Jane

Kunne man ikke tænke sig at brugshundefolket har lagt for meget vægt på brugsegenskaberne, for at gøre hunden hurtigere, mere skarp m.m. I forhold til hvad racerne var avlet til. På bekostning af udseendet. Og at udstillingsfolket har lagt for meget vægt på udseende, nogle gange ud i det ekstreme og har glemt vigtigheden i at bevare brugsegenskaberne. De to ting burde gå hånd i hånd som thèrese rigtig siger.

Jeg oplevede den kemiske kastration som en stor succes. Oskar gik fra at være en testosteron bombe, der nemt kørte op og var svær at få kontakt til når der var løbske tæver til at være normal. Med Oskar blev det kun værre jo ældre han blev. Han var omkring de 4 år, da han blev kemisk kastreret. Siden har han fået cuttet kuglerne. Selvom det for os har været en succes, så mener jeg at det skal være storslem inden man kaster sig ud i kemisk/ kirurgisk kastration. Jeg ville til enhver tid hellere at det havde været mulig at træne det væk. Der er nemlig altid en bagside af medaljen.

Jeg kan også anbefalede satierty. Måske du kan få en prøvepakke. Hvis Bobo har tildens til tynd mave kunne du langsom vænne ham til det. Jeg gjorde det at jeg hver morgen vejede af hvor meget Oskar skulle have i løbet af dagen. Jeg oplevede at min hund ikke var konstant sulten, som han var da jeg skar ned på hans mad og prøvede andre slankefodder. Fik han ben en dag, så skar jeg lidt ned på foderet. Oskar tabte sig rimelig hurtig og han led ingen afsavn. Jeg var ikke fanatisk og der kunne stadig falde en godbid af, dog kun meget små bidder og ikke noget der var meget fedt i.

Et er hvad man skal, noget andet er hvordan virkeligheden er. Det er ikke alle der har styr på deres hunde. Jeg ville ikke udsætte min tæve hvis jeg havde en, for påtrængende hanhunde.

Hvis du selv ville blive stiktosset hvis du mødte en løbsk tæve i hundeskoven, har du selv givet svaret. Du skal krydse vejen og gå andre steder end hundeskoven. Det kan ikke være dit ansvar om en liderlig hanhund finder på at krydse vejen. Så ville tæveejer næsten ikke kunne lufte deres tæve når den er i løbetid, hvis der skal tages så meget hensyn til hvad hanhunde kan finde på. Du har selvfølgelig et ansvar for at din tæve ikke bliver parret, men vi hanhundeejere har så sandelig også et ansvar for at vores hanhunde ikke jagter rundt efter løbske tæver.

Jeg bliver også i retrievergruppen. En lab eller en flatter kunne godt blive min næste hund.

Jeg fatter hellere ikke dem der tager deres hunde med ud nytårsaften for at se fyrværkeri. Der kan hurtig opstå en situation der kan gøre selv den mest fyrværkeri sikker hund bange. Så det er :damn:at tage hunden med ud. Hunde er også kommet alvorlig til skade. Husker at for nogle år siden sprang en romerlys tror jeg det var, i munden på en hund. Den "morede" sig med at jage rundt efter raketter m.m. desvære fik den fat i en fuser. Det blev dens sidste nytårsaften, fordi en klovn til ejer ikke passede bedre på sin hund.

Jeg sørger for at der er hvalpefoder, en skål til mad. Vandskålen deles de om. Der er købt halsbånd og snor, hvis ikke der er halsbånd og snor den lille kan arve. Jeg gør intet ud af at den gamle hund og hvalpen skal mødes på neutral grund. De bliver præsenteret for hinanden herhjemme. Jeg gør meget ud af at den gamle hund får de samme privilegier som den altid har haft. Det udligner sig efterhånden. Jeg sørger også for at have ferie, mindst 14 dage og med fridage giver det 3 - 4 ugers fri

Der skulle have stået hårløse. Men det syntes IPaden så ikke lige

Jeg kommer aldrig til at eje hunde med flade snuder, så de knap kan trække vejret. Hunde med meget pels, hunde med folder i huden, der gør at de har svamp i hver enkel hudfold, håbløse hunde, meget gøende hunde. Der er sikkert flere.

Det er vel med hunde som med mennesker. Det ligger i generne. Tager vi det danske herre håndboldlandshold, de er alle gode til at spille håndbold. De har arvet de gener der gør at de har talentet, men kun gennem de rette betingelser, som forældre der har bakket dem op, gode håndboldtrænere, de rette faciliteter m.m. Har gjort at de er blevet gode. Men deres personlighed er lige så forskellige som mellem resten af befolkningen. Jeg tror det er ligedan med hunde. Med hunde har man arbejdet målrettet gennem avl at frembringe de bedste inden for hver deres arbejdsegenskab og delt dem op i racer. Men derfor kan hunde indenfor samme race sagtens have forskellige personlighed. Ligesom et barn af to håndboldspillere kan være født uden evne til at spille bold, kan en hund også være race atypisk.

Shii hvis jeg går ind og ændre i dit indlæg, for at få det til at give en anden mening. Kunne du kopiere den originale tekst ind. Alle ville dermed kunne se at hende Jane forsøger at snyde og det ry vil vel de færreste have hængende på sig.

Dengang jeg for nu snart mange år siden blev medlem herinde, var der kun admin til at håndhæve at reglerne blev overholdt. Jeg tror næppe at man anmeldte hinanden, men jeg kan selvfølgelig ikke vide det. Bølgerne kunne også dengang gå højt. Kun meget sjældent var det nødvendig at admin blandede sig. Vi fandt som ofte selv ud af det. HF er med tiden blevet meget stort og jo støre jo bedre, men også værre. Jeg misunder ikke vores moderatorer for ligemeget hvad de gør, så vil der altid være nogle der er utilfredse med måden de håndtere det på. Jeg har aldrig fundet anledning til at anmelde nogle. Jeg kan godt følge Ascha i at man ikke kan ændre noget, når man ikke ved man har gjort noget galt. Ligedan kan jeg følge at det ville være rart at vide hvis man sender den ene anmeldelse efter den anden, at reglerne ikke er overtrådt så er man ligesom fri for at sende flere anmeldelser afsted for det samme. Jeg oplever ikke at nogle går så meget over stregen at det kræver en anmeldelse, når jeg læser med herinde. Måske er det dem der anmelder der har et problem og ikke dem der bliver anmeldt.

Jo det er også sket her. En aften jeg kom hjem fra arbejde var der blodspor overalt. Hundene blev undersøgt grundig, men ligemeget hvor meget jeg ledte kunne jeg ikke finde ud af hvor det kom fra, først da jeg fik øje på en flåt der var trådt på var mysteriet opklaret. Utrolig så meget blod der kan være i så lille et dyr.

Jeg ville aldrig kastrere så ung en hund. Nu er jeg også af den mening at man kun kastrere hvis der er en meget god grund til det og de grunde er sygdom eller hvis der er en overproduktion af hormoner der giver en oversexet hanhund. Hvorfor fjerne noget hvis der ingen grund er til det. Min ældste hanhund er kastreret og han var så gammel som 4 år da han mistede kuglerne og det var med god resultat. Hans interesse for tæver er mindsket betydelig. Min yngste hanhund viser først interesse når tæverne er højløbske. Selv da slår hjernen ikke fra, som det gør hos nogle hanhunde og han er stadig nem at holde kontakten med. Det ville da have været synd hvis jeg havde kastreret ham som 16 uger gammel. Der er ikke kun fordele ved kastraktion. Det kan ændre stofskiftets, så de nemmere bliver tykke, de kan blive mere dovne, de kan få en træls pels, de kan blive usikker, da selvtilliden hos en hanhund sidder i det mandlige kønshormon testosteron. Men vælger du at få det gjort, så vent til din hund har fået sit hanhundepræg.

