Puha, der er godt nok mange og delte meninger!
Jeg ved godt hvordan jeg ville have reageret i de 2 situationer du beskriver:
1) Jeg ville ikke decideret have skældt hende ud, men forsøgt at gøre det tydeligt for hende, at en sådan situation ville jeg ikke acceptere igen! Nok ikke true med politi, men bestemt fortælle, at det finder jeg mig ikke i!
2) Tja, må ærligt indrømme jeg aldrig har skænket det en tanke for nu! Men til en anden gang ville jeg nok bare høre om ikke de kunne lege uden halsbånd...
Sådan lidt generelt om at håndtere løse hund som kommer på uønsket besøg:
Da vi kun havde Milo (kastrat), syntes jeg bare det var vildt!! irriterende at folk ikke kunne hold styr på deres kræ. Men Milo er en ret sej hund, altid cool og aldrig blevet overfaldet.(truet, tromlet og lign ja - men aldrig bidt) Har kun oplevet en enkelt episode, hvor han var oppe at toppes med en anden hund. (De var begge omkring et år og mødtes sidenhen som vokse uden problemer overhovedet) Så når vi vi "besøg" at ukendte/uønskede løse hunde, tog jeg det ret roligt. Sagde bare, hvor irriterende jeg synes det var og fortalte at det jo kunne gå galt! Mange mennesker mener jo desværre, at bare fordi man går med sin hund løs er det en åben invitation til leg/hils.
Nu har vi så fået Luna. Og hold op jeg har ændret reaktionsmønster! Jeg bliver ret stresset over løse hunde, og accepterer ikke længere at de hilser. Stiller mig ALTID imellem Luna og den/de løse. (Milo får lov at passe sig selv, og fungerer også som en udemærket distraktion) Jeg viser med tydeligt kropssprog, at hunden ikke skal komme helt hen og siger roligt men bestemt, NEJ - Gå væk eller lign. Det har virket fint indtil videre. Får godt nok lidt sære blikke, men det lever vi med :blink:
Lille Luna vejer kun omkring 5 kilo og er ellers en ret sej lille tøs som ikke som sådan er bange for noget. MEN, når der kommer 25 kilo legesyg lab/schæfer/whatever tromlende, så trækker hun sig altså - simpelthen fordi hun er blevet rent over ende alt alt for mange gang! Aldrig overfaldet, bare "moslet". Men det er nok! Så nu hilser vi kun på store rolige hunde, eller hvis de er i snor.
Min oplevelse er, at hvis man forholder sig roligt men bestemt, både over for løs hund og ejer så kommer man langt! Altså ikke bliver sur og skælder ud/råber op, men forklarer tydeligt men roligt(ikke undskyldende) så kan man hilse pænt efterfølgende også. Jeg møder i al fald flere nu som pænt tager deres store legebamser i snor når vi passerer hinanden, selvom de var løs den/de første par gange. Og vi smiler og hilser pænt.
Sådan lidt om dårlig oplevelser:
Der er jeg sådan egentlig ret enig med Amocca. At det ligger lidt i hundens sind, hvordan den reagerer i det lange løb på dårlige oplevelser! Milo har som sagt haft besøg af utallige løse hunde og da også haft, hvad nok kunne betegnes som dårlige oplevelser, men han har aldrig taget det med sig videre til næste møde med hund! Han er skvattet af balancebommen i AG osv, aldrig kunnet mærke det efterfølgende. Luna derimod, har taget alle dårlige oplevelser med sig videre! Fx: blev som helt lille hvalp vappet med en pind af en dreng som ville hilse på hende (havde ikke set han havde pinden gemt på ryggen). Nu er hun virkelig bange for børn, specielt i flyverdragt - da det var en knægt i flyverdragt. Eller, blev rendt over ende på vej ud af en tunnel til ag træning = skulle bruge flere træningsgange på at opbygge et godt forhold til tunneller igen - først nu snart et år efter løber hun igennem uden tøven.
Nå, lang historie kort: Reager roligt men bestemt, overfor hund som ejer :blink: Og forklar, men ikke undskyld og belær. Det tror jeg man kommer længst med :5up: