Jane

Oskar er klar den største svin. Dog spiser han kun sjældent hundeloven. Men alt andet lort er lækkerier. Mudderhuller er nam, nam. Og kan man komme til at rulle sig i noget virkelig " velduftende" det er sagen. Guf er halvrådne ådsler. Victor er ikke sippet, men alt det "lækre" siger ham ikke noget. Kommer han til at træde i en lort, lægger han ikke mærke til det. Nu hvor han er 5 år, har vi stadig til gode, at han ruller sig i noget ulækker. Min gamle hund var så fin på den, at han kun kunne skide hvis man så den anden vej.

Jeg tror bare jeg vil give hende, hendes normale ration i foder og give hende ekstra motion. Meget tyder jo på at det er det ekstra hun har spist, der har gjort hun har taget på.

Jeg har to hanhunde. Hvad angår tæver er de meget forskellige. Den ældste var oversexet og reagerede på tæver længe før og længe efter de var i løbetid. Han blev kastreret da han var 4 år gammel. Jeg venter aldrig så længe en anden gang. Men jeg mente stædig, som jeg er, at jeg kunne træne det væk. Det kunne jeg så ikke. Jeg lever gerne med hans trælse pels, som er en bagatel i forhold til at have en oversexet hanhund. Min yngste hanhund er bogstavelig talt helt modsat. Ham har jeg kunne træne, at han ikke slår hjernen helt fra og med ham har jeg kunne holde kontakten. og oftest reagere han først når tæven er højløbsk, altså når hun er klar til at blive parret. Jeg har med min yngste kunne gå ture med tæver i løbetid uden problemer. Jeg vil vil se hvordan min hanhund reagere, inden jeg beslutter mig for om det er ham eller hende der skal neutraliseres. Måske kan en neutralisering af tæven være en støre fordel, hvis man også tæller nabolagets hanhunde med i overvejelserne.

Godt jeg ikke bor sådan et sted, hvor andre hundeejere og hunde er så forfærdelige.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har 100% styr på mine hunde! når vi snakker indkald. Det er da også sket, at de er smuttet hen og hilse på en anden hund, uden at få lov. Men for det meste har de nu et meget godt indkald. Oskars indkald er på ca. 98% og Victors på 94% . Jeg er også en af de forfærdelige hundeejer, der kan finde på at slippe mine hunde løs, hvor det ikke er tilladt. På fortove og tæt på trafik er de altid i snor. Jeg har taget snoren af begge mine, lige fra de var 8 uger på steder, hvor de ikke kunne komme galt afsted. Været fremme med den store rosepose, godbidderne og en fest, når hvalpen har fulgt mig, er kommet løbene hen mod mig, så har jeg lavet indkald. Så hver gang var en 100% succesoplevelse. Efterhånden som hundene blev ældre, blev kravene også langsom øget. Jeg har aldrig brugt lang Line til mine hunde. Lidt:engel: Engel er man vel altid.

Når jeg går forbi hundeskoven, ligger der lorteposer, der er kyllet over hegnet og ligger på stien udenfor. Der er endda en affaldsspand i den anden ende af hundeskoven.

På labrador retrievers hjemmeside er der en hvalpeliste. Der er støre chance for, finde en hvalp der end herinde. God jagt på en hvalp.

Det kunne ellers se sjovt ud. Nu handler kontrol over sin hund ikke om, at andre ikke også skal vise hensyn. Hensyn handler i min verden om, at vi respektere andres ret til at være her. Men har man både som hundeejer og kondiløbere den indstilling, at andre skal vige pladsen, fordi man mener man selv har førsteretten til at være der, så er det konflikter opstår.

Jeg ved ikke om det passer, men har hørt at hund nr 1 ofte er mere moden end hund nr 2. Herhjemme passer det meget godt. Oskar er på mange områder mere moden end Victor. Victor er meget mere fjollet og på mange måder mere hvalpet. Hvad med jer andre med 2 hunde oplever i det samme? Jer med flere end 2 hunde oplever i også en forskel i rækkefølgen på hvor moden jeres hunde er?

Nej det var ikke noget jeg tænkte over. Bor i hus med have og kun 5 -10 minutters gang fra eng, åen og skov. Tror de fleste racer kan trives med det. Havde jeg boet i lejlighed havde jeg nok mere overvejet hvilken hund, der var nem og praktisk at have.

Ja pral bare løs.

Det er en fornøjelse. Nok også belært af tidligere erfaring, er det noget jeg har trænet meget med Victor.

Efter at have læst tråden om dygtige Pelles møde med en kat. Vil jeg også prale lidt af Victor. En dag hvor vi gik vores morgentur ved åen, mødte vi en tæve i løbetid, der var stukket af fra sin ejer. Efter lidt postyr lykkes det ejeren at få fat i sin hund og vi kunne gå videre. Nogle dage senere, da vi igen går der, er det tydelig at se på Victor at der dufter herligt af løbetids tæve. Han bore næsen ned i græsset og indsnuser duften og snart kan vi se tæven et godt stykke længere ude på engen. Nu kunne jeg vælge det sikre og sætte en snor på Victor. Men jeg beslutter mig for, at det er en god anledning til at se om jeg har så meget styr på ham, som jeg tror. Jeg har min koncentration 110% på ham og han får frihed til en hvis grænse, så kalder jeg på ham og vi holder en fest med lidt leg med bolden og godbidder. Vi giver os god tid, når belønningen er fordybelse i de dejlige dufte. Jeg er klar over, at hvis jeg slækker bare lidt og giver ham lov til at løbe længere væk, så er han den der er smuttet. Jeg behøver nok ikke at fortælle, at jeg var meget stolt af min hund.

Sejt Pelle :klap:

Vild leg syntes jeg er ok, så længe at begge hunde er lige i legen og skiftes til at være nederst. Hvis legen bliver for ulige og den ene hund altid er den der er nederst, vil jeg stoppe legen. Er nok meget på linje med PinPoynter. Legen skal jo helst være sjov for begge hunde.

Det gør mig ondt for jer. Hvor må det være et stort chok for jer.

Stort tillykke med de dejlige unger. Det et er en kæmpe oplevelse, at være med til fødslen. Jeg var selv så heldig, at være med da Victor blev født. Dejlig billede af mor og hvalpe. Der bliver hygget ved mælkebaren.

Jeg tænker at det må være fordi, at mange hundeejere ikke kan skelne mellem hvornår de bør blande sig og stoppe legen og hvornår de bør lade hundene selv finde ud af det. For hvornår er en leg for vild. Det er der nok delte meninger om.

Det foder det har fungeret bedst for os, når vi snakker light udgaven er Rc satierty. Oskar kan li det og det giver en god mæthed. Med andre slankefodder jeg har prøvet, kunne jeg tydelig mærke på Oskar at han var konstant sulten.

Her var den kemiske kastration en succes. Fra at have en hund der stressede og forsøgte at humpe alle tæver, fik jeg en hund der hvilede mere i sig selv. Alt det jeg havde bøvlet med til træning, dukkede op i de små grå hos Oskar og jeg havde pludselig en lydig hund. Der var en verden til forskel på før og efter. Vi valgte efterfølgende at få Oskar rigtig kastreret. Nu er tingene sjældent lyserød og de ulemper vi har oplevet, med kastration er øget appetit og en pels der nemt filtre. Det kræver man er konsekvent med hvad man putter i munden på hunden og han skal børstes oftere.

Jeg tror ikke det er dig Ascha mener i sit indlæg Jeg har gennem årene mødt flere hundeejere til små hunde, der forventer, at store hunde, skal finde sig i enhver dårlig opførsel fra de små hunde.

Det er også hvad jeg oplever, at der er stor forskel på hundeskove. Jeg har også oplevet hundeskov, hvor hundene bare tonsede rundt og ejerne ikke anede hvor deres hunde var. En dag havde jeg forvildet mig derind og det endda på et tidspunkt hvor der kun var få derinde. Jeg havde en liderlig hanhund på slæb, der igen og igen forsøgte at humpe Oskar. Jeg måtte flere gange hive hanhunden ned fra Oskar og Oskar blev mere og mere sur. Ejeren havde mere travl med at snakke med veninden end at få styr på sin hund. Jeg kom af med min gale, da jeg langt om længe fandt ejeren, tror nu bare hun syntes jeg var en hysterisk kælling. Det blev for os en meget kort tur, vi valgte at forsvinde ud af den nærmeste låge. Heldigvis findes der også hundeskove, hvor der er hyggelig at komme. Hvor det er ansvarsbevidstes hundeejere, der kommer der. Jeg går ofte i den sidste kategori.

Nu har jeg læst om Chase og hvilken fantastisk hund han var. Det beviser, at selv den mest misforståede hund, har retten til livet. Chase fandt sin regnbuebro hos jer og alle dem han med sin indfølelse forstod, at give glæde. Nu er han rejst videre til den næste regnbuebro. Jeg tror at han opnåede sin mission her på jorden og skulle videre. Med et kært minde i jeres hjerter, ønsker jeg jer held og lykke med Zeno.

Med Victor er man aldrig i tvivl om hvordan han har det. Han snakker meget og det er ikke kun om morgenen. Jeg kender ingen hund, der som Victor hvis han syntes der skal ske noget og ingen er med på den, der kan sukke så inderlig, så man ikke er i tvivl om at han er en stakkels hund, der har det meget hårdt. Victor giver også krammer. Akkurat som Lykkeliv beskriver. Han er en drama quinn der aldrig underskriver når han er kommet til skade eller har det lidt skidt. Hundene har ikke faste spisetider, alligevel skal kl ikke være over 18 inden Victor fortæller, at nu vil han gerne have mad. Vi skal holde i hånd/pote når vi skal sove. Oskar er ham der er snu og udspekuleret. Har de fået ben og Oskar mener at Victors er den mest lækre, så forlader han sit ben, for han ved at så skal Victor hen og stjæle det og så kan han snuppe Victors. Når jeg kommer hjem fra en aftenvagt løber Oskar hen til terrasse døren og gør, når jeg åbner døren og Victor løber ud, for at se hvad der sker, træder Oskar tilbage og skal ikke ud, han skal hygge sig med sin moar. Oskar er meget stædig og vi har haft mange diskutioner om hvilken vej vi skal, når vi går tur. Han sætter eller lægger sig og der bliver han 9 ud af 10 gange, for han ved at jeg vender om, når jeg ikke længere kan se ham eller syntes afstanden lige er lidt for lang, når vi igen har kontakt, Så rejser han sig og går den vej han syntes, vel vidende at jeg er opdraget godt og følger med. Men det er ikke hver gang han får sin vilje. Jeg er nemlig også stædig. Begge hunde forstår rigtig meget af det vi siger. Om det er hundsk eller mensk ved jeg ikke, men jeg ved at det er det der er med til at gøre dem unikke.

Tænker at jo flere i er, der tør melde idioten, jo bedre står i med en sag. Tænker også at i ved at stå sammen og derved vise, at i ikke lader jer stoppe af hans trusler er det jer der er de stærke. Flot du har anmeldt ham. :klap: