Louisen

Taiki kan generelt ikke lide dyrlæger. Min teori er, at det er lugten af mange dyr, mennesker osv. Jeg tror, at der sådan et sted udskilles mange dufte forbundet med angst og ubehag, som hunde og dyr generelt kan opfange. Vi kommer hos dyrlægen ofte, men de fleste gange er det bare for at score gratis tørret pølse og få ham vejet. Det skaber tillid til stedet, duftene og menneskene, fordi det ikke forbindes KUN med noget dårligt. Så jeg vil anbefale dig at gøre noget ud af "social calls" hos dyrlægen, så Tristan oplever at komme derhen og bare få godbidder og ros, uden at der skal ske noget "slemt". Taiki er ikke vild med at få klippet negle og vi har ellers trænet det fra han var hvalp. Shibaer er generelt meget ømskindede omkring deres poter. Ingen træning hjalp, puh. Vi får det gjort hos dyrlægen og det første der sker, når han kommer på bordet, er en mundkurv i stof, sådan en der sidder som en lille pose rundt om snuden, uden at stramme alt for meget om munden. Når Taiki får den på, slapper han meget mere af, fordi han ved at han ikke kan gøre modstand. "Resistance is futile". Vi er tre mennesker om det. Sygeplejersken holder ham fat i selen, så han ikke kan sprælle eller hoppe ned. Dyrlægen klipper. Jeg står lige foran hans hoved og roser ham når han er rolig, og puster ham på næsen så han får noget andet at fokusere på. Samtidig er det også MEGET beroligende for ham at lugte mig så stærkt.

Læg i øvrigt mærke til den begyndende talje på den lille prop, øh, krop. Vi er på rette vej! :blink:

- Et eksempel... Taiki har aldrig fået at vide, at han ikke må tage bøjler! (for han har aldrig kunne nå en..) Kom gerne med flere eksempler!

Taiki gider ikke kattegræs, men jeg kender flere hunde som gør. Man kan få en lille plade i nogle dyrebutikker, ligesom karse eller purløg - tilbyd det til hunden og se hvad der sker. Er der succes, kan man jo plante en lille altankasse indenfor, det er også pynteligt.

Tak for råd, jeg må tænke lidt over det og snakke med kæresten. Problemet er, at ca. halvdelen af de hundeejere vi møder, har hovedet under armen ift. deres egen hund. Så en ting er, hvad vi selv kan og tør, noget andet er at vi ikke har tillid til de andre ejere. Ikke siden han selv var hvalp. Jeg tænker at det sagtens kan være begge dele, i virkeligheden. Jeg har kontakt med nogen her i området, som får hvalp fra min opdrætter til næste sommer. Måske kunne man lave et samarbejde der. Kombineret med klikkeren måske? Hm.. Det kræver også at tæveejeren ved, hvad idéen er. Jeg må indvie nogle i projektet, så de kan hjælpe mig ved at lade deres hunde agere belønning.

Jeg bruger Royal Canin Satiety Support og Taiki er mæt, men taber sig stødt og roligt på det. I starten fik han lov til bare at spise, men nu måler vi op i dagsrationer, for at sætte lidt skub på. Her er lige nogle tips: ¤ De fodervejledninger som står bag på poserne /på produkthjemmesiderne, angiver som regel altid for meget foder. Så følger du de vejledninger, vil du overfodre din hund = overvægt. ¤ Du skal huske at give foder efter, hvor aktiv din hund er. Det nytter ikke at den går sulten rundt, fordi den får for lidt energi. Samtidig skal en sofakartoffel selvf. ikke have lige så meget mad som en agilityræser. ¤ Det er svært at modstå sin hund, hvis man er vant til at forkæle den. Så for at imødekomme din dårlige samvittighed, så find på alternative, men sunde lækkerier hunden kan få i stedet for. Oksehuds tyggedimser har ikke mange kalorier, men er gode at gnaske i. Gulerødder er slankende og knaser. Fedtfattig vådfoder kan bages i klatter i ovnen som hjemmelavede hundekiks. Selvom det ville være bedre helt at droppe den misforståede forkælelse, kan det gøre forskellen på om man rent faktisk holder ved sin hunds diæt. ¤ Tænk dig om - mange bække små. Jeg havde en overgang en dårlig vane med at give 2 godbidder frem for bare én når vi trænede, fordi jeg syntes at det virkede så nærigt ellers. Men hvorfor? Hunden er jo glad uanset. Falder du i og giver den et stykke af din leverpostejsmad - så gør det kun én gang, giv den en LILLE bid og sørg for, at det er mere rugbrød end postej. ¤ Intet her i livet er gratis! Lad din hund arbejde for sin mad. Du kan sprede den ud i græsset til en søgning, du kan købe en foderbold, du kan begynde at træne med den og bruge alm. mad som belønning. Uanset hvad du gør, så lad din hund arbejde for føden. Udover at det er ekstra aktivitet/forbrænding til din hund, så vil det også betyde at hunden føler sig mere mæt når den ikke bare kan hugge maden i sig, men rent faktisk får tid til at mærke efter. Vi gør det, at Taiki får halvdelen af sin mad igennem arbejde (træning) når vi er på tur og resten får han opblødt i vand, da foderpillerne så svulmer op og får mere volumen, hvilket øger mæthedsfornemmelsen. Har han en dag hvor han er meget sulten, tager jeg gerne lidt boullion fra de der pulverterninger og koger nogle gulerødder og haricot verdes, som blendes med hans alm. (opblødte) hundefoder (hvor jeg endda kan tage lidt fra, når han også får grøntsager, så han ikke bliver proppet). Så smager maden pludselig spændende og han får mere at spise i mængde, men man har fyldt op med ikke-fedende grøntsager. Gulerødder er generelt en god ting, fordi man bruger mere energi på at omsætte dem end man får fra selve guleroden, så de er slankende (men man kan jo ikke leve af dem, desværre). ¤ Husk, at det er SYND for hunden at være tyk, det begrænser dens udfoldelser, dens energi og generelle velbefindende. Samtidig er de ekstra kilo ekstra belastning på dens led, så du risikerer at måtte tage den svære beslutning om aflivning før tid, fordi den får slidgigt. Det er noget, der kommer snigende hen ad vejen, men de fleste jeg kender vil gerne lige have de ekstra år med deres hund og undgå smerterne, medicinen, eventuelle operationer osv. Så hver gang du er fristet til at synde på din hunds vejne, så kig ind i de tiggende øjne og tænk på de år, du går glip af, hvis du bukker under.

Lige et ekstra spørgsmål. Hvis han nu lærer, at lade være med at lægge sig osv., kan jeg så i processen lade ham hilse på tæver når han gør det rigtige? Som en slags belønning? Altså sådan at når han lægger sig ned, hilser vi slet ikke på hunden uanset hvem det er, men lader han være og går "plads", så hilser vi hvis det er en tæve og ellers får han selvf. anden belønning. Eller skal der slet ikke belønnes her? Åh, jeg føler mig godt nok elendig som hundegøgler, til trods for at Taiki faktisk er kommet vildt langt på relativt kort tid.

Men hvordan gør vi så ift. at møde hunde. Skal det være helt slut nu eller hvordan? Han er en relativt social hund ift. andre hunde, så jeg vil ikke forhindre ham i det, men samtidig ved jeg ikke hvad han synes om den anden hund inden de lige har hilst. Skal jeg nøjes med de hunde han kender og tæver, fra nu af? Det kan vi godt, det er mere et teknisk spørgsmål. Ninjamor, jeg har faktisk gjort som du beskriver i en periode, nogle gange har han lagt sig midt ude på vejen og så er det også bare på med jernhandsken og afsted. Men jeg tænkte bare på, om der var en mere snedig /konstruktiv måde at gøre det på, for så ville jeg hellere dette. Taiki har fået meget mere tillid til mig som leder, det tog ham noget tid at acceptere fordi JEG har været vag og haft usikkerhed. Men nu har han fattet pointen. Det skal han også ift. andre hunde, mit problem er at jeg jo gerne vil være hende som bestemmer MEN også imødekommer hans behov for kontakt. Men vi går den sikre vej så. Ift. det med hvalpene, ville jeg høre om der var nogen råd til at lære ham, at hvalpe bare er hvalpe og skal behandles sådan. Han får IKKE lov til at bølle hvalpe, der er jeg MEGET skrap og jeg siger straks til folk, at han ikke kan finde ud af det, så de kan passe på deres hvalp. -- Det er sket et par gange, at hvalpeejer har sagt noget i stil med "Min hvalp skal jo lære det, hæhæ", hvor jeg blev lidt gal. Så der svarede jeg bare, at det var præcis den holdning (hos andre hundeejere) da min egen hund var hvalp, som har gjort ham så bisset i dag og jeg vil IKKE være med til, at sende den slags negativitet videre. Cirklen stopper her! For én ting er voksne hunde, som sætter hvalpe på plads som bøller dem eller napper dem på en ubehagelig måde, en anden ting er hunde som bøller hvalpe bare fordi de lugter sært. Det sidste er der INGEN læring i for hvalpen og det gør dem jo bare mega usikre fordi det ikke giver mening. Vi ved allerede nu, at Taiki skal være ene hund i sit hjem, for trods at han er ret social anlagt for en shiba, så har han det bedst med at være ene hund. Så problemet er måske ret begrænset i virkeligheden.

Han vælger helt selv om han vil hilse eller ej. Problemet er, at det at han lægger sig ned kan betyde begge dele. Han har "altid" gjort det, men førhen (som hvalp) var han nemmere at distrahere til at stoppe opførslen. Nogle gange lægger han sig ned, selvom hunden er langt væk og de slet ikke skal hilse, f.eks. hvis hunden er på vej væk.

Årh, lille pus

Som jeg forklarede min mor det, engang vi snakkede om det: Det svarer til at tage en tilfældig 16 årig fyr og tilbyde ham et pizzaslice - eller Megan Fox nøgen ... og så forvente, at han selvfølgelig vælger pizzaen. Man KAN også stille for store krav til folk og hunde!

Jeg synes, at man skal udvise hensyn. Den gælder for så vidt begge veje! Som hanhunde ejer forsøger jeg at tage hensyn til tæverne der er i løbetid eller lige før/efter deres løbetid (informeret af deres ejer), fordi min hanhund selv mener at han er mega lækker, så hvis de siger nej, er det faktisk fordi de siger ja (og siger de ja, så er han klar!). Det synes jeg er pisse træls på deres vegne, de skal have lov til at være i fred. Omvendt så sætter jeg også pris på de tæveejere, som ikke kommer vadende ind på mit spor med deres tæver og ødelægger det hele, fordi hun både bløder og gør sig til. Jeg er studerende, så når jeg køber sådan en møgkanin til kaninslæb, er det lige 30 øl i fredagsbaren jeg så IKKE har råd til. Så det skal bare udnyttes max og IKKE spoleres af løbske tæver, tak!

Hun er da en Malamute Smukski.

Det er også dårlig stil, Jaffa. Den hund skal da bare risikere ikke at få mødt sine behov, så længe den kan se ud. Det ender jo også altid godt, ved vi jo. Ellers kan man jo altid bare sælge den videre eller aflive den. Det er jo kun en hund, den er da ligeglad. Sarkasme kan forekomme i dette indlæg...

Jeg overvejer lidt om selvtillidsøvelser kunne hjælpe ham, men hans usikkerhed er ikke generel, kun i forb. med andre hunde. Jeg synes da også, at det er sigende for hans udvikling, at han kan brumme af en anden hund og ikke gide den, men så gå hen og hilse på dens menneske (hilse = snuse, søge kontakt) også selvom den anden hund stadig er i nærheden/tæt på - så ignorerer de bare hinanden. Førhen kunne han enten lide hunde - eller også gøede han, gjorde udfald og var balstyrisk! Så der er bare sket rigtig meget på den front. Jeg gad godt lide have det sidste med, for så ville alting bare være helt i orden. :hjerte:

Taiki har haft en periode med usikkerhed over for andre hunde. Han reagerer nu kun på visse hanhunde, men ikke længere med udfald. Han viser bare, med rynken på næsen/knurren/mumlen, at han ikke gider dem og så går vi vores vej eller de går deres vej. Uanset hvad er resultatet, at når han siger fra, bliver hans grænser respekteret. Han kan med de fleste tæver (ikke usikre, aggressive tæver, men ellers alle) og en del hanhunde, alt efter hvordan de reagerer på ham. Men vi har to hængepartier lige nu. Det ene er, at ved synet af en anden hund lægger Taiki sig ned og bliver som en sten, men det betyder hverken noget godt eller skidt. Det er rigtig træls, for han gør det selvom den anden hund er langt væk, på den anden side af gaden osv. og han gør det LIGE med det samme han får øje på den, så vi kan ikke nå at aflede m.m. Desuden reagerer han overhovedet ikke med lokken af godbidder eller pivedyr. Man kan kun aflede ham hvis han ikke har fået øje på hunden, men det fungerer jo ikke, for han aner jo ikke hvad der foregår. Så man får ikke rettet på hans adfærd på nogen måde. Hvis hunden kommer hen for at hilse på ham, stiller Taiki sig ofte op og er helt stiv i kroppen, hvilket jeg tolker som stress /usikkerhed. Enten snuser han til den og knurrer, hvis han synes det er en dum (han)hund. Så trækker vi os straks, mens han får en pladskommando - det er vores rutine, så det gør han straks, hvilket også medfører at han ikke gør udfald på den anden hund, fordi han ved at når vi er i den rutine, så har vi ikke mere med hunden at gøre og så skal han bare følge mig, fordi jeg siger det (på med lederhatten). Men andre gange står han så der og snuser, inkl. stivhed i kroppen, og så slapper han pludselig af, logrer, vil lege osv. Så kan han godt lide den anden hund. Men jeg synes, det er en meget ukonstruktiv adfærd for ham, for man kan se at den anden hund ofte bliver usikker på ham, hvilket jeg godt kan forstå --- jeg er hans menneske og selv JEG ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det skaber altså nogle spændinger i situationen, som kan ændre udfaldet fordi den anden hund bliver usikker, hvilket så igen gør Taiki usikker og så ruller bolden, og det bliver et dårligt møde selvom det ikke nødvendigvis behøvede at være det. Den anden ting er, at Taiki slet ikke magter hunde uden tydelig (køns)duft. Dette gælder nogle steriliserede tæver (men ikke alle), nogle kastrerede hanner (men ikke alle) og næsten ALLE hvalpe. De fleste tæver og hanner ved han godt hvad er, uanset om de er steriliserede/kastrerede eller ej, og det taler hverken for eller imod dem. Nogle kastrerede hanhunde kan Taiki ikke snuppe, andre er helt fine. Det er som med intakte hanner. Men kan han ikke bestemme deres køn ud fra lugten, så reagerer han stort set altid negativt. Også selvom den anden hund ikke har indbudt til det, ikke udviser usikkerhed selv. Ja, nogle gange kan den anden hund logre, rulle rundt og forsøge at charme sig til leg, men fordi den ikke har nogen tydelig kønslugt, står Taiki helt af (og han siger ellers altid JA TAK til leg, han elsker at lege). Og hvalpe, ja det går slet ikke, han fatter ikke hvad dét går ud på - til trods for at han har mødt hvalpe med jævne mellemrum hele vejen op igennem sin opvækst. Han ender bare med at bølle dem og det synes jeg overhovedet ikke er okay opførsel, for de har intet gjort andet end bare at være der, og lugte af hundebørn, så de lærer intet af at blive bøllet af Taiki, fordi det er uden årsag. De lærer da kun, at Taiki og/eller rødlige hunde er dumme! Og det vil jeg sgu ikke være med til, at sende i hovedet på en hvalp. Så hvalpe undgår vi helt hvis vi kan, hvis vi ser en hvalp i snor kan vi på afstand følge efter den så Taiki får snust til dens spor og tis. Dette tillader jeg i håbet om, at han så vænner sig til deres manglende kønsduft... Men der er sgu ikke sket nogen fremskridt endnu. Ift. alle de problemer vi havde med ham for bare 3 måneder siden, er det totalt fedt at disse to ting er de sidste, jeg egentlig føler er et problem. Vi har så også bare knoklet og brugt en formue i penge på adfærdsgøgl, og eftersom pengene er små for tiden ville det være fedt med idéer til hvordan vi kan prøve at arbejde med disse ting selv, inden vi evt. involverer en adfærdsgøgler.

