Jamen hermed et lille billede af hvordan vores dag ser ud herhjemme.
Uret ringer min. 2 timer inden jeg skal afsted. Jeg møder på forskellige tidspunkter, er jo studerende, så tilpasser min dag efter det. Vi ligger som regel lige og hygger lidt inden vi står op. Min kæreste kører hjemmefra kl.6.45 senest, så han er taget afsted for længst Så står vi op, eller rettere, jeg står op og tager noget tøj på, og så sørger jeg for at hundene ligesom forstår at nu skal vi altså op. Oscar skal som regel kun have et enkelt godmorgen, Svea er lidt sværere at trække ud.
Hundene får "tøj" på og så går vi vores faste morgentur. Den tager 30min hvis vi ikke går ind på sportspladsen og træner/søger/leger lidt. Så det kommer an på vejret osv hvor lang tid turen egentlig tager.
Når vi kommer hjem er det spisetid, og mens hundene spiser laver jeg madpakke og spiser morgenmad. Sommetider vil de ud i haven derefter. Ellers er Oscar især sød til at sætte sig hen og kigge ud af vinduet lidt for derefter at tøffe ned i sin kasse og sove. Svea skal altid lige tumle og lege lidt med en bamse, men ender også med at lægge sig til at sove i en kasse eller i sækkepuden. Imens gør jeg mig færdig og hundesikrer stuen.
Slutteligt tager jeg mine ting og går, inden jeg lukker døren siger jeg "Pas på huset", så de ved at de er alene. Selvom begge hunde har ligget og sovet kigger den ene eller begge som regel ud af vinduet når jeg sætter mig i bilen og kører, men de gøer ikke eller noget af den grund.
Alene-hjemmetiden varrierer. Pt er max 6-7 timer, men jeg ved godt at når jeg kommer længere i forløbet og skal lave speciale (og måske ph.d) så skal de lære at være alene 8-9 timer. Det regner jeg bestemt med at de kan, men vores morgenrutine vil så blive tilpasset til det, så der vil indgå søg eller kong på de lange dage.
Når jeg kommer hjem tager vi som regel en gåtur. Det er ikke altid, for nogle dage hilser de på mig og lægger sig til at boble igen, og på de dage venter vi med eftermiddagsgåturen. Som regel træner vi her, hvis vi ikke har trænet om morgen.
Aftensmad får de nogenlunde samme tid som vi gør.
Aftenturen er mellem 20 og 22, og er egentlig bare lige en kort tissetur.