-
Antal indlæg
1.654 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Louisen
-
Jeg tænker, om al det korn måske "samler" afføringen mere eller lignende? Orijen var helt kornfri, men gav ham meget lind afføring og oppustethed/luft i maven. Acana havde lidt valset havre i, og det var lidt bedre men stadig ikke lige så godt som Royal Canin Satiety, som har både byg og hvad ved jeg, af korn.
-
Jeg har købt mig fattig i Orijen og Acana, det skulle jo være SÅ godt. Resultatet var, at Taikis mave var lidt ustabil, afføringen kunne godt være lidt lind i det uden at være decideret tynd. Når vi gik tur, kunne han godt være 45 min. om at skide, jeg tænkte bare at han var nødt til at bevæge sig lidt inden der kom fut i tarmsystemet. Pga. ønske om vægttab er han nu på Royal Canin Satiety Support, som er proppet med alskens korn og jeg ved ikke hvad. Og udover at han kan spise sig propmæt og stadig tabe sig, så er hans afføring bare rigtig "flot"... Fast uden at være hård. Og hvad værre/bedre er, at han nu gerne sk**er inden for de første 10 minutter af turen og han virker meget mere rolig (hvis man kan sige det sådan) før, under og efter. --- Hvilket får mig til at tro, at han har haft ubehag ved afføring tidligere og nu ikke oplever det ubehag, og derfor ikke holder sig til han absolut ikke kan mere, men bare "gør det". Jeg bliver ærlig talt lidt harm, vil det sige at jeg har købt mig død-fattig i det fine foder, og så har min hunds mave og tarm ikke været glad for det, og han har haft gener ved afføring. Og nu får han Royal Canin fyldt med alt muligt bras, og det er bare rigtig godt for ham..?!! Hvad er så idéen med de fine mærker, ja jeg spørger bare. Og overvejer hvad jeg gør, når han har tabt sig, for han kan ikke spise nok Satiety til ikke at tabe sig (spiser sig som sagt helt mæt i det nu og taber sig fint) og jeg skal da ikke have gang i hverken Orijen eller Acana igen når jeg har oplevet, hvordan det OGSÅ kan være. :hmm:
-
Alle siger, når de ser Taiki: "Jeg troede, at shibaer var ræveagtige at se på, men han ligner da mere en bamse!". Må bare fortælle dem, at Taiki er en ener og verdens dejligste shibabamse, selvom han nogle gange godt kan være et surt spetakel. Nævner som regel aldrig at han minder ufatteligt meget om mig selv i personlighed. Edit: Hov, der kom en masse "fraklip" med, skidt med det. OG SÅ BLIVER HAN 1 ÅR PÅ FREDAG!!
-
Det er en typisk fejl jeg ser, hos nye hundeejere. Hunden har været alene hjemme hele dagen, så de tager den med ud og slipper den løs straks. Nogle gange kan man virkelig fornemme, at ikke engang en skinke svøbt i bacon, kunne få hundens interesse, så klart at indkald ikke virker lige dér. Så er det nemmere, når hunden er glad, lidt brugt og lidt mindre "desperat" efter oplevelser efter en dag inde. Jeg kender i hvert fald en del hundeejere, hvis hemmelige trick på deres 100% virksomme indkald, er at vente med at slippe hunden til man har løbet lidt sammen, snust sammen (i snor) og trænet lidt. Så hunden er mindre i det mindset, som hedder "ÅRH WOW, jeg er UDE, hov se, en fasanlort, måske er fasanen inde i den busk - hov, hvem kalder? - nå pyt, jeg må fange fasanen NU!"
-
Beagler er jo avlet til jagt, spor og løb. Hvis I nogensinde har set sådan et koppel beagler i fuld galop gennem skoven, for at jage rådyr ud af buskene så de kan skydes, så ved I hvad meningen med beaglers liv er. Fedeste oplevelse EVER, og jeg er ellers ikke beaglefan. Beagler er hundenes version af Batman! Det betyder selvfølgelig, at det kan være svært med kontakten, fordi mange af dem jo er avlet til dette formål, så det ligger dem meget naturligt for. Og jeg synes, at det giver sig selv, at det er nemt for hunde at "falde i" de ting som er naturlige for dem, mens tillært adfærd er noget der skal, ja, tillæres. Hvilket tager tid, især hvis det skal trumfe den naturlige adfærd.
-
En god rutine kunne være at én af jer går ud med hende, mens den anden dækker bord/hælder op/laver det sidste på maden. Så ved I, at hun ikke skal ud og kan evt. træne "lig i kurven når vi spiser". Det er også effektivt imod tiggeri.
-
Hahaha, den burde have en lille vogn og en guldkrans i laurbær, og blive ført rundt med heste spændt for!
-
Engang vi stod og snakkede med en gruppe hundeejere, hvor der var en chihuahua som var meget gal på verden (for den gøede ud i luften og ikke af nogen i særdeleshed), kom min kæreste til at sige noget i stil med "Det er jo ikke en RIGTIG hund hvis man kan sparke den mere end 50 meter". Fnis. Skal måske lige tilføje, at manden er en sucker for ALLE dyr, bortset fra fasaner fordi de er så dumme.
-
Og det der med, at rende og sætte på plads, vise hvem der bestemmer osv. Jeg synes det er synd for alle hundene. ¤ Det er synd for de mindre hunde, som bliver bøllet og får en dårlig oplevelse. ¤ Det er synd for deres ejere, hvis deres hunde får ind i hovedet at alle rottweilere er nogle dumme nogen, for det er sgu belastende hvis man bor et sted med mange hunde, at ens hund har issues på den ene eller anden måde. ¤ Og det er også synd for den store hund, at den føler et pres for at skulle vise sig og markere, og ikke bare kan chillaxe og enten bare kigge på, eller deltage i det sjove. Fordi den har så travlt med at puste sig op og føre sig frem. Jeg har selv en lille terrorist, som dog er i kraftig forbedring. Nu hvor han har forstået, at han ikke skal lege hverken sherif eller Otaiki bin Laden, slapper han mere af - og sikke en overraskelse (not so much), hundemøderne går meget bedre.
-
Jeg har opdaget, at det er svært effektivt når nogen siger sådan noget pjat, at spørge meget uskyldigt: "... Hvor har du egentlig forsikret din hund henne?" og så bare smile sødt.
-
Jeg er en af dem, som gradbøjer loven engang imellem. Jeg mener, at det bør der være plads til. Loven er ikke sort/hvid, det er bl.a. derfor at vi også bruger sådan noget som præcedens, når der skal afgøres sager. Hvis man har en hund der er rolig, som man har 100% styr på (og ikke bare tror at man har styr på), som aldrig har gjort nogen fortræd osv., så synes jeg det er fint at den ikke bærer mundkurv, så længe man ikke tages af policen. På samme måde synes jeg også at det er okay, at gå over for rødt kl. 4 om morgenen når gaderne er totalt øde og man er drivvåd pga. regnvejr og bare gerne vil hjem. Igen under forudsætning af, at den eneste bil som passerer det øjeblik, ikke er en politibil.
-
Jeg tror bare også, det der med at blive aldrende og ikke kunne løbe osv., at der ligesom med os mennesker nogle gange sker et interesseskift med hundens alder. Nogle hunde vil løbe og lege hele livet, men jeg oplever også hunde, der med alderen bliver nogle tullemor'er og tullefar'er helt af sig selv. De har stadig livsgnist og det hele, men de kan egentlig bare bedst lide at tulle afsted, snuse, grave et hul, tisse lidt her og der, hilse på andre hunde (sådan "snift snift, nå du er godt nok i løbetid, ja, nå... men jeg må videre, hej hej" -agtigt), men bare passe sig selv. Selv hunde, der i de første 5-6 år opførte sig totalt hvalpet og fjollet, har jeg oplevet blive små tullefar'er, hvor man rigtig kunne se at de HYGGEDE sig med bare at snuse og tulle rundt. Husker især min onkels gamle hund, han elskede at jage fasaner på marken bag ved huset, men da han blev gammel var det også okay bare at snuse derude. Jeg synes godt, at hunde må have lov til at have en alderdom, så længe de stadig har livskvalitet .. og hvad dét så er, er jo ekstremt individuelt.
-
Taiki er allerede vænnet til en blød mundkurv i stof i små intervaller. Uden den stressede han vildt hos dyrlægen, nu slapper han helt af (når han skal have klippet klør). Jeg syntes først, at det var mega synd og forfærdeligt, men af den ene eller anden grund får det Taiki til at slappe af, så tjaeh... Men en mundkurv på tur? Det kan jeg ikke lige se ske. Han roder i bladene og jorden med sin snude, og dutter den ned i alle huller for at snuse efter mus eller andet. Det ville være en klar forringelse af hans livskvalitet ikke at kunne rode og snuse!! Måske ville han kun få den på, ude på gaden og så når vi var i parken eller på kirkegården, kom den af. :hmm:
-
Jeg ved ikke om jeg nogensinde vil vide, at det er tid. Derfor har jeg en aftale med min søster. Hun bor i en anden landsdel, elsker Taiki og kender ham godt, men ser ham kun med mellemrum. Derfor vil større forandringer til det værre være mere tydelige for hende end os, der omgås ham hver dag. Og hun har fået grønt kort til, om maaaange år forhåbentlig, at foreslå at vi skal overveje at give ham fred.
