Jane

Oskar hører til den kategori at det er lønnen, der får en til at udføre et stykke arbejde. I Oskars verden er den bedste løn MAD. Victor hører til den kategori hvor arbejdet er bedre end lønnen og skal der belønnes, findes der ikke noget bedre end hans elskede bold.

Jeg har selvfølgelig vænnet hundene til buret hjemme, inden jeg har været afsted med dem. Ingen af dem har været kede af, at være i buret. De har ligget og slappet af i buret, når vi har været afsted.

Det har været en god hundedag. Vi startede dagen med en gåtur til havnen. Mine hunde elsker, at komme der, der er mange gode dufte. Hjemturen gik langs stranden. Hjemme fik både de firbenede og de tobenede noget, at spise. Senere blev køleskabet tømt for rester og det gav hundene noget, at lave med et godt søg på ca. 45 minutter. Så tog vi os en morfar. Eftermiddagsturen gik til vandet, hvor vi var ude, at svømme. Sidst på eftermiddagen var jeg ude og træne lidt apportering med Victor i en 1/2 time. Vi trænede markering, både enkel og dobbelt og til slut lidt feltsøg. Oskar har fanget mus i dag. Eller det vil sige, jeg ved ikke hvem der fangede den. Men det var Oskar der tog den af med livet. Det blev til lidt søg i aften. Vi fik ribben på grillen, men kødet var sejt, selvom der var rigeligt af det. Så det fik hundene glæde af. Vi sluttede af med en lille aftentur. Lidt bold leg, en øl til farmand og et glas rødvin til mor her, på bænken nede ved vandet, hvor vi sad og nød udsigten. Nu er hundene tumlet omkuld ude på græsset, farmand er i seng og jeg sidder og nyder mørket på terrassen.

Det minder meget om det min mor serverede for vores hunde, da jeg var barn. Dengang, var det normalt, at hunde fik rester. Dog blev kartoflerne most. De fik også en vitaminpille og olie over maden. Nogle gange fik de også en rå æggeblomme, det skulle være godt for pelsen.

Jeg har et bur og mine hunde er også vænnet til, at være i den. Men det har kun været når vi var afsted på udstilling. Jeg havde den en kort overgang stående hjemme i stuen, men ingen af mine hunde lagde sig nogensinde derinde, så til sidst blev den fjernet. Jeg har nok svær ved at se, at en bur har sin berettigelse til andet end, når man er til stævne,konkurrence m.m. Den kan også være rar at have i bilen. Jeg kan godt se, at det er nemt at have hvalpen i buret, så man høre den pibe, når den er tissetrængende, men det syntes jeg også virker med hvalpen i en kurv ved siden af sengen og allerbedste hvalpen i sengen. Mine har altid søgt at lægge sig med hovedet tæt ind til halsen, tror de har fundet tryghed i mit pulsslag. Mine hunde skal ikke været spærret inde i et bur, når de er alene, de skal have mulighed for, at flytte sig hvis de har det for varmt eller for koldt, eller hvis de bare har lyst til at lægge et andet sted. De kunne også blive syge, med opkast og diarré. Hvad skulle de så gøre hvis de var i bur. Der er sikker mange gode grunde til at bruge bur. Men mon ikke man i de fleste tilfælde, kan lære hunden det samme uden bur.

For lige at komme tilbage på sporet. Håber trådstarter stadig læser med, selvom tråden desvære tog en uventet drejning. På www.goldenretriever.dk er der en omplaceringsliste, for Golden der søger nye gode hjem. Lizi bliv endelig hængende. Nogle gange kan vi være for meget. Men når du lære os at kende, så er vi meget fredelige. Jeg er sikker på, at du finder den bedste løsning for din hund.

Jeg håber at forsikringsselskabet nægter at betale, så din nabo selv kommer til at hænge på hele regningen. Jeg er målløs over, at hun kan få sig selv til at foreslå, at dine hunde kun må være i din egen have på bestemte tider af døgnet. konen må ikke være rigtig klog.

Her er Oskar den som bedst tåler varmen, det til trods for at hans pels er mere tæt og han har mere underuld end Victor. Victor er helt sikker den hund i Danmark, der lider mest i varmen, hvis han selv skal sige det. Med tungen ud af halsen og pustene som et blæsebælg, kan han sætte sig foran en og sende en blikket, der siger, få lige den her varme til at gå væk mor! Heldigvis har hundene rigt lejlighed til at komme i vandet. Det er lige før at de svømmer mere end de går.