Jeg har god erfaring med at bruge en håndcreme der virker som en usynlig handske. Oskar får ofte sneen til at samle sig i isklumper mellem trædepuderne, men ikke når poterne er smurt. Jeg ved ikke om det også hjælper poterne hvor der er saltet, da vi næsten aldrig går hvor der kan være saltet, men jeg vil næsten tro det.

Immunforsvaret består af millioner af hvide blodlegemer, der har til opgave at bekæmpe bakterier og virus der angriber kroppen. Hver især af de hvide blodlegemer kan genkende en bestemt form for fremmede celler. Du kan næsten sammenligne dit immunforsvar med en flok soldater, der forsvarer kroppen mod fremmede soldater, der angriber. Nogle gange vinder dit immunforsvar og andre gange er de fremmede soldater for stærke og der må sættes fremmede soldater ind for at bekæmpe fjenden. Det er de fjendtlige soldater der giver dig sygdommen og de gode soldater der giver dig feber, hævelse m.m. i kampen mod at bekæmpe sygdommen. Så ja man kan godt sige, at det er immunforsvaret der gør at du føler dig dårlig.

Det der sker når man får tilført binyrebarkhormon er at ens egen naturlige hormonbalance bliver forstyrret og nedsat. Din egen immunforsvar kan ikke træde i kraft hvis du får en mere alvorlig sygdom eller hvis du skal opereres. Hvis det sker skal dosis sandsynlig sættes op. Længervarende bivirkninger ses efter brug af binyrebarkhormon i 3 måneder. Prednisolon er et af de kraftigste virkende betændelsehæmmende middel med binyrebarkhormon. Håber det gav svar på dit spørgsmål.

Hvis du har tålmodighed til at vente, så bliver artiklen lagt ud på DKKs hjemmeside på et eller andet tidspunkt. Du kan finde masse af tidligere racepotrætter, der tidligere har været i bladet HUNDEN.

Jeg har to store hanhunde, godt nok ikke Bernere. Jeg er helt med på hvad Ninjamor skriver, at det ikke drejer sig om fysiske kræfter, men om at kunne samarbejde og have gode og tætte bånd til sin hund. Det er når alt kommer til alt, ikke snoren der afgør om hunden går pænt. Jeg har gjort det, at når hvalpen af sig selv har fulgt med mig og gået pænt, så er den blevet rost og har fået godbidder. Når hvalpen så har forstået øvelsen har jeg sat et signal på. Jeg tror mange begynder for sent med at træne, at hunden ikke må trække i snoren. Det er først når hvalpen er blevet så stor, at det er blevet et problem, at mange begynder at træne det og da har hvalpen ofte fået den dårlige vane at trække i snoren.

Kunne du ikke få din ven til at vaccinere hvalpen?

I snart et år har mit kamera ikke været i brug, da opladeren til batteriet var blevet væk. Langt om længe fik jeg mig taget sammen til at købe et nyt. Vejret var ikke det bedste da vi tog til søen i morges, men alligevel skule kameraet med. Billederne er ikke den bedste kvalitet.

Så siger jeg højre er hyrde. :blink:

Det handler vel om hvor store ambitioner man har. Vil man til tops med sin sport, vælger man en af de racer der er bedst egnet. Tror også at hvis man har ambitioner med sin sport, så vil man også passe bedst sammen med en race der er egnet til sin sport. Da man jo så bruger meget tid på sin sport. Hvis det mest er for hyggens skyld, at man en gang om ugen f.eks dyrker lidt hundesport, ja så vil jeg mene at det bedre at hund og fører passer sammen i hverdagen end at hunden er den bedst egnede til den sport man dyrker.

Et stort tillykke med lille Zasu. :hjerte: Dejlig at sammenføringen er gået så godt.