Cricht

Vi kan godt være med i kæmpe-dinosaurus-lort-klassen Når Carla pøller kan det indimellem være svært at samle op med bare én håndfuld! Vi rydder haven ca. en gang om ugen, og det er lidt forskellige hvad vi gør med det, en del af det ryger i komposten og når jorden ikke er stivfrossen som nu, så har vi fundet ud af at det stopper ballademageren i at grave i sine yndlingshuller, hvis de bliver fyldt med hendes egen pølle :5up: I skulle se hendes ansigtsudtryk første gang hun gik til angreb ved vores blåbærbusk, som ellers er et yndet gravested, da hun opdagede hvad hendes far havde fyldt hendes hul op med og lagt jord ovenpå Damen vendte om på stedet og har ikke nærmet sig siden.. Men ja, ellers ryger det som sagt i komposten, og når vi får hentet storskrald og tømt vores grønne haveaffaldsbeholder en gang om måneden, så plejer vi gerne lige at fylde den op med et par skovlfulde fra komposten så det ikke hober sig alt for meget op..

Tusind tak Ninjamor - Nu føles det jo helt håndgribeligt at gå igang med! :5up: Carla er i forvejen meget kontaktsøgende, og hvis vi går med hende uden snor så bevæger hun sig sjældent mere end et par meter foran eller bagved os, og hun holder hele tiden øje med hvor vi er. Her den anden dag gik vi fx på et lille skovstykke og hun tullede rundt som sagt bare en smule foran/bagved os. Når hun fik foran os prøvede vi at stoppe op, helt uden at sige noget, for at se hvor længe der ville gå inden hun opdagede at vi ikke fulgte med. Men maks 2-3 meter gik hun mere, før hun vendte sig om og opdagede at vi stod stille. Så står hun enten stille eller begynder oftest at gå lidt tilbage mod os. Det er vel i en sådan situation jeg så kan kalde på hende og belønne med ros og godbid når hun så kommer? Carla elsker helt sikkert også alle mennesker og hun vil enormt gerne hen til dem og sige hej! Det er meget sjældent (for ikke at sige aldrig), at hun følger en duft eller lign. og derfor går fra os. Det er udelukkende hvis der er en spændende hund eller et menneske at hun vælger det fremfor os.. Men det er selvfølgelig også en stor udfordring, når man bor i et parcelhuskvarter med tusind hunde og endnu flere mennesker man møder på alle gåture Det er en god situation du beskriver her, det giver mig nogen idéer til hvordan jeg kan gribe det an med hende! Jeg tror "bare" vi har været for dårlige til at belønne hende når hun kommer, fordi hun vælger os til rigtig tit som beskrevet ovenfor, men så har vi ikke lige godbidder på os..

glemte da helt at kommentere hvor dygtig Cleo er!! :klap: Jeg synes absolut at Pote er en kommando der er værd at kunne :5up:

Jeg kan mærke den her tråd motiverer mig til at tage Carlas træning op igen! Må med skam indrømme at efter at øjenkontakt, sit, dæk og stå kom næsten 100% på plads, så blev vi sløsede og har ikke trænet ordentlig med hende i flere uger Det har selvfølgelig resulteret i at det nu kun er øjenkontakt (som hun selv tilbyder til hver en tid :klap:) og sit (som hun gør uanset om vi giver kommando eller ej.. Seriøst, hendes popo er konstant i jorden hvis hun får muligheden for det!) som sidder fast! Vi burde træne seriøst med hende, specielt i forhold til indkald! Hun kommer nok 80% af gangene hvis der ikke er andre hunde/mennesker i nærheden, men hvis bare bagboens hund er ude og hun kan se ham, så er hun døv som en gammel mand på 110! :stupid: Jeg er med på at man kun bør kalde på hende, hvis jeg er sikker på at hun så vil komme.. Men hvordan kan jeg være det?

Hun lyder FULDSTÆNDIG som Carla - Samme reaktioner på træningen, spot on! Jeg følger lige med i tråden her....

Hooold nu op hvor er han nuttet! Med det ansigt må han da hurtigt få sin vilje næsten uanset hvad Stort tillykke med ham!

