For at få et godt indkald, gælder det at man kun kalder på sin hund, når man er 100 % på succes.
Det er når du ser at han er på vej hen til dig, når der er kontakt mellem jer.
Kald aldrig på ham, når han er optaget af noget spændende og har opmærksomheden rettet mod det. det kan du først gøre når der er indlært et solidt indkald. Men indtil da da kalder du kun på din hund, når du ved at han kommer og aldrig på andre tidspunkter. Er din hund optaget af noget andet og du skal have fat i ham, så hent ham.
Gør dig spændende for din hund, så han vælger dig. Det gør du ved at tilbyde ham noget der er mere spændende end det som tiltrækker hans opmærksomhed. Du kan tilbyde lækre godbidder, sjove udfordringer, øvelser han skal udføre, søg, lege. Ja det er op til dig at finde ud af hvad din hvalp syntes er sjov. Tilbyd noget hver gang han kommer og jeg vil garantere for at du får en hund, der altid vælger dig til. Som et ekstra bonus giver det også en samhørighed mellem jer, som er guld værd.