Zaz-zaz

Gud fri mig vel. Her sidder jeg i de sene nattetimer og prøver på at forklare, hvad jeg mener med, at vi ikke har alene hjemme trænet vores hunde og så kan det hele siges i to ord: Modificeret hverdag. Altså takker for at du kan sammenfatte alt mit sludder kort, forståeligt og kontant !

Præcis. Og jeg vil antage at Aslan og Simba er nogenlunde ens i knoppen, hvad det her alene hjemme halløjsa angår. De tager det ovenfra og ned og siden de ikke virker særlig nedtrykte over deres skæbne, må vi næsten antage, at de heller ikke er det...

Det er så nogenlunde der i omegnen jeg mener...dog uden stopuret i hånden. Det er næsten komplet umuligt IKKE at træne alene hjemme. Men vi har ikke sat det i system og leget sekund / minut for sekund/minut. Jeg vil sige, at vi bare har ladet den bette glide ind i en normal hverdag og det er gået fint og uden noget form for drama af nogen art. Man kan altid hævde at han er ulykkelig, har stress og hvad der ellers er oppe i tiden, men jeg tror nu stadig på, at man skal se på den enkelte hund. Hvordan fungerer den ? Hvordan reagerer den ? Og så indrette sit og dens liv derefter...

Nogle gange er et hvad der skrives, noget andet hvad man gør...hvilket jeg selv kan skrive under på :blink:

Tja, hvis det virkelig foregår ude i virkeligheden, så er det åbenbart bare mig, der er naiv. Jeg går så rundt og forestiller mig at noget er indlysende for enhver uden så at være det. Underligt, men måske det er pga af sådanne tilfælde at det er nødvendigt at tale højt om alene hjemme træning som en nødvendighed...men jeg havde nu aldrig forestillet mig, at den slags foregik i vore dage. Gud Fader bevars´ det er da et dyr...sådan en slags levende væsen. Måske er jeg gammeldags når det kommer til hunde og den slags, meeeeen selv i mit hoved lyder det ikke helt normalt...

Jamen, det du så kalder alene hjemme træning er jo bare en normal hverdag sat i system og skema. Man går jo uden hvalpen op til flere gange om dagen...ud med skraldespanden, ud for at tømme postkassen, ud for at slå en sludder for en sladder af med naboen, ud for at handle, ud for at hænge vasketøj op, ud for dit og ud for dat der ikke tager en evighed, så i virkeligheden kan man jo ikke undgå at træne alene hjemme med mindre man har hvalpen på armen hele tiden og det er der vel (forhåbentlig) ingen der har. Skal der være et eller andet der kan gå galt, så ville det vel være et extrem tilfælde, hvor man henter hvalpen søndag og møder til 8 timers arbejdsdag mandag morgen, men det er jo så vanvittigt, at det må henregnes til umuligt...

Okke dog nej. Du har da til fulde fattet, hvad jeg har smidt ud i æteren . Mht om det gør indtryk, at det anbefales at lære hunden at være alene ? Altså, nu ligge de to første hunde tilbage i 80´erne, så dem kan vi ikke rigtig tælle med. Den gang anede man ikke noget om den slags. Hvad ang ham vi har nu ? Tja, indtryk gør det selvfølgelig. Det gør alt det nye, der er poppet op siden den sidste af de to 80´er hund afgik ved døden mæt af dage, men jeg kan stadig ikke se ideen i at træne en hund i at være alene, hvis dyret ikke reagere negativt på fænomenet. Hvis der var et problem man kender til på forhånd...hvis man f.eks. var blevet udstyret med en hvalp, der var usikker...så ville der klart nok være en god grund til at gå anderledes forsigtigt til værks, men når man står med en betonklods, der tager tingene i stiv pote, så er det måske en anelse overdrevet at sætte sekund for sekund træning i gang. Derudover mener jeg også hele det her spørgsmål hviler lidt på hvor længe man har tænkt sig at være væk fra den her hund. Taler vi om 8-9 timer hver eneste hverdag eller er det som her, at mor er hjemme det meste af tiden (f.eks. ved jeg at vaps kommer til at være alene i 4 timer i denne uge og det er det) ? Før man skærer alt over en kam skal man måske huske, at alle familier ikke fungere ens og alle hunde ikke er ens...