Min kæreste og jeg er begge vokset op i hjem med hunde - Cavalier King Charles Spaniel og noget lab-blanding hos ham, og langhårde gravhunde hos mig. Derfor var vi gudskelov fra begyndelsen af vores forhold, enige om at når vi engang flyttede i hus ville vi have hund! Vi havde ikke lyst til at bo i en lille lejlighed med en hund og skulle rende ned med den hver gang den skulle tisse osv. Det var bare ikke ideelt synes vi. Så flyttede vi i hus efter et års tid, og straks begyndte vi at snakke om forskellige racer. Vi var enige om at det skulle være en familiehund med stort F! For os betød det at den skulle være i huset, på næsten lige vilkår som os, dvs. den skulle måtte være i sofaen, have plads til en kurv forskellige steder, det skulle være en hund der kunne lide at slappe af og putte og en hund der var god mod børn! (vi har ingen endnu, men sådan at fremtidsplanerne også ville passe ind). Jeg var i begyndelsen helt forelsket i Cavalier king Charles og da min kæreste allerede havde haft en synes han også at det var ok. Dog lå hans store kærlighed hos Mastiffen og han havde altid drømt om denne race efter han havde mødt et par enkelte gennem sin ungdom. Jeg stejlede dog fuldstændig ved tanken om 80-100 kg kæmpe hund Han talte dog sin sag rigtig godt, og efter at have holdt flere foredrag for mig, med præsentation af racen, dens sind osv. gik jeg med til at besøge både Cavalier King Charles avlere og Mastiff avlere.. Efter ét besøg ved hver race var jeg ikke i tvivl! kan huske vi satte os i bilen efter at have besøgt formanden for Mastiff klubben, og jeg sagde bare til min kæreste: Vi skal have en mastiff og det kan kun gå for langsomt!! Lidt mere research og lidt flere besøg, og vi fandt frem til den ideele avler for os og vi blev skrevet på ventelisten og vupti - September 2012 flyttede mullehunden Carla ind Mastiffen er perfekt for os! Carlas rolige sind, hendes glæde overfor andre hunde, børn og generelt alt hun møder er fantastisk, hun er en puttehund uden lige og hun følger os i tykt og tyndt. Selvom udseendet på ingen måde har spillet en rolle i vores udvælgelse af hund, så må jeg da indrømme at jeg også synes Mastiffen er fuldstændig fantastisk smuk og majestætisk på sådan en klumpe-dumpe facon :blink:

Fuldstændig Hun gad virkelig ikke få taget flere billeder på det tidspunkt!

Carla nu knapt 7 måneder og lige rundet de 49,4 kg Min dejlige mullehund! :hjerte: High Five :slem: Carla er ikke heeeelt sikker på den der slange... Smukke Carla

Tak, jeg vil prøve at skrive til hende :5up: Okay jamen kom gerne med input.. Vi er i hundeskov maks. en gang om ugen, ofte går der 1-2 uger mellem at vi er derovre. Når vi er der er det typisk i en times tid +/- en sjat, og der får hun selvfølgelig lov til at lege med de andre hunde der nu er, oftest er det bare løben efter hinanden der da meget kommer mindre racer og fx labrador.. Ellers går vi tur med hende hver dag, ca en halv times gåtur i hendes tempo hvor vi ikke når så farlig langt, men mere på hendes vilkår så hun får snust til hvad hun nu vil osv. Udover det leger vi selvfølgelig herhjemme med hendes legetøj så det er på et meget roligt niveau..

Har hun en hjemmeside eller noget? Har googlet hende, men kan ikke lige umiddelbart finde nogen kontaktoplysninger på hende.. Carla er lige knap 7 måneder

Carla og mig minder ret meget om hinanden når det kommer til at være en klumpe-dumpe og til tider være ret doven Vi elsker begge at sove lææænge og måske også en lille middagslur i løbet af dagen hvis man kan slippe afsted med det Carla og min kæreste minder om hinanden på det punkt, at de gerne kommer når man kalder hvis der er mad i nærheden. Men ikke bare hvilken som helst mad! For min kæreste gælder det med bacon og med Carla er det gerne leverpostej

Nå ja, og så vil jeg bare takke så mange af jer for at komme på banen og give gode råd og forskellige synspunkter på "sagen"! Det er rart at høre forskellige meninger og argumenter når man selv er en smule forvirret! Det er guld værd at der er så mange kompetente hundeejere herinde, og at man næsten altid kan finde nogen herinde der har stået overfor den samme problemstilling!

Tak Shii, det var lige præcis sådan jeg ville ønske at hun havde formuleret det! Vil du ikke give mig et hint om hvem jeg skal ringe til? Har googlet, men har ingen erfaringer med nogen af dem, så ville være taknemlig for et hint, hvis nogen kender en de vil anbefale :5up: Jeg er ganske enig med dig, og måske kom det ikke frem i trådens første indlæg, men det handler slet ikke om at jeg synes hun var en idiot og at jeg ikke vil lytte til hvad hun har at sige. Egentlig er jeg ganske glad for at hun sagde noget, for jeg må da indrømme at jeg aldrig har tænkt tanken, at der kunne være noget i vejen med Carla. Jeg synes vi holder øje med hende om hun går sjovt/halter osv., men netop fordi vi altid har snakket om at hun går som vi typisk har set mastiffer gå, jamen så har alarmklokken bare ikke ringet. Det jeg blev irriteret over var damens måde at formulere sig på! :stupid: Men det er jo egentlig ligegyldigt nu, for nu ved jeg bare at jeg vil have hende tjekket, om ikke andet så for at få sjælero hvis hun ikke fejler noget! Du lyder præcis som min kæreste Du har ret i at vi er førstegangshundeejere (hvis man ser bort fra at vi begge er vokset op med hunde), og egentlig synes jeg vi er ret gode til at følge vores mavefornemmelse. Jeg bliver selv meget irriteret over at damen kunne hyle mig sådan ud af det, men jeg tror det mest bunder i måden hun sagde det på og at det så bare kom fuldstændig uventet! Vi har diskuteret det frem og tilbage og min kæreste er helt klart mest til at følge hans (og min) mavefornemmelse som siger at der ikke er noget galt med hende og at damen overreagerede vildt! Når det så er sagt, så vil jeg hellere poste lidt penge i en kiropraktor og så (forhåbentlig) få at vide at der ingenting er! Jeg må håbe og tro på at den kiropraktor vi vælger selvfølgelig er professionel og ikke bilder os ind at hun er skæv hvis hun ikke er det :5up: Jeg ved bare at jeg ikke ville kunne se mig selv i øjenene (eller Carlas!) hvis vi pludselig om, lad os sige et par år, fandt ud af at hun havde ondt, var skæv eller lignende, så hellere få det afklaret nu og så tage den til efterretning hvis nu at kiropraktoren finder noget! Hvis det så viser sig at der IKKE er noget, jamen så kan det godt være jeg kommer med en bemærkning hvis vi møder dr. dyr i hundeskoven igen

Tak for hjælpen Jeg går lige i tænkeboks og studerer hende nøje hen over weekenden og så må vi beslutte hvad vi gør ved det!

Tak Hestkjær! Jeg synes bestemt ikke Carla går pasgang :hmm: Faktisk er jeg slet ikke i tvivl om at hun ikke går pasgang! Men for en sikkerheds skyld må vi vel hellere få det undersøgt, for som et par andre har understreget så må man vel gå ud fra at en dyrlæge og hundekiropraktor bare har lidt forstand på det, også selvom jeg ikke var enig i hendes måde at fremsætte det på! Jeg er dog samtidig ret enig med Louisen i, at vores egen dyrlæge vel ville have kommenteret noget de gange vi har været derovre (3 gange nu), stolet bestemt på at hun er kompetent og hun har følte og mærket på Carla hver gang..

Nu bliver I nød til at hjælpe mig for nu er jeg komplet forvirret! Siden vi kom hjem har jeg selvfølgelig haft Carla under lup og nærstuderet hende når hun går rundt udenfor i haven og indenfor.. Min kæreste har rundhåndet delt godbider ud ude i haven så hun har vandret frem og tilbage.. Jeg ved ikke om jeg har misforstået hvad 'pasgang' er, men hun flytter IKKE højre forben og højre bagben samtidig! Hun flytter og højre forben og venstre bagben og omvendt.. Carla løber meget sjældent (altså jeg mener LØBER, som i "spurter afsted"), men hun gør det jeg vil kalde, at lunte? Stadig med højre forben og venstre bagben samtidig.. Sådan i et let tempo.. men på intet tidspunkt her til eftermiddag/aften har hun flyttet højre forben og højre bagben samtidig. Jeg vil selvfølgelig bare gerne være helt sikker på om vi overser nogen faresignaler!

Carlas mor er mig Uha jeg tror desværre jeg må tilslutte mig Blueberry's reaktion.. ofte får jeg desværre slet ikke reageret i sådan nogen situationer som jeg gerne vllle! Dog synes jeg den situation du beskriver her er virkelig ekstrem, så hvem ved om det alligevel ville have sat fut i mig Det må virkelig have været voldsomt at være vidne til tænker jeg, og synes da godt du kan klappe dig selv på skulderen over at havde fået en fornuftig samtale med manden og overtalt ham til evt. at kikke på nogen andre metoder! :5up:

Tak! Bare lige for at få det på det rene: Jeg bliver slet ikke sur over at hun henvender sig, kan sagtens forstå at det kan være en arbejdsskade hvis man er dyrlæge og hundekiropraktor.. Det var måden hun sagde det på, der fik mig helt op i det røde felt! Jeg føler mig slet ikke urolig nu, for som min kæreste også sagde: hun har altid gået sådan, hun er ikke skæv i kroppen, hun er en glad hund der bestemt ikke virker til at have ondt det mindste sted - ville hun løbe rundt i hundeskov i over en time hvis hun havde ondt? PP: Ved desværre ikke hvem hun var, hun sagde ikke hendes navn.. desværre, for nu vil jeg virkelig gerne vide hvem hun er :hmm: Umulia: Det var også min kærestes første tanke, at hun nok gerne ville tjene nogen nemme penge

Uhh jeg er så VRED lige nu!! Vi tager i hundeskoven (blot til info, er vores hundeskov rigtig dejlig, ofte kun 1-3 andre hunde og Carla elsker det!) og Carla løber rundt og leger med de andre hunde der er der. Vi er derovre i ca 1,5 time og det er nonstop leg og en glad hund vi har! Lige inden vi skal gå kommer der så en dame med hendes rotweiler tæve, 3 år gammel.. da vi har gået en lille omgang på stien spørger hun pludselig om det er vores tæve "den lyse der". Ja det er det jo så "altså.. jeg er bare nød til at sige noget høhø.. altså jeg er dyrlæge og hundekiropraktor.. og det er altså noget ALVORLIG GALT med jeres hund!! Dr. dyr fortæller os at hun "ikke kan komme ordentlig igang når hun skal løbe" og altså går pasgang og at det altså er alvorligt farligt og at det burde vi gøre noget ved!!! Min instinktive reaktion er at jeg bliver chokeret (før det første for åhh nej der må da ikke være noget galt med min mulle , og for det andet fordi hun lyder død alvorlig og nærmest siger det som om vi mishandler hende!!) Jeg spørger hende om hun kender noget til Mastiffer ellers, fordi Carla altid har gået sådan her, og at hun altid har mindet os utrolig meget om vores opdrætters mastiffer, og dem vi har set på udstilling, ifht. bevægelsesmønster. Hendes svar er det samme: der er noget ALVORLIG galt!! Vi går hjem og googler på livet løs, og så vidt jeg kan læse mig frem til (bl.a. via tråde her på HF), så KAN pasgang være tegn på at noget er skævt/noget gør ondt. Men det KAN også bare være at Mastiffen aflaster lidt i vækstperioder fordi der er mange kilo der skal flyttes rundt og for nogen racer er pasgang bare en naturlig måde at bevæge sig på. Google af youtube videoer af mastiffer er som at se en direkte kopi af den måde Carla går på. Hvorfor skulle dr. dyr sige det på den måde og gøre mig så nervøs, hvorfor kunne hun ikke bare spørge lidt ind til racen, og så foreslå at vi evt. kikker nærmere på det og forklare hvad det evt. kan betyde at hun går pasgang. Jeg tager gerne imod gode råd og forslag, men jeg bliver VRED over at få tingene smasket i hovedet på den måde at folk der ikke kender min hund og min hunds race

Må man tillade sig at brokke sig over at I begge bor i Jylland Vi har selv Carla på næsten 7 måneder også fra Hugedogge - Fra kuldet lige inden jer Donnaelleby :5up: Vi ville elske at have nogle Mastiff legekammerater til hende, men indtil nu kender vi ikke nogen i nærheden af os desværre.. Håber at I er glade for jeres "lille" pige! Vi kunne ikke have ønsket os en bedre hund! Carla er rolig, kærlig, god til små børn og hun tror hele verden elsker hende (det gør de også næsten :blink:)

Sikke en skøn historie og hvor er det fantastisk at netværket herinde kan redde sådan en lille fin hundepige! Stort tillykke med hende, ser ud som om hun føler sig helt hjemme allerede!

Vi har da aldrig nogensiden fået at vide at vores Carla hellere skulle holdes lidt til den tynde siden, end den tykke. En Mastiff vokser lige så hurtigt, om end måske mere i tyngde end i højde, end en GD, men vi fik da at vide af vores opdrætter at det bestemt ikke gjorde noget hvis hun, mens hun er hvalp, har lidt for meget på sidebenene. Hun har siden vi fik hende, taget 2 kg på i snit, om ugen.. Hun vokser hurtigt ja, og hendes knogler og muskler skal kunne følge med, men som MieJ siger, så handler det jo bare om at vide hvordan de skal fodres.. Vi har da ihvertfald bare fulgt Carlas sult, givet hende mad så længe hun var sulten, justeret lidt hen af vejen og hun har fulgt sin egen kurve helt perfekt, og lige efter bogen ifølge vores opdrætter som løbende får besked om hvordan det går. Carlas ribben har ihvertfald aldrig været så tydelige som på de hvalpe der...

Jamen altså...

Tanker til dig!