Louisen

Ekstra Bladet - Hund lb p motorvej - Bil med brn krte galt Puh, det kunne være gået rigtig galt. Jeg håber på den ene side ikke, at hunden er bortløben og blevet væk fra sine mennesker, på den anden side er alternativet at det er én af de hunde som lufter sig selv eller bare får lov til at gå løse rundt (a la Balder-sagen), og i så fald er det under al kritik. En hel familie kunne være dræbt.

Når Taiki afpelses udendørs, lader jeg bare hans pels ligge. Her i foråret da han fældede til sommerpels, lå der ofte store totter som forsvandt i løbet af dagen. En måneds tid senere havde en fuglemor gjort rent i et fuglehus ved at skubbe den gamle rede ud, for at gøre plads til en ny, til nye æg/unger. Der kunne jeg se, at hele reden var foret med hvide og rødlige hår = Taikis pels. Så det kan anbefales!

Damn de er lækre. :hjerte:

Jo, det skulle jeg mene. Taiki kigger også gerne op, men så kigger han på os. Når han gør det, siger jeg gerne i et roligt toneleje "Det var ikke noget, det er ligemeget". Hvis han stadig fokuserer på lyden/lytter efter/fikserer på det, så gaber og smasker jeg lidt -- dette er dæmpende signaler som viser ham, at jeg er totalt uimponeret og uophidset over lyden. Oftest er dette nok til, at han så selv er ligeglad, når jeg er.

Hvor bor du henne af i landet?

Vi har været til dyrlægen i dag og Taiki blev vejet. På en måned har han tabt 1 kilo, og han har bare spist det foder han nu kunne, hver dag. Det er på Royal Canin Satiety Support. De næste 2 måneder måler jeg op til ham, ikke kun for at speede processen op, men også for at han ikke vænner sig til at spise sig stop-mæt, når det ikke er sikkert at han kan få lige så meget mad, når han er færdig med at tabe sig. Min filosofi for mig selv og min hund er, at man skal spise til man ikke er sulten mere... Ikke til man er stop-mæt og proppet.

Har I børn?? Det er da totalt uansvarligt. Men ok, jeg er så også den lokale Maude.

Ella er fundet i god behold, stod der skrevet på en af efterlysningssedlerne derovre.

Taiki taber sig ret hurtigt synes jeg, før var det 100-200 gram om måneden og nu er det så pludselig et kilo. Taiki har virkelig god mave på RC, så jeg er i tænkeboks ift. hvad han skal have, når han når sin idealvægt - hvilket allerede er om en måneds tid eller to. Jeg er jo lidt kornforskrækket, men at se Taiki trives på foderet og faktisk ikke have issues med at pølle (hvilket jeg tolker som at han havde gener tidligere), betyder bare alt for mig. Jeg ved at han ikke har allergi, for han bestod sin allergitest med fyrværkeri og smileyer, så det er vel også et spørgsmål om at gå over åen efter vand. Når jeg ved at han fungerer rigtig godt på RC, hvorfor så eksperimentere så meget med andre mærker? Det må jeg finde ud af til den tid.

Jeg er bare så sikker på, at der blev sagt Stella med St-lyden foran. Men uanset hvilken hund der er tale om, kan jeg jo tage nogle ekstra ture på cykel rundt på Assistenten, når jeg alligevel kører forbi til/fra skole. Det tager ikke meget ekstra tid og hvis det var min Taiki... uuuuh, vil jeg ikke tænke på! Man må hjælpe hvor man kan.

Et kilo tabt på en måned og han har spist sig mæt hver dag. :banan:

Det skal helst være samtidig med eller inden hunden reagerer. I kan evt. træne det kontrolleret ved at én går udenfor med grydelåg og larmer med aftalte intervaller, så den anden er klar til at smide godbidder samtidig med. Det er mit eneste bud, det virkede her - ellers må de andre på banen med kloge ord!

Tit får hundene ikke dårlig mave, men marv består af fedt, så det svarer jo gerne til at de æder en Kærgården. Det ville alle skide tyndt af. :blink:

Hver gang der kommer en stor, høj og lidt farlig lyd udenfor, så falder der tilfældigvis en godbid på gulvet til Taiki. Det er nu kommet dertil, hvor der kan komme et brag om natten som vækker os og så tuller han træt og tung hen til sengen, og næsedutter mig fordi han mener at han skal have en. På den måde bliver høje lyde en positiv association. Det er et forsøg værd og det kan jo næppe skade.

Man skal ansøge venskab, det har jeg just gjort.

I dag, da jeg gik med Taiki ved 16-17 tiden, rendte et ungt par rundt på Assistensen og kaldte på en hund, Stella. Jeg fik at vide fra en anden hundeejer at det var en hvid hund, men mere ved jeg ikke. Taiki og jeg gik længe rundt og kiggede, til sidst måtte han dog hjem da han var meget træt. Det var ved 17 tiden og der gik de stadig og kaldte på Stella. Da jeg ti minutter senere vendte tilbage alene på min cykel, bevæbnet med pivedyr og en ekstra snor, kunne jeg dog ikke længere høre nogen kalde. Jeg cyklede rundt flere gange, samt på kryds og tværs, men så hverken hund eller hørte noget til ejerne. Jeg ventede en times tid, er lige kommet ind af døren. Jeg ved ikke om det betyder, at de fandt hende eller hvordan, men hvis nogen ved noget, ville det være rart at få en opdatering.

Salmonella og klammonella. Haha, ej vi mennesker kan jo ikke tåle bakterierne i råt kød og det betyder ikke, at vi falder døde om af et hundekys, men risiken er forhøjet. Jeg har en mave-tarm sygdom som er on/off, og når den er on så er jeg ekstra udsat. I disse perioder kunne en mavesyge som ville give andre et par dages fri, sende mig på hospitalet fordi min tarm er så sart. Derfor skal jeg tænke mig ekstra om.

Taiki er en rød panda. I hvert fald ifølge den børnehave der har til huse i samme blok som vi bor i.

Taiki skal ud kl. 9, hvis han har haft sidste tur kl. 22 aftenen før. Sådan er det bare, uanset om det er sommer eller vintertid.

Taiki spiser med glæde 1-2 gulerødder om dagen. Jeg køber danske, økologiske rødder som lige skrubbes med handske for det værste jord. De bedste er de små skolegulerødder, eller mini-gulerødder, som bruges til madpakken. Han er ikke så glad for alm. str. gulerødder.

Taiki giver mange shibakys, så det er utænkeligt at han skulle råfodres eller barfes. Vi ville dø inden for en måned og jeg tillader mig arrogant at tænke, at dét ikke er i hans bedste interesse. :blink:

For lige kort at ridse op: Taiki er begyndt ikke at lægge sig ned, fordi han nu ikke får lov. Han gør det stadig hvis han bliver overrasket af et hundemøde, ellers ikke. Vi har hilst på en hvalp, vi har hilst på nogle gange tidligere. Taiki blev sur over, at den for i hovedet på ham i ivrighed og så lugtede den for meget til hans tisser. Men da der kom en gøende gravhund forbi, var det meget mere interessant end hvalpen, som han ikke tog seriøst. Den kravlede endda under maven på ham, men det havde han slet ikke tid til at sige øv til, fordi han skulle kigge på den gravhund dér. Der har dog været andre gange, hvor han har bøllet mindre hvalpe hvor han ikke har fået lov. Men jeg tror, at jeg vil være påpasselig men give ham flere chancer, for i virkeligheden lærer han dem kun shiba-grænser. Shibaer er jo generelt reserverede, så det lærer hvalpene så at nogle hunde er. Det skal bare være konstruktivt. Jeg føler virkelig for tiden, at jeg har en fantastisk hund som bare kan rigtig mange ting. Pludselig er turene med ham ikke ét stort nervøst sammenbrud, men jeg kan være helt afslappet og bare nyde det. Jeg tror også det handler om, at jeg har mere tillid til mig selv, at jeg kan deale med hvadend der sker. Nu har jeg jo også to gange oplevet at en løs hund (forskellig hver gang) overfaldt (eller forsøgte at overfalde) Taiki, og begge gange reagerede jeg meget hurtigt med at løfte ham op så der ikke skete noget. Den ene gang blev jeg bidt i benet, den anden gang blev jeg knurret af men så fik ejeren styr på sin hund. Jeg er ikke nervøs på mine egne vejne, men på Taikis, men nu ved jeg hvordan min egen reaktion er. At jeg ikke fryser. Han er selvfølgelig unghund med alt hvad det indebærer, for tiden især da mange tæver i kvarteret er i løbetid. Men det er ikke noget, vi ikke kan håndtere, er det meget slemt kører vi ham helt flad så han kan slappe ordentlig af og ellers skal han bare lave puslespil eller hjælpes med et tyggeben (ved at vi holder det - så er det nemmere for ham at holde fokus) i 5-10 minutter efter tur, så slapper han af. Hvis det fortsætter sådan her i unghundeperioden (7-9-13), så er det fint med mig. Og så skal vi snart prøve en agilitybane, men det bliver ikke på konkurrenceplan eller noget, da hans indkald stadig er ustabilt selvom vi træner det hele tiden.

Nu har jeg en race, som skal overtales lidt for at ville samarbejde. Jeg tænker altid på Mary Poppins sang "The spoon full of sugar helps the medicine go down". Altså, hvad ville gøre det en lille smule rarere for Siku i starten, at være i sin kasse? Man kan jo have nogle lækre tyggeben med, evt. dem i oksehud med kallun inden i. Disse ben "bor" i kassen, dvs. Siku må kun spise dem derinde. På den måde bliver kassen det fede sted hvor man tygger tyggeben og slapper af - og det er jo en god ting!

Jeg begynder at blive overbevist om, at der kun er én her i huset som har brug for adfærdsgøgleri og det er sgu ikke hunden.

Yay!