Og det skrev jeg fordi jeg mente det. Vi har ikke trænet alene hjemme med nogle af de tre hunde vi har haft. Vi har gået en tur ud af hytten i 10 min eller noget i den stil den første dag for at høre og se, hvad vej vinden bar. Den bar ikke i nogen uhyrlig retning med nogle af hundene, så dermed end of that alene hjemme trænings story...bare sådan lige for at tydeliggøre, at jeg vitterligt mener, at vi ikke har lavet sekund for sekund træning...

...og jeg som troede, at I ville myrde mig, for at slæbe min arme, stakkels, lille, uskyldige hundehvalp til hvalpe-sjov få dage efter han var flyttet ind ha ha ha....

Nååå, nedbrudt var bare sådan et udtryk i forbifarten. Hæng dig ikke i det. Det jeg egentlig bare undrer mig over er, at det ligesom er blevet lidt in det der med de skjulte signaler, vi mennesker ikke kan opfatte. Det siges, at alene hjemme ikke er rart for hunden og hvis vi ikke umiddelbart kan se det, så er det fordi vi ikke kan opfatte signalerne hunden udsender. Stress er ikke godt...heller ikke for en hund selvfølgelig...men min hund er ikke stresset. Jo, vel er den så. Det er bare mig menneske, der ikke kan opfatte signalerne på stress hos dyret. Det er ligesom der SKAL være problemer ved at have hund i vore dage og er der det ikke, jamen, så er det fordi jeg klump-øre ikke kan læse min hund. Jeg er godt klar over at flere og flere hunde har f.eks. alene hjemme problemer, der også kan ses og høres, når ejeren vender hjem, men mon ikke man skulle se på, hvilke forhold man byder hunden før man gør det til et generelt problem, der simpelhen er pisket til at existere i ethvert hjem, hvor der bor en hund ? Kunne det ikke også skyldes de forhold, der ellers findes i hjemmet ? Hvor lang er arbejdsdagen for hunde mor og far ? Hvordan er stemningen, når folk tager hjemme fra ? Er der stress og jag, når alle skal afsted på samme tid om morgenen ? Hvordan stimulers hunden i hverdagen ? Hvordan foregår det, når familien vender hjem om aftenen ? Er det ud af døren med ungerne, der skal til fodbold, spejder osv i en uendelighed ? Jeg må indrømme, at jeg ikke tror, at hundens adfærd, når den er alene hjemme udelukkende skyldes det; at den er alene hjemme. Måske en hund ikke ligefrem skriger af begejstring over at være alene, men om det udvikler sig til et problem tror jeg nu afhænger af temmelig mange andre faktorer end at den rent faktisk er alene...

Vi startede på hvalpehold i specialklubben, da vores var 8 uger og et par dage. Vi hentede ham søndag og tog afsted med ham onsdag første gang...ok skyd mig bare, men jeg vil gerne have min hund godt socialiseret...

Se, nu begynder jeg at få et problem med at jeg ikke har et problem. Din påstand er, at min hund er ulykkelig over at være alene. Jeg ved det bare ikke, fordi hunden ikke viser det. Må jeg så have lov til at spørge, HVORDAN jeg skal opdage, at dyret er nedbrudt ? Jeg traller ud af døren i den times tid eller halvanden du ved jeg er væk hjemmefra en gang imellem. Der er ikke en lyd, når jeg går. Når jeg vender tilbage kommer kræet som regel inde fra soveværelset og hilser i moderat hjertelighed på mig. Alt er fryd og gammen på overfladen...eller er det fryd og gammen i virkeligheden? Er vi ved at lave / forlange at der er pine død et problem for hunden ?!?

Vores hedder Bel´Royals´ Louis på tavlen, men "kloge" og "kloge" skulle jo finde noget bedre og mere unikt, så vi kaldte ham Simba. Efterfølgende har vi så fundet ud af at hver anden hund hedder Simba, så så meget for vores opfindsomhed. Før Simba den unikke, har vi haft en Ceres, der var opkaldt efter min græsk lærers hund, der bare var SÅ rolig. Det smittede ikke af på vores trods navnet. Og så har der været en Diesel, fordi vi var wrestling-besatte i vores unge dag. Vores hund ville naturligvis blive så sej som Big Daddy Cool Diesel...troede vi. Alt i alt er vi bare slet ikke særlig gode til det med hundenavne ha ha ha...

