Jamen hermed en lille opdatering fra Svesken og bror Bassen.
Det går rigtig godt, Svea er ved at blive stor, selvom hun stadig er en bette l***, men vi har jo også kun store Oscar at sammenligne med
Hun er af den fulde overbevisning at verden er til for hendes skyld, og alle mennesker elsker hende lige så højt som hun elsker dem.
Og hun er et gømonster Men med det herligste beaglehyl man kan forestille sig. Yndslingsbeskæftigelse inkluderer bla at sidde på rampen og sige "WWVVOOOOOOUUUUUUUU" også selvom der ikke er noget at gø af.
Oscar er glad for hende, altså hun elsker jo ham overalt i verden. Og jeg tror efterhånden det er gengældt. De leger godt sammen, men hun må stadig ikke ligge op ad Oscar og sove. Og han kan sagtens gå fra lege-onkel til opdrager. Sidstnævnte er også en rolle han er ret god i.
Det er utroligt hvor forskellige de er, personligheds mæssigt. Eks elsker Svea som sagt alle, fra første øjeblik. Hvor Oscar er mere reserveret og lige skal overveje om det er spild af tid at snakke med mennesker.
Træningsmæssigt går det også godt. Vi tager det stille og roligt, har ikke så travlt med at få proppet en masse øvelser i hende, men hun er lærenem, så jeg er sikker på vi kan nå det vi gerne vil.