Jane

Hvis du vil have Dkk stamtavle på hvalpene skal begge forældredyrene testes for pra. Du kan læse om avlsrestriktionerne her. DKK Du skal selv rekvivere papirene på hundeweb.

Det gør mig ondt. Velkommen herinde.

Gode råd er altid rare, at få. Men gælder det beslutningen om tiden er inde til at sende sin hund over regnbuebroen, er det kun en selv der ved hvornår det er tiden. Jeg har selv prøvet at måtte tage stilling og det er den sværeste beslutning jeg i mit liv har måtte tage. Vi kan kun håbe at vi har valgt rigtig for vores hunde, om vi vælger det ene eller andet.

Enig. :5up:

Det samme kan ske her i huset, ligesom en ringklokke kan få hundene til at fare ud til døren, i den tro at nu får vi gæster.

Der var aber og de var meget farlige, set med hvalpeøjne.

Med vores gamle hund, måtte vi engang da han var hvalp, skifte kanal. Han turde ikke gå forbi fjernsynet, da vi havde skiftet kanal var der ingenting og han turde igen gå forbi fjernsynet.

Victor var vældig optaget af noget med chimpanser, der var i fjernsynet en aften. Han stod foran fjernsynet og kiggede, samtidig med at han drejede hovedet, som hunde gør når de lytter. Der var en del lyd på de dersens chimpanser. Så måske var det mest lyden som optog ham.

Det billede kan man kun blive i godt humør af. :-D:-D:-D

Mange hundes grænser bliver også overtrådt når de er ved dyrlægen. Der vil være situationer hvor det ikke kan undgåes. Til det sidste. Du støtter hende ved at lægge en hånd på hende. Jeg læser det mere som at hun lige skal bekræftes i at det ikke er farlig, end at du overtræder hendes grænse.

Jeg har også hørt den sætning og har da også tænkt hvordan man kan vide om hunden er understimuleret. Ikke fordi at jeg mener at mine er det. Jeg hører tilfredse suk fra begge hundene, der ligger og hviler efter morgenturen. Ved nu at de er tilfredse efter at have læst Ninjamors indlæg.

Jeg syntes det var bedre at vi mennesker accepterede og respekterede hunden, som det unikke væsen den er.

Nej en hund skal ikke finde sig i at få overskredet sin grænse, er mit umiddelbare svar. Men jeg er ikke nok inde i hundepsykologien til at kunne svare endegyldig på spørgsmålet. Jeg har og gør mig stadig tanker omkring hundes adfærd, ud fra hvad jeg læser, hører og egne erfaringer. Jeg går ud fra at spørgsmålet er rettet mod hunde, der har et adfærdsproblem. Men jeg kan kun svare ud fra mine egne hunde og hvordan jegg har gjort her og hvilke betragtninger jeg har gjort mig, når jeg kigger på deres indbyrdes forhold. Nu kan 2 hunde ikke sammenlignes med en flok. Mellem mine 2 hunde oplever jeg ikke, at den ene er overhund og den anden er underhund. De har hver især deres stærke og mindre stærke sidder og jeg oplever, at forholdet til hinanden er meget harmonisk. I enhver gruppe man befinder sig i, er der regler som skal læres. Det gælder for hunde som skal leve i en gruppe sammen med mennesker og det gælder for ulveflokken. Nu er det nemmere, for en ulveunge, at lære reglerne i ulveflokken, da det er artsfæller end det er for hundehvalpen, at skulle lære reglerne i vores menneskeverden. Her er min filosofi at det er mig der skal kunne sætte mig i hvalpens sted og ikke forvente, at hvalpen skal kunne sætte sig i mit sted og forstå mine regler. Jeg må forstå hvalpens adfærd og ud fra det arbejder de regler som findes her hos os til en forståelse for hvalpen, uden at jeg overskrider dens grænser. Tror mange af de fejl som bliver begået i forholdet mellem hund og mennesker er at, der forventes at hunden forstår vores hensigter når vi skælder ud for et uønsket adfærd, set med menneskers øjne. Jeg vil mene at man bedst løser et problem med at opbygge gennem succes oplevelser. Men er det ikke muligt, ja så ved jeg ikke om jeg turde lægge hund til, ville være bange for at det ville gøre mere skade end gavn. Jeg skulle i alle tilfælde have 110 % tillid til, at det menneske vidste hvad h*n udsatte min hund for. Og jeg skulle selv forstå hvad det gør ved min hund og hvorfor det er den eneste udvej. Der skulle også være brandgode chancer for, at det ville hjælpe. Nogle gange mener jeg, at det bedste man kan gøre er, at give sin hund fred. Ale metoder skal ikke afprøves for enhver pris.

Mine spiser i samme rum og de har faste pladser. De stjæler ikke mad fra hinanden, men skal da altid hen og se om den anden har levnet noget, hvilket aldrig er tilfældet. Jeg gjorde det da Victor var lille og endnu ikke havde lært, at Oskars mad ikke også var hans, at jeg stillede mig imellem Oskars madskål og Victor og derved hindrede ham vejen i at komme til Oskars madskål eller jeg skubbede ham stille og roligt væk med et nej. Der gik ikke lang tid, så havde Victor fundet ud af at han skulle holde sig fra Oskars mad. Oskar selv sagde ikke fra.

Nu ved jeg ikke om det kun er når der er løbske tæver, at Aslan ikke er til at få kontakt med. Men det var det jeg oplevede med Oskar og efter at have prøvet alt, for at få kontakt, uden at det lykkes, ja så gjorde jeg det at jeg trak afsted med ham og jeg har slæbt ham hen af jorden, efter en tid er hunden så fulgt godvillig med, når den fandt ud af at jeg var mere stædig og udholdende end han var. Men resten af turen har jeg skulle have min koncentration 110 % på ham, for ellers ville han være smuttet. Jeg valgte at få Oskar kastereret og det har været en god beslutning for os. Plusserne overvejer langt minusserne, som i vores tilfælde er øget madlyst. Jeg har været heldig at det kun er kønsdriften, som kasterationen har sat en dæmper på og det var jo det der var meningen. Han er blevet sådan lidt mere hund og kan bedre koncentrerer sig og er nemmere at træne med, da han nu bedre kan holde fokus på mig, hvor han før var lidt for meget hanhund. Jeg valgte først den kemiske kastration, havde dengang ikke hørt om de dårlige erfaringer, som nogle har haft med den kemiske. Det oplevede vi så heldigvis ikke. Har hellere ikke oplevet en forskel på den kemiske og den kirugiske kastation. Men om det vil være godt eller skidt for Aslan, at blive kastereret ved jeg selvfølgelig ikke. Men er du i tvivl, så kunne du prøve at få F.eks Ninjamor eller en anden god adfærdsbehandler til at rådgive dig. Det vil selvfølgelig koste nogle penge. Men måske der bare skal nogle ændringer til i forhold til hvordan i tackler Aslan i situationerne. Held og lykke. Håber du finder den bedste løsning for jer alle.

Ja de er noget fatsvage, de hanner.

Som hanhundeejer, syntes jeg det er en fordel når tæven kan sige fra, så selv en liderlig hanhund kan fatte det. Så godt gået Luna! :klap:

Imelem mine 2 hunde bliver ejendomsretten respekteret og man stjæler ikke det den anden har, kan man derimod narre det fra den anden er det en anden sag og det bliver forsøgt med større eller mindre held. Jeg har ingen problemer med at tage noget fra hundene, men jeg går ikke og tager ting fra dem som de må have i tide og utide. Mener at hvis ens hunde har tillid til en, så er det ingen problem. Mad og kødben mener jeg at hunden skal have i fred.

Det er lige før at man ærgre sig over, at man ikke har problemer med sine hunde.

Jeg er sikker på, at i også magter denne udfordring. For mig lyder han til, at være en kernesund hvalp, med sine meningers mod. Akkurart som min Victor.

det gør selvfølgelig ondt på os, når det er vores kæledyr, at det går ud over. Men for kongeørnen eller hvilket rovdyr dert må være, så er det et bytte, som ethvert andet bytte. Naturen er skåndsesløs.

Jeg er sikker på, at Vita er glad for at i blev hendes familie og hun er taknemmelig for, at i gav slip, da hun trængte til det. Det er det sværeste man kommer ud for som hundeejer. Men også den største kærlighedserklæring, at tænke på sin hunds bedste. Vita har det godt hvor hun er nu. Sorgen og savnet føles så uretfærdig og smerten gør ondt. Men kan det være dig en lille trøst, så vid at i gjorde det bedste for Vita. Mange kærlige tanker herfra.

Jeg forstår ikke hvorfor du er bekymret. Han virker da til at være helt normalt. Men det undre mig, at du lader ham gøre som han har lyst til som hvalp. Hvad med den dag hvor du får en ny sofa? Skal han så jages ned af den eller hvad har du tænkt dig? Du er nød til at gøre dig klar at hvad han må nu, det må han også som voksen. Det er nu så længe, at han er hvalp at du skal lære ham de regler som findes hjemme hos jer. Det vil spare dig for mange bekymringer sidenhen. Hunden bliver stort set som vi vil have den, hvis vi allerede når den er hvalp sætter ind og stopper uønsket adfærd. Men det kræver, at vi har en viden og den viden får man ved, at sætte sig ind i den race som man har anskaffet sig og ved at læse nogle gode hundebøger og bruge sin sunde fornuft. Jeg kan anbefalde dig at læse hvalpen af Lone Greva og Irene Jarnved har også skrevet en udmærket bog, tror den hedder noget i retning af fra hvalp til voksen. Kan desvære ikke huske den nøjagtige tittel. Anders Hallgren har også skrevet flre gode bøger og der vil jeg anbefalde dig, at læse alfasyndromet. Den giver en god viden og forståelse af hvordan vores hunde er skruet sammen.

jeg har 2 goldenretriever og jeg ser klar flest fordele ved 2 hunde frem for kun en. Af ulemper kan jeg nævne, at 2 hunde sviner mere end 1 hund. Men når man alligevel har støvsugeren fremme, så gør det ikke den store forskel. Det koster ca det dobbelte i foder, vaccinationer, hundetrænig m.m. det kræver mere af din tid, at have 2 hunde. Men ulemperne opvejes helt klar af fordelene. De har meget glæde af hinanden, man har bedre samvitighed, når de skal være alene hjemme, der er 2hunde at elske, de har en af deres egen art, som de forstår. det giver dobbelt glæde, at have 2 hunde, man lære en masse om hundesprog ved at iagttage, den voksne hund er en læremester for den unge hund, desvære på både godt og ondt. Husk at tage din gamle hund med ud uden hvalpen, så den stadig føler, at du og den har noget sammen. Lad din gamle hund få lov at sige fra overfor hvalpen, den må selvfølgelig ikke skade hvalpen. Men den skal ikke finde sig i alt fra hvalpens side og hvalpen tager ikke skade af en afvisning og en irettesættelse. Hvalpen skal også med ud uden den gamle hund, da det ellers kan blive en sovepudde for den. Den skal lære selv, at takle de udfordringer som den møder, uden støttepædagog i form af den gamle hund. Jeg vil ønske dig held og lykke og jeg er sikker på, at det bliver en stor glæde med 2 hunde.

Ud over de mange gode råd, som er givet, vil jeg give dig et råd, som henvender sig specielt til golden retrieveren og andre apporterende racer. Når din hvalp tager noget i munden, så ros og det ligemeget om det er noget den må have eller ikke. Det var et råd som jeg fik og det har hjulpet os over mange konflikter. En race som golden elsker, at bære og det skal vi som hundeejer bibeholde. Jeg har indgået en byttehandel, når en af mine goldens er kommet hen til mig med noget og når man roser, så kommer de gerne og viser hvad de har i munden. Du undgår at de bidder det i stykker og de bytter gerne med en godbid og de er noget så stolte, når de kommer med brillerne og hen og viser dig hvor dygtige de er og når det er noget de ikke må have, så lægger man det stille og roligt væk og hunden får en godbid i bytte. Hvor skal du have din hvalp fra?