Jeg tror I tænker det at have hvalp / hund lidt rimelig gammeldags. Køb og læs f.eks. Irene Jarnveds "Fra Hvalp Til Hund". Det er en god måde at stifte bekendskab med de nye bløde metoder og det er en god måde at starte en hvalp op på samtidig med, at man bevarer et fornuftigt forhold til dyret baseret på tillid.
Det der i mine ører lyder sært er det at du siger, at din kærste ikke kan styre hunden, når du ikke er der. Normalt ville det være dig, der skulle slås for at vinde hvalpen. I hverdagen er det jo din kærste, der opfylder alle dens basale behov (foder, vand, nærvær, frihed, aktivitet osv). Der er et eller andet, der virker som om din kærste ikke er på bølgelængde med hunden. Prøv at finde ud af, hvad der er gået skævt og ret det op.
Jeg synes heller ikke der er grundt til at tænke i baner der omhandler; at sætte hvalpen på plads. Hvad med at vise den dens plads...som et fuldgyldigt og elsket medlem af familien ? Man kommer en gang længere med kærlighed og tillid end med at køre rundt i sætte på plads, hieraki, dominans osv.