Louisen

Normalt har jeg slet ikke fidus til chihuahuaracen. Men så så jeg engang en udstilling med dem. De pilede afsted så hurtigt som deres små ben kunne bære dem, og man kunne bare se at de tænkte "Tjuhej, her kommer jeg, hurra!". Nogle af dem tjippede også af glæde. Små glade dyr. En enkelt gik bananas på bordet, hoppede i små cirkler, tjippede og var glad. Det var først da handleren desperat viftede noget tørret kød, at den stod stille. Og så er de altså lidt sjove når de knurrer og lyder som kurrende duer. Jeg så også en american akita udstilling. Der skal handleren godt nok løbe til, for at hunden kommer i flot trav. De fleste var helt forpustede bagefter. Det må være det samme med handlerne for GD. Der skal tages nogle skridt for at få sådan et kræ i pænt trav.

Det lyder sgu da nemt nok. Det må jeg prøve!

Jeg er selv studerende og jeg har hund. 1) En SU rækker ikke særlig langt. Jeg får handikaptillæg af forskellige årsager. Dette betyder også, at jeg ikke har brug for at arbejde ved siden af studiet. Men de fleste af mine medstuderende - dem som ikke har børn - arbejder ved siden af, for at få det til at løbe rundt. Arbejdstiden skal lægges oven i den tid, din hund er alene. 2) Udgifter du skal huske at medregne, er ikke bare husleje (inkl. el, vand og varme) og mad. Der er også transport, kontaktlinser/briller, bøger (en stor udgiftspost, især hvis du vil læse videre efter HF!), frisør, tøj, forsikringer (indbo-, ulykkes- og ansvarsforsikring), tandlæge hvert halve år (lad være med at skrotte denne post, det bliver dyrt i længden!), medicin af forskellig art m.m. Det er DYRT at bo for sig selv! 3) Udgifterne til hunden kommer oven i. Hvor dyrt maden er bestemmer du selv, men du får hvad du betaler for. Men udover mad, skal du tænke over træning, tæpper, kurv m.m., liner og seler, og evt. frisør til hunden hvis du vælger en pelsplejekrævende hund og ikke selv har evnerne. Derudover skal hunden forsikres. Selvfølgelig kan du nøjes med en ansvarsforsikring, som er lovpligtig (så den kan du ikke vælge fra). Men jeg (og min bankrådgiver!) har været lykkelig for en sundhedsforsikring, der dækker mange af de større omkostninger ved sygdom. Der er så en selvrisiko på 600 kroner, men alt derover dækker forsikringen med 80%. Jeg har en aftale med min bank om, at jeg kan låne penge af dem til udbetalingen for dyre dyrlægeregninger, fordi de har set min forsikring og hvor meget den dækker. Alt efter hvad der så er tilbage at skulle betale, dækker jeg enten som et alm. lån i banken eller betaler med SU-lån. Så sent som i går, var jeg glad for min forsikring. Vi tog nemlig på hospitalet med hunden, som haltede slemt og havde smerter. 1150 kroner for konsultation, fordi det var en søndag. Og dette beløb dækker bare, at dyrlægen ser på hunden og finder ud af, OM der er noget galt. Oven i kommer så anden behandling. Hvis Taikis ben var brækket, kunne vi have risikeret en operation i omegnen af 15.000 kroner. Oven i kommer så efterbehandling, genoptræning osv. Men fordi jeg har en solid totalforsikring til 2200 om året, ville jeg kun selv skulle betale 3600 kroner af de 15.000 for operationen og der kommer også tilskud på efterbehandlingerne, genoptræningen m.m. (og jeg får gratis Falck kæledyrstransport både til hospitalet/dyrlægen og hjem, hvilket er guld når man ikke selv har bil). Så du skal tænke over: - Kan jeg lægge 15.000 kroner på dyrehospitalet når jeg henter min hund fra en operation? - Har jeg råd til en forsikring, der dækker størstedelen af den udgift eller skal jeg selv til lommerne? - Har jeg råd til de 3600 kroner, det vil koste mig når forsikringen har dækket ... oven i kommer prisen for efterbehandlingerne? Det er en dårlig idé at få en hund, man ikke har råd til at tage sig af når den bliver syg eller kommer til skade. For det er umuligt at forhindre det 100%, jeg er selv en mega pylremor og alligevel har vi haft en del udgifter pga. hundens helbred. 4) Vi har allerede være inde på tiden hjemmefra. Men med mindre du får en god aftale i stand, så er det slut med byture fredag. Det er slut med cafébesøg efter skoletid. Introtur på den videregående uddannelse efter HF er også bye-bye. Studieture ligeså, med mindre du har råd til en pension. Ferie? Ikke uden hunden eller råd til en pension. Spontane shoppeture med veninderne? Nope, de skal planlægges, så du kan nå ud med hunden inden. -Især mens hunden er lille, er du meget begrænset, fordi den ikke kan holde sig særlig lang tid af gangen. Vi er to, jeg bor sammen med min kæreste. Ellers havde det været helt umuligt. Hvis vi går fra hinanden, har jeg heldigvis så lidt tid tilbage på min uddannelse til pædagog, at jeg godt kan være "mærkelig hundedame" i den resterende tid, og kun bruge tid sammen med hunden når jeg ikke er på studiet. Det er helt seriøst den realitet jeg har i vente, hvis jeg bliver single, fordi mit studie tager meget tid og hvad der tilbage, har min hund brug for, hvis han ikke skal splitte alting ad i frustration over manglende aktivering, motion og kontakt. Og jeg valgte endda den magelige hvalp i kuldet... Derudover så ved jeg allerede nu, at jeg skal have deltidsarbejde når jeg er færdig. Dvs. at selv hvis jeg er alene til den tid, så er hunden maks alene hjemme 5 timer om dagen. Og jeg har et stærkt netværk i min familie, hvor min mor gerne passer, det samme gælder min søster når hun har tid. Men den eneste grund til, at jeg rent faktisk også engang imellem kan hygge med en øl i studiebaren med mine medstuderende, er fordi jeg har en kæreste som er hundefar. Ellers var det direkte op på cyklen og hjem, efter 6 timer på seminariet. Jeg kan virkelig godt forstå dit ønske om hund. Men det kræver virkelig meget af en. Man laver hele sin livsstil om og møder ikke så megen forståelse fra sine jævaldrende. Og jeg er endda 26 år, men selvom folk omkring mig begynder at få børn og blive mere sat, er der stadig dem som synes det er tosset, at jeg efter 4 timer i skolen styrter hjem for at gå med hunden. Men det er så heller ikke deres tapet eller sofa-indmad, som hunden aktiverer sig selv med, hvis han er for længe alene hjemme og begynder at kede sig (det er ikke sket endnu - fordi jeg er "crazy doglady" og virkelig er på mht. min hund). 5) Hvor er du om 2 år, efter HF? Hvor er du om 5-10 år? En del hunderacer kan blive ret gamle. Det betyder, at man skal kaste et blik i krystalkuglen og spørge sig selv, om man også har tid til den når man er færdig med alle uddannelser og kommer i arbejde. Et almindeligt 37 timers arbejde er ikke et sjovt hundeliv, for med transport er det hurtigt 45 tiner om ugen, som hunden reelt er alene - og det er bare når du arbejder, oven i kommer så hvis du i weekenden skal ud uden hund, eller når du skal købe ind. Også her kan meget løses ved, at man evt. til den tid har en partner, som kan hjælpe og overlappe, så hunden er mindre alene. Men du skal virkelig tænke dig grundigt om, hvad du kan tilbyde en hund - ikke bare nu, men også om nogle år når dine livsvilkår ændrer sig. Jeg ville også gerne have haft hund som 20 årig, men jeg ventede og det er jeg glad for. For ikke nok med, at jeg har hund nu ... så er jeg faktisk også ret god til det, hvis jeg selv skal sige det! Jeg har brugt tiden på at forberede mig; læse hundebøger, undersøge racer, besøge kenneler/opdrættere, granske økonomi, shoppe dyrlæger osv. Så jeg var 100% klar, da det endelig var. Det har betydet, at der ikke var nogen ups-løsninger. Og jeg har bare kunne nyde tiden med min hund, selvom det har været hårdt engang imellem som det er, når de er små. Og jeg ved, at vi skal blive gamle sammen, uanset hvad der sker.

Og så lige et billede af patienten her til morgen. Fordelen ved at være stakkels og forkommen er, at mor lægger en masse bløde tæpper ud på gulvet på yndlingsstederne (så han måske ikke hopper op i sofaen), og så kan man jo f.eks. tage en lur med hovedet under køkkenskabet og samtidig ligge dejlig blødt midt foran køkkendøren (så kan man også holde øje med, at hende mor ikke render ud til sin cykel og forsvinder!). Her er et fra i går, hvor han ligger i sofaen og hygger med os, og et tyggeben med kallun inden i (her i huset hedder de "stinkeben"... Haha). Han ser lidt betuttet ud fordi han er træt med træt på, efter spændende hospitalsbesøg hvor der lugtede meget interessant af mange dyr, og man kom til at strinte i indgangspartiet, men heldigvis kun en lille smule... Og dette billede tog jeg for et par dage siden for at vise, hvor flot han har tabt sig... nu er drømmen bare at han ikke tager (for meget) på her i sin sygeperiode.

Tak for tippet, jeg har faktisk 2 kong'er, så det må jeg gøre. Vi har heldigvis en hundebiks lige i nærheden, så lidt fedtfattig pate må man da kunne opdrive. Med ben mener jeg ikke bare knogler, men også i oksehud og oksehud med kallun inden i, og lignende. Udover at han skal holdes i ro, er mit mål også at han ikke skal tage på af det. Han er jo på en lille slankekur og selvom han ikke behøver at tabe sig i denne periode, vil jeg ikke miste den fremgang vi har opnået. Han er næsten færdig, så det ville være træls!

Ok, det er godt at vide, så jeg ikke render og er mere nervøs end jeg behøver at være. Snakkede med Dr. Dyr her til morgen. Hun sagde, at når hans halten og tydelige smertepåvirkning er så sporadisk, synes hun at vi skal holde ham i ro i et par dage og se, hvordan det så går. Ro = kun ture ned for at tisse og skide, ellers være hjemme. Gerne nogle tyggeben så han har noget at tage sig til. Vi skal bære ham op og ned af trapperne, jeg er glad for vi bor i stuen og kun har 3-4 styks. Han er jo en lille basse. Hele aftenen i går var Taiki helt smadret efter vores hospitalsbesøg, så det blev kun til korte tisseture. Kl. 4.30 kom han ind og næseduttede mig. Vi gik ud på en nærliggende græsplæne og efter bare et par sekunder, fik han lavet stort. Han er typen, der ikke kan lave l... hvor som helst, så det skal nok blive underholdende de næste par dage, hvor han ikke får uendelig tid til at finde det HELT rigtige sted. :stupid: Så længe han trods alt får det gjort, er det jo fint nok, men den unge herre er IKKE tilfreds. Her til morgen synes jeg ikke at han rigtig halter, men i visse situationer bruger han mere sit andet ben/forpote. Jeg håber at dyrlægen har ret, at han måske bare har forstrakt en sene og skal have hvile, så vi slipper med forskrækkelsen. Jeg skal måske tilføje, at min eks' shiba blev opereret i begge bagben pga. akillessenerne som var i udu, og som han blev ældre så blev han også mere ømskindet og dårligere gående pga. det. Der skulle ikke så meget til. Derfor er jeg meget hys med det. Så snart butikkerne åbner, skal jeg ned og købe nogle ben til Taiki.

Så skal du måske bare på jagt efter en pæn størrelse pengekat? F.eks. en af disse: Pengekat: pengekat, pengebælter, Eagle Creek Neck Wallet DlX, rejseudstyr - Spejder Sport Lille bæltetaske: Bæltetaske, mavetaske, hoftetaske, Rejseudstyr stort udvalg - Spejder Sport Trektaske: Bergans Urban Trekker Taske - Spejder Sport Hvis du ikke vil have noget helt så praktisk, kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Hvis jeg var en Barbiedukke ville jeg være "Praktiske Barbie" inkl. make-up og stiletter.

Den er rigtig god. Den sidder lidt højt, på lænden (lige over røven - den kaldes en "bumbag") så der er god støtte og den sidder til, uden at "vippe udad" foroven. Sidelommerne er med til at give den et bredere, foret stykke rundt om livet, så den er super behagelig at have på ift. andre bæltetasker. Samtidig har den justerbare snore, så man kan gøre det store rum mindre for et bedre overblik, hvis man ikke har så mange ting med - og man kan snøre ind ved flasken, så den sidder godt fast. Jeg kan både spurte, løbe og hoppe uden at tabe flasken, det er bare en alm. ½ liters kildevandsflaske med vand i jeg bruger. Jeg har den som regel siddende lidt på skrå, sådan at lige bag min venstre albue sidder mobillommen, så jeg kan høre den hvis kæresten ringer (og så ingen kan stjæle den, fnis, man er vel københavner og vandt til gøglere!). Så kan jeg stadig nå godbidderne i låget og det brede stykke, der går foran på maven, indeholder et par hundeposer. Samtidig betyder denne placering, at flasken med vand sidder ret præcist lige bag på ryggen, så det giver en god vægtfordeling. Og jeg har samtidig fri passage til højre hånd, som jeg bruger til snoren, kommandotegn m.m. Udover ovennævnte fordele, sidder tasken sådan at jeg ikke støder min venstre arm på den, når vi øver plads og deslige. Så jeg er meget tilfreds. Min erfaring med hunde-træningstasker har desværre været, at en del af komforten er røget til fordel for enkle design og billige materialer - denne her holder evigt, er behagelig både ude på en jakke om vinteren og en tynd top om sommeren, jeg bliver ikke skævvredet i ryggen, har armene fri og nem adgang til alle mine ting. Udover min Nihola er det en af de bedste ting, jeg har købt til mig selv for at gøre mit hundeliv nemmere.

Jeg håber også bare at det er et slag eller en forvridning af en art. Mens vi blev kørt af Falck og på hospitalet, var jeg total cool. Men da vi kom hjem og Taiki var faldet i søvn, fik jeg det pludselig helt vildt dårligt, kvalm og hjertebanken. Sidste gang jeg fik det sådan, var dengang jeg blev ringet op af min eks-kæreste efter et sent personalemøde, fordi han havde kørt min mor akut på skadestuen efter et meget slemt fald. Da jeg kom fra Roskilde til KBH og så min mor, at hun var ok trods brækket albue, fik jeg det på samme måde - en forsinket stress-/angstreaktion. Jeg er helt følelseskold i situationen, gør det som skal gøres og er praktisk gris, men bagefter bliver jeg bare SÅ påvirket. Det pudsige er, at dengang jeg læste til sygeplejerske og var hjemmehjælper, samt assistent på et genoptræningsafsnit, der var jeg bare det kølige, kærlige overblik og blev ikke synderligt påvirket af selv meget slemme tilfælde. Men når det er min familie eller Taiki, så får jeg nærmest angsttilfælde bagefter, når jeg overvældes af stresshormonerne. Phew.

Tak alle sammen. Vi tror at det er hans albue som den er gal med. Han går på benet, men han vælger at støtte mere på det andet og er tydeligvis øm. Han er dog mere påpasselig nu, han hoppede selv ned fra sofaen en enkelt gang (er så fandens hurtig, altså!), men brugte kun det raske forben til at lande med. Så han har lært lektien. Vi bærer ham op og ned af trapperne (4 stks - bor i stueetagen), og jeg snakker med Dr. Dyr i morgen tidlig. Jeg håber at vi kan undgå røntgen, for jeg vil gerne undgå narkosen osv.

Det kommer an på hvad vi skal. På de længere ture har jeg gerne lidt af hvert med, så vi kan træne og lege efter behov. Det skal siges, at vi bor i lejlighed og Taiki elsker at ligge på græsset og glo, så det gør vi os meget i, hvor han så får en tyggepind i oksehud, som vi har med hjemmefra. Jeg har også gerne en børste med, da han fælder meget for tiden, så det er nemt at rede ham når han alligevel bare ligger og tygger. Så bruger jeg ruskelegetøj som belønning, en bold og sæbebobler til alm. leg, godbidder og hundeposer, og vand hvis vi går et sted uden vandposter.

Ja, Taiki har nok forstuvet sit ben i vild leg tidligere på ugen. I dag skreg han som besat da han hoppede ned fra sofaen inden vi nåede at stoppe ham og haltede vildt, så vi ringede efter Falck og fik et lift til dyrehospitalet. Vel fremme støttede han dog mere på benet og var ved godt humør, så de mente at vi skulle se det an, skåne ham og kontakte egen dyrlæge mandag. Han halter lidt, skåner selv det ramte ben, men virker ellers upåvirket. Men der er noget galt og vi ved ikke, om det bare er slaget/et vred /en forstuvning eller værre. Skal have ringet til Dr. Dyr i morgen. Taiki bliver forkælet med gode gnaveben så han holder sig i ro, så han er for så vidt upåvirket. Jeg er ved at få et nervesammenbrud og har lyst til at råbe af nogen. Nøjes med at bide mine negle til blods og forkæle kræet indtil i morgen. Skulle have været på vandhulstur med pædagogstudiet, det aflyser jeg, for skal være hjemme ved bamsen. Også selvom kæresten har fri, jeg er gået helt i selvsving i morsyge. Var dog cool og sej på hospitalet og inden da, for ikke at lade Taiki mærke med noget. Men fuck altså, min lille pelsbaby.

Jeg bruger denne her som er købt i Spejdersport. Mærket er Bergans, et rigtig spejdermærke. Der er plads til en flaske vand og en særlig mobillomme, og en lille lomme inden i, til nøgler. To flade sidelommer er perfekte til hundeposer, og det store rum i midten indeholder alt fra børste til bold og sæbebobler, samt ruskelegetøj. I låget er der også et rum, som jeg har godbidderne i, så man hurtigt kommer til dem. Jeg bruger den til både kortere og længere ture med Taiki, både når vi bare skal træne og hygge, men også hvis jeg vil sidde på græsset i parken og læse, så kan jeg have tyggepinde med til Taiki og lidt ekstra guf. Den fås i 1½ L størrelse og 4 liter størrelse - jeg har 1½ liters og den fungerer perfekt, jeg kan have alt med til Taiki og så sidder den super godt.

Det er da frygteligt for hvalpeejeren. Men et eller andet sted... HVIS Birthe Fynbo virkelig har tænkt, at hvalpeejeren ikke var til at stole på, ikke var oprigtig i de ting hun sagde (bl.a. sin indsigt i hundehold og om hvalpen fik opfyldt sine behov), så synes jeg det er fint at hun har sine forbehold. MEN, når hun stoler SÅ lidt på hvalpekøber, at hun får en af sine venner til at følge denne person hjem? Så burde hun ikke have ladet handlen gå igennem i første omgang. Hun burde have trådt på bremsen allerede her. Synes helt sikkert, at B. Fynbo overreagerer og handler forkert, når hun kunne have vejledt og spurgt ind. Men omvendt reagerer hun ud fra omsorg over for sin hvalp.

Symptomerne ved forgiftning er også meget tydelige meget hurtigt, så det er bare afsted hvis man mistænker det mindste. Fra dyrlægevagten: Det mest almindelige giftmiddel til at bekæmpe rotter med er en kemisk forbindelse, som hedder bromadiolon. Det lægges ud i plastposer med et kornlignende, ofte rødligt udseende eller som støbte blokke. Når hunden æder giftstoffet, som de fleste hunde desværre godt kan lide, optages det hurtigt i organismen og efter et kort stykke tid er giften optaget i blodbanen. Bromadiolon virker ved at forhindre blodet i at koagulere. Dette forklarer, at der kan gå nogen tid, før hunden viser symptomer på rotteforgiftning. De akutte tegn på forgiftning med rottegift kan være pludselig opstået halthed, ømme led, blodig diarré, tiltagende svaghed, vejrtrækningsbesvær samt blege slimhinder. Senere optræder blødninger fra organer i bryst og bughule og døden indtræder. HVAD KAN JEG GØRE? Hvis hunden har indtaget rottegift eller man har mistanke om det, skal man straks søge dyrlæge. Ofte vil man kunne se en rødlig farve på hundens snude og læber umiddelbart efter indtagelsen. Åbner man munden på hunden, vil man også her kunne se et rødligt udseende på hundens kindslimhinde, tænder og tunge. Det er vigtigt, at hunden får et brækmiddel, så hurtigt som muligt efter den har indtaget rottegiften. Dernæst behandles hunden med K-vitamin, og K-vitamin behandlingen bør fortsætte i to - tre uger. Hvis hunden har indtaget giften og viser tegn på blødninger kan en eller flere blodtransfusioner i nogle tilfælde helbrede hunden. Det er særdeles vigtigt, hvis man ved, der er udlagt gift, at sørge for, at hunden ikke kan få fat i det. Husk! Hvis man er i tvivl, om hunden er blevet forgiftet, så hellere en behandling for meget frem for at miste hunden.