-
^ Så så man lige sin egen video og blev helt tudefjæs over hvor lille og fin han var, og hvor stor og fin han er i dag. Min dejlige bamse!! :hjerte:
-
Taiki som hvalp og den ekstremt farlige, godbidsstjælende colaflaske!!! I bedes ignorere at jeg snakker babysprog - for han var en baby. Nu snakker jeg bare hunde-nutte sprog. Papkassen nedlagde vi sammen tidligere, det er stadig en af hans yndlingslege og det FEDESTE når der kommer ting fra nettet.
-
Hvis det virkede som mennesker, der havde pengene, ville jeg tage imod den dusør som var udlovet. Men jeg ville give den til Dyrenes Beskyttelse, som hvert år tager sig af alle de vilde dyr, som ingen udlover nogen dusør på at finde og tage sig af. Men DB gør det alligevel og det vil jeg gerne støtte.
-
Jeg tænker jo nok lidt for meget over sådanne ting, fordi Taiki for en måneds tid siden fik problemer med sit ene forben, en belastningsreaktion efter hans pote sad fast. Og vi samtidig kæmper for at få ham ned i vægt. Så der er meget fokus på hans led.
-
Vi bor i stueetagen og under os er cykelkælder, så der er gulvkoldt og det trækker. De sidste par dage har Taiki haft lidt snue, hans næse løb og han havde lidt feber, men det har også været elendigt vejr og selvom vi har tørret ham flittigt efter hver tur, tror jeg at han blev lidt forkølet. Så jeg "tvang" ham til at sove et ordentligt sted, hvilket han accepterede (sofaen og sin kurv). I næste måned, når der er penge på kontoen igen, køber jeg en kurv magen til den han allerede har, bare i str. STOR så han rigtig kan strække sig. Man kan både få tyk polstring eller bare en blød måtte til at lægge i, jeg køber begge så der er til sommer og vinter. Og så må vi se. Den kommer til at bo i soveværelset.
-
Han var også død af skab fordi han rullede sig i den døde ræv, vi fandt på Assistens i går morges. (er meldt til kommunen, som sender en mand ud med det samme for at fjerne liget og undersøge, om den har skab eller hvad) Vildhunde går jo bare rundt med de smerter de nu engang har, får Taiki gigt i leddene vil han få smertestillende og senere hen fred, fordi jeg tager beslutningen om at det er synd for ham. Men vil gerne udskyde det så længe som muligt, derfor tænker jeg på hans led nu.
-
Kendte hverken ejer eller hund, som forsvandt hurtigt efterfølgende, og så er det jo desværre lidt svært. Ellers havde jeg gjort det, også af forsikringshensyn. Hunden ødelagde nye ruskindsstøvler.
-
Jeg er aldrig blevet vaccineret for parvo og den slags, men da jeg fik rabiesprogrammet efter bid fra flagermus (don't ask), fik jeg stor medfølelse med de hunde, der skal igennem det samme. Jeg er totalt cool, er f.eks. lige blevet drænet i knæet med et smil hele vejen (omend lidt stift), men for helvede det gjorde nas at få rabiesvaccinationen, det snurrede i hele armen og min læge er ellers meget god til det. Nogle vacciner er altså bare smertefulde og det kan opleves meget individuelt. Derudover får man jo lidt af sygdommen sprøjtet ind, så man kan blive lidt halvskidt også, hvilket jo også kan gøre at hun piver.
-
Jeg tænker på hans led. Han har adgang til følgende sovepladser: - Stor IKEA pude - Sofaen - Kurv - 2 vattæpper på hver side af sengen - Sengen - Måtte i gangen (ikke til hunden, men det er dog blødere end gulvet) - Vindueskarmen med væg-til-vægtæppe Alligevel ender han halvdelen af natten på trægulvet, han lægger sig der selv. Man kan vel ikke tvinge/lære en hund at sove bestemte steder? Ville han ikke bare lægge sig et andet sted, hvis der var problemer? Havde købt sådan en sækkeseng til ham, den solgte jeg dog videre da den var Taikis fjende nr. 1, endda over støvsugeren og den farlige mand i kælderen (også kaldet varmt-vands-pumpen). Så med mindre vi skulle have krøyerkugler over det hele, måtte den væk - først i kælderen, så solgt. Det skal siges, at han gerne sover alle nævnte steder, men halvdelen af natten altså på gulvet. Han ligger ofte det samme sted på gulvet, men lægger jeg et tæppe der, møfler han det selv væk eller lægger sig lige ved siden af.