Her startede vi dagen med en tur langs åen. Senere var jeg til begravelse. Hjemme igen blev bilen pakket og vi kørte op i sommerhuset, hvor vi gik en sen eftermiddags tur ved stranden. I aften har vi grillet, været ude og bade. Haft gæster og gået en nat tur. Det var en smuk tur. Himlen var rød mod vest, fjorden blank, så bådene genspejledes sig i vandet og ud over engen bryggede mosekonen. Nu flader hundene ud.

Det gør mig ondt for jer. Men jeg er sikker på, at i gjorde det bedste for Mille. God rejse til de evige jagtmarker.

Det gør mig ondt. Sov sødt Pelle.

jeg spørger som sådan ikke om noget. Det er mere for at få gang i en debat. Jeg tænker, at det må være svær, især for nye hundeejer hvad de skal tro, når de høre et fra opdrætter, noget andet til træning, noget tredje fra andre hundeejere osv. Ja selv os der har haft hund(e) i flere år har vel også ændret syn på nogle ting hen ad vejen. Når jeg f.eks læser herinde, så sker det da, at jeg læser indlæg, som jeg tager til mig og bruger.

Inde på et andet forum, var der en der stillede et interesant spørgsmål. Om de beslutninger vi træffer på vores hundes vegne og også om den sidste svære beslutning. Hvad med alle de råd vi får, både når vi har bedt om dem og når vi ikke har bedt om dem. Hvad gør førstegangs hundeejere, når de får 117 forskellige råd ? På et tidspunkt vågner vi op og tager selv beslutningerne. Vi er dem der kender vores hunde bedst. Men kan vi altid være sikker på at vi træffer de rigtige beslutninger? Hvor nøgtern kan vi være og hvor meget spiller vores følelser ind? Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er den der ved hvad det er bedst for mine hunde, da jeg er den der kender dem bedst. Jeg har flyttet mig meget i årene jeg har haft hunde. Mener, at man skal være parat til, at udvikle sig og blive klogere. Der hvor jeg tror forskellen på nye og gamle hundefolk er. Det er når man tør lytte til sin mavefornemelse og ikke være bange for, at man nogle gange træffer de forkerte beslutninger.

Dagen i går startede med en tur på 1 1/2 time ved åen og fodersøg. Hjemme tog vi en slapper. Eftermiddags turen var en mindre tur på en halv times tid ude i hundeskoven. Der mødte vi Schæferhunden Balto, som Victor legede lidt med. Ejeren og jeg fik en hyggelig snak om, da Victor var hvalp og ofte legede med hans tidligere hund, som var på samme alder som Victor og alle de andre hvalpe, fra dengang. Vi var fem der havde hvalpe, der var født i inden for en uge. Hans hund var desvære blevet aflivet. Om aftenen var hundene alene hjemme, vi var inviteret om til min søster. Dagen sluttede af med en natur. I dag har vi været i hundeskoven. Jeg har fået gjort lidt rent og snart køre vi op i sommerhuset, hvor vi vil gå eftermiddags og aftenturen. Så må tiden vise hvad vi ellers finder på.

Jeg ville selv gøre mig mine erfaringer om, det er en god ide, derudover ville jeg ikke udsætte en hund, der lige var flyttet ind for et kirurgisk indgreb, hvis det kan undgåes. Jeg har selv en hanhund, der blev kastreret, da han var 4 år. Jeg valgte først, at prøve med den kemiske, med god resultat. Andre herinde har haft dårlige erfaringer med den kemiske kastration. Det du beskriver lyder meget som min Oskar. Heldigvis havde han ikke mulighed for at stikke af herhjemme fra. Efter han blev kastreret faldt der ro på ham. Hvor han før kørte meget op, i samvær med andre hunde og tæver skulle humpes, hvis han fik mulighed for det. Det blev en fornøjelse, at have ham med efter kastrationen. Han kan stadig nogle gange køre op, men så får han snoren på og efter en lille timeout kan han igen slappe af. Nu er der selvfølgelig også en bagside. Oskars pels er blevet mere træls og jeg skal passe på, at han ikke bliver alt for tyk. Men det kan sagtens lade sig gøre, at fjerne sexlysten hos en voksen hanhund, ved en kastration. Men er der andre årsager til, at han stikker af, som dårlig vane, tror jeg næppe en kastration hjælper.

Tillykke med din nye hund, han ser dejlig ud. :hjerte: Jeg eg ville vente med, at få ham kastreret, tænker at det meget vel kan være kedsomhed i hans tidligere hjem, der har gjort at han er stukket af. Et par ture om ugen, har ikke kunne tilfredsstille hans behov, for at komme ud og få oplevelser. Jeg ville istedet holde øje med ham, når han er i haven og stoppe ham, hvis han forsøger at stikke af, som du også har gjort og ellers fortsætte med at give ham nogle dejlige ture og aktiviteter hvor han skal bruge hovedet. Jeg tror der er en god chance for, at det får ham til at blive hjemme. En kastration er ingen garanti for, at han ikke stikker af.