Ja, start fra bunden og sørg så for, at det er hyggeligt at være alene. Når Taiki på 10 måneder skal være alene om morgenen, fra jeg tager i skole og indtil min kæreste kommer hjem fra nattevagt (1½-2 timer), så har vi gået en lang tur på en times tid inkl. træning. Når vi kommer hjem, sidder jeg så og spiser morgenmad mens jeg læser lidt i en bog eller på nettet, fordi Taiki har brug for ½ time til lige at falde til ro efter turen og komme ned i gear. Hvis han er meget opmærksom eller aktiv, sætter jeg mig i sofaen og holder et tyggeben, som han tygger i - det er hyggeligt og meget afslappende for ham. Når han så er rolig, tager jeg sko og jakke på, og så putter jeg hans morgenmad i en kong leo, som er et flaskeformet aktivitetslegetøj. Jeg lægger også et friskt tyggeben i hans kurv, enten i ren oksehud eller i oksehud med kallun inde i midten og så siger jeg "Hej hej Taiki, ses senere" og smutter. Som regel er han allerede i gang med kong'en på dette tidspunkt. Når han er alene, sørger jeg for at TV'et er tændt så der er lidt baggrundsstøj og ikke er helt stille. Og jeg render ikke og pakker taske eller rydder op lige inden, så jeg kunne lige så vel være i vaskekælderen som jeg kunne være ude på en længere tur, hvis man dømmer efter min opførsel inden jeg går ud af døren. Engang imellem lægger jeg en ekstra snack til ham, f.eks. en gulerod med en revne i, hvor jeg har smurt pate i eller andet. På den måde har han altid noget at lave, at tage sig til når han er alene (tyggedimser og sin kong leo med mad i) og ofte er det endda lidt hyggeligt, med noget ekstra lækkert. Det er tydeligt, når en af os så kommer hjem, at han efter at have spist og tygget lidt, bare er faldet i søvn, for han gaaaber altid og strækker sig, når han kommer hen for at hilse på os. Så sørg for, at det altid er lidt hyggeligt når I går, f.eks. smid lidt godbidder på gulvet som hun skal snuse op, og det bedste er så hvis I kommer ind af døren igen inden hun har fundet dem alle sammen, så hun slet ikke når at blive bange over at I er gået. På den måde lærer I hende, at det er ok at være alene, og kombineret med lavinterval træning, hvor I kun er ude nogle sekunder af gangen, skal det nok blive bedre.

Som sagt begynder han at gø af mig og det sker ellers sjældent, selv når han signalerer at der er nogen fremmede ude på trappen, bjæffer han mere. Hvis jeg bare står stille og venter, begynder han at gå imod mig, men får vi øjenkontakt fiser han tilbage bag træet.

Vi laver faktisk rigtig meget på vores ture, men hvis jeg ikke holder nogle pauser med aktiviteterne, glemmer han at skide, og så skal han ud igen når vi kommer hjem og han mærker efter at han rent faktisk skal.

Min Taiki er 10 måneder gammel og en rigtig teenager. Men han er dog begyndt at arte sig en del, efter grundig træning, så det er jo dejligt. En ting vi træner meget, er indkald og det går rigtig godt. Hans indkald er solidt, men ikke perfekt. Vi træner indkald flere gange dagligt og især én af øvelserne er meget populær. Jeg gemmer mig bag et træ (dog ikke så hemmelig fordi snoren fører derhen) og så må han først komme, når jeg kalder på ham. Når han så kommer og finder mig, agerer vi stor gensynsglæde og leger med et særligt populært ruskelegetøj som han elsker. Problemet er, at hvis han synes at der skal ske noget sjovt på vores gå-ture, så kan han finde på selv at rende hen og stille sig bag et træ. Oftest stikker rumpen ud, fordi han kun gemmer sit hoved/forkroppen bag det. Hvis jeg så ikke kommer, kigger han frem og gør af mig, og gemmer sig så igen. Går jeg hen til ham, opfører han sig præcist som når han har fundet mig ved indkalds-træningen, og så napper han i den lomme i bæltetasken, hvor jeg har ruskelegetøjet. Det er jo meget sødt og ret klogt, men øøh. Bør indkald ikke kun virke én vej? Hvad er risikoen ved at lære ham at indkalde MIG på denne måde, vil det underminere den alm. indkaldstræning? At han stiller sig bag et træ er jo ikke ligefrem det værste der kan ske, men det er jo ligesom ikke meningen ved indkald at det skal gå begge veje... Eller?

Mht. pinde, så er vi så heldige at graverne på Assistens Kirkegård har et godt øje til Taiki, så når vi møder en af dem, klipper de gerne en saftig gren af et træ eller en busk, som han kan gnave i. De er så friske, at væden ligefrem bobler ud af dem, når han "knaser" dem. Dem tør jeg godt lade ham gnave i, der er jo ingen splinter når det er så friskt og Taiki spiser det ikke, han gnaver bare. Tørre grene må han ikke knase. Hunde skal også have lov til at være hunde, men jeg synes godt at man kan sortere lidt i det så det bliver på en forsvarlig måde.

Jeg er ret pylret med at skåne Taikis led. Han er en meget aktiv hund, vi går lange ture med ham hver dag, leger og løber med ham. Det tør jeg godt, for når han er kørt helt flad, så sætter han sig ned og vil ikke gå. Og så "falder" hans ører ud på siden af hovedet, jeg kalder det hans Yoda-ører, så ved jeg at han er mega træt. Og ja... Så bærer jeg ham altså hjem. Alle 15,7 kilo af ham. Det er ekstremt sjældent at det sker, for vi er gode til at vurdere hvad han vil og kan, og han er meget god til selv at gå ud af parken og hjem, når han ikke gider mere. Men det er altså sket et par gange, mens han har været unghund, at jeg har båret ham fordi han signalerede, at han var brugt. Det er godt nok noget tungt, han er jo ingen taskehund... Men han skal ikke presses udover hvad han selv magter.

Da det var rigtig varmt havde jeg sådan en fuster med i niholaen, når Taiki og jeg skulle cykle et sted hen. Så ville han lige få et fust engang imellem for at køles af (han har en anti-skvulpeskål som står nede i vognen så han altid har adgang til vand). Nu er det ved at blive køligere, det var jo lige ved at jeg måtte købe en fjollet parasol til cyklen. Kalechen blev som et drivhus, så det var helt udelukket at bruge den for at lave lidt skygge!

Den anden hund skal vel være under kontrol på offentlig vej (som er uden for haven), når det står i hundeloven. Dvs. at enten ender vedkommendes ejer selv sin hund ind i haven til en fremmed hund og har dermed selv skylden, eller også må vedkommende erkende ikke at have kontrol med sin hund og dermed selv har skylden. Jeg er svært ved at se, hvordan det kan tolkes anderledes og de domme jeg kender, er også faldet ud til den boende hunds fordel.

Sikke nogle dejlige billeder, har folk slet ikke flere? Det må gerne være genbrug!!

Jo, tak for hjælpen, nu kan jeg bedre finde rundt i det. Det passer meget godt med, at Taiki får 173 g foder om dagen, for de 2520 kJ er fra det normale voksenfoder, som jeg blander med Light and Fit. Han får 1/3 normal voksenfoder og 2/3 Light and Fit, og da der er færre kalorier i sidstnævnte, kan han få mere af det, hvilket er godt for han har labradormave. Så det passer meget godt. Ifølge tabellen skulle han have 174 g Light and Fit for at tabe sig, men vi er jo MEGA aktive med ham. Det kan dog godt være, at han får lidt mindre af det normale foder og mere L-a-F fremover, efter at have set tabellen.