Lad os sige det sådan her: Det er med hundeopdragelse som med børneopdragelse. Der er tusinde teorier og hver må vælge, hvad vedkommende synes er bedst og ser ud til at virke i situationen. Mht at hunden i teorien kan være dybt ulykkelig over at blive ladt alene hjemme...jamen, selvfølgelig kan den da være det. Det kan den vel også selvom alene-hjemme-træning lærer den at skjule det lige så godt som vi-ses-hvalpen måske kan skjule det. Jeg TROR, det er vanskeligt at udtale sig om, hvad kræet EGENTLIG føler for at blive forladt - træning eller ej - og af samme grund er det måske, at det er lidt usikkert, når vi sidder her og "hakker" (hakker i skarpe anførselstegn) af hinanden over det her emne eller et andet. Vi VED faktisk intet om, hvad dyret føler, hvis det ikke afslører det for os meget tydeligt så selv et menneske kan begribe det...

Det var bedre. "De fleste", "eksperterne", "en forskergruppe" etc udtaler bla-bla-bla virker ikke som argument. Om vi er dumsmarte her i huset er vanskeligt at sige. Vi synes selvfølgelig at vovserne har / har haft det ganske fint, men det lader vi til at være uenige om

...og når de fleste mener det, så er det naturligvis også det rigtige oder ?

Tak skal I ha alle sammen og selvom det gik så fint for os, så vil jeg da lige tilføje at jeg synes, at de blå bånd sad ret løst til den udstilling !

Det gør man fordi man synes metoden er den bedste, skulle jeg tro...

Æv, jeg er igen kedelig. Jeg kan ikke lade mig imponere hverken af dette eller af andre præstationer mellem dyr og mennesker før jeg ved hvilke træningsmetoder, der ligger bag...

Takker...og så er jeg da også selv - som altid - hylende nysgerrig, så I andre fortæl-fortæl !!!

Det er i det hele taget svært at finde legetøj, der egner sig til store hvalpe. Berner-bassen her kvæster alt. Vi har den sorte Kong efter råd herindefra og den virker og så har vi fundet noget bide / trække legetøj af et eller andet blåt gummiagtigt materiale, der også ser ud til at overleve og som er stort nok. Ellers synes jeg dælme der er meget, der må skrottes før man overhovedet køber det: Det er for småt, for skrøbeligt, for farligt osv...

Vores han Berner hvalp blev placeret som nr. 1, så man skulle vel være et skarn om man klagede...

Der er altså ikke meget at stille op, når man har valgt en af de store racer og er alene om det valg på holdet. Vores Berner var også altid for stor og for klodset til at kunne lege med de andre hvalpe. Det er simpelhen for farligt for de små. Hans legekammerat blev så en to måneder ældre Border. Af statur var den mindre end ham, men den kunne udmanøvrere vores til hver en tid pga dens hurtighed. Sådan kan man også være heldig, men der er altså ikke meget at stille op. Vores Simba er 8 mdr nu og han er først nu begyndt at fatte, at man lægger sig ned, når man skal lege med hvalpe eller små hunde og han kan stadig forglemme sig selv og blive for mosende overfor de små. Så, så ærgeligt det end er; På med snoren og kontroller legen. Det er bare et af minuserne ved at vælge en af de store racer...

Man må vel forvente, at I må gøre nøjagtig som I vil til træning. I har jo betalt for skidtet. Hvis I føler for at stå på hovedet og gale "Aslan, lille putte-gris, kom hen til mor / far" så må det jeres valg og det I gør. Træneren får jo bare sin løn for at vejlede jer på sin måde. Hvordan I til slut og sidst vælger at gøre, må være op til jer. Vi går til træning med Simba både i specielklubben for Bernere og hos DKK, og der er da forskel på trænerne...selvfølgelig, men de må altså acceptere, at vi vælger den måde vi finder er rigtigst til indlæring af den og den øvelse...

:5up: