Generelt er jeg (og størstedelen herinde) tilhængere af at have hunden i soveværelset. Ikke nødvendigvis i sengen, men i samme rum. Dette skyldes at alene-hjemme tiden øges betydeligt hvis hvalpen er alene om natten samt når man er på arbejde/skole etc. Vores hunde er flokdyr, og da vi er deres flok er det naturligt for dem at sove sammen med os.
Du skriver at I har prøvet at lukke døren når hun er i et andet rum, hvor hun ikke sagde noget til det. Det er den vej I skal.
Mine hunde er alene i køkken og stue (det er et rum). Dog startede jeg med at have Oscar til at være alene oppe på første salen, og det gik som sådan også fint. Efter Svea kom til besluttede jeg mig for at de skulle være alene i køkken/stue, da det er her vi tilbringer de fleste timer sammen. Oscar som havde været stabil i at være alene i knap to år blev meget mere rolig omkring det at være alene. I stuen havde han nemlig mulighed for at kigge ud af vinduet osv som han jo gør normalt når vi er hjemme. Svea lærte det også hurtigt, men det skyldes sandsynligvis at Oscar var så rolig omkring at vi gik fra dem.
Vi har et børnegitter der adskiller stuen fra gangen med trappen op til førstesalen. Det er mest pga byggerod osv at det er der.
Hvis jeg var jer, ville jeg prøve at træne uden børnegitteret og se om det ændrer noget at hun får lov til at være hvor hun gerne vil.