Hermed en lille opdatering fra Willanden og jeg. Vi har jo været i Sæby på VSS - det er Beagle Klubbens sommerlejr, så at sige. Og tirsdag havde jeg meldt hende den vilde til schweissprøve. Vores første 400 meter/20 timers prøve :scared: Min første prøve af den type - og i bund og grund Willas 2. prøve nogensinde
Træningen til 20 timers er egentlig gået udemærket. Vi har haft lidt problemer med wiedergangen - ikke at den var der, men Willa har haft en tendens til at springe den over. Og så er det jo svært for mig at læse hende...
Prøven var i Dronninglund - aka bakke op og bakke ned. Ikke optimalt når føreren er højgravid
Jeg får vist boksen, og den ligger midt på en stejl skrænt - så jeg når jo at frygte at sporet går lige op ad den kære bakke. Willa markerer hvad der ligner et anskudssted med det samme, og går egentligt ud af boksen. Jeg holder hende lidt tilbage for at sikre mig at det rent faktisk var korrekt, og hun laver en fin lille søgecirkel og markerer samme sted igen. Så følger jeg pænt efter Hun er spot on på sporet. Tager det første knæk super fint og følger sporet videre frem. Så havner vi i wiedergangen - hun tog den dælme - hun laver sit S/8 tal, så jeg er ret sikker på at hun er for enden af wiedergangen, men vil ikke "hjælpe" hende mere end at forholde mig passivt og lade hende arbejde. Der går ikke lang tid før hun går tilbage og knækker ind til skoven :banan: Vi går en lile strækning og så buer hun lidt og jeg spotter skindet og er et stort smil. Hun markerer det ligeså fint - og tja det var jo så den prøve. Ingen tab eller noget - 1. præmie i første hug!
Da der er præmieoverrækkelse er jeg jo selvsagt spændt på point osv... De har lavet pointsystemet om, så nu er det kun hunden der bedømmes og man kan max på 30point. Willa får sin første præmie og max point (som hun også fik til sin 3 timers prøve :klap:). Derefter bliver hun udråbt som den bedste 20 timers hund - og faktisk også den bedste ældste på 20 timers spor, på trods af sine kun 2 år
Jeg er så stolt - og nu skal vi dælme igang med at træne 1000m. Jeg bliver simpelthen nødt til at se om hun kan blive champion