Tillykke med hvalpen. Hun er kær. :hjerte:

Dagen i går startede med en tur ved vandet, på ca 3/4 time. Tilbage ved sommerhuset fik hundene deres morgenmad. Bilen blev pakket og vi kørte hjem. Tilbage i byen besøgte vi mormor og morfar. Hundene har opdraget mormor godt, så det var om til køleskabet og få lækkerier. Hjemme tog hundene en lur på terrassen og jeg vaskede bilen. Kl. 14.30 kørte jeg på arbejde og det var farmand der gik eftermiddags og aftenturen. Der er sikkert også blevet set noget vm fodbold. Da jeg kom hjem gik jeg en lille tur med hundene. Så alt i alt en af de mere rolige dage. I dag dag har vi indtil videre gået en morgentur ved åen på 1 1/2 time, leget med beaglen Lulu, spist morgenmad, sovet og hygget os inde og ude i haven. Da jeg skal på arbejde igen i dag, kommer resten af dagen nok til at ligne dagen i går.

Mine hunde ligger pt og flader ud på terrassen. De har lige været igang med at søge godbidder, gemt i barken på træer, i buske og på jorden. Når vi er her i sommerhuset, går vi sjældent de lange ture på et par timer, modsat når vi er i byen. Her i sommerhuset har vi naturen lige udenfor døren, det givet mulighed for andre aktiviteter og det bliver mere jævnt fordelt over dagen. Hundene bader meget, graver efter mus. Morgenturen er tit et langt dyrspor. Naturen invitere til apportering. Mine hunde har fundet en fin balance mellem at hvile og være aktive. Når vi er i byen er det noget anderledes. Der skal vi bevæge os væk fra hjemmet, for at komme ud i naturen, hvis hundene ikke skal nøjes med haven. Og da mine hunde ikke skal være havehunde, ja så må vi gå eller køre ud, for at gå ture. Det gør at de fleste aktiviteter bliver mere koncentreret over en tidsramme i løbet af dagen. Jeg er ikke i tvivl om mine hunde trives. Victor er som en åben bog og han skal nok gøre mig opmærksom på, hvis han føler sig forsømt. Oskar er ved at være en ældre herre og er god til at sige fra hvis han syntes det er for meget. Jeg tror at de fleste herinde kan se på deres hunde om de trives. Jeg tror ikke på at hunde trives med at sove det meste af døgnet, blive luftet i haven ,hvis det mere er reglen end undtagelsen.

Selvfølgelig skal man ikke undskylde, når man ikke begår fejl. Tror bare at nogle mennesker syntes de har ret til at brokke sig over alt. Tænker at det er værst for dem, at hele verden er imod dem.

Ved at undskylde viser du at du påtager dig ansvaret for det der er sket. Det er noget de fleste kan forholde sig til. Hvis en veninde f.eks har fornærmet dig. Bærer du også over med hende, hvis hun kommer og stikker dig en undskyldning, er hun derimod ligeglad, bliver du temmelig sikker sur på hende.

Jeg har tit tænkt at jeg er meget heldig, når jeg herinde læser om sure hundefolk og sure ikke hundefolk. Jeg møder dem aldrig. Så måske har du ret i din teori. Tror det har meget at sige, at man viser hensyn og er en ansvarlig hundeejer, der forsøger at undgå, at hunden genere andre. Nu er mine hunde glade for alle, særlig Victor er storslem og det er sket, at han er smuttet og er rendt hen for at hilse på både mennesker og hunde. Ved ikke om det er fordi jeg stikker en stor undskyldning eller om det er Victors charme, der gør at alle tager det pænt.

Oskar og Victor logre også i søvne. De er begge meget logrende hunde.

jeg har hellere ikke opfattet det, som om du mente man skal være hård. Mit indlæg var kun et indlæg om, at jeg godt syntes, at man kan sammenligne en leder både i menneskeverden og i hundeverden. Det jeg mente var at både hunde mennesker yder mere, når de føler sig trygge. Den hårde leder var kun nævnt, som en modsætning til den leder man er tryg ved. Selvfølgelig er er der også mange forskelle på at lede en virksomhed og træne en hund.

Jeg syntes nu godt man kan sammenligne det, at være leder i menneskeverden og hundeverden. Den leder man er tryg ved, virker motiverende for at yde en indsats og det om det er på en arbejdsplads eller en hund på jagt. Hvorimod den hårde leder kun får sine medarbejdere og hund til at yde det nødvendige.