Zaz-zaz

Jeps, fuldstændig normalt og den med tomaten virker. Vi giver altid vores Berner han lidt tomat i maden, så er det "problem" løst. Man kan faktisk også købe forhudsrens f.eks. i MaxiZoo, meeeeeen når nu en tomat virker....

What she said !

Jeg har fortalt mine omgivelser, at det er helt fint med mig, hvis en af vores hunde klipper en unge, der ikke behandler den ordenligt. Af en eller anden grund har det fået dem vi kender med børn til at have et øje på dem. Det er selvfølgelig lidt grove midler, men altså; hundene bor her og skal ikke føle sig forulempet, fordi der kommer gæster. Jeg synes du skal melde klart ud (på din facon), for Bella skal da selvfølgelig kunne være i fred i sit eget hjem.

Fryser hunden får den kluns på. Fryser den ikke, får den ikke kluns på. Tilfældet vil så, at ingen af vores hunde fryser.

Jeg er med Rikke her. Han er en Berner. Du skal virkelig op på mærkerne, hvis du vil køre gentagelse på gentagelse med ham. Forskellige godbider (af de rigtig gode), forskellige typer afbræk og så selvfølgelig accept af, at nu er det nok. Du får ikke en disse ud af at forsøge at trække Berner-Bamsen til noget han er blevet træt af...og træningen skal jo helst være noget af det sjove.

Naaajjjj, der er en lille Tibetansk Spaniel dame, der har bosat sig her for et par måneder siden. Nu 1 år og en bestemt lille dame, der styre Berner Basse og mennesker med hård pote

Her kommer de ud i haven, hvis de vil og ind, når de vil...eller Lille Fugl kommer ind, når den starter med sit gø-spetakel (dyret havde visse vaner, da vi overtog det...det arbejdes der med...)

Kort sagt: Som med enhver anden race; kærlighed og konsekvens. Vi har en stor Berner-dreng på 4 år og en lille Tibbe-tæve på 1 år. Jeg synes ikke, der er nogen forskel i måden de to banditter skal opdrages på...

psykisk tough...en hund med et sejere sind...en hund, der er mere fremme i skoene, så den overtrumfer - i det her tilfælde - den anden hund og bestemmer...har fat i den lange ende....

Du skriver: "så tonser han lige lidt rundt med et pivdyr lidt... og vupti; 5-10 minutter senere ligger der en lille pyt på gulvet"...er det ikke bare fordi tanken ikke bliver helt tømt ude i den der nye, store, meget spændende verden og så er der lige til en pyt eller to, når I kommer hjem og bette-manden så fiser rundt og leger ?

Har de glasøjne ? Er du ikke bange for at hunden sluger dem eller tygger på dem ?!? Eller det er måske bare mig, der kan forestille mig alt muligt... Jeg har bare købt lidt knas med hjem til vovserne i dag. Det er fast tradition, når vi har været ude og handle ind til næste uge...

Hende der masserer vores Berner siger, at en hund skal være 4 mdr før man må begynde at svømme med den...

Nå ja men så kan vi da følges på den lukkede mens vi hyler: " Uhhhh, vi vil hjem til vores små mirakel-guld-klumper....dikke-dikke-dikke...mors vovse-basser !"

Tag ham hjem. Han skal da ikke sidde og kukke-lure på et eller andet internat, når du kan have ham. Vi fik vaps nr 2 for et stykke tid siden og det er det bedste vi nogensinde har gjort. De to slyngler vi har rendende nu har super meget glæde af hinanden. Det er bare sådan en fornøjelse at se dem sammen og står det til mig skal vi aldrig mere kun have en hund. Det var så ikke lige et forsøg på at tale dig fra det, men en kraftig opfordring til at springe ud i det. Jeg er ret sikker på at ingen af jer tre vil fortryde det et sekund !

Vi giver nu hellere ikke vores hunde noget vi ved 100, at de ikke kan lide. Vi kan desværre så ikke Barfe Simba. Han kan af en eller anden grund ikke se det geniale i råt kød. Det jeg taler imod er den evige renden rundt efter det en eller anden hund kan li lige nu. Vi har været på tørkost blandet med fisk, med leverposteg, med boullion, med madrester, med you name it og kræet følte ikke for at spise. Jeg har hørt flere steder fra, at mange Bernere er småt spisende og kræsne og det er der jeg synes det kan gå hen og udvikle sig til det rene cirkus. Anderledes med den lille ny tibbe. Hun spiser...og det er åbenbart alt. Så er historien ligesom en anden....

Der er dem, der siger, at en hund ikke dør af sult, hvis den tilbydes mad. Den spiser, når den bliver sulten nok. Det er et spørgsmål om, at have hjerte til det. Vi havde så ikke, så os er der virkelig blevet kørt rundt i manegen med, men I kan jo være klogere end vi var

---

Vores Berner-dreng skulle pludselig heller ikke have sit foder, da han blev de der 10-11 måneder. Nej tak ellers tak og vi var dumme nok til at købe den, så vi sprang rundt for at finde noget han dog ville spise, mors og fars lille Berner-kramme-bamse. Vi prøvede alt, vi blandede med alt, vi stod på hovedet og gik på hænder, men nej tak. Og så var der hele spillet, da han for alvor fattede det med blomsterne og bierne...så skulle han da slet ikke have noget at spise og vi var fortsat på stakkels-lille-berner-vognen. Vi fandt aldrig det foder han egentlig ville spise. Til gengæld fik vi en primadonna af en hund...fordi han fik lov. Nu er han fire år og nu spiser han...fordi han har fået en lille vovse-veninde i huset. Så er man jo måske nød til det ellers tager hun det måske. Jeg vil sige: Tilbyd Berneren foder. Vil den have det, så fint. Vil den ikke, så tag det væk igen og tilbyd det igen ved næste spisetid....eller I kan selvfølgelig også gøre som os: Springe rundt og gøre jer selv bare en anelse til grin.

Husets næste hund skal være en Tibetansk Spaniel. Han eller tæve står hen i det uvisse....

Hvor er han bare super skøn !!!

En HEL ko !!! Vildt :klap:

Ok. Det er helt ok, at du ikke begriber, hvis andre mennesker har andre holdninger end dig. Det var egentlig bare det jeg ville høre fra dig....

Det var nu heller ikke familiens adfærd jeg kommenterede på, men på at du ikke forstod, at hunde ikke var velkomne alle steder....

Nej, men altså...fordi du ikke forstår det behøves det jo ikke at være forkert...

Vores kommer i bad minimum hver 14. dag. Man kan lige så godt vænne dem til det her bad-børste-klippe-halløjsa, når nu de bliver udstillet.