveværelset. Han har også et tæppe på hver side af sengen, da både kæresten og jeg gerne vil have besøg om natten i vores side. Men han foretrækker at ligge en meter væk, hvor han kan holde øje med døren ind til stuen (hvis nogen af os står op om natten og går ind i stuen, kan han kigge med ét øje uden at rejse sig), så der vil jeg lægge den nye seng.

Ingen bog har givet mig det, som hunde-forum har. Man råber "Hjælp, min hund er fed" eller hvad det nu kan være om morgenen, og om aftenen har man 2 sider med gode råd fra hundeejere som, hvad der er vigtigt for mig, har været i suppedasen selv og derfor kan relatere. Det bedste er, at rådene er meget varierede, så man kan plukke de råd ud, som man tror vil passe bedst til en selv, hunden og situationen. Modsat i en bog, hvor der oftest kun er 1-2 løsninger, så hvis ingen af dem duer, så er man lidt på herrens mark.

Jeg synes, at det er med hunde som med børn (uden at sammenligne i øvrigt). Man skal kigge på den hund man har og vurdere dens individuelle behov, og så hul i resten. Hvis man har en hund, som hurtigt vælger én til som menneske og søger en for tryghed osv., så skal man da bare klø på med socialiseringen og tilvænningen, som det nu passer med hundens temperament, energi og behov. Hvis man som du Ascha, har en hund som er lidt flyvsk, så skal man fokusere på at skabe det bånd, som begge parter senere trækker på. En hund som ved, at det har et menneske i ryggen som bakker den op, passer på den m.m., kan og tør mange flere ting, er min erfaring. Jeg havde selv læst en masse om tilvænning, men jeg fik så en hund som blev MEGET overrasket over, pludselig at være væk fra søskende og mor. Og som syntes, at den store verden var MEGET stor og *lidt* farlig. Så jeg tilbragte jo nærmest de første 14 dage med røven placeret på mit trappetrin, mens hunden sad ved siden af og bare kiggede på den stooore verden udenfor, uden på nogen måde at ville gå på opdagelse eller et eneste skridt væk fra hjemmet. Tilvænningen var i denne periode sådan cirka det, som tilfældigvis gik forbi mens vi sad dér og gloede. I dag er jeg meget glad for, at jeg valgte at kigge på Taikis behov, for vi har jo det vildeste bånd. Jeg har en kanon føling med ham og det har hjulpet mig i rigtig mange situationer. Og fordi vi har den grundlæggende tillid, hvor jeg ikke nogensinde (og nogle gange måske for lidt) har presset Taiki til mere end han kunne magte, så kom vi jo over både slemme teenagerier OG psykiske traumer efter nogle hunde-overfald, på hvad... 3-4 måneder? Det er jo ingen tid, når man hører om andres besværligheder. Det ses da også ved, at når Taiki bliver bange, så er det første han gør at kigge op på mig og søge min kontakt: "Mor, er det her okay?" og hvis jeg virker upåvirket, så er der ikke det, han ikke tør.