Bare fordi det er de ting de nævner her, behøver det jo ikke være det afgørende for dem. Det kan jo være, at de er ret openmindede og det derfor er de eneste krav de i første omgang smider på, og så kan de senere sortere i racerne alt efter disses temperament, aktivitetsbehov osv. Hvis jeg ikke allerede havde en race som var "min", så ville jeg nok gå lige sådan til værks, bare for at have et sted at starte. Det er jo en jungle.

Vi gjorde det, at vi først vaskede med Rodalon for at fjerne bakterier og bagefter vaskede vi med den billigste parfume shampoo fra Netto eller Fakta. De har gerne en kraftig lugt, uden at skade træet i gulvet - og det hjalp bedre end UrinOff og hvad de ellers hedder, de smarte ting man kan få. Jeg tænker i dette tilfælde, at det kan være en idé at give HELE gulvet en omgang med sæbespåner (eller hvad I vasker gulv i) og evt. putte et par dråber billig stinke-shampoo i. På den måde ledes der ikke opmærksomhed hen til ét bestemt område eller plet, fordi hele gulvet kommer til at lugte ens. Da Taiki havde blærebetændelse tørrede vi selvf. op og vaskede, hvor han havde uheld, men ca. hver anden eller tredje dag fik hele gulvet i hele lejligheden en overhaling, og det havde en virkelig god effekt, fordi Taiki ellers var ret fokuseret på de områder hvor der lugtede anderledes.

Bedre til søgning/spor, agility, udstilling. Taiki er super til spor, problemet er at hans næse er blevet meget, meget skarp så han bliver hurtigt distraheret af andre lugte, f.eks. krydsende egern. Til gengæld kender han kun lugten af kanin fra vores træning, så den er i hans bog noget særligt og meget fedt. Så intet kan slå kaninlugten (endnu) - udover tæver i højløb. I den forbindelse må jeg sige, at jeg har en fantastisk hund. Han hilser på højløbske tæver og bliver lidt elektrisk, men efter 20 minutters sprint er han "god igen", afslappet og har fået ørerne tilbage. Det synes jeg er imponerende af en ganske viril, hormonramt, intakt hanhund på 1 år. Hjemme har vi altid skulle hjælpe ham til at slappe af efter en tur, med en tyggedims, så det er bare "business as usual".

Taikis Is består af fedtfattig A38 med kylling eller torskerogn. Jeg blender det og fryser det. Mm.

Taiki har 2 gange inden for relativt kort tid været i bad. Han er nu begyndt at fælde, men det tror jeg er fordi han gør klar til en vinterfrakke. Da kæresten så fortalte at Taiki havde rullet sig i tævetis forleden aften, nøjedes jeg altså med lige at gnide ham oven på det yderste lag pels med en fugtig klud. Jeg kunne ikke lugte noget tis på ham bagefter og jeg turde ikke give ham bad igen. Det er et helvede med hans underuld, han hader hårtørreren, han bliver for kold pga. træk hvis han er fugtig og jeg synes altid, at han ser så mærkelig ud i tiden efter. Til gengæld får han lækker pels hvis jeg børster den med en alm. pelskam hver dag, fordi jeg så får trukket lidt af hudens naturlige olier ud i pelsen, hvilket virker rigtig godt. Jeg vasker ham stadig med hvalpeshampoo, da jeg ikke kan finde ud af hvad jeg ellers skulle bruge og gerne vil undgå de stærkere varianter. Jeg tror, at jeg vil undersøge hvad det der FurDry er for noget, for det kunne være rart til ham her i vintermånederne!!

Der er ift. hunde en stor kulturforskel imellem Danmark og visse områder af Tyskland. F.eks. oplever jeg en streng disciplin og kontrol i det, som var Østtyskland engang. Jeg tror, at det stammer tilbage fra DDR, hvor man gjorde kort proces med brugshunde der blev syge og var meget kontrollerede i alt hvad der hed avl, træning osv. Hundene i DDR havde en funktion de skulle opfylde, punktum. I dag er der helt sikkert blødt rigtig meget op for denne tankegang, men jeg har en fornemmelse af, at tyskerne gør rigtig meget ud af træningen. For dem er det IKKE acceptabelt at have en hund med manglende indkald. Så enten virker indkaldet eller også er hunden i snor. Simple as that. Det kunne mange herhjemme lære af.

Taiki kender alles lyde her i opgangen samt hvordan deres venner, mødregruppe osv. lyder. Så hver gang nogen får gæster, som de ikke har haft før, så brummer han i retning af døren. Han stopper kun, hvis vi kigger ud af dørspionen og siger "Nårh, ej det er bare gæster til 1. salen, det er ok". Hvis noget er HELT galt, altså lyder helt vanvittigt - f.eks. dengang overboen kom fuld hjem og havde svært ved at komme op af trapperne - så gør han meget højt. Det skete også dengang en narkoman forsøgte at tage i dørene for at se, om en af dem skulle være åben - han fik en kæmpe svada af Taiki, så han valgte at smutte. Vi har aldrig reageret på lyde fra opgangen, så det er en idé han selv har fået, som vi har forstærket.

Taiki bliver elektrisk af kaninslæb. Blod er han ikke sååå vild med, men han ved hvad idéen er og så kan man jo score godbidder og masser af opmærksomhed /ros. En fed bieffekt er, at han bruger sin næse meget mere når vi er ude. Lige pt. er der især gang i egerne (staveplade, egern i bestemt flertal?), som render på græsset for at gemme nødder og lave forråd, så de spor følger han gerne indtil han vader ind i de træer, hvor egerne bor. Mindre fedt er så, at han "jager" biller i de nedfaldne blade, adr. Taiki slapper også mest af når vi er indenfor, dog kan et hunde-puslespil få gang i ham. Det er nok mest fordi, at der skal være menneske til stede når de bruges, så han får opmærksomhed imens. Han elsker opmærksomhed.

For lige selv at deltage. Taiki blev 1 år i fredags. :hjerte: Han får ca. 45 minutters morgentur. Dette er inkl. træning og fodersøg, hvis han skal være alene hjemme. Nogle gange mindre, hvis kæresten er hjemme hele dagen og kan aktivere ham inde eller gå en tidligere middagstur. Middagsturen varer ca. 45 minutter til en time. Der er småtræning af hverdagslydighed, men ikke "rigtig" træning. Snus og leg primært! Aftenturen er gerne 30-45 minutter, der snuses bare. Og alt efter hvornår aftenturen falder, kommer han nogle gange ud på en ultra kort tur på 10-15 minutter hvor han gør hvad han skal, inden natten. Mange af turene er dog afhængige af, hvordan den forgående tur gik. Hvis morgenturen er kort, er middagsturen gerne længere, og så bliver aftenturen også gerne lidt kort. Men har han fået en lang morgentur med træning und alles, bliver de næste ture lidt mindre. Aftenturen er altid meget rolig med snus og tulleri, men alt efter hans behov kan den variere i længde. Alt i alt vil jeg mene, at vi går tur/ er ude ca. 2½ - 3 timer om dagen med ham. Vi har ikke have, havde vi have ville jeg foretrække at træne og lave fodersøg i dén, og det ville begrænse turenes længde.